Tvangsægteskab, en familie-forbrydelse
At en far, mor eller brødre tvinger en deres barn eller søster til ægteskab er en forbrydelse – en forbrydelse mod et familiemedlem og derfor en forbrydelse mod familien. Sådan som jeg ser det.
I familien vokser man op som barn og forældrene har ansvaret for at opdrage, udvikle og beskytte barnet. Her får barnet kærlighed og omsorg – familien giver tryghed. Sådan er det i langt de fleste familier – også indvandrerfamilier.
Men i nogle familier hersker der altså desværre en autoritær opfattelse af, at barnet ikke er et andet selvstændigt menneske med krav på respekt, frihed og rettigheder, men et individ der er underkastet viljen fra familiens overhoved. Lige pludselig bliver familien somet sted der yder beskyttelse til et sted, hvor der foretages overgreb. De mennesker barnet har mest tiltro til, misbruger barnets frihed og forkaster dets rettigheder.
Det er en forbrydelse mod barnet – og mod familien. Det er en forbrydelse, vi målrettet skal gå efter at hindre –og tankesættet bag tvangsægteskaber skal udryddes gennem kulturkamp, en kamp på holdninger og normer.
Når man tager i betragtning, hvor stor opmærksomhed der har været omkring tvangsægteskaber og det forkastelige heri må det undre, at der endnu ikke har været et politisk initiativ til en direkte kriminalisering heraf..
Efter min mening er det nødvendigt at præcisere straffelovgivningen, så den specifikt gør en bestemt handling strafbar, så den kan forfølges retsligt. Med den nuværende lovgivning opstår der nemlig let tvivlsspørgsmål – for hvis der skal rejses en sag, efter hvilke bestemmelser i straffeloven skal det så være? Voldtægt? Men hun gjorde jo ikke modstand..Ufrivilligt samleje? Frihedsberøvelse?
Vi skal helt ud over disse juridiske spekulationer og lave en helt klar lov, der sigter mod tvangsægteskab. Vi skal have en specifik lovbestemmelse der vil have en markant signalværdi: nemlig at det danske samfund ikke vil acceptere den kultur og de holdninger der ligger bag tvangsægteskaber.
En straffelovsbestemmelse om tvangsægteskaber, hvor der kan straffes med op til 6 års fængsel vil kunne have en præventiv virkning på indvandrermænd, idet der normalt ikke straffes for tvangsægteskab fra de lande, hvor indvandrere med tradition for tvangsægteskab kommer fra.
Forhåbentligt vil det have den præventive virkning at enhver, der tænker på at tvangsgifte sit barn, vil være bange for at tabe ansigt over for familien, klanen og det omliggende samfund, hvis han risikerer at blive straffet for det.
Straffebestemmelsen skal gøre det muligt for kvinder og mænd at anmelde tvangsægteskab til politiet langt lettere end idag. Her skal en straffelovsbestemmelse, rettet mod forsøg på tvangsægteskab gøre det muligt at åbne op for en behandlingsdom – en betinget straf, hvor forudsætningen er, at den dømte underkaster sig en undervisningsforløb vedr. normer og værdier i det danske samfund, herunder menneskerettigheder.
venligst
Kim Sejr
I familien vokser man op som barn og forældrene har ansvaret for at opdrage, udvikle og beskytte barnet. Her får barnet kærlighed og omsorg – familien giver tryghed. Sådan er det i langt de fleste familier – også indvandrerfamilier.
Men i nogle familier hersker der altså desværre en autoritær opfattelse af, at barnet ikke er et andet selvstændigt menneske med krav på respekt, frihed og rettigheder, men et individ der er underkastet viljen fra familiens overhoved. Lige pludselig bliver familien somet sted der yder beskyttelse til et sted, hvor der foretages overgreb. De mennesker barnet har mest tiltro til, misbruger barnets frihed og forkaster dets rettigheder.
Det er en forbrydelse mod barnet – og mod familien. Det er en forbrydelse, vi målrettet skal gå efter at hindre –og tankesættet bag tvangsægteskaber skal udryddes gennem kulturkamp, en kamp på holdninger og normer.
Når man tager i betragtning, hvor stor opmærksomhed der har været omkring tvangsægteskaber og det forkastelige heri må det undre, at der endnu ikke har været et politisk initiativ til en direkte kriminalisering heraf..
Efter min mening er det nødvendigt at præcisere straffelovgivningen, så den specifikt gør en bestemt handling strafbar, så den kan forfølges retsligt. Med den nuværende lovgivning opstår der nemlig let tvivlsspørgsmål – for hvis der skal rejses en sag, efter hvilke bestemmelser i straffeloven skal det så være? Voldtægt? Men hun gjorde jo ikke modstand..Ufrivilligt samleje? Frihedsberøvelse?
Vi skal helt ud over disse juridiske spekulationer og lave en helt klar lov, der sigter mod tvangsægteskab. Vi skal have en specifik lovbestemmelse der vil have en markant signalværdi: nemlig at det danske samfund ikke vil acceptere den kultur og de holdninger der ligger bag tvangsægteskaber.
En straffelovsbestemmelse om tvangsægteskaber, hvor der kan straffes med op til 6 års fængsel vil kunne have en præventiv virkning på indvandrermænd, idet der normalt ikke straffes for tvangsægteskab fra de lande, hvor indvandrere med tradition for tvangsægteskab kommer fra.
Forhåbentligt vil det have den præventive virkning at enhver, der tænker på at tvangsgifte sit barn, vil være bange for at tabe ansigt over for familien, klanen og det omliggende samfund, hvis han risikerer at blive straffet for det.
Straffebestemmelsen skal gøre det muligt for kvinder og mænd at anmelde tvangsægteskab til politiet langt lettere end idag. Her skal en straffelovsbestemmelse, rettet mod forsøg på tvangsægteskab gøre det muligt at åbne op for en behandlingsdom – en betinget straf, hvor forudsætningen er, at den dømte underkaster sig en undervisningsforløb vedr. normer og værdier i det danske samfund, herunder menneskerettigheder.
venligst
Kim Sejr