HJÆLP DET HASTER !! Abort imorgen !!

Jeg står og er Gravid i 9+4 uge. jeg opdagede i sidste uge at jeg var gravid. jeg har ikke haft de vilde symptomer. Min kæreste og jeg er fortvivlede. vi skal have en kirurgisk abort i morgen. men jeg er langt fra 100% sikker på om det er det jeg vil. jeg er 23 år og min kæreste fylder 23 i næste måneder han vil godt ha en abort og han har også tænkt på hvordan det ville være at have en lille en. men han føler sig ikke moden nok til det, selvom han tager sig godt af vores 2 små nevøer på 5 måneder og 2 1/2 år. jeg står og skal starte nyt arbejde her d. 19 i denne måned. da jeg er udlært for 2 måneder siden, så er blevet gravid lige efter jeg er blevet udlært, efter mine beregninger. jeg er i tvivl med arbejde med økonomien. min kæreste er udlært mekaniker og arbejder lidt på at blive fuldtid selvstændig, men hans nuværende arbejde hænger lidt i en tynd tråd, fordi det ikke går så godt i firmaet. vi bor hjemme hos hans forældre for at spare op til et hus på et tidspunkt, men der er masser af plads. de bor i hus. Vi HAR VIRKELIG BRUG FOR RÅD. vores forældre ved ikke noget om graviditeten eller aborten, ved ikke om jeg skal sige det. jeg vil heller ikke ødelægge mit forhold til kæreste, hvis han skulle blive sur over jeg ville beholde det. selvom han siger han elsker mig. vi har kommet sammen i 2 år og 8 måneder. han er den jeg vil leve livet med og som skal være far til mine børn. men vi havde bare ikke regnet med at blive gravide lige nu, vi ville godt vente 2 år, da jeg jo står og skal starte nyt arbejde... jeg har altid været imod abort, da det jo er en mini en af en selv.
kan vi klare at blive forældre nu. ?
Hvad med det nye arbejde. kontrakten er skrevet under, skal bare starte. skal de vide det inden de 3 måneder og risikere at miste det og have ingen penge til barnet.?
hvad med min kæreste? han siger hele tiden han elsker mig og vil være der for mig. men han regner jo nok med at jeg tager aborten.
ved ikke hvad jeg/vi skal gøre.
nogen der har nogle gode råd.? er så fortvivlet.
plus er blevet syg, kan ikke rigtig spise og føler mig svag i kroppen.
Har læst og læst om abort og hvis man beholder barnet.
HJÆLP
med venlig hilsen et meget fortvivlet par. [:*(]

i har livet foran jer - nu e rikke tidspunktet
var selv igennem det med min kæreste da jeg var 22 år, fik barn som 32 årig og det var bare en supergod beslutning, men d vidste jeg heldigvis osse dengang:)
de bedste hilsener

læs lidt mere.
Man skal overhovedet ikke informere arbejdsgiver indenfor de 3 første måneder af en graviditet.😕
Derudover skal du mærke inde i dig selv om det er hvad du vil og tage mindre hensyn til hvad din kæreste og hvad omgivelserne vil.
Bliver du alene om hovedansvaret er jeg overbevist om at :
Det magter du udmærket 🙂
Dessuden, måske bliver de sure på dig lige med det samme, men de færreste bedsteforældre bliver ved med at være sur, når barnet først er der.
Da hopper og danser de for ikke at gå glip af deres barnebarn.
Ro på.
Du kan udstette aborten i to - tre uger ennu og tænkt dig om een gang til.

De er de bedste til at holde myter og fakta fra hinanden i denne informationsjungel.

Det er godt nok mange tanker og overvejelser du går med. Hvornår man er klar til børn er bestemt forskelligt, så kan sagtens være du er det nu.
Jeg tror dog på, at man ofte selv har svaret i maven og at det er alle tankerne der gør en forvirret.
Hvad er din helt umiddelbare holdning om dette barn? Din allerførste indskydelse når du tænker på det? Hvordan føles det i maven?
Hvis svaret er, at du er glad for det og gerne vil have det, så tror jeg tvivlen kommer af alle overvejelserne og hvad alle andre vil sige og gøre. Dette er dog bare så stor en beslutning, at du er nødt til at lytte til dig selv og din krop og ikke alle andre.
Hvis svaret er, at du ikke synes det du er klar, så synes jeg du skal gennemføre aborten og vente til senere.
Nu ved jeg ikke hvordan dit forhold til dine forældre er, men hvis I har det godt og snakker godt sammen, så synes jeg bestemt du skal fortælle dem det, for er ikke let at gennemgå en abort alene kun din kæreste og dig.
Hvem ved, måske har de nogen svar og ideer, der kan gøre beslutningen lettere for dig.
Held og lykke uanset [s]

Det første min kæreste sagde til mig, da han fik atvide at vi var gravide, efter han havde sundet sig et par minutter, var at han elskede mig. han siger vi nok skal klare det og det nok skal gå.
men hvad nu hvis jeg får aborten og jeg får det så dårligt at jeg skubber ham væk. jeg elsker børn og han elsker børn. men ved ikke med timingen nu ?! [:*(]
Jeg ser børn, gravide alle vegne. selv i fjernsynet. hver dag . jeg sover rigtig dårligt om natten, men noget af skylden er nok også at jeg er syg. mine drømme har ingen mening.

jeg har et super godt forhold til mine forældre og svigerforældre, hvilket jeg er glad for. og er sikker på deres opbagning lige meget hvad.
da jeg fandt ud af jeg var gravid, var heldigvis sammen med min beste veninde, min kæreste storesøster som selv har 2 små børn en på 5 måneder og en på 2 1/2 år. (mine nevøer), som jeg elsker over alt på jorden. Først blev jeg glad men så begyndte jeg at stortude, hvad nu med min kæreste og alt sammen.
min venindes forlovede, (faderen til mine nevøer) var der også og sagde tillykke. men kunne ikke stoppe med at græde. kunne ikke sige noget. han fortalte mig hvordan det var. da han fik det at vide første gang. han ville nemlig heller ikke ha børn. men han sagde at for hver dag der går, jo mere elsker man dem. jo mere man lærer dem at kende jo mere holder man af dem.
da min kæreste fik det af vide blev han helt fortvivlet og tog hen til hans storesøster og hendes forlovede for at snakke med dem. han var så fortvivlet og vidste ikke hvad han skulle gøre. han græd fik jeg at vide. hvilket jeg aldrig har set ham gøre.
der er så mange tanker og følelser. mit moder instinkt siger, behold barnet. men det fornuftige i mig siger. det ikke er timing.
jeg føler mig klar på det åndelige plan til at få børn, men aner ikke hvad jeg skal gøre.

1. Du er gravid.
2. Du er klar til at få et barn.
3. Du kan venter 2-3 uger med at få en abort, så
du har tid til at tænke over det.
4. Du kan aldrig planlægge en graviditet. Fordi
graviditeten kommer, når kroppen er klar.
5. Du virker ikke for syg til, at få et barn.
6. Der er altid en vej ud af problemerne, så
job i en tynd tråd mv, er ikke en god undskyldning.
7. Din arbejdsgiver kan ikke fyre dig, desuden kan
han få penge fra en barselsfond. Arbejdsmarkedet er
dækket af en barselsudligningsordning, hvor alle
arbejdsgivere betaler til en barselsfond.
Jeg ville helt klart beholde barnet, fordi du
ikke har en god grund. Desuden skal børn helst
fødes, mens moderen er ung.
Held og lykke! [f][s][l]

har jeg ikke tænkt på det før.
men hvad nu med min kæreste ?. jeg vil jo ikke ødelægge hans liv.?

sige du skal få barnet, du/I skal nok klare det man vokser med opgaven, og med det forhold du har til dine forældre/sviger skal det nok gå, Vær ung med dine børn i stedet for at vente til op i trediverne eller mere det er synd for børn med gamle forældre.
Hvem siger du kan få børn, efter du har fået en abort, det er et indgreb.
Pøj Pøj hvad du end beslutter dig til.[f][s][l]

er det bedre at det er en kvinde i stedet for en mand ?

om den graviditet, hvis det skulle ødelægge din kærestes liv, er han vist meget umoden, og ikke noget at samle på, men jeg tror han er voksen nok til at forstå det hele🙂

Hej I to.
Det er nu ikke så svært. Der bliver masser af tid senere til at få de børn i skal have. Få nu gang i det arbejde, få bygget en lille tryg rede og få orden på jeres liv, sådan at i er klar til at tage imod en lille guldklump med åbne arme når tiden er til det.
Du skal vide inden i dig selv, at det at have et barn er et MEGET stort ansvar. Der skal af og til tages ubehagelige beslutninger, som dog er nødvendige. Din første prøve er nu.
Jeg har selv fået en abort som 22-årig. Ikke en svær beslutning da jeg ikke kunne se at jeg ville være istand til at give et barn den behandling og det liv i tryghed som jeg ønskede for det. Nu - 18 år senere er jeg en glad mor til 2 sunde (og umulige🙂børn i trygge omgivelser.
Få den abort, nyd din kæreste, friheden og dit nye job og PLANLÆG så hvornår den første skal komme. Og HUSK at bruge beskyttelse for fremtiden :)

linjerne,at barnet ville være i vejen.Få en abort.Det er ikke rart at være født i vejen og uønsket!

Lyt til dig selv. Du er fortvivlet over tanken om abort. Det forstår jeg godt. Jeg vil ikke råde dig til eller fra. Men lad dig ikke presse. Tal først med sundhedsplejersken der, hvor I bor, eller med Mødrehjælpen.
Du skal have hjertet med i en abort, ellers fortryder du. Og så er det for sent.

Jeg burde nok også have haft abort. Jeg havde et barn på 15 mdr., da jeg igen blev gravid trods prævention. Det var slet, slet ikke meningen.
Jeg fik en fødselspsykose og gik helt ned. Men kom op igen.
Barnet fortryder jeg aldrig🙂
En abort er en kæmpestor beslutninge, og man skal have hjertet med - eller lade være.
Der er også noget, der kaldes at vokse med opgaven.

Min lillebror var et uheld, men heldigvis var vores mor sit ansvar voksent og hans børn er de rene guldklumper i dag - men han burde have været en abort og hans børn burde ikke være født!?! Men han er verdens bedste uheld!!! 🙂

Kan du virkelig se dig selv i spejlet efter en abort - vel vidende at du har slået dit eget barn ihjel?!?

Mange tak for alle jeres henvendelser. det har været super dejligt, også at komme ud med det og høre andres mening.
Vi aflyste tiden som jeg havde idag til kirurgisk abort kl 8.00. vi har fået snakket med vores forældre hvor alle ikke kan se et problem hvis vi vælger at beholde det.
Vi skal snakke med en sygeplejerske senere i aften for at være helt sikre.
endnu engang tak for snakken og hjælpen. :)
mvh en fortvivlet.

jeg synes du skal tænke dig godt om...
jeg fik selv en pige da jeg var 23 år. det var lige midt i min uddannelse så valget var svært, men jeg har da ikke fortrudt jeg fik hende. i dag er hun 2,5 år og en rigtig lille troldeunge. meget kærlig lille pige og stort set altid glad.
jeg har valgt at læse videre nu, så vi sidder stramt mht økonomi, men man lære at prioriterer. alt kan lade sig gøre, hvis man beslutter man kan og vil!
det har ikke altid været "den lyserøde sky". vi har været ved at gå fra hinanden flere gange, fordi det simpelthen er så stor en omvæltning at få en lille, men vi er stadig sammen og har det rigtig godt nu, men man skal huske også at være sammen som par:-)
som jeg ser det er tiden aldrig den helt rigtig til at få børn. man kan hele tiden finde undskyldninger for, hvorfor det ikke lige passer nu eller ikke vil være klogt, men når de er der finder man tid, overskud, glæde osv til de små:-)
håber i finder ud af det sammen

held og lykke og husk,at tingene ikke er så svære som man først tror!🙂

I nok skal klare det, tro mig, jeg boede til leje i et lille hus og var enlig, pludseligt, så havde jeg 3 børn, 3-6-10år, noget af en røvfuld at få, men, hold da helt kæft, hvor man vokser med opgaven, om det har været hårt?, selvfølgeligt har det da været det, allerhelvedets hårt nogle gange, men ikke 1 eneste sekunt vil jeg bytte væk for alt det guld der er i verden.
Bare det at side og snakke med sine "unger", eller man kan hjælpe dem med noget, eller de hjælper en med noget, det varmer helt ind i hjertet, og det gør livet værd at leve.
Jeg glæder mig på jeres vejne[l].
Med mange hilsner til den lille "familie", fra Poul Jørgensen

Jeg synes, dine bekymringer tyder på en vis modenhed, selv om det er svært at dømme via en computerskærm. Jeg håber, I beholder barnet, uanset om I bliver 1 eller 2 til at opdrage det. Din økonomiske situation skal forhåbenligt ikke afgøre, om et barn skal leve eller ej?
Når du er så meget i tvivl, vil det vel være dumt at afbryde graviditeten, bare fordi barnet kommer ubelejligt i forhold til job og øvrige planer.

1. først af alt synes jeg du skal fortælle din kæreste du er fortvivlet og ikke er helt sikker på abort er vejen frem.... hvis du tager en abort for hans skyld og ikke selv er med i det, kan du få det rigtig dårligt i mange år efter (har selv 2 veninder der har gjort det, ingen af dem er med kæresten mere da han slet ikke kunne forstå de kunne ryge ned over så lille en ting).
2. nu ved jeg ikke hvor slem jeres økonomi er og hvor meget i kan med familien, men et spædbarn er en stor ændring i jer alles liv, og umiddelbart vil jeg sige...at hvis i vælger at beholde barnet...så synes jeg i skal se om i kan finde noget bolig for jer selv...
3. ...men igen hænger økonomi og arbejde for jer begge i tynd tråd, bliver det rigtig hård, og er ikke fedt at skulle forsørges af kommunen.
hvis din kæreste mister sit job, er det ikke nemt pt at få nyt. og starter han eget firma...er chancen der for at ryge helt på røven.
hvad laver du? og kan du fortsætte med det når du er gravid?
var ingen svar, men svaret kan du/i kun selv finde... men det er et par ting der bør overvejes.

Ved godt, at det er lidt sent, jeg skriver nu, men en anden gang bør du overveje åben adoption fremfor abort.
En åben adoption er en adoption, hvor man får lov til at se og besøge barnet, og i nogle tilfælde aftaler man også, at barnet ved, hvem der er dets biologiske mor. Sidstnævnte løsning synes jeg helt klart er den bedste, for barnet har dermed et afklaret forhold til sin herkomst, og det vil nærmest synes, at de på en måde har to mødre, hvor den ene dog er mest mor.....Altså den person, det vokser op hos.
Det gælder selvfølgelig om at vælge en familie, som man har et godt forhold til, hvis man gør brug af åben adoption.

hvis der er meget som gør at du, ikke vil havde ordenlig tid til en lille ny, så skulle du nok tage en abort.
i kan jo altid lave en ny senere hen.

... er bare så upassende og fordomsfuldt i denne sammenhæng.
At man er imod abort er fint nok, man kan bare lade være med at benytte det. Men at kalde en fortvivlet ung kvinde morder, i fald hun valgte et barn fra, fordi hendes tilværelse måske ville synke i grus (og faderen behændigt kunne vælge hende/dem fra) det er simpelthen så lavt!
Gud hvor jeg afskyr folk der er fanatiske modstandere og absolut råber mord alle vejne.
Jeg har ikke lyst til selv at vælge abort, men jeg respekterer andre der gør det og jeg kunne aldrig nogensinde drømme om at kalde en anden morder, hvis hun var nødt til at træffe den alvorlige beslutning. Man behøver jo ikke at være ondskabsfuld.

Det er jo helt op til jer, hvad i vælger mht til at få barnet eller ej.
Min søster og hendes mand har lige fået en lille pige. Hun var heller ikke planlagt. Søster er 20, mand er 23 år.
Jeg må sige at deres økonomi ikke var den bedste.
Men deres lille datter er unik.
Jeg er fortaler for at beholde barnet, og mine grunde er:
- Du har et liv inde i dig, og jeg ville selv føle mig i tvivl om jeg havde retten til at tage det liv, blot fordi det ikke passede ind i min situation.
- Økonomien er måske det største problem for jer, men jeg tror sagtens man kan klare det, der kommer jo nogle børnepenge i starten og tror du ikke også at jeres forældre vil hjælpe lidt til med det hele?
- Det er klart at I vil få brug for plads til jer selv, måske kan I få en lidt mere privat del af gården?
- Bedsteforældrene vil sikkert ikke have noget imod at passe den lille, hvis I har brug for tid selv.
Til sidst:
- Jeg kender flere der har fortrudt en abort, men jeg kender ingen der har fortrudt at de beholdt barnet..
Mvh

hvad er det for noget at skrive til en der står i den situation?!?!?!!!!

Hejsa...
Jeg er lidt i samme situation som dig, den eneste forskel er bare at vi har en søn på 11 mdr... Jeg kan slet ikke holde tanken om abort ud, men min kæreste synes jeg skal få det fjernet...
Glæder mig til at høre hvad det endte med....?
Mvh en der også er fortvivlet...

Vi har selv to børn med under 15 mdr. mellemrum.
Vi havde to blebørn.
Nu har vi to børn der ikke kan undvære hinanden.
tænk på alle de gode timer børnene vil få sammen,og glæd dig til den nye lille kommer.
Mvh dadi