Saturnaliefesten?
En Jehovas Vidner påstand!
”Julen er en fest der stammer fra det gamle Rom. Det vil du vel ikke benægte? ”
Citat af Jehovas Vidner slut.
-------------------------------------------------------
Har han ret? Det vil vi kikke lidt nærmere på. (med udgangspunkt i den romerske Saturnaliefest). Ja, der er altså ”noget” om snakken.
Først; hvori ligger det hedenske? I Saturn? eller i festen? eller i uvidenhed? Vi kan vist godt blive enige om, at ingen kendte til Jesus 120 år før han blev født. (det skulle da lige være Mormonerne)
Nå, men medens Israel forblev kaste boldt mellem de forskellige omkringliggende større nationer så som Babylon, Persien, Ægypten, Grækenland og endelig Romerriget, kan man vist godt sige, at Judaismen, altså jødernes (Israel) religion var temmelig indeklemt.
Der var jo stor forskel på de omkringliggende nationer religioner og så Judaismen, JHVH og Moses` lov. Imidlertid omhandler alt i Bibelens profetiske skrifter om Universet og Mælkevejen og stjernerne og planeterne (de man kunne se, samt nogle man ikke kunne se, men vidste var der).
I Bibelen bruges andre betegnelser, men vor galaxe er der.
Hvorfra kommer nu denne datering og fastsættelse af de højtider man markerede? f.eks. fuldmånefesten? Disse datoer var selv bestemmende for enhver. 1.Mosebog kap. 1:
” …. sagde Gud: »Lad der blive himmellys, der oplyser himmelen og jorden. De skal adskille dag fra nat, årstid fra årstid, og tjene til fastsættelse af dage og år!« Det skete, som Gud havde sagt: Gud skabte to store lys på himmelen til at skinne på jorden og adskille lys fra mørke. Det største lys var solen, der skulle herske over dagen; og det mindste var månen, som skulle herske over natten. Stjernerne skabte han også ….”
Citat fra Bibelen slut.
--------------------------------------------------------------
Jeg vil nu citere fra artikel af Kirsten Boas:
Store dele af nytårsfejringen på vores breddegrader går tilbage til den klassiske oldtid. Det romerske nytår begyndte den dag, hvor de skiftende konsuler tiltrådte deres nye embeder. Siden år 153 f.Kr. har den officielle nytårsdag ligget på Kalendae Januariae, der på latin betyder den første dag i januar.
Med årene udviklede kalenderfejringen sig til en folkefest af format, ikke bare i Rom, men i alle imperiets provinser, herunder det nuværende England, Sydtyskland, Frankrig, Spanien, Grækenland, Rumænien, Bulgarien og Albanien.
Om ”kalenderfesten” fortæller den romerske filosof Libanius (314-393), at her glæder alle sig og er i løftet stemning. Nytårsaften forsoner man sig med hinanden. Festen genopretter gammel kærlighed og lader nag og splid falde til jorden. Når nytårsaften kommer, lægger kun få sig til at sove. De fleste driver rundt i gaderne under sang, spring og alle mulige drillerier. De trænger ind i værkstederne, spotter indehaverne, banker på deres døre og hindrer dem i at sove. Når folk bliver sure, vækker det endnu mere latter.
--------------------------------------------------------------
fortsat;
Videre nævner Libanius, at overalt ser man drikkelag og rigt dækkede borde og ødsel overflod. I den riges hus, men også i den fattiges, diskes der bedre op end sædvanligt. Man er ikke bare gavmild over for sig selv, men også over for sine medmennesker. Man giver det bedste, der vokser op i stald og hønsegård, det lækreste jagtbytte.
Romernes idé med at larme på folks døre genfinder man i den danske landbobefolknings smiden lerpotter mod døren indtil for ikke så mange årtier siden og i al moderne nytårslarm i det hele taget. Fyrværkeriet, derimod, er især inspireret af kinesernes nytårsfest, Yuan Dan, der er en slags moralsk statusopgørelse – lidt ligesom dronning Margrethes nytårstale. Når hver enkelt familie har gjort regnskabet op over for de højere magter, fejres det med ”kinesere” og raketter.
Fra den kristne kirkes side har man altid opfordret folk til mådehold med julemaden.
----------------------------------------------------
fortsat;
Katolikkerne tog konsekvensen og valgte fisk i stedet for fed kødmad juleaften. Herhjemme var klipfisk eller anden tørfisk konkurrent til flæsket og kødpølserne – også længe efter 1500-tallets reformation. Men så dukkede et kompromis op. Fisk blev bare én af retterne i julen. Man spiste for eksempel fisk klokken 12 og flæsk klokken 18.
I 1700-tallet og 1800-tallet begyndte nogle familier så at rykke fiskespiseriet hen til nytårsaften eller nytårsdag. Særligt udbredt blev traditionen med at fejre nytåret med kogt torsk eller kogt, letsaltet ål. Og der er stadig kø foran fiskehandleren til nytår.
Også mellem hedenskab og kristentro kan der indgås kompromiser ved jul og nytår. Nu på mandag står det for eksempel enhver frit for at tage papnæsen af klokken 23 og gå til nytårsgudstjeneste.
Skikken med at klæde sig ud nytårsaften – dén, der kun er paphatten og hagesmækken tilbage af hos os – blandes ind i kalenderfesten fra den endnu ældre romerske saturnaliefest, som havde været holdt i dagene 17.-24. december siden år 217 f.Kr. for at ære agerbrugsguden Saturnus. Med maskering og udklædning vendte man op og ned på gængse normer og rollemønstre og fremsatte ønsker for det nye år.
Den tidlige kristne kirke var ikke begejstret over den hedenske nytårsskik og foretrak at lade Jesu fødsel markere nytåret. Først fra 1300-tallet fik Danmark sin nytårsdag den 1. januar.
Citat fra artikel af Kirsten Boas
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/272983:Kultur--Nytaar-som-i-det-gamle-Rom
-------------------------------------
Kommentar:
Jeg vil fremhæve følgende fra romernes fest; (og fra Kinesernes nytårsfest, Yuan)
”Festen genopretter gammel kærlighed og lader nag og splid falde til jorden. Man er ikke bare gavmild over for sig selv, men også over for sine medmennesker”.
” …. den endnu ældre romerske saturnaliefest, som havde været holdt i dagene 17.-24. december siden år 217 f.Kr. for at ære agerbrugsguden Saturnus”.
” … kinesernes nytårsfest, Yuan Dan, der er en slags moralsk statusopgørelse. Når hver enkelt familie har gjort regnskabet op over for de højere magter, fejres det med ”kinesere” og raketter”.
Citat slut.
---------------------------------------
kommentar fortsat;
Hvordan skal vi Kristne så reagere på årets markeringer (1.Mosebog kap. 1 vers 15)❓Jo, vi markere frit årets kalender som det passer ind i Kristendommen, den kristne tradition og jeg vil derfor påstå, at hedenskaben er erstattet af Kristne skikke.
Det må være op til den enkelte troende, at tilpasse disse højtider til kristen standart såvel som, at ikke alle mennesker er kristne, men alligevel værdsætter de kristne højtider.
Det er således ikke datoen, traditionerne eller skik og brug der er noget i vejen med, men det er op til den enkelte i sit liv at prise og ophøje Gud med alt hvad vi foretager os.
1) hvordan den jødiske fuldmåne højtid har inspireret digtere og kunstnere igennem tiden http://www.youtube.com/watch?v=MwuNqcKUxto
2) om at huske på de fattige: http://www.youtube.com/watch?v=yUSzQBaWq0Q
3) om at bøje knæene og tilbede; http://www.youtube.com/watch?v=gxlShQ-hpiw
Medens verden vånder sig i ”fødselsveer” og Satan modstår runger ondskabens brøl over jorden over onde såvel som gode.
I kampen mod Åndemagterne i ”himmelrummet”, er der ”soldater” der må gå i front både fysisk og åndeligt. Medens vi andre får et tiltrængt pusterum, hvor vi kan prædike Jesus Kristus, må andre give deres liv i offensiven.
Beskyld ikke dem for ondskab og forgøgl ikke dig selv ”hellig” samtidig; de dør for at du kan leve.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.
”Julen er en fest der stammer fra det gamle Rom. Det vil du vel ikke benægte? ”
Citat af Jehovas Vidner slut.
-------------------------------------------------------
Har han ret? Det vil vi kikke lidt nærmere på. (med udgangspunkt i den romerske Saturnaliefest). Ja, der er altså ”noget” om snakken.
Først; hvori ligger det hedenske? I Saturn? eller i festen? eller i uvidenhed? Vi kan vist godt blive enige om, at ingen kendte til Jesus 120 år før han blev født. (det skulle da lige være Mormonerne)
Nå, men medens Israel forblev kaste boldt mellem de forskellige omkringliggende større nationer så som Babylon, Persien, Ægypten, Grækenland og endelig Romerriget, kan man vist godt sige, at Judaismen, altså jødernes (Israel) religion var temmelig indeklemt.
Der var jo stor forskel på de omkringliggende nationer religioner og så Judaismen, JHVH og Moses` lov. Imidlertid omhandler alt i Bibelens profetiske skrifter om Universet og Mælkevejen og stjernerne og planeterne (de man kunne se, samt nogle man ikke kunne se, men vidste var der).
I Bibelen bruges andre betegnelser, men vor galaxe er der.
Hvorfra kommer nu denne datering og fastsættelse af de højtider man markerede? f.eks. fuldmånefesten? Disse datoer var selv bestemmende for enhver. 1.Mosebog kap. 1:
” …. sagde Gud: »Lad der blive himmellys, der oplyser himmelen og jorden. De skal adskille dag fra nat, årstid fra årstid, og tjene til fastsættelse af dage og år!« Det skete, som Gud havde sagt: Gud skabte to store lys på himmelen til at skinne på jorden og adskille lys fra mørke. Det største lys var solen, der skulle herske over dagen; og det mindste var månen, som skulle herske over natten. Stjernerne skabte han også ….”
Citat fra Bibelen slut.
--------------------------------------------------------------
Jeg vil nu citere fra artikel af Kirsten Boas:
Store dele af nytårsfejringen på vores breddegrader går tilbage til den klassiske oldtid. Det romerske nytår begyndte den dag, hvor de skiftende konsuler tiltrådte deres nye embeder. Siden år 153 f.Kr. har den officielle nytårsdag ligget på Kalendae Januariae, der på latin betyder den første dag i januar.
Med årene udviklede kalenderfejringen sig til en folkefest af format, ikke bare i Rom, men i alle imperiets provinser, herunder det nuværende England, Sydtyskland, Frankrig, Spanien, Grækenland, Rumænien, Bulgarien og Albanien.
Om ”kalenderfesten” fortæller den romerske filosof Libanius (314-393), at her glæder alle sig og er i løftet stemning. Nytårsaften forsoner man sig med hinanden. Festen genopretter gammel kærlighed og lader nag og splid falde til jorden. Når nytårsaften kommer, lægger kun få sig til at sove. De fleste driver rundt i gaderne under sang, spring og alle mulige drillerier. De trænger ind i værkstederne, spotter indehaverne, banker på deres døre og hindrer dem i at sove. Når folk bliver sure, vækker det endnu mere latter.
--------------------------------------------------------------
fortsat;
Videre nævner Libanius, at overalt ser man drikkelag og rigt dækkede borde og ødsel overflod. I den riges hus, men også i den fattiges, diskes der bedre op end sædvanligt. Man er ikke bare gavmild over for sig selv, men også over for sine medmennesker. Man giver det bedste, der vokser op i stald og hønsegård, det lækreste jagtbytte.
Romernes idé med at larme på folks døre genfinder man i den danske landbobefolknings smiden lerpotter mod døren indtil for ikke så mange årtier siden og i al moderne nytårslarm i det hele taget. Fyrværkeriet, derimod, er især inspireret af kinesernes nytårsfest, Yuan Dan, der er en slags moralsk statusopgørelse – lidt ligesom dronning Margrethes nytårstale. Når hver enkelt familie har gjort regnskabet op over for de højere magter, fejres det med ”kinesere” og raketter.
Fra den kristne kirkes side har man altid opfordret folk til mådehold med julemaden.
----------------------------------------------------
fortsat;
Katolikkerne tog konsekvensen og valgte fisk i stedet for fed kødmad juleaften. Herhjemme var klipfisk eller anden tørfisk konkurrent til flæsket og kødpølserne – også længe efter 1500-tallets reformation. Men så dukkede et kompromis op. Fisk blev bare én af retterne i julen. Man spiste for eksempel fisk klokken 12 og flæsk klokken 18.
I 1700-tallet og 1800-tallet begyndte nogle familier så at rykke fiskespiseriet hen til nytårsaften eller nytårsdag. Særligt udbredt blev traditionen med at fejre nytåret med kogt torsk eller kogt, letsaltet ål. Og der er stadig kø foran fiskehandleren til nytår.
Også mellem hedenskab og kristentro kan der indgås kompromiser ved jul og nytår. Nu på mandag står det for eksempel enhver frit for at tage papnæsen af klokken 23 og gå til nytårsgudstjeneste.
Skikken med at klæde sig ud nytårsaften – dén, der kun er paphatten og hagesmækken tilbage af hos os – blandes ind i kalenderfesten fra den endnu ældre romerske saturnaliefest, som havde været holdt i dagene 17.-24. december siden år 217 f.Kr. for at ære agerbrugsguden Saturnus. Med maskering og udklædning vendte man op og ned på gængse normer og rollemønstre og fremsatte ønsker for det nye år.
Den tidlige kristne kirke var ikke begejstret over den hedenske nytårsskik og foretrak at lade Jesu fødsel markere nytåret. Først fra 1300-tallet fik Danmark sin nytårsdag den 1. januar.
Citat fra artikel af Kirsten Boas
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/272983:Kultur--Nytaar-som-i-det-gamle-Rom
-------------------------------------
Kommentar:
Jeg vil fremhæve følgende fra romernes fest; (og fra Kinesernes nytårsfest, Yuan)
”Festen genopretter gammel kærlighed og lader nag og splid falde til jorden. Man er ikke bare gavmild over for sig selv, men også over for sine medmennesker”.
” …. den endnu ældre romerske saturnaliefest, som havde været holdt i dagene 17.-24. december siden år 217 f.Kr. for at ære agerbrugsguden Saturnus”.
” … kinesernes nytårsfest, Yuan Dan, der er en slags moralsk statusopgørelse. Når hver enkelt familie har gjort regnskabet op over for de højere magter, fejres det med ”kinesere” og raketter”.
Citat slut.
---------------------------------------
kommentar fortsat;
Hvordan skal vi Kristne så reagere på årets markeringer (1.Mosebog kap. 1 vers 15)❓Jo, vi markere frit årets kalender som det passer ind i Kristendommen, den kristne tradition og jeg vil derfor påstå, at hedenskaben er erstattet af Kristne skikke.
Det må være op til den enkelte troende, at tilpasse disse højtider til kristen standart såvel som, at ikke alle mennesker er kristne, men alligevel værdsætter de kristne højtider.
Det er således ikke datoen, traditionerne eller skik og brug der er noget i vejen med, men det er op til den enkelte i sit liv at prise og ophøje Gud med alt hvad vi foretager os.
1) hvordan den jødiske fuldmåne højtid har inspireret digtere og kunstnere igennem tiden http://www.youtube.com/watch?v=MwuNqcKUxto
2) om at huske på de fattige: http://www.youtube.com/watch?v=yUSzQBaWq0Q
3) om at bøje knæene og tilbede; http://www.youtube.com/watch?v=gxlShQ-hpiw
Medens verden vånder sig i ”fødselsveer” og Satan modstår runger ondskabens brøl over jorden over onde såvel som gode.
I kampen mod Åndemagterne i ”himmelrummet”, er der ”soldater” der må gå i front både fysisk og åndeligt. Medens vi andre får et tiltrængt pusterum, hvor vi kan prædike Jesus Kristus, må andre give deres liv i offensiven.
Beskyld ikke dem for ondskab og forgøgl ikke dig selv ”hellig” samtidig; de dør for at du kan leve.
Venlig hilsen
Ven af Sandheden.