HJÆLP - MANGLER MENINGER!

Hej...
Min kæreste (21 år) og jeg (21 år) har gået og leget lidt med tanken, om at få et barn inde for de næste par år. Vi har været sammen i tre år og har ellers gået på gym. sammen i sin tid. Ellers læser jeg til sygeplejerske og er lige blevet færdig med 2. semester (der er 7 i alt), min kæreste har fast arbejde hvor han er under uddannelse. Min tanke var at blive gravid imens jeg læste og dermed tage overlov fra studiet.

Mine spørgsmål og bekymringer?
1) Er tre år på bagen nok til at vurderer at man faktisk kender hinanden godt nok til at beslutte det er os to der skal være sammen forældre sammen?
2) Er det smart at være under uddannelse og få et barn? Ting der går for: økonomisk hænger det super godt sammen (ik er det skal bestemme)og jeg har meget tid derhjemme. ulemper: er super glad for min studiegruppe, som jeg så kommer til at undvære
3) er 6 mdr. nok til barsel?
4) Føler mig som 21 årig af sind voksen nok til at have et barn, men føler alle 21 årige sådan?
5) Jeg ville ikke bryde mig om at blive set ned på pga. min alder, med det mener jeg, jeg er bange for ikke at blive tager seriøst. Min mor, sviger mor og svigerinde fik alle deres første da de var 21 år. Alle med velfungerende liv og rigtige gode jobs. Men tiderne har jo også forandret sig. Man skal jo næsten være 30 for ikke at være ung mor nu til dags.
Nå det var vist det værste.. he he! Men intet er besluttet, det er bare nogle tanker der skal luftes.
Håber at få en masse svar.

Drop præventionen og se, hvad der sker. Hvis I begge har vist interesse for at få et barn sammen og der er plads til en barneseng og en pusleplads, så spring ud i det.
Ad 1; 2; 3; 4; 5; 6; 7; 8; 9; 10; 11; Prøv at give lidt slip... Du tænker for meget, typisk sygeplejestuderende :-) Det er OK med nogle forbehold og at man overvejer sin situation, før man kaster sig ud i noget. Men du kan også pakke dig så meget ind i forbehold at du gør dig selv usikker og du er uklar med hvornår du faktisk har taget en endelig beslutning.
Som forældre skal man vænne sig til at tænke langsigtet og samtidig tage tingene dag for dag. Du er ikke automatisk Supermor, alene fordi du har født et barn. Du er ikke automatisk skodmor, alene fordi du har født et barn. Ingen ved, hvordan det kommer til at gå for jer, så du kan ikke få svar på dine spørgsmål.
Måske blir du gravid første gang I har sex, måske opdager I om et år at I/du har problemer med at blive gravid og derfor først får et barn om 7 år...
Selvfølgeligt er det godt med en masse svar, men bliv nu ikke usikker når 35 skribenter har 35 forskellige meninger. I sidste ende er det kun din og kærestens der betyder noget. Ung mor? Rend mig... Du får børn i den alder, du får dem i. Lad ikke andre (kvinder) sætte normer for dit liv. Bryd ud og stå på dine egne ben.

Hej dig
Jeg fik selv børn, da jeg var 25 og 29 - nu ca. 19 og 16 år siden. Den gang syntes jeg ikke, at jeg var ung, men har sidenhen erfaret, at det var jeg jo nok.
Jeg fortryder det ikke, det er dejligt at være nogenlunde ung med sine egne børn.
Og omvendt - hvorfor hastede det så meget? Der var jo også masse af ting, som jeg gik glip af - og faderen og jeg holdt kun sammen i 13 år. Vi voksede nok fra hinanden. Hvad man tit gør, når det handler om ungdomsforelskelser.
Men jeg fik nu engang de børn, fordi jeg/vi var savnede at mangfoldiggøre vores kærlighed. Begge mine børn er planlagte ønskebørn. Og jeg tror, at man kan mærke fysisk/psykisk hvornår tiden er inde.
Uanset hvad, så kan man ikke planlægge sig ud i alt. Man skal gøre - hvad man lyster. Alt indretter sig efterfølgende derefter. Udover er det sundest at få børn mel. 20 - 30 år. Din krop er skabt til at føde børn i disse år.
Håber du kan bruge mit indlæg blot en smule.
Kh.
Momse

for og imod med hensyn til at faa børn og 23 er vel et godt tidspunkt.Jeg syntes selv man skal vaere ung med sine børn ( en af vores naboer blev far som 53 aarig og hun var 43!)...Du vil have en god uddannelse og farmand har et godt job,saa hvorfor ikke,hvis du syntes I kan klare det? Jeg selv fik barn som atten aarig (eneste) og man klarer sig.Held og lykke med jer begge to!

Hej..
Kunne ikke lade være med at grine da jeg læste dit oplæg. Ja jeg tænker for meget, det har være et problem gennem mange år, men får som regel svarende, så hvorfor ik tænke;)
Ja jeg er også meget norm baseret - desværre. Vil gerne have det godt med en siuation jeg kommer til at stå i. Hvis andre ikke tager imod mig med åbne arme som de plejer, så vil det være en stor forandring for mig. Jeg ville f.eks. ikke gå glad hjem fra en tur i f.eks. føtes fordi folk smiler, men derimod lidt trist til mode, fordi andre har set ned på mig.
Og endnu engang har du ret, jeg tænker så meget at jeg bliver usikker, og dermed aldrig vil føle jeg er klar nok.
Men tak for dit svar:)

Kvinders frugtbarhed topper i de første år af tyverne og vil begynde at dale fra omkring sidste halve af tyverne - med det tænker jeg "kroppen er jo skabt til at føde i den alder".
Jeg er netop bange for det du skriver "jeg følte mig også voksen nok". Men vil bare være fædig med at føde omkring de 30:)
Jeg tænker nemlig også ungdommen, men føler bare jeg er ovre det på de fleste områder. Jeg har ikek lysten til at drikke mig fuld osv. men det har jeg nu aldrig haft. Jeg smutter yderst sjældent i byen, vi snakker en gang hvert halve år max. Og med venners laver vi mest mad, snakker - ja bare hygger. Jeg er typen der pusser i haven og laver hjemmelavet saftevand. Måske er jeg bare for kedelig.. men syntes jeg tog mine omgange som teenager. Var f.eks. i byen først gang som 14 årig (self. uden mors og fars viden herom). Ja så har den ellers fået gas indtil jeg blev ca. 18.
Tusind tak for indlæg

Tak for dit svar;)

Det er et godt tidspunkt at blive gravid på. Uanset hvad, du er igang med en uddannelse der er rimelig (faktisk rigtig gode)jobmulighedder i. Du/i får barnet på et tidspunkt hvor der ikke er så meget biologisk pres på(men det ved du sikkert som sygeplajeskestuderend).
Og først i tyverne har man 90 procent af sine æg endnu og når man så når treidverne er 90 procent af æggende væk. Så det er nu hvor du/i har mindst brug for hjælp til at blvie gravide.
Og som min mor siger, børn kommer aldrig som planlagt. Men det passede nok mere i hendes ungdom end i dag. 😉
Men få de børn i vil have, i dag. Hvis i bare har lidt styr på tilværelsen og jer selv, og ikke om 5 - 10 år.

He he, ja dte er jo lige det, i dag bliver det nemlig planglagt - hvis man er lidt ansvarlig:)
Men tak for svaret, det varmer at høre:)