Har altid troet gud var død

men nu jeg mere usikker. Måske nogle gode ting i livet er bestemt til at ske, uden vi ved det. For det virker underligt hvis det kun er tilfældigheder og lidt helt der får tingene til at gå op. Tror du på at ting er bestemt til at ske/ikke ske?

Alle religioner beskriver en stor ånd.
Mange religioner fortæller, at man stammer fra den, men at ønsket om at opleve den materielle verden rev sjælene bort fra den. Dog vil denne bortrivelse ikke være for evigt, for når sjælene er mæt af verdenen, vil de ikke lade sig føde i den igen, medmindre det er for at vejlede og hjælpe andre. Sjælen vil have lært det, den skal lære for at være guddommelig og leve i evigheden. I den tilstand er den for evigt underholdt, aldrig alene og fyldt med glæde og kærlighed.

Sjælene i sig selv er evige; de blev aldrig født og kan derfor heller aldrig dø, men er i al evighed. De er det guddommelige og alligevel er det guddommelige det, de tilbeder med stor hengivenhed.
Grunden til, at man ikke kan huske de tidligere liv eller sin egen sjæls storhed, er, at det er lettere at lære noget med hjertet, når man er uvidende, og hjertet ,ikke hjernen, er det, som måles efter døden for at se, om sjælen har lært noget.
Boglig lærdom anses i de fleste religioner ikke for det vigtigste, da al viden, kunst osv. er gratis i sjæletilstanden, men ikke nødvendigvis følger med dig i de jordiske liv. Nogle gange kan boglig viden dog udvikle ånden, og den åndelige viden følger altid sjælen.
Der er mange veje og navne, men ønsker hjertet virkelig at finde sandheden, vil sandheden også finde det. Og vi mødes alle det samme sted, selv om udgangspunktet er forskelligt.
Det er en kort beskrivelse af noget af det, jeg har samlet sammen både fra forskellige religioner, men også ved at bruge hovedet. Det hele virker som et puslespil, og vi har hver vores måde at lægge det på, men hvad gør det. Hvis man gør det med hjertet, tror jeg ikke på, at en evt. guddom vil straffe én med et helvede.

At Gud er den der får det hele til at gå op i en højere enhed.
Jeg ved ikke om tingene er bestemt til at ske, mn engan imellen kan verden være så uretfærdig at jeg ikke tror det.
men alligevel, vi bliver jo kun stærkere.
/karina

...........rigtig tror på en Kirke /det klerikale Præstevælde, eller anden form for "tilbedende Tro" er blandt andet, at menneskene levede trods alt i temmelig mange år, med troen på bl.a. Naturen.
Det er ikke altid i de mest Troende egne af verdenen, at det går aller bedst, eller måske er det bare omvendt proporsionalt.
Et andet eksempel, så er der aldrig nogen der har kunnet sætte en finger på mig, hvis jeg havde været troende, jeg ´mener dermed i minbehandling af omverdenen, og alligevel går jeg for at være lige så uheldig som en hvis hr. And

2 af mine tidligere bekendte, er bruttotypen på nogle dumme svin, der er ikke tal på, hvor mange gange de har taget røven på andre mennesker, Og sjovt nok, er der sgu næsten ingen grænser for hvor heldige de er med alle ting!
Okay okay de får deres straf, og jeg får min hva'
Det er sgu da lige nu jeg trænger til lidt af det Held de andre har.

Med venlig hilsen
jalmar
Ps. Og ja jeg betragter jagten på JV som at værende næstekærlig!
J*

med en religion er jo NETOP, at det jordiske liv er en sølle skygge af det evige....Personligt synes jeg da, at det er lidt opmuntrende... Specielt fordi der i de allerældste religiøse skrifter ikke findes noget skrevet om et evigt helvede, men derimod kun en slags karma samt lærdom, som man får igennem sine oplevelser på Jorden. På den måde giver alting mening. Dine oplevelser giver dig styrke og lærdom, og man lærer jo igennem hele livet. Med det i baghovedet er det heller ikke så sørgeligt at blive ældre, for man forædles jo. Nogle mener, at det jordiske liv er vores helvede og skærsild.