Han er bange for at binde sig... hvad gør jeg.

Jeg mødte den dejligste fyr i februar. Har aldrig nogensinde været så forelsket. Men pga. misforståelser fik han det indtryk, at jeg havde været i seng med LANGT flere end jeg i virkeligheden havde. Derfor var vores første tid sammen meget problemfyldt fordi han gik og troede jeg havde haft sex med mange.Derfor var han ikke i den 7. himmel. Vi ses stadig, 8 måneder efter og han siger til mig, at han elsker mig, og at hvis han havde været helt vildt forelsket fra starten af, ville han være sammen med mig for resten af livet. Han synes, jeg er perfekt. Men han er selv meget problemfyldt.. Tænker meget over tingene og giver sig ikke ud i følelser, han ikke kan kontrollere. Jeg tror ikke engang, at hvis hans eneste ene stod foran ham, at han ville lægge mærke til hende. Han vil gerne se mig, men han ved ikke hvorfor han gerne vil se mig. Han bor i Jylland, jeg i København og han siger, han ikke er i stand til at tage stilling til alt det med forhold nu.
Er jeg naiv? Skal jeg vente på ham? Eller hvad?
Har desperat brug for råd, har vidst opbrugt min taletid hos veninderne og min mor
Kristine

drop ham nu hvis han virkelig elskede dig, ville han gerne være sammen med dig. Han ville heller ikke gå op i hvor mange du havde haft sex med. Tror han bruger dig desværre. Men held og lykke

Kom videre med dit liv.Han aner ikke hvad han vil,så spild ikke mere tid på ham.Afstanden til jer,er også alt for stor.Jo,man kan da ikke bebrejde ham,at han tænker over tingene.
Så,gå aldrig tilbage til en fuser,hej.

jeg føler med dig....... men han er IKKE interesseret........... sorry - så glem ham snarest.

Jeg kan sagtens sætte mig ind i din kærestes tanker, sådan har jeg selv stået for et par år siden. Heldigvis ventede min kæreste på mig og vi er flyttet sammen idag (jeg er flyttet over til hende i Jylland). Jeg kender også til det med en kæreste, der er en kompleks person, men jeg tror bare han behøver tid. Hvis du virkelig elsker ham, så venter du også på ham :-)
Held og lykke :-)

man skal give folk en chance. Jeg kan selv være meget skeptisk og kritisk i et nyt forhold og er meget besværlig når det drejer sig om,at man skal kalde hinanden for kærester og det ene og det andet. Jeg har været heldig at møde en masse tålmodige mænd, der nok bare har syntes det var fint med en ikke omklamrende kæreste og på den måde har vi kunne tage tingene stille og roligt hen ad vejen. I dag er jeg sammen med en meget meget sød fyr også fra Jylland, som ventede på at jeg var klar. Folk har så nemt ved at sige, "drop ham" men jeg synes i vores samfund at man kæmper for lidt for det man vil. Så god vind, kæmp for det, men vær ikke omklamrende, så gider han ikke. Giv ham lidt plads og tænkerum :-)

Den skulle ud og stå i siden. Jeg gør det ALTID det dér.....iiiih.................:-l

Det er bestemt ikke en rar situation du befinder dig i. Der findes intet værre end ulykkelig kærlighed!
Men du fortæller, at han elsker dig. Hvis det er sandt så kan han da ikke skubbe dig væk for altid.
Jeg mener, at det vil være godt for dig at få ham ud af dit system. Det nytter ikke noget at gå og være ulykkelig hele tiden. Du bliver nødt til at tage følelsesmæssig afstand til ham. Det lyder svært, men det kan godt lade sig gøre - det tager bare lang tid. Når han mærker afstanden vågner han forhåbentlig op og indser, at han er ved at miste dig. Og hvis han ikke vågner op, ja så er han ikke det værd. Det lyder måske barskt, men det er sandheden. Ingen mennesker kan være tjent med at blive "holdt hen" på den måde som han holder dig. Han fortæller dig, at han elsker dig men, at han ikke kan håndtere forhold ligenu. Når han gør det opstår der jo et håb i dig om at I en dag skal være sammen. Men samtidig holder han nok aftand til dig således, at han ikke binder sig til noget fast.
Du bliver nødt til at mærke efter i dig selv, om du vil fortsætte på denne måde? Vil du blive ved med at være ulykkeligt forelsket eller vil du bevæge dig fremad?
I sidste ende er det din beslutning. Jeg kan blot give dig et råd som udenforstående. Kun du ved, hvad der er bedst for dig! Du ved det nok allerede, men er ikke parat til at erkende det endnu.
Jeg ønsker dig al held og lykke med kærligheden. Jeg håber, for din egen skyld, at du tager en beslutning du kan leve med både i dag og i morgen og om et år.
:-)

Er jeg naiv? Skal jeg vente på ham? Eller hvad?
ja, nej, tag dig dog sammen og find nogen der vil være sammen med dig.
/t

Tusind tak for alle svar. Det jeg egentlig gerne vil frem til eller have nogle bud på er, om et menneske godt kan stå foran den eneste ene og så stadig vælge ham/hende fra? Jeg vil opgive ALT for kærligheden, men det er vel ikke alle, der vil det, vel? Der er vel nogen, som tænker rationelt og tænker "det er for godt til at være sandt", som ham i mit indlæg sagde til mig i starten.. Han turde ikke noget, fordi jeg var for perfekt.. Han MÅTTE finde en fejl ved mig, for så kunne han nemmere fornægte sine følelser. Men er der nogle mennesker, der er sådan? Eller vil ALLE opgive ALT for kærligheden?
Kristine22

De fleste mænd er langt mere rationelle end kvinder. Jeg er godt nok kvinde, men kan sagtens følge mænd i deres tankegang et stykke af vejen. Jeg opgiver heller ikke alt pga kærlighed. Meget, men jeg må også huske at tænke med hovedet og ikke kun med hjertet, det lyder koldt og kedeligt, men det sparer mig for en del følelsesmæssigt besvær og indviklinger. NOGEN må jo holde hovedet koldt ;0) Og det er så ham i den her forbindelse.