GU - en god oplevelse
I går havde jeg en tid hos lægen kl 9.00 hvor jeg skulle have foretaget min første smear undersøgelse (celleskrab fra livmoder). Jeg er 25 og har gået i over to år og forsøgt at tage mig sammen til det. Men det har været MEGET svært! Jeg har aldrig haft en god oplevelse med en underlivsundersøgelse, og har altid været rædselslagen i dagene op til. Jeg har altid valgt kvindelige læger, for det har jeg fået at vide er den mest kyndige person til sådan noget når man selv er kvinde.
Nu har jeg så efter mange år fundet ud af jeg bare ikke svinger særlig godt med mit eget køn, undtagen min bedste veninde igennem 17 år. Så tænkte jeg at jeg måske skulle prøve den mandlige læge i lægehuset, som derudover består af to kvinder. Men jeg kunne simpelthen ikke få det sagt til sekretæren da jeg ringede, at jeg ville have den mandlige læge. Tror jeg var bange for at hun ville tænke: "PUUHA! En kvinde der vælger en mand! Hvad skal det dog ikke betyde!?" Så jeg fik en tid ved min sædvanlige kvindelige læge... Den tid aflyste jeg dagen efter.
Så en dag da jeg sad og søgte lidt på læger i området, fandt jeg et site hvor jeg kunne bestille min tid online. Det var en trin for trin bestilling hvor jeg skulle skrive navn og hvad det drejede sig om. Til slut skulle jeg vælge hvilken læge jeg ønskede at komme ind til. Jeg fik helt kriller i maven og sad i et kvarter og kiggede på de tre valgmuligheder. Til sidst valgte jeg. Og jeg valgte helt rigtigt!
Natten før konsultationen drømte jeg hele undersøgelsesforløbet igennem, ned til mindste detalje. Jeg drømte om den ubehagelige stemning der altid har været og om hvor lille og ydmyget jeg følte mig. Det var så virkeligt, at da vækkeuret ringede, blev jeg helt modløs for nu troede jeg lige det var overstået og så var det ikke engang begyndt!
Jeg fik gjort mig klar og var der kl 8.50. Jeg sad febrilsk og bladrede igennem det ene blad efter det andet uden at læse et eneste ord, mit hjerte hamrede hurtigere og hurtigere og jeg begyndte at svede og tårerne begyndte at flyde over.
Jeg fik et helt chok da mit navn blev råbt op. Jeg prøvede at virke rolig og hilste pænt på lægen. Han var en mand på 46. Pæn og afslappet i tøjet. Veltrænet med smilende øjne og med en rar varm stemme. Jeg fik fremstammet hvordan jeg havde det med hele situationen. Han kiggede mig i øjnene og talte med sin rolige stemme og forklarede mig hvordan undersøgelsen ville forløbe og hvor lang tid det ville tage og hvilke instrumenter han ville bruge. Jeg havde læst om undersøgelsen på nettet i et tidsskrift for læger så var udmærket godt klar over hvordan proceduren var, men bare det at han talte til mig og beroligede mig gjorde mig helt tryg. Den summende lyd i takt med mit hjerte blev langsommere og forsvandt til sidst.
Jeg kom op på briksen og han rejste ryglænet lidt så jeg ikke lå så meget ned, og han indvilligede mig i undersøgelsen, ved at spørge om jeg kunne hjælpe med at holde nogle ting som han skulle bruge. Der var stemningsbilleder fra Afrika på vægende og en masse tegninger fra hans datter og andre personlige ting. Han begyndte at spørge til hvordan jeg havde det og forklarede alt hvad han foretog sig. Alt det gjorde at jeg havde en dejlig indre ro, og begyndte at komplimentere hans billeder. Han fortalte om sin barndom i Afrika, og den ydmygende følelse af at blive rodet rundt i underlivet blev fjernere og fjernere.
Efter udtagningen af prøven kontrollerede han hvordan min livmoder lå, og pludselig tog han min hånd og sagde: "Vil du mærke din æggestok?" Det var et helt surrealistisk øjeblik. Jeg sagde ja og han lagde min hånd på min mave og trykkede på den samtidig med at havde den anden hånd oppe i mig. Jeg kunne mærke ligesom en mandel der smuttede, og jeg blev i stand til at smile lidt af det. Han bad mig knibe sammen alt hvad jeg kunne og kom med en kommentar som man normalt ville sige til børn: " Orv du er stærk!" Han fortalte mig at jeg så helt normal ud og kunne regne med at der nok ikke ville være noget udslag i prøven. Så var det hele overstået.
En hyggelig GU hvor jeg blev indraget i undersøgelsen og der var en rar stemning hvor der blev snakket og grinet.
Hvor er jeg lykkelig for at jeg ikke skal leve med min lægeskræk resten af mit liv, men at denne mand har formået på én enkelt konsultation at gøre mig tryg og afslappet.
Nu har jeg så efter mange år fundet ud af jeg bare ikke svinger særlig godt med mit eget køn, undtagen min bedste veninde igennem 17 år. Så tænkte jeg at jeg måske skulle prøve den mandlige læge i lægehuset, som derudover består af to kvinder. Men jeg kunne simpelthen ikke få det sagt til sekretæren da jeg ringede, at jeg ville have den mandlige læge. Tror jeg var bange for at hun ville tænke: "PUUHA! En kvinde der vælger en mand! Hvad skal det dog ikke betyde!?" Så jeg fik en tid ved min sædvanlige kvindelige læge... Den tid aflyste jeg dagen efter.
Så en dag da jeg sad og søgte lidt på læger i området, fandt jeg et site hvor jeg kunne bestille min tid online. Det var en trin for trin bestilling hvor jeg skulle skrive navn og hvad det drejede sig om. Til slut skulle jeg vælge hvilken læge jeg ønskede at komme ind til. Jeg fik helt kriller i maven og sad i et kvarter og kiggede på de tre valgmuligheder. Til sidst valgte jeg. Og jeg valgte helt rigtigt!
Natten før konsultationen drømte jeg hele undersøgelsesforløbet igennem, ned til mindste detalje. Jeg drømte om den ubehagelige stemning der altid har været og om hvor lille og ydmyget jeg følte mig. Det var så virkeligt, at da vækkeuret ringede, blev jeg helt modløs for nu troede jeg lige det var overstået og så var det ikke engang begyndt!
Jeg fik gjort mig klar og var der kl 8.50. Jeg sad febrilsk og bladrede igennem det ene blad efter det andet uden at læse et eneste ord, mit hjerte hamrede hurtigere og hurtigere og jeg begyndte at svede og tårerne begyndte at flyde over.
Jeg fik et helt chok da mit navn blev råbt op. Jeg prøvede at virke rolig og hilste pænt på lægen. Han var en mand på 46. Pæn og afslappet i tøjet. Veltrænet med smilende øjne og med en rar varm stemme. Jeg fik fremstammet hvordan jeg havde det med hele situationen. Han kiggede mig i øjnene og talte med sin rolige stemme og forklarede mig hvordan undersøgelsen ville forløbe og hvor lang tid det ville tage og hvilke instrumenter han ville bruge. Jeg havde læst om undersøgelsen på nettet i et tidsskrift for læger så var udmærket godt klar over hvordan proceduren var, men bare det at han talte til mig og beroligede mig gjorde mig helt tryg. Den summende lyd i takt med mit hjerte blev langsommere og forsvandt til sidst.
Jeg kom op på briksen og han rejste ryglænet lidt så jeg ikke lå så meget ned, og han indvilligede mig i undersøgelsen, ved at spørge om jeg kunne hjælpe med at holde nogle ting som han skulle bruge. Der var stemningsbilleder fra Afrika på vægende og en masse tegninger fra hans datter og andre personlige ting. Han begyndte at spørge til hvordan jeg havde det og forklarede alt hvad han foretog sig. Alt det gjorde at jeg havde en dejlig indre ro, og begyndte at komplimentere hans billeder. Han fortalte om sin barndom i Afrika, og den ydmygende følelse af at blive rodet rundt i underlivet blev fjernere og fjernere.
Efter udtagningen af prøven kontrollerede han hvordan min livmoder lå, og pludselig tog han min hånd og sagde: "Vil du mærke din æggestok?" Det var et helt surrealistisk øjeblik. Jeg sagde ja og han lagde min hånd på min mave og trykkede på den samtidig med at havde den anden hånd oppe i mig. Jeg kunne mærke ligesom en mandel der smuttede, og jeg blev i stand til at smile lidt af det. Han bad mig knibe sammen alt hvad jeg kunne og kom med en kommentar som man normalt ville sige til børn: " Orv du er stærk!" Han fortalte mig at jeg så helt normal ud og kunne regne med at der nok ikke ville være noget udslag i prøven. Så var det hele overstået.
En hyggelig GU hvor jeg blev indraget i undersøgelsen og der var en rar stemning hvor der blev snakket og grinet.
Hvor er jeg lykkelig for at jeg ikke skal leve med min lægeskræk resten af mit liv, men at denne mand har formået på én enkelt konsultation at gøre mig tryg og afslappet.