Hjælp min fyr er bange

Hej, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, og håber derfor at der er nogen der vil hjælpe mig.
Min kæreste som jeg har været med i et godt stykke tid nu, er meget bange for at jeg går fra ham, han ligger tit og græder om aftenen inden vi skal sove og skal have af vide flere gange at jeg virkelig elsker ham og ikke vil gå fra ham, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre for det tager virkelig hårdt på mine kræfter jeg er ved at blive meget træt af det.Da han er den jeg gerne vil tilbringe resten af mit liv med.
En anden ting er at han også er meget jaloux og her den anden dag var han meget bange for at de fyrer som jeg skriver med over sms skulle tage mig fra ham, at han faktisk spurgte mig om jeg ikke godt ville holde op med at skrive med dem. Skal jeg gøre som han siger eller hvad skal jeg gøre...

jeg kan godt forstå ham, for sådan har jeg det også lidt, min kærste skriver også sammen en nogle fyrer over sms, men han må virkelig holde meget af dig, elske dig... så jeg syntes efter det du skriver med at han er den eneste ene i dit liv... så skulle du tage og holde op, for det er virkelig hårdt for ham, at han ikke kan følge sig 100 % tryg ved dig... bare et godt råd fra en i lidt samme sted som din kærste...
Caio -=MILI=-

Hey...
Kan overhovedet ikke følge det overstående svar. Kan godt se du står i en virkelig skidt situation. Men jeg synes ikke du skal "droppe alt andet" på grund af manglende tillid. For det er udelukkende det, det drejer sig om. Og hvis du siger han ligger og græder, og er bange for at du "bliver taget" over sms. Så er det enten fordi han ikke kender dig særligt godt, eller så er det meget dårlig selvværd/selvtillid. Ved du hvad. Fortæl ham med en lidt hårdere tone, at han altså er nødt til at have den tillid til dig, for ellers kan livet blive virkelig svært. Der er slet ingen grund til at du sku stoppe med at skrive med andre. Tror det er ham der skal arbejde lidt med sig selv.'
Men det er svært for ham, så hvis du bare prøver på at sætte dig ind i hans situation, og ikke rager manden helt ned hvor han ikke kan bunde, så lover jeg dig at I to nok skal klare det..
hygge
Lollo...

Hej tak for svaret.
Men jeg har snart prøvet alt og jeg har også sat mig i hans sted men jeg kan bare ikke lige finde det rigtige at gøre, han har fået nogen piller mod nedtykthed og de virkede de første to uger men så holdte virkningen op igen, og det var nok de bedste to uger vi har haft det sidste halve år. hvis jeg siger noget lidt hårdt så blir han bange for mig og blir bare mere ked af det.
Jeg er meget bange for at vores forhold ender med at gå i stykker.
Og med hensyn til det med de sms'er så vil han altid vide hvem jeg skriver med og jeg vil ikke lyve for hamså jeg siger hvem det er. Og for det meste er det nogen fra min gamle efterskole hvor det mest var drenge jeg gik med da det er dem jeg bedst kan med. Og det er snart 2 og 3år siden jeg har set dem så jeg syntes at jeg har ret til at snakke med dem... Han snakker med piger inde fra nettet bare på msn men alligevel jeg syntes så bare ikke det er forfærdeligt for han skal også have et liv og noget privatliv.
Men jeg er virkelig på bar bund, for jeg aner virklig ikke hvad jeg skal gøre.
Vi er ALTID sammen, og hvis vi ikke lige er sammen sådan fysisk så skriver han hele tiden og jeg har aldrig fri fra ham. Jeg har engang prøvet at forklare ham at vi har brug for at være fra hinanden unden vi skriver sammen og så tror han at det er fordi jeg ikke elsker ham mere, eller hvis jeg gerne vil hjem til mig selv og sove så tror han at det er fordi jeg er træt af ham. Hvad skal jeg gøre? Jeg sidder tirsdag og torsdag ude i en hal og ser på at han træner håndbold plus at jeg tager med ham til kampe, jeg har ALDRIG fri...

Hej Louise.
Jeg kan godt se du er havnet i en svær situation, men jeg synes også jeg kan se en masse fare signaler i den, som er set mange gange før i mange andre forhold.
Som jeg ser det, er din fyr godt på vej ind i en depression og hans i forvejen jaloux tendenser bliver endnu mere forstærket. Han har glemt at kærlighed og partnerskab er noget med at tage og give, han tager kun og du giver(efter).
Du elsker din kæreste, endnu, men jeg er sikker på at der kommer et tidspunkt hvor du ikke længere kan holde liv i kærligheden når han kvæler dig og din personlighed med sine krav om opmærksomhed hele tiden.
Du har brug for andre end ham så hold fast i vennerne. Jeg er sikker på du får brug for dem den dag den opmærksomhed og de forsikringer du allerede giver ham, ikke er nok til at overbevise ham om at han er den eneste.
Inden du ser dig om sidder han fuldstændigt på dig og kontrollerer dit mindste skridt og dit selvværd og din egen vilje er helt i bund.
Jeg ved det lyder hårdt, men han er en voksen mand der selv må tage ansvar for sit liv, du kan og skal ikke gøre det!
Sæt ham stolen for døren og sig at du ikke kan leve med aldrig at gøre noget uden ham. Fortæl ham at du elsker ham men at hans jalousi kvæler din kærlighed og at han er nødt til at stole på dig hvis jeres forhold skal overleve.
Og så synes jeg du skal tale med ham om at komme i behandling for depression. Der findes andre piller der kan hjælpe ham, men det kræver at han indser at han har brug for hjælp og opsøger sin læge og får en henvisning til en psykiater som kan hjælpe ham med den rigtige medicinering, og en psykolog der kan hjælpe ham ud af jalousiens helvede.
Rigtig meget held og lykke - jeg håber du får et godt liv.

jeg er helt enig med Gitte. Det skyldes at jeg selv har levet i mange år med sådan en mand.
Det var også mange som advarede mig, men jeg lyttede ikke derfor jeg troede at jeg kunne hjælpe ham...bladr..sikke noget fjols jeg var.
jeg tabte halvdelen af min familie, alle mine
venner og blev til et ja-menneske, hans træl.
ja,,da...det var min egen skyld men jeg har det ikke bedre med det. Du lyver for dig selv hvis du tror du kan leve med det. LØB...

Hej
Jeg giver de to kommentarer før mig ret, men vil lige komme med lidt mere. Jeg deler hus med en kammerat som på visse punkter ikke vil give sin kæreste frihed. Jeg er helt sikker på at du skal tage ansvar, og bestemme over ham. Det skal starte i de små ting, som at du laver moget selv og skal lave en anden opgave. Han kan jo tage til købmand, mens du laver mad. Senere kan du selv begynde at tage til fritidsinteresse og kan skal have at vide at han selv må tage afsted. En ide er at han lærer at kende dem du gerne vil snakke med. Så i får fælles bekendte, som måske senere selv kan hygge sig med, når du gerne vil alene.

Louise jeg kender det selv alt for godt... men du bliver nød til at fortælle ham at du også vil ha lidt frihed til dig selv fordi ellers bliver du kvaldt i ham søde.... Det bliver bedere om et års tid så falder han nok lidt mere til ro af sig selv,det gjor min fyr. Ja og nu har vi to dejlige unger og hver vores byture ind imellem. Håber det kommer til at lykkes for jer en dag. Kæmpe knus fra mig.

Hej Louise!
Jeg tror at det mest er dig selv som du lyver for.
Jeg var engang sammen med en pige som også skrev sammen med gamle bekendte,(sagde hun) men det viste sig at hun havde meget brug for at blive bekræftet og derfor skabte hun alle de der kontakter med andre mænd. Det endte med at jeg læste en af de beskeder hun havde fået en dag hun var i bad, og tak skal du ellers have da. Ham hendes "gamle bekendte" ville gøre både det ene og det andet ved hende og hun var da helt med på ideen, alt det andet jeg læste gør for ondt at fortælle her men du kan vel tænke dig til resten, jeg trak mine følehorn til mig og idag har jeg fået alletiders dejlige kæreste og min ex pige? ja måske sælger hun sin krop for det er da det hun er bedst til. Jeg håber at du stopper med at skrive med alle de mænd og så elsker din fyr endnu højere for det fortjener han. Giv ham din kærlighed så skal du se så holder han med at være bange for at miste dig.
Held og lykke mig

Hej.
for det første tak for dit svar og for at du vil åbne dig på nettet, men jeg lyver ikke hverken for mig selv eller min fyr. Det kan godt være at du har haft en dårlig oplevelse, men jeg har aldrig rigtig haft nogen pige venner da jeg har det bedst med drenge/fyrer (for jeg hader alt det der bagtaleri)Fyrer er mere lige til, så jeg mener at jeg har lov til at snakke med dem, og hvis han vil må han da hellere end gerne læse mine beskeder for jeg har ikke noget at skjule...
Problemet er bare det at jeg ikke kan se hvad forskellen er på mig og ham...
Hilsen Louise

Hej igen Louise!
Jamen har du spurgt om han vil læse dine beskeder, og hvis du har hvad sagde han til det?
Det kan da godt være at du har det bedst med fyre, men du er da nød til at tænke lidt på den du elsker og så må i jo finde ud af det sammen hen af vejen, hvis du elsker ham som du siger er du også villig til at ofre dig lidt.
Hej fra mig

Hej.
Jeg har med interesse læst dine råd til Louise og jeg er vildt uenig.
Hvorfor skal den ene part i et forhold ofre sig for den anden? Hvis ikke man kan snakke sig tilrette om tingene og finde et kompromis begge parter kan være tilfredse med, så er forholdet dødsdømt på forhånd.
Jeg ville aldrig lade mig undertrykke på den måde at jeg ikke måtte se og skrive med mine drenge/mande venner. Et godt forhold handler også om tillid og den er nødt til at være gensidig.
Hvis den ene part føler sig undertrykt og komtrolleret er der ikke meget at bygge en fremtid på.
Hilsen Gitte

Hej Louise!
Jeg ved lige hvad du snakker om... i ca 1½ år befandt jeg mig i et forhold, der ligner dit. Da jeg elskede min fyr overalt i hele verden og også mente, at han var min eneste ene, sagde jeg farvel næsten alle mine venner uden så meget som at blinke én gang.
I marts måned skulle jeg til USA i 3 uger med min skole, og dette var han ved at gå helt i spåner over... han kunne slet ikke tackle det, at han ikke kunne snakke/skrive med mig i så lang tid. Mens jeg var i USA indså jeg, at jeg havde mistet næsten alle mine venner... jeg indså, at når jeg ikke var sammen med ham, sad jeg bare hjemme på mit værelse og skrev med ham, mens han sad og hyggede sig med sine venner.
Før jeg rejste til USA havde vi flere gange snakket om, at han/vi skulle arbejde med hans jalousi, men bla-bla-bla... det skete der jo ikke en skid ved!! Ca. en uge efter jeg kom hjem fra USA slog jeg op med ham. Det var virkelig hårdt, men nu er jeg helt vild glad og har fået verdens dejligste kæreste.
Senere har min x også fortalt mig, at han bevidst isolerede mig fra både mine og hans venner - han ville ha' mig for sig selv, hvilket medførte at vi altid var alene.
Summa summarum: PAS PÅ DIG SELV!!!!!! Jeg blev fuldstændig psykisk nedbrudt pga ham... det må du ikke gøre ved dig selv! Jeg ved, at det er svært at gå fra én, man har været sammen med så længe og elsker så højt, men jeg kan bare sige, at jeg gjorde og har fundet noget endnu bedre ;o)
Held og lykke, søde...
Kærlig hilsen Carina

Ja jeg har spurgt ham og han siger bare at det er lige meget... og det kan sku godt være at jeg elsker ham men jeg vil ikke ofre alle mine venner for at være sammen med ham now way....

Hej!
Jeg mente ikke at du skulle ofre dig totalt, men at man da engang imellem må mødes på halvvejen når der er noget som man er uenige om.
Hvorfor skal han finde sig i at du hygger dig med alle dine mandlige bekendskaber når han ikke bryder sig om det?
Hvorfor er det ham der bare må accepterer at sådan er det ellers ryger han ud ?
Du må meget undskylde men jeg troede at kærlighed handlede om at være 2 der elskede hinanden og ikke en der elsker og en der tager.
(også fra andre mænd)
Forklar mig lige hvorfor det skal være sådan.
Prøv lige at vende problemet en omgang, nu er det ham der skriver med en masse piger/kvinder ville du kunne accepterer det ?
Ellere ville du prøve at forklare ham at det gør ondt at skulle dele ham med andre.

Det allerbedste du kan gøre, både for dig selv og for ham er, at slippe ham fri. Han er ikke lykkelig og det er du heller ikke...er det så dét værd?
Jeg har selv været i din situation og det var et mareridt for at sige det lige ud. Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men jeg var selv omkring 18 år på det tidspunkt og mente bestemt at jeg havde fundet manden i mit liv. I starten var han "kun" lidt jaloux og usikker og for at være helt ærlig, så var det jo lidt smigrende - tænk at han elskede mig SÅ meget. Men som tiden gik blev det bare mere og mere irriterende, men jeg elskede ham jo og havde også lidt ondt af ham, for han led jo hver gang han blev usikker og troede at jeg havde gang i alt muligt (hvilket jeg absolut ikke havde!) Han stillede mig også ultimatums - jeg skulle ikke snakke med fyrene og være så meget sammen med mine drenge venner. Jeg måtte forstå at han ikke kunne holde det ud og i min naivitet og forelskelse gjorde jeg som han sagde. Jeg troede hele tiden på, at hvis jeg bare viste ham hvor meget jeg elskede ham, så ville det blive bedre med tiden og han ville lære at stole på mig.
Der gik 2 år på den måde indtil jeg havde fået nok. Jeg mistede simpelthen respekten og kærligheden for ham - det er umuligt og uudholdeligt at leve sammen med en, som sætter begrænsninger og ikke stoler på en, uanset hvilke anstrengelser man gør.
Du er nødt til at indse at din fyrs problemer med mindreværd og usikkerhed højst sandsynligt bunder i noget som DU ikke kan reparere eller redde.
Det er svært fordi du elsker ham, men hvis du mener at du viser ham at du er til at stole på og du altid viser ham hvor meget du elsker ham og han stadig er så usikker, så mener jeg at det er på tide at DU stiller et ultimatum. Enten må han arbejde med sig selv omkring sin usikkerhed og mindreværd og lære at stole på dig (i samråd med dig naturligvis), eller også må han ud og være alene og finde ud af, hvorfor han har det sådan. Hårdt? Ja, men tro mig - det er ikke til at leve med i længden
Take care

Hold helt op hvor din historie rammer, næsten så man taber pusten.
Har oplevet det samme med en kvinde, en kvinde jeg troede der elskede mig, og en som jeg elskede overalt på denne jord. Hun skrev også med *mange* gamle venner på nettet eller talte i telefon om natten. Jeg fandt ud af hvad det drejede sig om, men var for svag til bryde med hende.
Alfa og Omege i det her det er at mennesker som ikke har lyst til være sammen med deres udkårne hele tiden de mennesker elsker ikke fuldt og de kommer aldrig til det.
Når forelsker sig i et udseende, så er det overfladisk kærlighed, når man forelsker sig i et menneske så er det for hele livet.

Kender du det ordsprog gitte....det betyder at hvis du bruger din energi ude så dør alt derhjemme.
Du er ligeglad med om alt dør derhjemme bare du kan få lov at tale med dine mande venner...hør lige hvor sindsygt det lyder..
Du elsker ikke din mand, du bor bare tilfældigvis hos ham. Jeg vil næsten håbe for dig at du engang finder den rigtige kærlighed...kærlighed så stærk så man vil dø og kæmpe for den.

Hejsa
Jeg ville give meget for at finde en ven med dine holdninger.
Disse kvinder som for det meste har giftet sig for at få status ved ikke hvad kærlighed er.
De tror ægteskabet er et kollegtiv hvor man går med hvem man vil.
De kender ikke den følelse man får inden i ...du ved bare at det menneske vil du leve og dø sammen med.
Mig og min kæreste har det heldigvis sådan ...bare jeg skal ud med skraldespanden så savner vi hinanden.
det betyder ikke at andre kvinder ikke kan ophidse mig sexuelt, jeg vil bare ikke dele hjem med dem i 5 min.

hej
undskyld men jeg syntes virklig det var en gang pis du fyrte af der.
hvorfor skulle hun ikke have lov til at skrive med med hendes venner bare fordi det er en fyr/fyre det er sgu da ikke en betydning med at hun ligge og boller rundt med dem, eller er forelsket i dem eller hva fandes man nu kan gå rundt og tro