Hellige tre konger
I sin berømte monolog, How Jazz was Born, fortæller Dirch Passer om verdens første jazzband: Det var ikke noget band, de spillede ikke jazz, og de var ikke de første.
På samme måde med de hellige 3 konger. De var ikke hellige, de var ikke konger, og der var ikke tre af dem.
Bibelen fortæller bare, at de var "nogle vise mænd fra Østerland", men inspireret af Salme 72 Salme 72,10: Konger fra Tarshish og fjerne øer skal frembære gaver, Sabas og Sebas konger skal bringe tribut.
Salme 72,11: Alle konger skal kaste sig ned for ham, alle folkeslag skal tjene ham. »Konger fra Tarshish og fjerne øer skal frembære gaver« er vismændene blevet udnævnt til konger.
Eftersom de kom med 3 gaver, guld, røgelse og myrra skær, har "man" vedtaget, at der var 3 af dem. Vi har oven i købet givet dem navne, Kasper, Melchior og Balthasar
Matthæus 2,1-12
Det er en underlig historie, at en stjerne skulle kunne lede de vise mænd til et bestemt hus. Stjerner er millioner af kilometer væk, så hvordan kan en stjerne pege på lige præcis det hus i Betlehem, som Jesusbarnet ligger i?
Det er heller ikke sådan historien er beskrevet i Matthæusevangeliet; faktisk tropper de vise mænd op i Jerusalem:
Matthæus 2,1 Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem
De vise mænd nøjedes ikke bare med at fare vild — de plaprede oven i købet ud om det nyfødte Jesusbarn til den onde, onde Kong Herodes, der beordrede et barnemord og tvang Jesus' familie til at flygte til Ægypten. De var ikke særligt vise, de vise mænd.
Hvis man kigger i den græske originaltekst, kan man se, at ordet, der bruges for "vise mænd" er magos, eller i flertal magoi. Ordet minder om magi, og det er ikke tilfældigt, for det er, præcis hvad det betyder. Hvis vi kigger i resten af Det Nye Testamente efter ordet magos, finder vi i Apostlenes Gerninger en Simon Magus,(1) der udøver "magi" (græsk: mageyon) og "magiske kunster" (græsk: mageiais) (Apostlenes Gerninger 8,9-24). Apostlenes Gerninger 8,9: Men der var i forvejen i byen en mand, der udøvede magi, så folk i Samaria var helt overvældede. Han hed Simon og gav sig ud for at være noget stort.
[. . .]
Apostlenes Gerninger 8,11: De var optaget af ham, fordi han gennem lang tid havde forbløffet dem med sine magiske kunster. Længere fremme i eventyret optræder ordet magos (eller magon i akkusativ) igen i forbindelse med en Barjesus, der er "troldmand" (Apostlenes Gerninger 13,6-8). Apostlenes Gerninger 13,6: De drog rundt på hele øen lige til Pafos, hvor de traf en jøde ved navn Barjesus, som var troldmand og falsk profet.
[.. .. ..] [. . .]
Apostlenes Gerninger 13,6: Men troldmanden Elymas, som hans navn lyder i oversættelse, modarbejdede dem og forsøgte at vende statholderen bort fra troen.
Magos betyder altså magiker/troldmand. Det er ren politik, at Bibelselskabet ikke kalder de vise mænd for troldmænd, og ikke kalder Simon Magus og Barjesus for vise mænd. De såkaldte vise mænd har formentlig været en form for stjernetydere, hvilket også passer fint med, hvad de selv fortalte Jerusalems borgere:
Matthæus 2,2 og spurgte: "Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham."
Stjernehimlen går op i øst, ja, det stod der også i den forrige bibeloversættelse: »thi vi have set hans Stjerne i Østen og ere komne for at tilbede ham«. Hvis vi kigger på den græske originaltekst, bliver det stjerneklart, at magikerne i øst »magoi apo anatolôn« havde set stjernen i øst »astera en tê anatolê«. Anatolôn, anatolê. Øst, øst.
Eftersom de vise mænd tog vestpå, fra Østerland til Jerusalem, er de altså gået i stik modsat retning af stjernen. Stjernen har været et tegn på, at jødernes konge er født, men astrologerne har ikke vidst hvor. Derfor er de taget til hovedstaden og spørger sig frem: »Hvor er jødernes nyfødte konge?«
Vismændene går altså rundt i Jerusalem og råber op om "jødernes nyfødte konge", hvilket naturligvis gør "den gamle konge", Herodes, nysgerrig. Kong Herodes døde i øvrigt fire år før Kristi fødsel, men det skal ikke have love til at ødelægge eventyret.
Matthæus 2,3 Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham.
Herodes bliver "forfærdet", hvilket man til nød kunne forstå (hvis han altså ikke havde været død i 4 år). Men det er svært at se, hvorfor "hele Jerusalem" skulle blive forfærdet "med ham". Kong Herodes var en tyran, og oven i købet var han af forkert race som søn af en edomitisk far og arabisk mor. Jerusalems indbyggere burde glæde sig over den nye race-rene konge af Davids æt.
Så indkalder Herodes sanhedrinen, jødernes øverste råd i Jerusalem. Der er ikke mange historikere, der tror på, at den tyranniske bastardkonge Herodes har været på talefod med de magtgale, rettro jøder i sanhedrinen.
Herodes spørger sanhedrinen, "hvor Kristus skulle fødes". De skriftkloge har sikkert ligget flade af grin over spørgsmålet, eftersom Kristus betyder "den salvede". Jesus blev først salvet, da han var ca. 30 år.
Matthæus 2,4 Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes.
Nu graver ypperstepræsterne og de skriftkloge en profeti frem. De må have været dårlige til at læse hebraisk, eftersom det er en af de mest fuskede profetier i hele Bibelen. Og først nu kommer Betlehem på tale:
Matthæus 2,5 De svarede ham: "I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:
Matthæus 2,6 Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel."
Derefter tilkalder Herodes vismændene/astrologerne i hemmelighed. Bemærk, at Herodes spørger de vise mænd hvornår, og ikke hvor, de har set stjernen, og at det er Herodes (og ikke stjernen), der sender astrologerne i retning af Betlehem.
Man kan undre sig over, hvorfor Herodes sætter nogle ukendte astrologer uden stedsans til en så vigtig opgave — i stedet for bare at sende sine soldater til Betlehem, der ligger ca. 8 kilometer væk. Men det står der altså i Bibelen.
Matthæus 2,7 Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig.
Matthæus 2,8 Og han sendte dem til Betlehem og sagde: "Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det."
Herefter bliver historien rigtigt syret, for stjernen opdager åbenbart, at Herodes har sendt de vise mænd afsted mod Betlehem, og nu springer stjernen tværs over himlen fra det østligste Østerland til Betlehem, og stiller sig oven over hytten med Jesusbarnet. I den forrige bibeloversættelse hed det »[…] Stjernen, som de havde set i Østen, gik foran dem […]«
Matthæus 2,9 Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.
Matthæus 2,10 Da de så stjernen, var deres glæde meget stor.
Jeg ved ikke, hvordan en stjerne kan udpege lige præcis det hus, som Jesusbarnet ligger i. Med mindre stjernen daler ned til 100 meters højde og udsender koncentrerede strålebundter, som den gør i amerikanske film (billedet til højre). Men det gør den altså. Det står selv i Bibelen.
Det havde selvfølgelig været smartere, hvis stjernen havde stillet sig over hytten med det samme, i stedet for at lokke de vise mænd i Herodes' favn. Så havde vi undgået barnemordet i Betlehem.
Nå, men vismændene frembærer guld, røgelse og myrra skær for Basusjernet. Og da de så skal hjem til Østerland, får de en åbenbaring i en drøm om, at de helst ikke skal besøge Herodes igen.
Matthæus 2,11 Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra.
Matthæus 2,12 Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.
Matthæus er vild med drømme. Seks gange i Matthæusevangeliet påvirker Gud handlingen gennem en drøm, så naturligvis skal de vise mænd også have en guddommelig transmission. Igen kunne man dog ønske sig, at Gud have sendt sin drømme-advarsel, inden de vise mænd havde besøgt Herodes.
Ordet evangelium betyder "det glade budskab" og noget af det glade budskab forsvinder, når klodsede stjerner og forsinkede drømme bliver skyld i Barnemordet i Betlehem.
På samme måde med de hellige 3 konger. De var ikke hellige, de var ikke konger, og der var ikke tre af dem.
Bibelen fortæller bare, at de var "nogle vise mænd fra Østerland", men inspireret af Salme 72 Salme 72,10: Konger fra Tarshish og fjerne øer skal frembære gaver, Sabas og Sebas konger skal bringe tribut.
Salme 72,11: Alle konger skal kaste sig ned for ham, alle folkeslag skal tjene ham. »Konger fra Tarshish og fjerne øer skal frembære gaver« er vismændene blevet udnævnt til konger.
Eftersom de kom med 3 gaver, guld, røgelse og myrra skær, har "man" vedtaget, at der var 3 af dem. Vi har oven i købet givet dem navne, Kasper, Melchior og Balthasar
Matthæus 2,1-12
Det er en underlig historie, at en stjerne skulle kunne lede de vise mænd til et bestemt hus. Stjerner er millioner af kilometer væk, så hvordan kan en stjerne pege på lige præcis det hus i Betlehem, som Jesusbarnet ligger i?
Det er heller ikke sådan historien er beskrevet i Matthæusevangeliet; faktisk tropper de vise mænd op i Jerusalem:
Matthæus 2,1 Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise mænd fra Østerland til Jerusalem
De vise mænd nøjedes ikke bare med at fare vild — de plaprede oven i købet ud om det nyfødte Jesusbarn til den onde, onde Kong Herodes, der beordrede et barnemord og tvang Jesus' familie til at flygte til Ægypten. De var ikke særligt vise, de vise mænd.
Hvis man kigger i den græske originaltekst, kan man se, at ordet, der bruges for "vise mænd" er magos, eller i flertal magoi. Ordet minder om magi, og det er ikke tilfældigt, for det er, præcis hvad det betyder. Hvis vi kigger i resten af Det Nye Testamente efter ordet magos, finder vi i Apostlenes Gerninger en Simon Magus,(1) der udøver "magi" (græsk: mageyon) og "magiske kunster" (græsk: mageiais) (Apostlenes Gerninger 8,9-24). Apostlenes Gerninger 8,9: Men der var i forvejen i byen en mand, der udøvede magi, så folk i Samaria var helt overvældede. Han hed Simon og gav sig ud for at være noget stort.
[. . .]
Apostlenes Gerninger 8,11: De var optaget af ham, fordi han gennem lang tid havde forbløffet dem med sine magiske kunster. Længere fremme i eventyret optræder ordet magos (eller magon i akkusativ) igen i forbindelse med en Barjesus, der er "troldmand" (Apostlenes Gerninger 13,6-8). Apostlenes Gerninger 13,6: De drog rundt på hele øen lige til Pafos, hvor de traf en jøde ved navn Barjesus, som var troldmand og falsk profet.
[.. .. ..] [. . .]
Apostlenes Gerninger 13,6: Men troldmanden Elymas, som hans navn lyder i oversættelse, modarbejdede dem og forsøgte at vende statholderen bort fra troen.
Magos betyder altså magiker/troldmand. Det er ren politik, at Bibelselskabet ikke kalder de vise mænd for troldmænd, og ikke kalder Simon Magus og Barjesus for vise mænd. De såkaldte vise mænd har formentlig været en form for stjernetydere, hvilket også passer fint med, hvad de selv fortalte Jerusalems borgere:
Matthæus 2,2 og spurgte: "Hvor er jødernes nyfødte konge? For vi har set hans stjerne gå op og er kommet for at tilbede ham."
Stjernehimlen går op i øst, ja, det stod der også i den forrige bibeloversættelse: »thi vi have set hans Stjerne i Østen og ere komne for at tilbede ham«. Hvis vi kigger på den græske originaltekst, bliver det stjerneklart, at magikerne i øst »magoi apo anatolôn« havde set stjernen i øst »astera en tê anatolê«. Anatolôn, anatolê. Øst, øst.
Eftersom de vise mænd tog vestpå, fra Østerland til Jerusalem, er de altså gået i stik modsat retning af stjernen. Stjernen har været et tegn på, at jødernes konge er født, men astrologerne har ikke vidst hvor. Derfor er de taget til hovedstaden og spørger sig frem: »Hvor er jødernes nyfødte konge?«
Vismændene går altså rundt i Jerusalem og råber op om "jødernes nyfødte konge", hvilket naturligvis gør "den gamle konge", Herodes, nysgerrig. Kong Herodes døde i øvrigt fire år før Kristi fødsel, men det skal ikke have love til at ødelægge eventyret.
Matthæus 2,3 Da kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham.
Herodes bliver "forfærdet", hvilket man til nød kunne forstå (hvis han altså ikke havde været død i 4 år). Men det er svært at se, hvorfor "hele Jerusalem" skulle blive forfærdet "med ham". Kong Herodes var en tyran, og oven i købet var han af forkert race som søn af en edomitisk far og arabisk mor. Jerusalems indbyggere burde glæde sig over den nye race-rene konge af Davids æt.
Så indkalder Herodes sanhedrinen, jødernes øverste råd i Jerusalem. Der er ikke mange historikere, der tror på, at den tyranniske bastardkonge Herodes har været på talefod med de magtgale, rettro jøder i sanhedrinen.
Herodes spørger sanhedrinen, "hvor Kristus skulle fødes". De skriftkloge har sikkert ligget flade af grin over spørgsmålet, eftersom Kristus betyder "den salvede". Jesus blev først salvet, da han var ca. 30 år.
Matthæus 2,4 Og han sammenkaldte alle ypperstepræsterne og folkets skriftkloge og spurgte dem, hvor Kristus skulle fødes.
Nu graver ypperstepræsterne og de skriftkloge en profeti frem. De må have været dårlige til at læse hebraisk, eftersom det er en af de mest fuskede profetier i hele Bibelen. Og først nu kommer Betlehem på tale:
Matthæus 2,5 De svarede ham: "I Betlehem i Judæa. For således er der skrevet ved profeten:
Matthæus 2,6 Du, Betlehem i Judas land, du er på ingen måde den mindste blandt Judas fyrster. Fra dig skal der udgå en hersker, som skal vogte mit folk, Israel."
Derefter tilkalder Herodes vismændene/astrologerne i hemmelighed. Bemærk, at Herodes spørger de vise mænd hvornår, og ikke hvor, de har set stjernen, og at det er Herodes (og ikke stjernen), der sender astrologerne i retning af Betlehem.
Man kan undre sig over, hvorfor Herodes sætter nogle ukendte astrologer uden stedsans til en så vigtig opgave — i stedet for bare at sende sine soldater til Betlehem, der ligger ca. 8 kilometer væk. Men det står der altså i Bibelen.
Matthæus 2,7 Så tilkaldte Herodes i al hemmelighed de vise mænd og forhørte dem indgående om, hvornår stjernen havde vist sig.
Matthæus 2,8 Og han sendte dem til Betlehem og sagde: "Gå hen og spørg jer nøje for om barnet; og når I har fundet det, så giv mig besked, for at også jeg kan komme og tilbede det."
Herefter bliver historien rigtigt syret, for stjernen opdager åbenbart, at Herodes har sendt de vise mænd afsted mod Betlehem, og nu springer stjernen tværs over himlen fra det østligste Østerland til Betlehem, og stiller sig oven over hytten med Jesusbarnet. I den forrige bibeloversættelse hed det »[…] Stjernen, som de havde set i Østen, gik foran dem […]«
Matthæus 2,9 Da de havde hørt på kongen, tog de af sted, og se, stjernen, som de havde set gå op, gik foran dem, indtil den stod stille over det sted, hvor barnet var.
Matthæus 2,10 Da de så stjernen, var deres glæde meget stor.
Jeg ved ikke, hvordan en stjerne kan udpege lige præcis det hus, som Jesusbarnet ligger i. Med mindre stjernen daler ned til 100 meters højde og udsender koncentrerede strålebundter, som den gør i amerikanske film (billedet til højre). Men det gør den altså. Det står selv i Bibelen.
Det havde selvfølgelig været smartere, hvis stjernen havde stillet sig over hytten med det samme, i stedet for at lokke de vise mænd i Herodes' favn. Så havde vi undgået barnemordet i Betlehem.
Nå, men vismændene frembærer guld, røgelse og myrra skær for Basusjernet. Og da de så skal hjem til Østerland, får de en åbenbaring i en drøm om, at de helst ikke skal besøge Herodes igen.
Matthæus 2,11 Og de gik ind i huset og så barnet hos dets mor Maria, og de faldt ned og tilbad det, og de åbnede for deres gemmer og frembar gaver til det, guld, røgelse og myrra.
Matthæus 2,12 Men i drømme fik de en åbenbaring om ikke at tage tilbage til Herodes, og de vendte hjem til deres land ad en anden vej.
Matthæus er vild med drømme. Seks gange i Matthæusevangeliet påvirker Gud handlingen gennem en drøm, så naturligvis skal de vise mænd også have en guddommelig transmission. Igen kunne man dog ønske sig, at Gud have sendt sin drømme-advarsel, inden de vise mænd havde besøgt Herodes.
Ordet evangelium betyder "det glade budskab" og noget af det glade budskab forsvinder, når klodsede stjerner og forsinkede drømme bliver skyld i Barnemordet i Betlehem.