Hej jeg vil lige fortælle min historie
Jeg har i snart 2 år været ansat i en forretning som salgsassistent, en stilling som jeg har været meget glad for, indtil for en måned siden.
Jeg fik at vide, at jeg skulle indstilles til en mindre operation i efteråret, som krævede at jeg var sygemeldt i en måneds tid bagefter. Fair som jeg var, gik jeg naturligvis til min chef og fortalte ham det, så alt kunne være forberedt, til når det var aktuelt i september oktober måned. Der gik lige præcis en uge så var jeg pludselig degraderet til et mindre betydningsfuldt område, med betydeligt mindre beføjelser end det som jeg havde været vant til tidligere, et område som man kan bruge til at lære nye op i når de starter. Han havde så valgt at sætte en anden til at passe mit arbejde, en som ingen erfaring har og så i en periode hvor der er travlt netop nu. Okay tænkte jeg, ja men jeg må vel hellere hjælpe med at lære vedkommende op, om ikke andet. Men nej vedkommende gav klart udtryk for at det skulle jeg aldeles ikke. Om aftenen da jeg havde fri lod jeg som ingenting, men butikschefen kom med en kommentar som tydeligt klargjorde, at han tog afstand fra mig, hvilket vil sige at jeg tydeligt fik den opfattelse af at han regnede med at slippe af med mig.
Dagen efter var grundlovsdag da var butikken lukket, og onsdag min normale fridag ringede jeg og sagde til ham at jeg ikke kunne acceptere, den måde som han havde behandlet mig på, og at han skulle være klar over at jeg vil søge væk, hvis vi ikke kunne finde en anden løsning. Han fortalte mig så at der var ingen som ikke kunne undværes når alt kom til alt.
Dagen efter ringede jeg og sygemeldte mig ved ham, og vi aftalte at jeg skulle ringe næste dag hvis jeg stadigvæk var syg, så fredag ringede jeg igen til ham og sagde at jeg stadigvæk var syg han sagde tør jeg spørge hvad du fejler, men jeg sagde at det var privat, hvorefter han ønskede mig en god weekend når jeg nåede så langt.
Lørdag morgen ringede han og overfuste mig og spurgte hvor helvede jeg blev af, fordi det var min lørdagsvagt, og jeg sagde til ham jammen jeg har jo ikke raskmeldt mig,på da værende tidspunkt kunne jeg ikke holde min mund længere og jeg sagde direkte til ham at jeg syntes at han var et dumt svin og at han ikke kunne være bekendt at behandle mig sådan, i forhold til hvor meget tid og energi jeg havde lagt i forretningen.Vi afsluttede samtalen.
Senere på lørdagen var jeg så deprimeret at jeg var villig til hvad som helst for at både bevare mit arbejde og mit "venskab" med chefen, så jeg sendte ham en sms hvor jeg ønskede at vi kunne mødes over en øl og snakke om problemerne. Så sendte han en retur at han så sandelig ikke ville bruge sin sparsomme fritid til at snakke arbejde i. Da var jeg så langt ude at nu måtte jeg bare snakke med nogen her og nu, så jeg kontaktede souschefen, men han havde desværre ikke tid, men han havde tid nok til at kontakte chefen med det samme. Hvorefter chefen ringede til mig plørefuld og overfuste mig og sagde at mandag når jeg mødte skulle jeg stille direkte på kontoret, og for at understrege det sendte han en meddelelse til hovedkontor, distriktschef og alle mine kollegaer, at han kunne forstå at jeg havde prøvet at kontakte nogle af mine kollegaer om mit og deres arbejde, han forbød den at udtale sig og hvis jeg prøvede at kontakte dem skulle de omgående give ham besked. Så brød jeg totalt sammen jeg måtte direkte i lægevagten og jeg har levet af piller lige siden.
Mandag gik jeg i fagforeningen så de kører sagen nu, og butikschefen har fået at vide at hvis han prøver at kontakte mig igen vil han blive anmeldt.
Mine såkaldte "kollegaer" har jeg intet hørt til og jeg er sygemeldt på ubestemt tid, og er i psykologbehandling, jeg har intet tilbage nu og ved ikke hvordan jeg kommer videre herfra, jeg har ikke et stort netværk så mine dage går med at lave ingenting, jeg kan ikke begynde at søge nyt arbejde, fordi hvem vil ansætte mig når jeg skal sygemeldes i efteråret. Og eftersom det er sommer kan jeg ikke finde et eller andet aftenskole kursus som jeg kunne springe på. Og melde mig som evt. frivillig hjæper kan jeg ikke hvis nu butikschefen finder ud af det.
Fortæl mig lige hvordan jeg kommer videre herfra?
Jeg fik at vide, at jeg skulle indstilles til en mindre operation i efteråret, som krævede at jeg var sygemeldt i en måneds tid bagefter. Fair som jeg var, gik jeg naturligvis til min chef og fortalte ham det, så alt kunne være forberedt, til når det var aktuelt i september oktober måned. Der gik lige præcis en uge så var jeg pludselig degraderet til et mindre betydningsfuldt område, med betydeligt mindre beføjelser end det som jeg havde været vant til tidligere, et område som man kan bruge til at lære nye op i når de starter. Han havde så valgt at sætte en anden til at passe mit arbejde, en som ingen erfaring har og så i en periode hvor der er travlt netop nu. Okay tænkte jeg, ja men jeg må vel hellere hjælpe med at lære vedkommende op, om ikke andet. Men nej vedkommende gav klart udtryk for at det skulle jeg aldeles ikke. Om aftenen da jeg havde fri lod jeg som ingenting, men butikschefen kom med en kommentar som tydeligt klargjorde, at han tog afstand fra mig, hvilket vil sige at jeg tydeligt fik den opfattelse af at han regnede med at slippe af med mig.
Dagen efter var grundlovsdag da var butikken lukket, og onsdag min normale fridag ringede jeg og sagde til ham at jeg ikke kunne acceptere, den måde som han havde behandlet mig på, og at han skulle være klar over at jeg vil søge væk, hvis vi ikke kunne finde en anden løsning. Han fortalte mig så at der var ingen som ikke kunne undværes når alt kom til alt.
Dagen efter ringede jeg og sygemeldte mig ved ham, og vi aftalte at jeg skulle ringe næste dag hvis jeg stadigvæk var syg, så fredag ringede jeg igen til ham og sagde at jeg stadigvæk var syg han sagde tør jeg spørge hvad du fejler, men jeg sagde at det var privat, hvorefter han ønskede mig en god weekend når jeg nåede så langt.
Lørdag morgen ringede han og overfuste mig og spurgte hvor helvede jeg blev af, fordi det var min lørdagsvagt, og jeg sagde til ham jammen jeg har jo ikke raskmeldt mig,på da værende tidspunkt kunne jeg ikke holde min mund længere og jeg sagde direkte til ham at jeg syntes at han var et dumt svin og at han ikke kunne være bekendt at behandle mig sådan, i forhold til hvor meget tid og energi jeg havde lagt i forretningen.Vi afsluttede samtalen.
Senere på lørdagen var jeg så deprimeret at jeg var villig til hvad som helst for at både bevare mit arbejde og mit "venskab" med chefen, så jeg sendte ham en sms hvor jeg ønskede at vi kunne mødes over en øl og snakke om problemerne. Så sendte han en retur at han så sandelig ikke ville bruge sin sparsomme fritid til at snakke arbejde i. Da var jeg så langt ude at nu måtte jeg bare snakke med nogen her og nu, så jeg kontaktede souschefen, men han havde desværre ikke tid, men han havde tid nok til at kontakte chefen med det samme. Hvorefter chefen ringede til mig plørefuld og overfuste mig og sagde at mandag når jeg mødte skulle jeg stille direkte på kontoret, og for at understrege det sendte han en meddelelse til hovedkontor, distriktschef og alle mine kollegaer, at han kunne forstå at jeg havde prøvet at kontakte nogle af mine kollegaer om mit og deres arbejde, han forbød den at udtale sig og hvis jeg prøvede at kontakte dem skulle de omgående give ham besked. Så brød jeg totalt sammen jeg måtte direkte i lægevagten og jeg har levet af piller lige siden.
Mandag gik jeg i fagforeningen så de kører sagen nu, og butikschefen har fået at vide at hvis han prøver at kontakte mig igen vil han blive anmeldt.
Mine såkaldte "kollegaer" har jeg intet hørt til og jeg er sygemeldt på ubestemt tid, og er i psykologbehandling, jeg har intet tilbage nu og ved ikke hvordan jeg kommer videre herfra, jeg har ikke et stort netværk så mine dage går med at lave ingenting, jeg kan ikke begynde at søge nyt arbejde, fordi hvem vil ansætte mig når jeg skal sygemeldes i efteråret. Og eftersom det er sommer kan jeg ikke finde et eller andet aftenskole kursus som jeg kunne springe på. Og melde mig som evt. frivillig hjæper kan jeg ikke hvis nu butikschefen finder ud af det.
Fortæl mig lige hvordan jeg kommer videre herfra?