Har I oplevet noget uforklarligt ?

Der er sikkert mange her, der har oplevet uforklarlige hændelser...
Eller...pudsige sammentræf...
Fyr løs!

Ja jeg har en oplevet en mærkelig hændelse!! Min mor fødte mig da hun var 37 år gammel i oktober måned, da jeg så bliver 37 år dør min mor i oktober måned på samme sygehus, som jeg blev født.

For mange år siden da jeg havde født vort første barn, kunne man ikke få min livmoder til at trække sig sammen. Det var et stort barn, og fødslen var gået meget hurtigt, og derfor var min livmoder "for udmattet". Det var i hvert fald den forklaring, jeg fik bagefter.
Mens jeg lå der og sjaskblødte, mistede jeg bevidstheden, men jeg oplevede, at jeg pludselig hang oppe under loftet og kiggede ned på mig selv ligge der i sengen. Der stod min mand og en række hvide kitler rundt om sengen. Jeg kunne fornemme en hektisk stemning, men jeg kunne ikke høre noget - bare fornemme den der hektiske stemning. Det varede ikke særlig længe, eller sådan føltes det bagefter, fordi jeg egentlig ikke havde nogen tidsfornemmelse, mens jeg hang der. Pludselig var jeg tilbage i mig selv, og jeg hørte en, der snakkede højt: "Jeg tror, hun er ved at være med os igen." Og henvendt til mig: "Er du ved at få det bedre?" Jeg kom i hvert fald til bevidsthed igen, og de fik standset blødningen fra min livmoder.
Det er den eneste gang i mit liv, hvor jeg ikke har oplevet verden set ud gennem mine egne øjne og med centrum et sted inde i mit eget hovede.
Jeg har stadig ikke en forklaring på, hvad der skete, men jeg synes, at det var underligt. Der gik mange år, inden jeg fortalte nogen om min oplevelse.

Jeg boede i en lejlighed, som var renoveret. Oprindeligt var det to små lejligheder med bagtrappe osv. Der havde været kakkelovn og der havde sikkert boet mange i de to små lejligheder, der så havde udgjort 30 m2 til hver.
I mit soveværelse oplevede jeg at et billede faldt ned og havde ofte fornemmelsen af at min seng løftede sig. Jeg havde tit en fornemmelse af at nogen gloede på mig.
Et andet sted jeg boede (tidligere gammelt tørloft) blev jeg prikket på skulderen og havde af og til en fornemmelse af at der var en der lagde sig ved siden af mig i min seng.
hjemme i mine forældres hus har jeg hørt fodtrin fra et barn og folk der talte sammen i stuen... man kunne ikke høre, hvad de talte om og det forsvandt, når man åbnede døren. Flere har oplevet ting i det hjem. f.eks imens vi spiser går døren op og en strøm af kulde kommer gennem stuen.. osv...
som barn har jeg set et spøgelse..... men jeg vil helst ikke se flere :-)

Hvorfor vil man ikke fortælle sådanne historier, mens man er logget på?
Hænger det sammen med, at folk ikke tror på dig? At de tror, at du ved at blive aldeles rablende, hvis du fortæller det? Eller er du selv bange for dine egne oplevelser?
Ja, jeg er nysgerrig! Indrømmet!
mvh hønemor1001

For nogle år tilbage havde jeg en vandsvulst på min ene æggestok. Den var så standhaftig at jeg var indlagt til operation, i bogstaveligste forstand. Forbedøvet om med blå hat på hovedet, lå jeg der og ventede på at blive hentet, så kom overlægen og sagde at han ikke ville operere mig før vi havde forsøgt med hormoner, for at få dannelsen af vandsvulster til at ophører. Jeg blev sendt hjem med p-piller til 3 mdr, men det var jo netop dem, der var udråbt som årsagen til problemet, så jeg søgte og fandt en anden løsning. Nogle Philipinske healere operede mig UDEN bedøvelse i overværelse af min mor og en veninde. Jeg så den vandsvulst hun tog ud. I følge hospitalet var den 3,5 x 4.5 cm og det havde jeg ikke fortalt healeren. Den svulst jeg så, svarede ret præcist til den størrelse.
3 måneder senere blev jeg indkaldt til kontrol på sygehuset og svulsten var selvfølgelig væk. Nu kunne jeg godt have fortalt overlægen, hvad der var sket, men det havde jeg allerede fortalt egen læge, som prompte erklærede at mine smerter nok havde været psykosomatiske og tilbudt mig et tid hos psyk. Så¨overlægen måtte undvære den historie.
Når jeg efterfølgende har fortalt nogen om den sag, har det været folk, jeg kendte rigtig godt. De ville jo nok fatte at jeg ikke er rablende på det ene eneste punkt, men alligevel bliver man mødt med vantro. Jeg er glad for at ikke bare min mor, men også min veninde var i værelset.

Jeg har prøvet at gå på Ibiza, et sted jeg 100 & sikkert aldrig havde været før, vi var 3 piger der fulgtes ad. Jeg kunne vise dem hele den gamle by Ibiza, kunne finde vej rundt der, det var ski en underlig oplevelse, og jeg er ret sikker på at der har jeg boet i et tidligere liv

Hold da op det var rigtig flot, at den Philipinske healere kunne helbrede dig uden operation, miraklernes tid er ikke forbi. Jeg tror godt jeg ved hvorfor de tror du er skør når du fortæller dette!! Det er fordi lige så snart folk får at vide at det er en healer, clairvoyant eller bare noget alternativ så er der mange der står på bag benene, og tænker det kan ikke passe, at der er en person der kan helbrede eller fortælle noget om ens liv!!
Det er simpelthen for unaturligt for dem, at de ikke kan forstå det, at de bare siger sådan noget sludder tror jeg ikke på. F.eks. har jeg selv besøgt en clairvoyance, håndslæser og healer, hvor folk tror jeg er skør!!! Jeg vil så bare sige der er mange af de alternative behandler der har hjulpet mig igennem mit traumatiske liv sammen med en voldelig mand.

eller tror du jeg formulerede mig forkert? Jeg skrev utrykkeligt at hun operede mig UDEN bedøvelse!
Jeg skam åben. Og hun lukkede mig ved at puste på mig. Jeg var øm efterfølgende, men ikke mere end at jeg kunne køre i bil som passager efter en times tid.

Jow selvfølgelig tror jeg på dig, jeg kom bare til at skrive forkert!!! Og det er stadig meget flot, at healeren kunne gøre det. Forsat rigtig god dag.

godt det du siger med du ikke ønsker møde flere ånder,,
i min tidlige barndom oplevede jeg mange mystiske ting, bla i forhold til forudsigelser og oplevede værst af alt
ånder der ikke altid var sjove og nemme at slippe af med
faktisk måtte vi engang flytte fordi der var en slet ånd i lejligheden som gjorde flere af os utrygge
så spøgelser nej tak

rigtigt sammen med, at hvis jeg fortalte en lille bid af mine oplevelser som teenager, så enten troede folk, at jeg var fuld af historier eller løgner.
Og ja, jeg er bange for de opleveler selv. Jeg har været på
Harridslev gård.. engang og i tornværelset blev jeg meget meget ked af det og følte mig meget uvelkommen..da jeg gik ned af trappen og ind i køkkenet blev jeg skubbet til. Det er nogle år siden...jeg så så en program fra regional fyn om en clavoriant, der var derude... og hun havde samme oplevelse i det værelse og fortalte at det var en lille pige..osv... Jeg fatter ikke, at nogen har lyst til at bo sådan nogle steder, der er så ubehagelige at være.
Jeg er også typen, der går rundt i en lejlig el. lign inden jeg flytter ind og mærker om jeg føler mig ...ja om stemningen er behagelig, - svært at forklare.
Jeg er faktisk vildt bange, hver gang jeg oplever et eller andet og ville helst undgå det.
vh... vil ikke logge in.

...vil helt være i fred.

Altså jeg mener, er der bare nogen der er åbne overfor den slags og andre er ikke eller ?
Jeg har personligt aldrig oplevet noget overhovedet. Måske har ånderne opgivet at trænge igennem til mig, jeg ved det ikke.
Det tætteste jeg kommer på det er, at der har været nogle alternative åndeseere (kan ikke huske hvad de hedder) i mine forældres hjem. De har alle sagt at der hviler en usædvanelig ro i netop dette hus.
Meget rart at vide trods alt, når man sover alene i det store hus :-D

Kan godt forstå du bliver skræmt. Det ville jeg også blive.
Min mor har ikke selv været udsat for noget, men i hendes familie er det kotume at man går rundt i huset og vejrer stemningen inden man beslutter sig for om man vil have det eller ej.
Med det her hus følte hun sig velkommen med det samme og det er der mange der siger når de træder ind i det. Mærkeligt egentlig. Måske kan man føle noget alligevel, selvom man ikke tror det.

så kan man opfange atmosfæren om ikke andet. :-)

Nu hvor jeg tænker nærmere efter, kan jeg godt forstå, at du bliver bange.
Engang fik jeg i forbindelse med en indlæggelse noget medicin, som jeg ikke kunne tåle. Det gav mig hallucinationer, og SELVOM der var en god forklaring på mine hallucinationer, kan jeg godt huske, at jeg var skræmt. Jeg plukkede mig selv i armen for at overbevise mig selv om, at jeg var vågen og ikke ved at blive fuldstændig skør. Bagefter kan jeg godt grine af det, men det var ikke sjovt, mens det stod på.
Nu må du ikke tro, at jeg sidestiller dine oplevelser med hallucinationer. Det, jeg sammenligner med, er nærmere det at opleve noget, som andre ikke oplever. I mange tilfælde bliver de personer jo indlagt på psykiatrisk afdeling, og de kommer ikke ud, før de oplever verden, som de fleste mennesker oplever den.
Jo, jo, det er skam mere end grund nok til at blive bange for oplevelserne.
mvh hønemor1001

Tænker jeg på en bestemt person, som jeg vil ringe, sende e- mail, osv. kontakter de mig før jeg ringer til dem. Det er især de mennesker der står mig nært, men ikke udelukkende. Som barn drømte jeg ofte om lotteri nr., som min mor aldrig gad spille på fordi det ikke var rationelt. skøre kvinde ;o)))
En pudsig historie.
For ca. 10 år siden var der en slem vinterstorm. Da min stedfars mor (Marie) boede lang ud på landet, ville jeg høre hvordan hun havde det. Marie tog tlf. og blev mægtig glad for at jeg ringede, dette blev jeg forundret over, da vores forhold ikke var den bedste. Vi talte frem og tilbage om stormen, og om hun havde det hun havde brug for. Marie lød, som skrevet, mægtig glad (mærkeligt) og lidt forkølet, men svarede at det var hun ikke!
Vi talte i godt 15 min. da hun sagde; Monica jeg så dig gå forbi tidligere i dag, kommer du ikke og får en kom kaffe?
Nå!!!!! sagen er så den at jeg ikke havde været uden for en dør den dag!!!!
Jeg må have tastet forkert tlf. nr.. Men hvor pudsigt, 2x Marie og 2x Monica (ikke meget brugt navn) tilsyneladende mindende vores stemmer meget hinandens.
Ak at have en tvilling randende som jeg aldrig har mødt ;o)))

hvor jeg selv troede, at jeg var skingerende sindsyg :-) men mener at så længe man kan være i tvivl, så er man det ikke ;-)
Det hjalp faktisk lidt på det, da alle de programmer om "åndernes magt" dukkede op. Jeg har engang fået af vide af en clavoriant, at jeg havde nogle evner... men det der har jeg sgutte lyst til - jeg bliver vildt skræmt og ja, nu du har prøvet marrit i vågen tilstand (hallucinationer) så forstår du. :-)

En aften, var min mand og jeg gået tidligt i seng. Vores unger, som den gang var 17 og 19, var på besøg hos deres kæreste. Et halvt års tid før dette skete, mistede jeg min farmor. Hun betød enormt meget for mig, men virkelig også for min mand. Hun var et pragtfuldt menneske.
Vi ligger der og småsludrer i sengen. Pludselig vælter strygebrættet inde i værelset, ved siden af. Det havde stået lænet op mellem dør og væg. Næsten kilet fast. Det kunne umuligt vælte, men det tippede sidelæns, altså på lang af brættet.....
Jeg reagerede ikke, men min mand , som ikke tror på den slags, for sammen. Hvad var det? sagde han. Jeg grinede og sagde, at det bare var famse, som hilse på. Min mand lå på maven. For enden af sengen havde vi et stort spejl. Han skulede ind i spejlet, og pludselig stod alt hvad der heder hår på manden, lige op i luften. Han havde set min farmor komme ud af spejlet og hen i mod ham... Jeg tror aldrig i mit liv, jeg har grint så meget. Men han var skræmt fra sans og samling. Jo hun besøger os tit. Jeg kan både mærke og dufte hende....

Jo jeg forstår jer skam godt. Alt man ikke har forklaring på, og ikke forstår, er lidt uhyggeligt. I min familie er vi lidt underlige. Både min mor, min datter og jeg, har nogle underlige talenter. Jeg har forudset mange ting, ting, som ingen kunne vide noget om. Eller mærket uforklarlige ting. Stod engang og bagte. Ovnen blev ved, at slukke. Til sidst blev jeg vred og sagde højt. Smut, for hulen og lad være at drille. Jeg stod og kiggede på knapperne på komfuret, og jeg SÅ KNAPPEN DREJE AF SIG SELV TILBAGE.....Men jeg fik min vilje, og bagte færdigt i fred og ro....

Jeg har ikke været i nærheden af noget af det du beskriver.
Jeg ville ikke være bange for ånder og den slags hvis det bare var drillepinde eller personer man holdt af, som kom forbi.
Jeg synes at ånder burde lære at rydde op, nu hvor de kan skrue på ovnknapper og tænde for vand osv.
Måske kan du blive sådan en åndeopdrager :-D

Hej
Jeg oplevede engang noget vildt mærkeligt. Ja faktisk skræmmende synes jeg.
Jeg havde engang en kæreste der boede hos sin mor i et lille hus på landet. Jeg var der meget og overnattede der tit.
En dag kom vi til at snakke om huset og dem der havde boet der før. Det viste sig at manden havde hængt sig på 1. salen i en lægte og at konen sidenhen var flyttet nordpå. Min kæreste og hans mor fortalte også at de nogen gange havde set ligesom 2 røde prikker (ligesom øjne) oppe for enden af trappen til 1. salen, men at det aldrig havde påvirket dem.
Skræmmende synes jeg!
En uges tid senere da jeg var derude igen og skulle overnatte, skulle jeg lige nedenunder og børste tænder. Da jeg så gik hen til trappen og begyndte at gå opad trinene, kiggede jeg op og så bare to røde lysende prikker mit i rummet overfor!!!! Det var lige under en lægte som de havde snakket om (rummet var tomt) men de to pletter sad bare mit i det hele i rummet!! Jeg skreg og løb op ad trappen så hurtigt jeg kunne og ind til min kæreste under dynen! Da han gik ud for at kigge var der ikke noget og jeg så aldrig de røde prikker igen (heldigvis!!!!).
Det var en meget mærkelig oplevelse som jeg aldrig har kunne forklare. Meget få tror på den men jeg ved hvad jeg oplevede.
mvh anonym der tror på det uforklarlige

Har ogsaa oplevet mange maerkelige ting, Men de fleste har vaeret naar jeg har vaeret der alene og det kan vaere svaert at forklare.
I vores gamle hus, forsvandt vores te-skeer......en efter en. Maatte koebe flere, men det fortsatte. I det samme hus, saa jeg en hund i stuen. Jeg saa den saa tit og tydeligt, at jeg spurgte min kaereste om han kunne se den, men det kunne han ikke.
Har ogsaa oplevet at naar jeg var ved at falde i soevn, var der en en der pustede ganske blidt paa mit ansigt, og der var ikke andre i huset!!!! Efter at have set en claivoyant, spurgte jeg saa 'pusteren' om holde op og der var ikke noget siden.

Engang kunne jeg se med min arm...
Vildt mærkeligt...

Af hensyn til anonymitet, har jeg valgt at ændre navnene.
Denne historie er sand, selvom den lyder som noget der er opdigtet
Min oplevelse skete en sommer for en del år siden.
Lærerne fra den efterskole jeg gik på, havde besluttet at vi skulle i sommerland sjælland, for at fejre sidste skoledag.
Jeg gik rundt sammen med en anden pige, Heidi, og vi kedede os gevaldigt.
Først gik vi ind og skød på hinanden med vandpistoler, sammen med nogle andre elever.
Herefter gik vi alene rundt og nød at solen i det mindste skinnede.
Vi nåede ned til en mindre sø, hvor man kunne sejle på tømmerflåder.
Vi sejlede grinende ud og nød at kunne slappe af.
Men, da vi jo kedede os, ville vi gerne have at der skulle ske noget.
Så Heidi rejste sig op og smed staven til at ro med, et godt stykke ud i søen.
Vi lo så tårerne trillede, mens vi råbte på hjælp.
Vi havde ikke kaldt længe, før en der arbejde i børnelandet der var ved siden af søen, bag nogle buske og træer, kom ud til os og hjalp os ind.
Vi takkede, men var alt andet end tilfredse. Det var simpelthen ikke nok spænding.
"Lad os gøre det igen"
Som sagt så gjort.
Vi sejlede ud til midten af søen og smed staven væk. Hold da op hvor vi morede os, endelig var der nået ved det.
Vi råbte på hjælp, ligesom sidste gang, men der kom ikke nogen.
Han var sikkert blevet irriteret over sådanne fjollede tøser. Vi råbte igen på hjælp, men der kom stadig ikke nogen.
Det var varmt, solen bagte og der var ikke en vind der rørte sig.Ligeså var vandet uden nogen bevægelser, end ikek den mindste strøm bevægede sig.
Vi rejste os op og forsøgte for fulde lungers kraft at råbe på hjælp, men hjælpen kom stadig ikke.
Til sidst forsøgte vi at ro med hænderne, men tømmerflåden blev hvor den var.
Det var ikke længere sjovt.
Der fløj store blå guldsmede rundt om os, store vandedderkopper og andre insekter summede lystigt.
Vi sad længe og bare lyttede.
Der var ikke længere nogen glade børns råben, som der før havde været inde fra børnelandet. Ingen mennesker gik omkring på det store åbne område.
Vi følte os fuldkommen alene.
Så skete der noget, men desværre ikke noget der hjalp, tværtimod.
En stille strøm kom og førte tømmerflåden og os hen imod nogle høje siv. Vi sejlede ind i sivene og forsøgte at trække os ud, da der var endnu flere insekter derinde, og inskter har jeg aldrig været så glad for.
Det var mens vi befandt os der, i udkanten af sivskoven, at det skete.
Pludselig drejede vi begge hovedet og så op mod nogle meget meget høje stolper. Oppe i toppen, på en lang stige der nåede helt derop, stod en mand i blåt tæj, som arbejdede med noget elektricitet eller andet.
Han drejede hovedet og sagde så med normal lav stemme "bare rolig, vinden skal nok hjælpe jer"
Heidi og jeg så på hinanden, da en kraftig vind begyndte at blæse.
Først skubbede vinden os hen til staven, som vi samlede op, så drejede vinden og skubbede os ind.
Det tog allerhøjest et halvt minut. Så hørte vi ham grine, så op - han var væk. Stigen var væk. Der gik ingen på det store åbne grønne område.
Der var dødstille, bortset fra vores åndedrag.
Jeg blev fuldstændig euforisk af lykke og spurgte Heidi "hvad skete der?"
Heidi reagerede stik modsat mig, med skrækken lysende ud af øjnene "jeg vil bare væk, jeg vil bare væk" sagde hun med bange stemme og spurtede så alt hvad hun kunne, for at komme væk.
Jeg løb glad efter og forstod slet ikke hendes reaktion, vi havde jo fået hjælp.
Heidi og jeg har aldrig fået talt om oplevelsen og jeg aner ikke hvor hun i dag befinder sig.
Det eneste jeg med sikkerhed ved, er at det skete.

mange gange

altså pussige sammentræf..
Møder en som lige fortæller en, det jeg gik og savnede at vide..
Får en opringning fra en jeg tænker på..
Finder en ting jeg har ønsket mig, på en underlig måde..
Får hjælp fra uventet side, ligesom jeg savner det..
Møder nogen der leder mig på rette vej, når jeg er i vildrede..
Jeg tror det egentligt er meningen vi skal leve meget mere intuitivt..
at vi er forberedt, til at have en meget nemmere sameksistens, men at
tvivl, fordomme og moral, gør at vi ikke kan...
Venligst Klaus

....og flere som jeg fik gennemskuet.
Det hus jeg boede i som barn, var fuld af spøgelser, var jeg sikker på. Det skete nogen gange om aftenen, når jeg skulle sove, at jeg kunne høre en meget dyb stemme fra vinduet, der sagde 'Hej'. Jeg fandt dog ud af årsagen: Når vinden kom fra en bestemt retning, gav det ind i mellem nogle ryk i vindueskarmen, så træet knagede en smule. Det lød fuldstændig som en dyb mandesteme, der sagde hej.
Af uforklarlige ting har jeg kun haft en enkelt:
Jeg sad på mit værelse (nøjagtigt samme sted, hvor jeg sidder nu, foran min computer) og pludselig var der noget der prikkede mig på skulderen. Da jeg drejede hovedet, kunne jeg mærke, hvordan min skulder blev helt kold, og samtidig var det som om, noget eller nogen trak blidt i stolen jeg sad på. Jeg kan ikke huske, hvad jeg tænkte, men efter få sekunder stoppede det.

Jeg tog hjem til øen på besøg og havde hunden med.
Skulle sove på førstesalen, men trappen er stejl, så hunden måtte blive i stuen.
Lige efter midnat, hyler hunden gentagne gange som en ulv... Det havde han aldrig gjort før og jeg går derfor ned for at se til ham, åbner hoveddøren, men intet at bemærke
Hunden logrer og får besked på at lægge sig.
Tænker tilbage på de gamles gamle hund, det gjorde han også ?
Følsomme væsner er de altså...
Da jeg kommer tilbage til rummet ovenpå er det blevet koldt
hopper hurtigt under dynen igen, men gribes af en "ikke alene" tanke
Mens jeg ligger der, kryber der så langsomt en "kulde" gennem hele kroppen, med start fra fødderne...
Jeg fyldes med glæde over at være hjemme igen.
Det er nemlig sådan jeg huskede det fra barns minde.
Det spøger i de gamles hus og de ved det, lever med det.
vi taler aldrig om det, men kikker bare på hinanden når noget er hændt :o)

Som teenager havde jeg en ud af kroppen oplevelse.
Af en eller anden mærkelig grund, valgte "kulden" en nat at blive truende.
Kulden kan svæve frit gennem mure og vinduer, men natten her forblev den udenfor og opfordrede til ?
Jeg står op og tager en machete fra væggen og vil tage kampen op.
Mens jeg står der, med store øjne og faktende bevægelser, ser jeg mig selv ligge i sengen og sove?
Jeg kikker endda ud af vinduet og ser nabo gården brænde
Den truende kølighed forsvinder og jeg har ikke hørt fra den siden...
Kniber mig i armen og går tilbage til min krop...
Jeg var meget træt om morgenen, kan jeg huske!
Da jeg kikker ud, står gården der stadig,
og det gør den endnu, den dag idag.

Jeg lærte tidligt at ignorere, desværre!
intuitionen slår dog næsten aldrig fejl
hvis der ellers er nogen...
Jeg ved ikke om det er mystisk eller uforklarligt.
Men det kunne være rart at vide, hvem "kulden" var!
Jeg lever med uvisheden og tænker bare,
der så sandelig er mere mellem himmel og jord,
end man umiddelbart kan få øje eller følelse for.

Jeg forstår ikke, hvorfor folk er bange for spøgelser og den slags. Jeg bor selv i et meget "livligt" gammelt hus. De gør ikke nogen noget. Og bliver det for meget, kan man bare bede om fred. Jeg har f. eks "forbudt" mine, at skræmme gæster, da et par af mine gæster er blevet skræmte af fænomenerne. Det virker. I øvrigt, er de altså ikke noget at være bange for. Mennesker er meget mere skræmmende...jeg har f. eks aldrig hørt om nogen, som blev overfaldet af en ånd ! Det samme kan jeg desværre ikke sige om mennesker !

Jeg har også oplevet noget som var lidt mystisk... Lidt i stil med et tidligere indlæg men I får den alligevel :-)
Min far, Bent, skulle ringe til en anden Bent og snakke med ham. Han ringede op og de snakkede frem og tilbage lidt. Efter en forholdsvis lang samtale går det op for dem begge to at der er et eller andet galt!
Det viser sig at "min" Bent havde ringet forkert nummer og havde fået fat i en forkert Bent, som også sad og ventede på et opkald fra en Bent - altså 4xBent blandet ind i én samtale... meget mystisk!!!

Mennesket er generelt bange for det ukendte. Og at ingen ved hvad en såkaldt ånd kan gøre, skræmmer de fleste.

Når jeg siger at vores barnebarn kan se spøgelser, for når jeg går rundt i vores hus på landet, har jeg også nogle gange nogle fornemmelser, men syntes det er synd for vores barnebarn på 1 år, pludselig kan blive meget bange og forskrækket her i vores hus, det er mest gal om aften, hun er meget ked af at sove i soveværelset i hendes seng, så hun sover ofte i min seng, ja når hun sover hos os, når hun er hjemme i deres eget hus, kan hun gå og hygge, og faktisk ikke lægge mærke til mig, men når hun er i vores hus, er hun meget opmærksom, så er det min mand, syns jeg er fjoget.
Vi havde uafhængig oplevelse på vores første gård, det startede med at jeg en dag sad og ventede på at nogle skulle gå ind i køkkenet, da jeg så en gå ind a hoveddør, ind i forgang, så rejste jeg mig op fra spisebord, og åbnede dør og kikkede ud, og min mand spurte hvad jeg lavede, og jeg fortalte ham, at der kom nogen ind i gang, men nu er der ingen, så sagde han tøvende, at det havde han også prøvet, og pludselig en dag sad en venninde af vores datter og kikkede på køkken dør, og spurte, om den som kom ind i gang, hvorfor den ikke kommer videre ind, siden den dag, har vi snakket om denne skygge, og grinet lidt af at den sidder i hjørnet af køkkenet og griner af os, at vi tror på sådan noget, for den gjorde aldrig mere end at komme ind.

bare kan bede dine ånder lade dig i fred og ikke mindst dine gæster
Undskyld mig, men så tror jeg dine ånder mest er i din hjerne.
Jeg har gennem hele mit liv kæmpet mod kendte og ukendte ånder,, og min klare opfattelse er, en ånd forsvinder ikke med mindre dens mission er fuldført.
Faktisk kan så mange ånder eller hvad man nu kalder det, være tilstede på samme tid,
og tro mig er du i kontakt med bare en ånd, så bliver du så ufatteligt træt, så kunne man slukke ville det være fedt.
Få gange har jeg kunnet få følelsen af en ånds tilstedeværelse til at forsvinde men ikke for altid, de vender altid tilbage,, de gode sikkert for at tjekke det går godt og sende rigtige energier.
Har du nogensinde prøvet være i et hus eller rum der udstrålede en sådan kulde at alle der kom med bare en smule kontakt,, kunne mærke kulden, angstem og det forkerte.
Det har jeg og tro mig en ånds terror kan jage en hel familie på flugt, Jeg havde en meget stærk mor med mange forskellig artede kræfter og selv hun måtte melde pas, og enden blev vi flyttede og vupti kunne vi pludselig kigge i et bestemt spejl igen uden se mystisk skygge og kulde men spejlet var det samme
Jeg kan kun misunde dig. du tror på du kan jage ånder væk,,,
gid det var så vel,, for det er filme hårdt når der er flere af slagsen tilstede på samme tid
Hvilket sikkert også er grunden til flere oplever direkte angst,og stærk følelse af ikke at være alene

Fortæl !! :-)
Der er en grund til at dette indlæg er lagt som hovedindlæg, vi vil have historier til sommerferien :-)

var det på Filipinerne....Jeg er meget interesseret da jeg har en svulst...

Lyder vildt..! Har altid elsket spøgelseshistorier.. men altid set det som en god historie - måske fordi jeg aldrig selv har oplevet noget overnaturligt ?
Måske bortset fra den utrolige, vidunderlige, fantastiske følelse jeg fik i maven første gang jeg så min drømmefyr, vidste bare vi var perfekte for hinanden :-) Men det er jo noget helt andet ?

Der har jeg boet for mange år siden, 30 år må det vel snart blive, men der skete godt nok ting, som man ikke forstod en fis af.
eks.
vi havde en kat, som skulle ud sammen med vi andre og ha' natmad, alså et eller andet, inden vi skulle i seng, ( ikke noget med midnat )og det var da' også iorden, men det var nu ikke altid at vi rejse os fra sofaen for at gå i køkkenet og spise noget, det kunne jo også godt være at vi skulle ud og tisse en tår, og når katten kom ud på toilettet, så hvæste den, og pelsen så nu ud som et garnnøgle, og så kikkede den op i loftet over brusebadet, hvorfor det ?????
Mange gange kunne vi komme uden at tænke over det ud på toilettet, og UF, så slog det ned i en, jeg er ikke alene her. Hvorfor det ??????
Vi havde en reol hvorpå der stod en spolebåndoptager, når denne båndoptager bare var tendt, men ikke sat til afspildning, så kunne man svagt høre en som talte, og det var ikke det man dengang kaldte radio moskva, reolen kunne på alle tidspunkter af døgnet, afgive nogle høje knæk, da' vi så købte hus, havde vi den samme reol, og båndoptager til at stå på samme måde, men nu kom der ikke en lyd fra noget af det, hvorfor det ????
Jeg / vi hade flere oplevelser,men inden jeg slutter skal i da' lige ha' slutningen, og det var så et ældre ægtepar der skulle overtage boligen, et stykke tid efter mødte jeg hende så, og på den måde hun spurgte, var der ingen tvivl, de havde også oplevet noget.
Men dengang var man jo ikke meget for at indrømme at man havde oplevet den slags, for så blev man jo opfattet som skør, så dum som jeg var svarede jeg, hvad mener du ????

Ja. Tit, næsten dagligt
MVH
GL

jeg har ikke selv oplevet en ufo, men jeg taler på min fars vegne. Da han var dreng så han noget uforklarligt. Han var ude at køre med sin mor og far da de standsede for rødt i et lyskryds. Et stort rundt lys var over dem. Alle steg ud af bilerne. kiggede op, intet skete. Så fløj den væk og de så den ikke igen. Men den selv samme dag fik de afvide at "ufoen" de havde set var fløget tværs gennem Danmark, og der havde været andre vidner til dette flyvende mirakel. Skrevet af Jonathan.
(jeg er ikke logget ind fordi jeg ikke har en bruger)

Der findes intet over eller underjordisk.
Kun i drømme kan man opleve, og det er det ubevidste sind, med rester fra oplevelser. Hilsen en realist

Næeh. Der er i virkeligheden tale om et psykologisk fænomen - man bider mere mærke i de gange, hvor noget går godt, end de gange intet sker. Du kan tænke på en bekendt 5 gange om dagen i 5 dage, men når vedkommende så ringer på femtedagen, så er det dét, du lægger mærke til. De 4 andre dage falmer ind i baggrunden.
Tilfældigheder og en menneskelig tendens til at læse for meget ind i enkeltstående situationer, det er det det handler om.

Hallucinationer og følelsesforstyrrelser kan opstå af træthed og psykisk udmattethed. Desuden kan drømme være så livagtige, at de kan være næsten umulige at skelne fra virkeligheden, hvis man ikke er opmærksom på, man har sovet. - Det forekommer også, når man tager antidepressiv medicin, især hvis det blandes med sløvende medicin eller tankeregulerende psykofamaka.
Det er så let at knytte noget overnaturligt til en uvant oplevelse, men i virkeligheden er der tale om nogle helt naturlige psykiske processer.

Nogen har vist glemt, hvordan det er at være barn...
Børn såvel som voksne føler sig bedre tilpas i nogle omgivelser fremfor andre - utryghed kan let skabes i et miljø, som man ikke er helt vant til, i et miljø hvor skygger er anderledes, lugte er anderledes, lyde er anderledes og man ikke er sikker på, hvor hurtigt den voksne, tryghedsgiveren, kan nå frem til én. Småbørn kan ikke kommunikere omkring så "avancerede" følelser, og ligger derfor under for den voksnes, ofte forhastede, konklusion. - I dette tilfælde tillægger du barnet nogle oplevelser, som det ikke har haft. Da jeg var barn var jeg utryg ved at sove i min mormors kælder, fordi kummefryserne brummede og inventaret kastede ubekendte skygger. Det ubehag udholdte jeg på jævnlig basis i flere år.
D

Den første historie jeg vil fortælle ligger ca 7 år tilbage, hvor jeg var en vildbasse. Jeg havde på det tidspunkt en kærste som jeg var SÅ FORELSKET i. Vi havde dog mange problemer, og han vidste aldrig om han ville mig eller ej. Så jeg var SÅ ULYKKELIG. En veninde jeg havde, var på date med en fyr som vidste sig at være en bølle og en nytårsafen endte vi til fest i en rocker klub.
Jeg kommer ind, kigger mig omkring og ser den smukkeste mand. Jeg ligger mærke til ham, men taler ikke med ham eller noget andet. Min kærste ringer senere, og jeg er ovenud lykkelig og aftenen er fuldendt pga hans opkald.
Det varer dog ikke længe før jeg og kærsten har en masse problemer igen, og jeg opsøger en clavoyant for at hører hvad hun kan fortælle mig.
Hun ligger ud med at sige : Jeg ved godt du inderligt gerne vil hører mig sige at det bliver til noget seriøst med kærsten du har nu. Men inden for det næste år vil du gerne til at bygge rede ( starte familie ) og det vil han ikke kunne give dig.
Men der er en anden fyr inde omkring dig, men ikke en du kender personligt endnu, du har kun mødt ham en enkelt gang, han kontakter dig dog meget snart. Han er en bølle og er ude i en masse skidt, og han står med et ben i hver lejr, vil gerne have et " ordentligt liv" med familie og arbejde, men er på den anden side fastlåst i kriminalitet og en dårlig omgangskreds.
Når du først møder ham vil du ikke være i tvivl om hvad du vil, og han vil bære dig på hænder og være en fantastisk mand resten af jeres liv. I to finder ikke tilfældigt hinanden, det er bestemt fra de højere magter.
Hm.... hvor var jeg i trist humør, jeg havde jo sådan troet at jeg kunne kapre min kæreste som jeg var så forelsket i.
Der går et par dage og jeg får så et opkald, fra en X, som siger at han har mit tlf nr, fra A, ( min venindes rocker date ) og at han gerne vil invitere mig ud at spise.
Jeg forklarer at jeg har altså en kærste, og at jeg ikke dater rockere. Han insisterer, han vil bare gerne ud at spise med mig uforpligtende. Han har tænkt på mig siden nytårsaften hvor han så mig.
det ender med jeg siger ja, og han skal hente mig på tog stationen. Da jeg står og venter og ser han kommer gående falder der en ro over min nervøse mave, han smiler og kysser mig så benene er ved at falde sammen under mig, tager min hånd og siger kom!
Væk er alle tanker og følelser for kærsten, som jeg gør det endeligt forbi med samme dag.
Vi har været uadskillige lige siden, det første havle år var en prøvelse, jeg gav ham valget mellem sit rocker liv, venner familie alt han kendte til, og så et liv hos mig i en anden by uden at kende andre end mig.
Han valgte mig, og flyttede fra alt - idag har vi en lykkelig familie og er stadigvæk vanvittige forelsket, og han bærer mig ganske rigtig på hænder :)

En anden gang sad jeg og havde en fornemmelse for at min kære elskede farmor var til stede, ( det har jeg ofte ) og jeg sagde i mit hovede, farmor hvis du er her så giv mig et tegn, da jeg gik i seng om aftenen ( mit soveværelse havde stået aflåst hele dagen, pga små børn ) lå mit kruseficks som ellers hænger på vægen snorlige på min hovedepude, sømmet sad i væggen som altid, det var blot tagt ned og lagt over på min pude.
En sjov lille oplevelse.

Engnang da jeg spillede et spil (hvis nogen af jer kender hedder det altså Tohuvabohu) der minder om vende spil med min mor (jeg er kun 12) ku jeg bare pege på brikkerne så hvar det de rigtige,, jeg gjorde det igen og igen omkring 5 gange og havde ret hele tiden. så holdt det op...
hvad ´var det ???????
med venlig hilsen Mikkelhc

Jeg kender godt følelsen af, at ens kære afdøde kommer på "besøg". Der er intet at frygte, man bliver dejligt varm inden i og en ro sænker sig om en, og man føler sig enormt tryg.
Jeg har lige købt butik, og det har været en kamp i månedsvis. Flere gange under vejs, har jeg været tæt på at opgive. Da min farmor døde, arvede jeg som den eneste en del penge. Hun har altid sagt, at jeg skulle bruge dem, på min livsdrøm. Butikken er min livsdrøm. Hver gang jeg har tvivlet eller næsten opgivet, har jeg mærket en forsigtig hånd på min ryg, som nænsomt skubbede mig frem. Jeg vidste godt det var hende, for jeg kunne dufte hende. Nu er butikken min, og jeg er selvfølgelig lykkelig for det. Jeg håber meget min farmor kommer på besøg igen, men tror det ikke. Det har været hendes mission, at få mig til, at forfølje min drøm.
Jeg bliver ret sur, når jeg så sidder og læser om de forskellige skeptikkere. Tror i virkelig, at dette liv er det eneste der er? Nej, jeg har levet mange liv før dette... Kan bla. huske et liv i Irland. Men jeg blev slået ihjel af min alkoholiserede far, som 13 årig.... jo jo... der er mere mellem himmel og jord. Vi lever med uforklarlige ting hver eneste dag. Nogen er modtagelige, andre ikke. Jeg kan anbefale en film, som bygger på virkeligheden. Den heder "White noise". Der er en masse ekstra efter filmen, som forklarer en hel del. God fornøjelse... he he he....

...lyder meget rigtigt alt sammen...
Taler du af erfaring ?
Jeg har dog øjenmigræne med aura forstyrrelser, som det nærmeste, og det er netop ofte ved stress eller træthed det melder sig... Det er dog kommet til langt senere i livet!

..historier og altid vil spørgsmålet for lytteren være om det virkeligt er sandt eller om fortælleren tillægger ideer og pynter lidt på historien...
men måske er det alt sammen ikke så overnaturligt endda, og oplevelser kan være et tilgode!
Drømmefyre/piger har der været mange af gennem menneskehedens vækst, skæbner mødes, skilles, andre igen forbliver sammen forevigt - hvem ved! - måske i en ny og anden menneskedragt...

vågne midt om natten, vide at telefonen ringer om lidt, vide hvem der ringer.
Vide at der sker en ulykke med besøg på skadestuen, den kommende uge.
Instinktivt undgå falske mennesker og dermed overhøre lokketonerne.

Jeg kan formodentligt ikke helt føle de bekymringer du måtte have pga. din sygdom, og er klar over, at man gerne griber ud halmstrå i den situation.
Tro er meget godt, men tag overskriften på denne kategori seriøst : Overtro !
Det konkret omtalte tilfælde, formodentligt 'psykisk kirurgi', er - gang på gang(!) - afsløret som værende det det er : Rent og skært gement SNYD.
Læs grundigt om fænomenet hér:
http://skepdic.com/psurgery.html
Jeg vil -også- meget gerne høre, præcist hvad tilfældet var med "unlogged". (Jeg er - ydmygt - villig til at satse een million dollars på, at det næppe gik for sig som man blev forledt til at tro)
Se også:
http://www.youtube.com/watch?v=sxMGxz6-oTs
http://www.youtube.com/watch?v=hRa5tTCJVso
mvh,
Anders Rasmussen.

som barn da jeg var 9 år døde min far pludselig i en voldsom ulykke, jeg vidste det ikke men noget sagde mig at han var død og jeg fortalte min søster det som bare grinede a mig .. jeg har oplevet at mine spisebords stole og skænk har været så kolde at man frys som var det frostvejr så sad der sjældent . har oplevet endvidere glas pludselig vælte på bordet til trods for jeg var i et andet rum - jeg har oplevet at der stod en mand i min gang men så snart der kom "øjekontakt" forsvandt vedkommende. Hoveddør smækket fodtrin i hele hytten som stoppede ved trapperne. følelsen af at være begloede var der konstant. ved samtilige at mine 4 graviditeter er familie medlemmer døde kort før nedkomst. Prikken på skulderne -(frygtelig og underlig oplevelse) men jeg ikke skræmt endnu .. lever med det uden at det får lov at påvirke mig..

Da mig, min kæreste og min datter på dengang 4 år købte hus oplevede vi et par mærkelige ting..
For det første slukkede og tændte lyset og køleskabet sig som det passede dem, og man hørte tit fodtrin rundt omkring i huset..
En nat kom vores datter ind og sagde hun havde set en "Drage uden ben"? drage var hendes ord for spøgelse..
nogle uger efter mødte jeg husets tidligere ejer, som spurgte om vi havde set noget til "Artur"!?
Det forstod jeg ikke, så damen forklarede at hun ofte havde set en mand med afhuggede ben svæve rundt. Hun fortalte også at han var klædt som en fisker, hvilket passede fint fordi vi boede nede ved en havn.
Det var min mystiske oplevelse!

det "lyder" som om at der er ånder i dit hus ?

Her er der en
http://debat.sol.dk/show.fcgi?category=16&conference=41&posting=1098676
Og den er oplevet lige nu.

... Tråd :-)
Rigtig hygge læsning.
Jeg har også oplevet rigtig mange ting, men ved ikke helt hvor jeg skal starte...

som kalder sig "Venstre" og ingen undrer sig, højst mærkværdigt.

der havde taget mig tre ugers stor koncentration blev det endeligt færdigt.
det var ved at blive aften og jeg sad og så på det og forsvandt næsten ind i det,
Pludselig så jeg at ud af mine tommelfingre strålede to lysstråler på cirka tre meter
som fra to små lommelygter, jeg sad lidt og legede med dem indtil min kone kom ind fra køkkenet, og jeg spurgte hende om der var noget mærkeligt ved mig og hun sagde, jo du har to lysstråler ud af dine tommelfingre, så satte hun sig ned ved mig og vi kiggede på fænomenet i omkring 5 minutter hvorefter lyset langsomt forsvandt.

en typisk kællinge ting.

Jeg har oplevet så mange ting hele mit liv, at jeg dårligt ved hvor jeg skal starte.
Alt det der med folk der ringer mens man tænker på dem oplever jeg konstant. Jeg har endda flere gange gjort det så tæt at jeg har taget tlf inden den ringede og personen jeg ville ringe til så allerede var ved at ringe til mig, og derfor allerede "var i røret".
Det er så være hvad det være vil. Det kan jo være tilfældigheder.
Til gengæld har hele min familie gennem flere generationer haft en umådelig stor "fornemmelse" for omverdenen og omgangskreds.
Jeg har siddet i Danmark og talt tlf med min x-mand i en times tid fx (Han var på arbejde i udlandet i meget lang tid på det tidspunkt). Da vi lægger på igen sidder jeg lidt og kigger ud af vinduet og nyder min skønne udsigt. Som lyn fra en klar himmel får jeg sindsygt ondt i ribbenene i den ene side. Så ondt at jeg kun har prøvet lignende en gang en hest væltede nedover mig og tryggede og brækkede flere ribben.
Ca 15 minutter efter ringer min x-mand igen. Til at starte med siger han bare at han savnede mig og derfor ringede igen for at høre min stemme. Da jeg siger at jeg har lidt svært ved at tale pga smerter bliver han helt stille. Hvorefter han fortæller mig at han ville høre min stemme fordi han faktisk er lidt bange, da han er på vej til sygehuset efter at være blevet påkørt af en taxa...og er blevet ramt i den side jeg har ondt i.
Jeg har 2 gange valgt at gå en anden vej end den jeg plejer til mine toge pga en ubehagelig fornemmelse. Begge gange er det tog jeg skulle have siddet i kørt galt.
Jeg er vågnet midt om natten med fornemmelse af, at der var noget galt med den hest jeg passede. Cykler derud midt om natten, og finder stalden i brænd pga lyn-nedslag.

De ting KAN jeg ik forklare med tilfældigheder. Især fordi det er sådanne ting jeg OG min familie oplever mest (4 generationer nu). Efter et større antal gange må man jo nok se i øjene at "tilfældighederne" er opbrugt.
Så jeg har valgt at være åben overfor det og se nøgternt på de ting der sker...men spørger du mig er der mere mellem himmel og jord end man lige regner med.
Go sommer, fra den åbne ;))
PS. Min kæreste tror ik på "spøgelser" som han siger og er meget urokkelig, så tro ik at jeg går i selvsving og bliver flyvsk. Han skal nok holde mine ben på jorden...også selvom han har set det ske og ik har kunnet forklare det.

hej jeg har oplevet meget af sådan noget , jeg kan fortælle at jeg kom kørene i min bil, af valbylanggade i mod krydes norderfasman vej sønderfasen vej og jeg kunne se at lyse var vad at skifer så jeg ville have grønt så jeg måtte køre men pludeslig var der en stemme der skrag til mig at jeg skulle stoppe stem kom fra mit hovet så jeg stoppe for grønt og fra venster kom en sort BMV over for rødt og den køre i minst 80 kmt og den hade ramt mig i venster sider der hvor jeg sidder så hade jeg været død så der er jeg meget glad for af jeg høret efter venlig hilsen slim

at telepati kan stoppes. Man kan slukke for det igen...
- vil du så ikke sende mig metoden???
på forhånd mange tak

hej jeg kan se hvor du ville hen,du var vad at død tro jeg , jeg kan fortælle at jeg kom kørene på min mc da en gammen mand på 77 år køret ud forand mig og jeg køret ind i siden af bilen og blev kaste 15 meter ud på marken jeg trykke joren 15cm der hvor jeg lande da jeg lande der ude var der meget fred fyldt det var lige som om min krop var et sted og jeg var er ande sted jeg tinke for mig selv når det var jo ikke så slemt som jeg trode det ville blive,jeg hade lige som tundelsyn mens jeg lår der og det ringe for min øre jeg kunne høre nogle skrige i det fjerne og lige pludlig forsvandt mit tundelsyn og så var det mig der låg og skrag det gjore meget ondt men jeg er glad for jeg fandt tilbage til min krop igen venlig hilsen slim

hej jeg er selv healier så jeg syne det lyder som en dejlig fortællning og man kan jo sige at du fik det godt igen og det er jo det vigtigste jeg har op levet mange tig som healier jeg ikke kan forklare , jeg kan fortælle dig at når man bliver syg så er det fordi der er noger galdt med de enegier som man har rundt om kring sig , jeg kan se dem og fornæmme så jeg kan jo ikke sige de ikke findes :-), hvis jeg skulle forklare hvorfor nogle af dine venner stejler så har det noget at gøre med at vi beståe af krop ,sind ,ånd det er ånden der lære af det fyskiske liv har på jorden så den kan komme højer op i sin visdom , når man får kraft så er det en form for selv mord fra åndens af det er forde at den ikke lære nok ,ånd liver i det uendlig så når din krop dør så kommer ånd tilbage for at lære det den gik glip af fra det for i liv , jeg kan fortælle at jeg had en ven i mileræet han her per ham per ville jeg møde 20 år efter da jeg køre som skrale mand kommer han med som hjælper de liner hinande som to dråber vand jeg kenner ham det er jeg sikker på men det kan jeg ikke for han skulle være 20år ælder man det er ha ikke , jeg har så fundet ud af at ånden kan lære på flere nivure i tiden det kan være 20 år det være 100 år , det er meget komplæx her får du en lille bid af det jeg ved vh slim

ja vi kunne måske alle lære af din historie at stoppe op når man får de varsler istedet for at ens liv bare farer derudaf...
man skal lytte lidt mere til ens egen underbevisthed så kan man måske undgå mange af de skrækkelige ting der sker i livet

men ikke min oplevelse.
venlig hilsen

som denne kommer jo fra ensomme stoddere der ikke forstår situationen.

Fordi du ikke kan sende "dine" ånder væk, betyder det jo ikke at andre heller ikke kan. Det er muligt at du tiltrækker en anden slags ånder, da vi som regel tiltrækker dem med lign. energi som os selv.
Og jeg vil nu give medhold i, at dfe fleste ånder respekterer hvis man beder dem forsvinde eller dæmpe sig.

er
at før jeg lærte at beherske den følelse jeg har,, ja der kunne jeg blive overrumplet af nogens tilstedeværelse,,, specielt svært har dog været nogle fra min familie,, som ikke fik fred fordi de skulle holde øje med❓ Det kostede ufattelige energier at give slip på dem,, for måske var det mig der i sidste ende holdt dem fast.
Som helt lille oplevede jeg dog en tydelig ånd, som gjorde mig ufatteligt bange,, og jeg kan huske glimt af et fordrejet ansigt,, den ånd kunne selv min mor ikke stoppe, og vi valgte at flytte
Siden har jeg fået ufattelig stor respekt for hvad der måtte være mellem himmel og jord, og ved jeg vil gøre mit ypperste for at leve i kærlighed med mine kære og forsøge opnå de drømme vi har min mand og jeg,, for jeg tror ikke altid det er lige rart det der venter på den anden side,,

For nogle år siden fik min lillesøster en hjerneblødning på en lille ø i storebælt. Henden og min far fløj i helikopter til Rigshospitalet, mens min mor og jeg måtte sejle hjem midt om natten og køre fra korsør til rigshospitalet. Kun en gang på hele turen kiggede jeg kilometertælleren. Den stod på 111111 km. Det er sikkert et tilfældighed. Men dagen hvor det skete, var samtidig 20-årsdagen for min farmors begravelse. Det synes jeg er lidt skræmmende.

og alligevel kan jeg ikke lade være med at finde ud af mere. Jeg har i løbet af de sidste 5 år (jeg er 15) brugt meget tid på at "studere" spøgelser og andre overnaturlige væsner. Jeg har desuden oplevet at flytte ind i en af vore venners gamle hus. Vennerne var et ægtepar, som hele min familie holdt meget af. De havde bygget huset fra bunden, og en af deres sønner købte gården da de gik på pension. så for 3½ år siden døde manden, og alle blev meget kede af det. sønnen flyttede fra gården igen, og min familie købte huset, for at konen kunne komme der endnu.
De første par dage var der tit meget koldt indenfor, ofte med gennemtræk, selvom vinduerne var lukkede. Senere faldt en af min mors elskede elvis-platter ned fra et søm uden nogen forklaring. døre åbnede og lukkede af sig selv, og håndklædet faldt ned hvergang jeg gik ud på bade værelset. de første par måneder turde jeg ikke kigge mig i spejlet pga en uhyggelig følelse af at der i spejlet ville stå noget/nogen i brusekabinen, hvor forhænget ofte bevægede sig uden nogen grund. der var uforklarlige skygger overalt, og jeg følte mig og føler mig i dette øjeblik iagttaget af nogen. en dag gik jeg ind i den "uhyggelige ende" af huset og sagde: "Lars! Hvis det er dig, så lad os være. Gerda kommer flere dage om ugen." Siden da er her stort set ikke sket noget.

Lars og Gerda var det ægtepar jeg fortalte om. Lars kunne åbenbart ikke kende os, og han ville jage os væk, så Gerda kunne købe huset tilbage. Ja! Sådan tror jeg nemlig det er. Jeg vil ikke skrive "mærklit ikk?" eller "lidt underligt", for jeg er overbevist om, at det er sådan det hænger sammen. I behøver ikke skjule jeres overbevisning her!

Ikke dengang der var et parti der hed Højre !!!!!!!!!!!!!!

ja jeg har oplevet noget som ikke er "helt normalt"
det sidste sted jeg boede var på et nedlagt landbrug , som var fra 1873 , da vi flyttede der ind sagde dem der havde boet der at det spøgte(de købte nabo-gården).
og det kan jeg lige love for...
en eftermiddag sad vi inde i stuen , og pludselig ku vi hører noger der kom gående ud ikøkknet og hen i den anden gang... og ikke nok med det vor hund begyndte at gø ligesom når der kom nogen på besøg.
vi turde selvfølig ikke gå ud og kigge..
det var meget mærkeligt....

kender det alt for godt
har osse selv oplevet mange underlig ting.
det sidste sted jeg boede kom der ofte en sindsyg kulde igennem huset , den skar igennem marv og ben.... folk sagde osse det spøgte i huset.

har ånderne endnu større mulighed for at snyde dig, fordi du benægter deres eksistens. Du befinder dig i en farlig tilstand. Deres handlemuligheder overfor dig og din benægtelse er måske netop deres mulighed for at bedrage dig i andre sammenhænge end lige netop en eller anden speciel oplevelse. Pas på dig selv og find dit værn hos Gud mod ånderne.
Kærlig hilsen
Mademoiselle

Jeg har også oplevet mange små uforklarlige ting. Ligesom så mange mennesker prøver har jeg utallige gange vist hvem der var i den anden ende når tlf ringede, eller personen jeg ville ringe til var allerede i røret fordi vi ringede op samtidigt, aflsutte hinandens sætninger osv. Jeg har også oplevet lidt "større" ting. Jeg var lige flyttede hjemmefra og min lillesøster gennemgik en svær periode. Jeg var gået i seng kl 21 den aften og har så vidt jeg ved sovet trygt i flere timer da jeg på klokkeslæt 00:00 sætter mig op i sengen. jeg har hørt min søster kalde på mig og det runger stadig i min lejlighed (ikke kun hovedet) højt og tydeligt som lå hun i min stue. Jeg bestemmer mig for sende hende en sms,og skriver ganske kort "du kaldte"❓hvorefter hun ringer mig op og siger hun lige er vågnet af et mareridt hvor hun både i drømmen og da hun vågnede kaldte på mig.
Engang var hele familien på campingferie og jeg meddeler inden aftensmaden at jeg vil gå mig en tur på stranden. Det bliver en af de lange ture hvor verdens situationen lige bliver vendt. Pludselig får jeg en meget stærk fornemmelse af at min mor er bekymret for mig fordi jeg vist nok har været længe væk, og jeg begynder at gå hjemaf. Jeg vælger at skyde genvej, men lige da jeg gør det slår det mig at min mor er taget ud for at lede efter mig og er oprørt over ikke at kunne finde mig. Så jeg spurter af alt magt mens jeg tænker "tag det roligt mor jeg er på vej jeg skød genvej". Da jeg kommer tilbage sidder de allesammen og stirrer på mig hvorefter min mor siger "jeg fik din besked om at du skød genvej" Så jeg gik hjem igen for at vente på dig.
For nogle år siden var jeg i byen med en veninde. Vi har altid været enige om at følges hjem fordi vi har følt os mere trygge, men min veninde bliver alvorligt syg og bliver kørt på sygehuset af sin mor. jeg er nødt til at tage alene hjem midt om natten og er mere ængstelig en normalt. Det eskalerer fuldstændigt og jeg har nærmest et panik anfald. Jeg stopper mine penge i sokkerne overvejer hvad jeg kan sige og gøre for at modsætte mig en evt voldtægt/overfald. Til sidst ringer jeg i panik min mor op, der bliver rimelig knotten fordi hun skal møde kl 6 næste morgen, og som ikke gider hente mig og beder mig om at falde lidt ned. Nå toget nærmer sig stationen i min by og jeg sitrer voldsomt over hele kroppen. Jeg bynder at gå de få km hjem fra stationen, men bliver pludselig opmærksom på at en bil kører meget langsomt ved siden af mig. Det gør den et godt stykke for jeg tør ikke standse eller kigge. Tilsidst drejer jeg alligevel hovedet og ser til min store overraskelse og lettelse min mor sidde i toyotaen. Jeg styrter ind på passagersæddet og vi kører hjem uden at sige noget. Jeg behøver heller ikke at spørge for hun fortæller selv at hun vågnede præcis på det tidspunkt mit tog kørte ind på stationen selvom jeg ikke havde nævnt det for hende. Hun havde den grimmeste følelse i hele kroppen af at hun bare skulle hente mig nu ellers ville der ske noget forfærdeligt også er hun simpelthen drønnet ud og ledt efter mig. Hun dyttede med vilje ikke for ikke at skræmme mig. Vi får stadig kuldegysninger når vi kommer til at tale om det.
Da jeg var 7 år gammel havde jeg en spøjs oplevelse med min oldefar. Vi holder julefrokost hele familien 2 juledag som en fast tradition. Min oldefar var meget syg af lungebetændelse det år og kunne ikke rigtigt komme sig. Min oldemor havde dog insisteret på at han tog med, og det resulterede i at han det meste af aften lå og sov på en madres på gulvet. Vi børn styrtede rundt i lokalet og legede om ørene på ham, men på et tidspunkt blev jeg opmærksom på ham og satte mig hen og kiggede på ham. han havde en serviet på hans pande som var helt svedig, jeg tog den af og lagde en ny på ham. han åbnede øjene et kort øjeblik og sagde er det dig "mit navn" så var han væk igen. Jeg blev frygtelig vred/ked af det over at han skulle ligge der, og gik hen og trak min oldemor i skørtet og spurgte hvorfor han lå der. Hun forklarede at han var syg hvorefter jeg højt og tydeligt råbte i hele rummet "nej jeg tror han skal dø" jeg husker det ikke men er blevet fortalt at der blev så stille at man ville kunne høre en knappenål falde på gulvet.Hele resten af aften var jeg bundhysterisk over det og hylede og tudede over at de voksne ikke hørte efter,også efter vi kom hjem. Jeg sov uroligt og vågnede en million gange og hylede og kartede rundt og faldt først til ro kl 06:00 om morgene hvor jeg tilgengæld gik ud som e lys i en drømmeløs søvn. Nogle timer senere ringede min oldemor og fortalte at min oldefar var udåndet kl 6:00 om morgenen. Min far rystede da han tog mig på skøddet og fortalte mig det - jeg tror aldrig jeg har set ham så hvis i hovedet før. Familien snakker stadig om det. Jeg ved ikke hvorfor det skete, jeg var ikke specielt tæt på min oldefar- men jeg har det altså med at have sådanne oplevelser her. Jeg har mange flere men så bliver tråden vist for lang :)