han haler mig rundt i manegen

og jeg lader mig hale med....lige til i dag, da pakkede jeg "sydfrugterne" som man siger😉
Den ene dag siger han, at han gerne vil bo sammen med mig, men den næste dag siger han det modsatte.
Det står sådan til, at kæresten for et par uger siden er flyttet ind i et lille lejet hus, det hele gik så hurtigt, da hans tidligere hus blev solgt ret hurtigt og køberne ville overtage det hurtigst muligt og det sagde kæresten ja til, i fald de fortrød købet og det er jo klart nok.
Det hus han nu har lejet, er gammelt og for småt til alle hver vores børn og kæresten mener at han nu lige pludselig alligevel nok vil blive boende og den dag de to ældste bliver gamle nok til at flytte hjemmefra, så kan jeg flytte ind, altså vi snakker om ca 3 års tid, for så er der plads nok til os alle.
De forrige uger, da han lige var flyttet ind sagde han, at her blev han nok ikke boende, men som dagene går, så er der ikke den ting, han ikke vil lave i stand.
Jeg har sagt til ham, at uanset om de to af børnene flytter hjemmefra, så er huset altså alt for småt, mine ting kan ikke være der og jeg vil ikke smide alle mine ting ud og det vil han så......måske.
jeg kan jo ikke regne med ham overhovedet og jeg er ved at være træt af at pendle imellem min og hans bopæl som ligger en 15 min. kørsel fra hinanden og han orker, gider ikke så ofte komme hjem til mig, det synes han er alt for besværligt, for så skal han 20 min. før op om morgenen.....for mig at se, så er det jo bare dejligt bekvemt at jeg altid kommer ud til ham. Jeg skal jo også 2o min før op om morgenen, men jeg møder ikke tidligt på arbejde, ligesom han gør og det er forskellen siger han. jeg føler mig ikke særlig vigtig, jeg er vel bare en han "bruger" sålænge jeg behager ham, groft sagt, det er ikke sikkert, at det er sådan han tænker, men det er sådan jeg føler det et langt stykke hen ad vejen...
Som sagt så pakkede jeg mine "sydfrugter" i dag til morgen, en 2 poser med ting pg lidt tøj kunne gøre det...
jeg ved ikke hvor velkommen jeg føler mig, for i går havde vi talt om, at vi skulle prøve at jeg var permanent hos ham og så se hvordan det ville gå, inden vi skulle flytte sammen, men allerede i går sent aftes sagde kæresten, at det ikke var godt vi flyttede herud, for det ville nok ikke gå med alle de børn sammen hele tiden, øhhhhhhhhhhhhh, hvad, er forskellen virkelig så stor, for vi er her jo hele tiden alligevel, jeg følte mig i vejen og besluttede mig så for at trække mig, jeg kan ikke holde ud at han haler mig rundt i manegen hele tiden, hver dag bliver det at flytte sammen bragt på banen og han laver om på hans beslutninger/tankespind hele tiden....
Jeg har ind til videre tænkt mig at blive i min egen lejlighed et stykke tid, jeg kan ikke ofre mig hele tiden, når han bare læner sig behageligt tilbage....
Jeg ved snart ikke mine levende råd, er der nogle der kan komme med nogle konstruktive muligheder for, hvad jeg kan stille op, så ville jeg blive taknemmelig🙂

at meningen med at jeg skulle opholde mig permanent for en periode var, at hvis vi kunne finde ud af det, så skulle vi finde et større hus, men han vil ikke købe hus sammen med mig pga, at han tidligere er blevet skilt og det gør åbenbart ondt endnu. og han mener lige pludseligt sent i går aftes som noget nyt på tappeten, at der findes nok ikke mange huse, hvor alle børnene kan være, altså skal der være plads til 5 børn, det er temlig sikkert svært at finde, men han han har åbenbart ikke tænkt sig at undersøge, om der muligvis var et hus til leje med god plads....

givet svaret. Du er ikke særlig vigtig for ham, det læses tydeligt igennem din beretning. Han baserer sit liv på sig og sine, og dem er du ikke en del af. Beklager men c'est la vie!

jeg havde nok haft det på fornemmelsen i nogen tid og selvom han virkelig virker som om, at han er blevet mere forelsket i mig på det seneste og givet mig store forhåbninger om at bo sammen, så faldt bomben i går aftes og jeg blev klar over, at han kun ville mig, sålænge jeg kunne behage ham, så derfor pakkede jeg sydfrugterne....
Jeg er så træt af, at gå og være deprimeret over ham, det gik ellers lige fremad den seneste tid, men ikke efter det i går, så farveller og håber jeg kan holde fast i det...

hej trådstarter
må starte med at sige at jeg har ikke stået i dillemaet selv , men kender en som har , en meget frustrende situation .
først ville jeg hvis det var mig bede ham være hudløst ærlig og forklare dig hvad han selv inderst inde ønsker . også selv om det kan gøre ondt , men det er bedre at vide end at gå rundt i den usikkerhed , som du befinder dig i lige nu
min veninde havde kendt en mand i et års tid , da snakken faldt på at flytte sammen i forbindelse med at han skulle flytte , tiden gik og pludselig havde han fundet et hus , ret stort i øvrigt . han havde 1 lille datter og en stor søn på 15 , der var 3 store værelser i huset, min veninde har 2 piger på 10 og 13 og da min veninde så huset sagde hun at man kunne jo opsætte et par skillevægge så var der plads til alle . men manden mente at der så ikke var plads nok , hans børn havde altså brug for en vis str værelse 😕
for at gøre en historie kort så endte det med at hun blev boende i sit lille rækkehus , fordi han inderst inde ønskede det .
han var ikke klar følelesmæssigt , det var faktisk det det hele handlede om .
og et år senere boede hans eks og ham i dette nye hus 🙁
nu siger jeg ikke det er det der sker for dig , men måske har han brug for at lande på egne ben , måske har han været alene så længe at han har udviklet sit eget behov for at bo alene og have dig på sidelinien . det fortæller du ikke noget om
men for mig at høre , hvis altså det er ham der bringer det på bane , så er han ved at åbne sig lidt med tanken om at bo sammen ... kort sagt få det fra hjertet hvordan du føler det og hør ham hudløst ærligt så i ikke spilder tiden hvis i skal have en fælles fremtid ...
det er ikke så fedt for et menneske at føle sig uønsket , det hele skulle bare glide så man kan få en god start som muligt ...
held og lykke med det hele [f]

Fuck et forvirrende indlæg.
Du skifter mellem "HAM" og "KÆRESTEN", så jeg tænkte:
Hvorfor fanden vil du flytte ind til dem?! Kinky!

han virker meget ærlig min kæreste, jeg tror at han er splittet, han tør ikke, han ønsker det ikke nok, mere nu end for nogle måneder siden, men han er usikker og han sagde flere gange i går aftes og her til morgen, at han elskede mig meget og ville have at vi skulle have det godt sammen, men jeg var så såret, at jeg det meste af tiden ignorerede ham.
Jeg kan bare ikke magte al den forvirrethed hele tiden og hvis han virkelig inderst inde ville flytte sammen med mig om nogle år, så ville han da vel ikke begynde at sige hvad der skal laves i det lille hus, for der kommer ca hver anden dag flere og flere ting ved huset, som han vil lave. Jeg vil mene, at det går man ikke alt sammen igang med, hvis man har ønsket om at bo sammen et andet sted...

jeg er nok også forvirret, sidenhen jeg skifter med at skrive ham og kæresten, men den er forstået at det er den samme person jeg omtaler ik😉

det er samme person. Jeg synes faktisk ikke at det er sjovt med det `indspark´, det giver et dårligt indtryk om kvinder generelt...
Men det er i hvert fald ikke det indtryk man får af `unloged lige i dag´ - er du sindsyg hvor du lader dig karte rundt!
Ærlig talt - du spilder din tid med ham.

Prøv lige at læse dit indlæg igen og se hvor meget energi du bruger på, hvad han gerne vil og på at tilpasse dig hans ønsker og luner. Prøv at se bort fra ham og mærk efter hvad er det du gerne vil? Vil du stå på pinde for ham, som tilsyneladende ikke kan tage hensyn til andre end sig selv? Har du lyst til at leve sådan resten af dit liv, uden at vide hvor du står i morgen eller overmorgen, hvis han nu lige pludselig finder på at ville bo i Næstved eller Vejle? Og har du lyst til at dine børn skal leve på hans præmisser. Selv om det er meget svært, så prøv at få rede på, hvad du selv gerne vil. Prøv evt. at afskære al kontakt i en periode, hvis det er meningen at I skal være sammen, så sker der ikke noget ved det. Og få svar på, hvor tilfreds du egentlig selv er med livet, som det er nu? Hårde ord desværre, men jeg tror ikke, at han fortjener dig.

-at flytte sammen ?
Er det fordi du gerne vil lege rigtig lykkelig kernefamilie, er det tryghed eller noget helt andet.
Med min erfaring vil jeg advare dig, hvis i ikke begge to er 200% sikre på, at i skal bo sammen.
Jeg kan læse ud af det hele, at i er modne mennesker, når nogen af ungerne, smutter om ca 3 år.
For mange år siden prøvede jeg det samme, kun med den forskel at der kun var to børn, at tage hensyn til. Det gik i vasken og vi skulle starte om igen begge to.
I dag er jeg gift på 14.år og regner egentlig ikke med, at skulle ud og finde en ny kvinde. Men hvem ved❓Man skal jo aldrig sige aldrig.
Skulle det gå sådan, at jeg skal ud og rumstere igen, kan jeg love dig, mine unger kommer først, og kan en evt ny kvinde ikke forstå det, så er det ikke os to. Jeg vil vædde på, at hun føler det samme, overfor sine egne børn.
Derfor er mit råd : Hvis det her ikke klikker omgående, så forbliv pendlerkærester. Herre gud da, stå op 20min eller for den sags skyld 1 time før, for at være sammen med den udkårne. Det er da lidt at yde.
Held og lykke med projektet.

er ikke at skulle flytte sammen her og nu, men mere trygheden i, at kæresten virkelig gerne vil bo sammen med mig på et tidspunkt, men jeg er meget usikker på om han vil med de store humørsvingninger han har og især den der med, at han synes det er for besværligt at skulle sove hos mig og stå ca 20 min. før op om morgenen, så det er ikke noget han vil gøre for ofte siger han og dermed tolker jeg det som, at jeg ikke er så vigtig for ham..
jeg vil ikke med voldens magt gennemtrumfe, at vi skal flytte sammen nu, for det får jeg ikke noget godt ud af og det er også ok at han først skal være klar, men han svinger meget og det gør mig dybt frustreret.
Han har nemlig sagt til mig, at en af hans store ønsker her i livet er at bo sammen med den han elsker, men elsker han mig så ikke nok, sidenhen han er så usikker.
Jeg har svært ved at besøge ham og se at tingene i hans lille hytte bliver gjort pænere og pænere, derved får jeg den følelse af, at jeg er mere og mere på vej ud af hans liv, for så vil han da vel mindre have lyst til at bo sammen med mig et andet sted. I min logik ordner man ikke på sin hytte, når man om en vis tid vil bo sammen med en, men han er mest indstillet på ikke at flytte og der er ikke plads til mig der med mine møbler, men så siger han, at han vil smide nogle af sine ,møbler ud, den tror jeg ikke på, eller må den ene af hans børn bare flytte sine møbler hjem til sin mor, nej, det går jeg ikke med til, barnet skal ikke føle jeg nærmest "smider" ham ud, for at jeg kan være der....hvad er det for noget mærkeligt at sige af kæresten...

..det sagtens kan komme iorden alt sammen, der var noget enigma over det synes jeg..
:-)

Der er en sjov ting med mænd. Hvis de virkelig vil, så kan de. Men vil de ikke så er det som at gå i sirup. Hvilket er fint, for det giver et klar svar.
Han svinger mellem at ville og ikke ville. Det betyder han ikke vil. Ellers havde der nok været mere det fnidder.
Og det er bare en gammel traver med han ikke gider komme hjem til dig for det er besværligt. Æh, er du virkelig ikke mere værd?
Hvis han ikke goder komme hjem, så er du nok nød til at spørge dig selv om han så virklig gider lette sit bahagelige korpus og flytte sammne???
Måske skulle i bare holde en "pause".
Hvis du er i tvivl, så er du det ikke. Måske skulle du tænke lidt over det ordsprog?
Held og lykke med om i gør det ene eller det andet.