Jeg har fået en schæferhvalp for 6 dage siden, han var 8 uger da jeg fik ham. Jeg ved godt hvalpe er ret vilde når de leger, men problemet er at han jager min kat, han vil simpelthen ikke lade katten være. Når katten er inde holder vi hunden i snor, for så snart vi slipper, farer han med lynets hast hen til katten, som selvfølgelig bliver skide skræmt, og løber rundt. Det gode ved det er at hunden ikke gør katten noget, som sådan, han vil bare lege, men det synes katten jo ikke er sjovt. Han stiller sig på katten, og overslikker den, så den kan jo også komme til skade. Vi prøver at træne ham i at sidde roligt ved katten, eller at ignore den, men det er svært når han ikke tænker på andet end den kat!
Et andet problem er at han ikke vil gå tur. Han hyler, og trækker hen mod døren, ligegyldigt hvad vi prøver. Vi kalder på ham, og prøver at give ham lyst til at følge med, bare på meget små ture på en græsplæne, lige ude foran, men det ender med at vi må trække afsted med ham, og det er jo også synd, men kommer han ikke ud og gå, bliver han så vild indenfor.
Det kan godt være at nogen tænker at 6 dage ikke er så lang tid, og at hunden ikke er så gammel, men jeg skulle jo gerne så småt begynde at vænne ham til at være alene, men det kan jeg bare ikke så længe han er efter katten, og om 14 dage skal jeg på hvalpekursus, og gruer mig for hvordan det skal gå, når han dårlig nok tør at gå ud af døren endnu.
tilføjet af gitte h q
jeg ved
ikke lige mht katten desværre.
Men med hensyn til gå turene. er den glad for det når den først kommer ud?
Men i så fald. Bær hvalpen op. Sæt først snoren på når i er ude mens hvalpen er oppe og sæt ham først ned når i er på plænen. og lidt efter lidt så sætter i den ned før plænen men en person som den kender sidder på plænen hvor han kan se. og så ros. hver evig eneste gang han gør noget godt så ros. nogen gange med en lille bid og nogen gange bare med rosene ord, håber det lykkedes.
Mvh gitte
tilføjet af khsdaods
...
Han er desværre oftest ikke glad, selv når han er ude. Nogen gange vil han gerne gå lidt, men bare der er en myre der hoster i Skælskør, er han den første til at fare tilbage, op af trappen, hvis han ellers kan komme til det.
Ja det går tit lidt bedre når vi er to, og tror jeg vil prøve med nogen godbidder. Tak for rådet!
tilføjet af Liste
En anden hund
Hvis i kender andre med hund, kan i innvitere dem over og gå tur sammen, den lille vil helt sikkert føle sig mere sikker, ellers hvis han er glad for bold, så tag den frem og med ud så han har fokus på bolden og ikke så meget på hvor han er.
Med hensyn til katten, så budre den selv sige fra. Gør den ikke det må du blive ved med at hive hunden væk og sige nej.
Held og lykke med det.
Jeg har selv to schæfer, en rigtig dejlig race
tilføjet af har en hvalp 15 uger
Du må ikke tvinge
Hej
Du må ikke tvinge din hund med udenfor. Du kan forsøge at lokke den med godbidder og evt. inddrage dens ynglingsleg. Gør det i små etaper. Først hen til den åbne dør og husk at rose. Aldrig skæld ud! Når du har gjort det så mange gange at din hund ikke længere er bange for det kan du tage den med ud af døren og derefter længere længere og længere væk fra døråbningen.
Det med at invitete en anden hund, kan også være en idé, men så tænker jeg, at din hvalp skal kende den først, for at være helt tryg ved den, når i går ud.
Hvad angår det med katten, så gør vores det samme... den "ligger" ovenpå den og slikker og smånapper i katten. Vores kat er meget large og er i vores øjne ret lang tid om at sige fra. Men den gør det! Og efterhånden som katten siger fra flere og flere gange, bliver hundens leg mindre og mindre voldsom, kan vi se.
Held og lykke med det hele.
tilføjet af Eye
Egen erfaring
Hejsa
Jeg kan kun give de andre ret i, at du absolut ikke må tvinge hunden til at gå tur (trække osv) og skal rose en del og evt være to. Det handler jo om at hunden lærer at det er positivt at komme ud og gå. En rigtig dejlig ting at I har græsplænen ude foran I kan øve på så han ikke nødvendigvis behøver gå ude ved vejen og gå lange ture endnu :)
Mht katten. Jeg har selv en fransk bulldog og vi er tit på besøg hos mine forældre der har to katte. Ved godt det ikke helt er det samme. Men når vi er på besøg får kattene deres "helle" i kælderen med deres mad osv - der kommer hunden ikke ned. Kommer de så op i stuen ved de hunden er der. Til at starte med kom de aldrig derop. Men de begyndte jo at blive nysgerrige osv. Jeg sætter mig så ned på hug med hunden og holder ham forsigtigt om brystet så han ikke kan løbe efter dem. Det skræmmer dem selvfælgelig allerede der da hunden piver og forsøger at løbe hen. Han lærte så stille og roligt at sidde pænt og kigge på dem. Alternativet for hunden var at den løb efter kattene som så løb i kælderen og det var jo heller ikke sjovt.
Vi har aldrig holdt hunden i snor mens kattene var der - det blev han kun mere vild af!
Efterhånden har min hund lært at lde kattene være og de kan sagtens alle være i stuen. Bliver han så allikgevel vild og fiser efter dem er det selvfølgelig ikke rart at se kattene blive skræmte. MEN hvis de bliver trængt op i en krog skal de nok til sidst give ham én over snuden - og så er jeg overbevist om, at han nok skal lære det én gang for alle. De er nok bedst til selv at løse deres problemer. Vi mennesker skal nok ikke blande os for meget - selvom det er svært.