Hjerneblødning - Hvorfor ? :(

Jeg hader mig selv så inderligt for tiden. Bor sammen med min skønne kæreste, og det har jeg gjort i 2 mdr.
Han er så fantastisk, giver mig små gaver, rosende ord og viser mig at han virkelig elsker mig. Men af en eller anden årsag bliver jeg meget nemt irriteret på ham. Og det har jeg bestemt ikke lyst til. Jeg føler jeg er ved at eksplodere bare han driller mig, eller vil nusse inden sengetid🙁
Nogen gange er det så slemt at jeg har lyst til at smutte, men det er jo bare ikke nogen holdbar løsning. For vi elsker hinanden og har da planer om at blive "gamle sammen" ...
Nogle af de ting jeg bliver irriteret over er mest når vi har hans datter; at jeg skal "fodre" hende, at jeg skal holde øje med hende, at jeg skal underholde hende...
Eller at han altid bestemmer aftensmaden ... Små latterlige ting :(
Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre.. Det hjælper ikke at snakke med ham da han mener at jeg bare skal lære at slappe af ....

Han må da selv passe barnet.Du kan vise barnet at du holder af hende/ham.
Du må endelig ikke lade dig irretere af barnet,for du har taget manden til dig og også hans barn.Du må bede han slappe af med alt den hengivenhed han giver dig.
På en måde ka jeg godt forstå dig at alt det omklamrende fra ham er for meget.
Sig det på en pæn måde så han ikke føler sig såret.
Noget andet er,at jeg tror det aldrig bliver dig og ham.Tror ikke du kan holde ham og barnet ud i længden.

Tror du misforstår lidt ... Elsker hans måde at vise hans hengivenhed over for mig ... Har aldrig haft det så godt som nu, derfor forstår jeg ikke hvorfor jeg er så irriteret...
Og hvad angår hans datter, så elsker jeg hende🙂Hun er det skønneste væsen i denne verden, og jeg nyder når vi har hende. Jeg ved godt jeg har valgt en mand + datteren, det er heller ikke det der er problemet .. Jeg ved ikke hvor meget "ansvar" jeg kan tillade at fraligge mig. Tøsen er jo hans og ikke min. At jeg har valgt en deltids far, tvinger vel ikke mig til at overtage "moder-rollen" i den tid vi har hende.

inde ikke at det skal være dig og ham.Du er irriteret på ham og jeg forstår godt hvad du mener med hensyn til datteren.Du skriver at hun er det skønneste væsen og det kan hun jo også være,men han burde da selv passe hende.Hvor er det bare for nemt at sige at du skal slappe af,når det ikke er ham der passer hende,men du må aldrig lade detgå ud over barnet.Når datteren ikke er i hjemmet,er du bare nødt til at have en alvorlig samtale med ham og nej,du skal ikke slappe af.Sig det til ham hvad du føler.Held og lykke .

for så bliver den usund.
Gør som din mor ville have gjort.

fik vidst ikke formuleret mig ordentligt ... Det er min kæreste der bestemmer aftensmaden, og det irritere mig ...
Han spørger hvad jeg har lyst til, jeg svarer og han laver noget helt andet 🙁

, så fik jeg endelig snakket med ham ... Datteren skal hjem senere idag, men jeg fik dog en forklaring på det. Han har været vant til at stå alene med hende det sidste ½år, så han har nydt for meget af at jeg var der til at "overtage" en del af forældre-rollen. Også fordi han er kronisk syg, så han er træt hele tiden... Han har simpelthen ikke altid overskudet til datteren, men han nægter også bare at løbe fra sit ansvar :)
Men til gengæld har han lovet at jeg skal sige fra når jeg sys det bliver for meget, for så skal han nok træde noget mere i kraft ... Så jeg giver det lidt tid endnu og ser hvor det føre hen :)

- at du er ved at eksplodere over ham, og du meget nemt bliver irriteret på ham allerede efter to måneders samliv, er der noget HELT galt. Det lyder, som om du er forelsket i tanken om tosomhed og et langt, lykkeligt samliv, men ikke har fundet den rigtige at putte ind i rollen som partner. Han kan sagtens være sød, fantastisk osv. og elske dig højt, uden at han af den grund er den rette for dig - du SKAL ikke elske ham, blot fordi han passer ind i dine drømme om fremtiden.
Jeg ville alvorligt overveje, om det nu også var den rigtige mand, hvis jeg var dig. Når du er på eksplosionsniveauet efter to måneder, hvordan bliver det så om to år - eller 22? Forventer du, at du kan tvinge dig selv til at elske ham?