Han spøger stadigvæk

Ja så sidder jeg her og savner ham igen....
Det er snart 2 år siden vi har været sammen sidst.
Det endte ret voldsomt da vi sluttede fordi der skete nogle ting i hans liv som gjorde at jeg ikke kunne have særlig meget kontakt til ham.
Jeg så ham så her forleden og jeg jo godt at det ikke skal være os - for tiden er ikke moden til det og han er ikke parat til det og jeg vil nødig blive såret igen.
Han smilede, men hverken hilste eller noget som helst - hans tavshed føltes ret hårdt
Men jeg bad ham jo om ikke at kontakte mig mere.....
så han respektere det jo bare....
Åh Gud hvor jeg savner ham og han er tit i mine tanker og specielt meget når jeg støder ind i ham....
Vi har fået snakket ud efterfølgende over nogle breve, men ÅHHH hvor jeg savner ham...
vi blev aldrig rigtig kærester, men jeg blev så forelsket og var så tæt på at give mig fuldstændig hen til ham....
Hvordan kommer jeg videre ?

I min overskrift har du svaret. Tænk nærmere over, hvorfor du mon synes, at tiden "ikke er moden". Fra det kammer har jeg på fornemmelsen, at du vil kunne hente meget. Også mht. at komme videre. Tyg lidt over det....

- Sådan!!! Lige på kornet.

i krig og kærlighed gælder alle kneb.
Du har sagt engang at han ikke skal have mere kontakt til dig. Det har jeg også engang gjort med en kæreste. Efter et år savnede jeg ham stadig så meget at jeg skrev et langt brev og fortalte hvrfor jeg gjorde som jeg gjorde og om vi skulle ses igen, hvis vi kunne gøre tingene bedre end sidst vi var i et forhold.
Vi begyndte at tage kontakt igen og i dag er vi venner. Rigtig gode venner (prinsen på den hvide hest nåede så at komme forbi inden det udviklede sig til mere med ham jeg skrev brevet til)
Nå men det jeg vil sige er, at man altså sagtens kan tage sagen op igen og gøre noget ved det. Det andet er jo dumt. Det er jo dumt at man er så vild med en person og så ikke gør noget ved det, kan du ikke godt se det?
Og skynd dig god at snuppe ham inden en anden gør det - afsti afsted

var han nok ikke bare gået forbi og havde smilet. Han er færdig med hende og uinteresseret, ellers havde han reaktion været anderledes efter så lang tid.

Hej
min sidste besked gik åbenbart ikke igennem, så jeg prøver lige igen.
Jeg ved nøjagtigt hvordan du har det. Jeg synes jeg har gjort et seriøst forsøg på at komme videre, men "Cupid shot me, I guess"...
Håber for både du og jeg, at vi kommer videre og accepterer med hjertet, at det ikke aldrig bliver "mig og ham"...tror måske i sidste ende, det er dér den ligger ;o)
Held og lykke
Knus
Hemmelig

Kan være svær at komme til, men hvorfor gå og sukke efter en mand, der i virkeligheden ikke vil noget som helst. Ville han det, havde han gjort noget ved det. Vi er ikke så "respektfulde" at vi efterkommer at holde os væk, hvis vi virkelig tror I er den eneste ene.
Så kom over Jeres illusioner, og kom videre.

Hej
jamen hvad kan jeg sige? Du har fuldstændig ret. Desværre er nogle menneskers følelsesliv ikke så sort/hvidt og jeg tror også en del af historien handler om, at man aldrig fik det ordentligt afsluttet.Jeg har selv svinget meget op og ned. I perioder har jeg været fuldstændig færdig med ham i mine tanker, men så sker der et eller andet bestemt i mit liv...og jeg er tilbage ved start. Tror det ligeså meget handler om, at undgå de situationer, hvor man pludselig kommer i tanker om ham.
Et eller andet sted indeni, sidder der en lille nisse, som ganske nægter at opgive eller at indse at slaget er tabt!
Det er fuldstændig irrationelt, det har du ret i...men det er sådan det er ;o)
Knus
Hemmelig

I det mindste smiler han til dig. Når jeg møder min "lost love" kigger han end ikke på mig! DET er nederen...

er jo nemmer sagt end gjort. Ja han har jo forsøgt at komme i kontakt med mig og hver gang har jeg bedt ham om at lade mig være. Så helt sikkert han har forsøgt....
Ja tiden er bare ikke moden....
Jeg tror ikke der kommer nogen anden og snupper ham og hvis der gør så bliver det ikke til noget for han er ikke parat og det har intet med mig at gøre....
Han elsker ikke sig selv, hvordan kan man så elske andre for real ?
Jeg ved han gør sit for at elske sig selv, men jeg er også realistisk og ved det er en rigtig lang proces.....og det tager rigtig mange år.....

Efter så lang tid??
Hvad mener du?
Desuden, hvorfor skal hun glemme ham, blot fordi han er "færdig"
Du siger jo selv at mænd ik gider op selvom kvinden er færdig...Hvis hun er den rette.
Hvad så med kvinder vi skal ik kæmpe?
Nå mej skide besværligt at være kostbar!

Sidder her og læser de her indæag, og har en stor stor knude i halsen over at tænke på min lost love, som jeg ikk kan glemme,.. Selvom jeg har forstået, valgt og accepteret at vi ikke kan/skal være sammen igen.. Men Hold op hvor jeg savner ham og Hold op hvor har han kostet mig mange forhold og tårer. 01.01.04 gik jeg fra ham,. æv, hvor jeg hader når levet er så uretfærdigt at man er nødt til at gå fra den man elsker og stoler på,.
I marts måned ringede min nye kæreste til ham og svinede ham til på det groveste, har ikke talt med ham siden,enddog hørt fra ham,. Indtil en dag i de her dejlige sommerdage vi har haft, hvor jeg stod på Kgs nytorv og dér holdt han,. Mit hjerte gik i stå, jeg glemte at trække vejret da jeg så ham i øjnene,.. Hvor jeg ærgrer mig over det ikke kan blive mig og ham igen,...
diaan

er altså ikke let. Det gør avs når jeg tænker på ham....
Det er vel nok en proces at komme over sin lost love....
Nu trak vi også tiden lidt ud efter det var slut med at skrive til hinanden og bevarer kontakten...uden at se hinanden.
Det var nu dejligt at se ham igen og se ham smile og være glad for det ønsker jeg virkelig at hele mit hjerte at han er lykkelig.
Han er bare ikke sammen sted i sit liv som jeg er så det kan ikke lade sig gøre....
Jeg sidder nogle gange og hører noget musik som jeg hørte sammen med ham og tænker på ham...måske dyrker jeg det for meget jeg ved det ikke, men jeg har brug for det....
Det er bare svært når det føltes så godt da vi var sammen.....jeg var meget tæt på at give mig fuldstændig hen til ham....
Ja, men sådan er livet vel......