Har virkelig brug for et rigtigt godt råd...

Vidste ikke hvor jeg skulle placere dette indlæg; det kunne lige så godt have været under Kærlighed, Ensomhed, Tab og sorg, eller Tanker og livsglæde! Valgte dog Parforhold. Jeg har været sammen med min kæreste i ca. 16 mdr. Vi har boet sammen i ca. 3-4 mdr. Der ligger en laaang historie bag, men mine tidligere kærester har kort fortalt ikke været særlig søde ved mig. Det er ham her. Rigtig kærlig. Føler bare ikke det samme for ham mere. Jeg har en lettere depression, får medicin. Hvad skal jeg gøre? Kan slet ikke tage stilling til noget som helst? Nogen gode råd?

et til dig selv om hvor dejlig du er
et til din læge om hvor elendigt du har det
og et til din kæreste om hvor dejlig han er, men også om alt det der plager dig.
Det til dig selv læser du hver morgen
det til din læge tager du med hen til ham/hende og giver ham/hende det i hånden og venter mens det bliver læst, forbered dig på at svare på spørgsmål!
Det til din kæreste tager du en kopi af, laver en god middag, hygger om ham en aften og giver ham originalen, beder ham holde den mens du læser fra kopien, så kan han hvis du går i stå, selv læse alt det du gerne vil fortælle ham, igen: forbered dig på at svare på spørgsmål!
Brev 1 hjælper på dit selværd
Brev 2 hjælper dig med at bede lægen og hjælp
Brev 3 hjælper dig med at bede din kæreste og hjælp og forståelse

Hej anonyme.
Som sagt ovenfor - klogt svar, kunne jeg godt lide.
Pigen !!

Hej med dig :0)
Nogle gange søger vi nogle bestemte slags typer som kærester. Ubevidst mange gange.
Måske netop fordi du har været ude for at dine tidligere kærester ikke har behandlet dig ordentligt, sætter du spørgsmålstegn ved denne kærlighed?
Det kan være hårdt at indse, at man måske ubevidst ikke mener man er nok værd til at modtage en god kærlighed.
Har du før prøvet en sådanne kærlighed som din nuværende kæreste giver dig?
Bare et andet perspektiv. :0)
Håber du får nogle gode råd med på vejen, om du kan bruge det jeg har skrevet eller ej. :0)
Jeanette

...det har jeg faktisk ikke. Er ikke så gammel og går lidt med tanken om egen lejlighed. Har ikke rigtig været alene i mine "ungdomsår" indtil videre. Måske det er det der mangler? Lidt frihed?!

vi snakker om at føle sig nok værd til at modtage kærlighed.
Hvad er det ved ham, som du ikke kan lide? Er det følelsen han giver dig, når han er sød ved dig? Nye følelser kan godt skræmme os. Er det ham som person?
Hvis du ønsker at være for dig selv, og det er det du inderst inde kan mærke du har lyst til. Så er det det du skal gå efter. Nogle forhold kan også godt overleve, selvom man bor hver for sig.
For hvis du spørg ham ærligt, om han helst vil være foruden dig eller at du får et sted selv, og finder ud af hvem du er. Så vælger han højst sandsynlig det sidste.
Vær ærlig, overfor dig selv. Og ærlig overfor ham, men med hjertet rigtig placeret.
Jeanette