Hjæælp jeg søger råd

Halløj. Jeg håber der er nogle der kan give mig nogle råd med på vejen.
Jeg er gift på tolvte år, vi har kendt hinanden i 16 år. vi har 3 børn på 14 12 og 5 år.
I de første 10 år drak min mand, han kom ikke hjem, tog ikke telefonen når man ringede, lovede dit og dat men kunne aldrig holde det. Jeg fandt mig i det, var temmelig naiv, troede det ville blive bedre. Men ak nej efter 2 gange seperation faldt jeg lige tilbage til livets trummerum.
Noget skete, jeg kan ikke sige hvad pludselig drak han ikke mere, holdt hvad han lovede, tog telefonen, osv osv.
Jeg har været helt nede, fået en depression, går til psykiater på 2. år. Pyh det er hårdt arbejde. Faktisk troede jeg at man skulle have livsglæden tilbage når man går der. Men Men jeg bliver mere og mere tom indeni, jeg ved jeg har følelser og de er på kogepunktet. Jeg gider bare ikke bruge dem på min mand, jeg har i forbindelse med mine besøg hos psykiateren fået så meget selvindsigt at jeg er ved at blive helt bange.
Jeg er blevet så ligeglad med ham han kan gøre hvad han vil, men han bliver ved bla. bla bla, og vi skal ha det så godt når børnene er flyttet hjemmefra, og vi skal det og vi skal det. Det har jeg brugt meget af min tid på at få ham til at indse, nu indser han det og nu kan jeg ikke, jeg har prøvet men gnisten/ilden er brændt ud synes jeg.
Det er svært men ingen har heller sagt det skal være nemt.
Hjælp mig.

Så er der måske ikke mere at gøre.
Nu du går til psykiater, og for mere og mere øjnene op for hvad det er der er sket i de mange år, er der nu du skal tage stilling til om du kan tilgive og acceptere.
Det lyder ikke som om du kan det og jeg kan godt forstå at man bliver sur og lige glad med en der har trådt på en i så mange år.
Hvis du beslutter dig for at lade dig skille, så gør det nu, og lad for guds skyld være med at blive for ungernes skyld, det kan være at de aldrig tilgiver dig for dette ( har selv sådan et forhold til min far)
tag springet og start på en frisk....
hold og lykke

- det er ikke lige til at se, hvad søger råd til. Men din situation er formentlig den, at din mand i mange år trak så store veksler på din kærlighed, at han har opbrugt sin kvote. Og han har slidt og tæret så meget på din tålmodighed, din overbærenhed, din ansvarsfølelse osv., at du er endt i en depression. Du har i så vidt omfang ladet dig misbruge, at du er helt tom for både kærlighed og livsglæde. Og nu, hvor han så at sige har vendt bøtten, er der bare ikke mere at hente for ham.
Jeg tror, du er nødt til at tænke på dig selv først og fremmest - og lade al hensyn til ham ligge. Tag en beslutning: Hvad er bedst for dig fremover? Er det med eller uden ham?
Hvordan skal dit liv se ud, så du får overskud og livsglæde igen, så du kan være noget for dine børn? Lad afgørelsen udelukkende være baseret på DIG og DIT liv - han har så rigeligt misbrugt dig, at han intet krav har på dig mere.
Men lad være med at synke hen i selvmedlidenhed. Du har selv et medansvar for situationen. Du skulle have sagt fra for længst, sat nogle grænser for ham og krævet dem respekteret. Så var du sandsynligvis ikke endt, hvor du er idag.
Jeg var selv ved at ende i en situation som din efter 3½ års ægteskab med en mand, som havde psykiatriske problemer.
Kender du det gamle ordsprog "Krukken kan gå så længe til vands, at den kommer hankeløs hjem"? Det er nok, hvad der er sket for dig. Du må tage en beslutning nu, og sætte dig et mål for fremtiden.Når du har taget den, vil det blive lettere for dig fremover.
Held og lykke - og husk at respektere dig selv.

Tak for svaret.
Jeg vil ikke trædes på mere, og det ender sikkert også med en skilsmisse, om han kan forstå det eller ej. er ikke mit problem. Det er rigtigt at man brænder ud og jeg har ofret alt så der ikke er mere for ham at hente.

Har du læst kvinde der elsker for meget ?

nej da, lyder rimelig relevant. kan du give mig nogle flere oplysninger???om bogen

skrevet af Robin Norwood og hedder Kvinder Der Elsker For Meget.
Forfatteren beskriver forskellige kvinderes oplevelse af at være sammen med alkoholikere og i det hele taget mænd som har psykiske vanskeligheder....
Den hedder kvinder der elsker for meget fordi mange af de kvinder bogen omhandler elsker sig selv for lidt.....men andre for meget...
Prøv at kigge i den.....

det vil jeg da prøve. tak for rådet

mange kræfter på at få alting til at fungere i den lange tid din mand drak. Nu ved du vist ikke rigtig hvad din livsopgave er. Min mor oplevede det samme i sin tid. Selv om det havde været en hård og ond tid at leve med en alkoholiker, var det dog hele tiden en kæmpeopgave men med en sær tomhed i tiden bagefter, hvor hendes egne fortrængte 'gebrækkeligheder' så kom frem.
Når man er færdig med en stor opgave, - positiv eller negativ - kommer der uvilkårligt en form for tomhed, træthed, initiativløshed bagefter. Kan det være det?
Hvis du decideret er syg, - og af den grund har brug for en psykiater, skal jeg nok lade være med at blande mig. Men, - umiddelbart lyder det som om du/I har mere brug for en psykolog eller anden par-terapeut. Hvis din kærlighed til mand og familie kunne bære dig igennem, da din mand var dranker (= syg), kan den da umuligt være forsvundet nu hvor han er rask. Held og lykke og mange gode tanker til dig, hvad du end beslutter dig for.

findes der også denne her side - det kan også hjælpe dig rigtig meget
http://www.al-anon.dk/
Kender nogen som har prøvet som også var pårørende til ædrue eller aktive alkoholiker og det skulle være rigtig godt...

Hej Jacie.
Tak for dine ord. Jeg kan godt se det lyder mærkeligt at min kærlighed kan være væk nu da han er ædru. Men det er sådan at selvom han ikke drikker mere, er der nogle episoder i vores parforhold der ikke er så heldige. Jeg har rendt rundt med et kæmpe sæbeøje, han har trukket mig gennem byen for at jeg skúlle hæve penge til ham osv osv. Nu er det så bare andre episoder jeg er led og ked af, eks. han starter eget firma, selvom jeg ikke er enig, han var stoppet med at ryge, alligevel selvom jeg kan lugte at ryger påstår han hårdnakket at det gør han ikke, da vi så er på ferie ryger han pludselig. ja jeg kan blive ved. sikkert bagateller for nogle, men eftersom jeg er blevet ført bag lyset så mange gange, så er det svært at finde gnisten igen.
mange hilsner

Hej Tutte
Jeg syns du skulle overveje om en parterapeut er vejen - måske trænger din mand også til at høre hvad han har gjort ved dig og kørt jeres forhold så langt ud. I har trods alt været sammen i meget lang tid så det er vel værd at prøve alt inden skilsmissen skal på bordet? Selv om du synes du har fortalt ham hvordan du har det mange gange kan det være det ikke er sunket ind pga alkohol... Hvorfor drak han over hovedet?
Der er så meget gemt i dine følelser og hans opførsel som er svære at læse sig til ud af tråden og sikkert også svære for dig at få hold på, men giv nu kærligheden en chance! Tænk hvis han faktisk lytter til dig men er ti år om at ændre!! Måske har han det mega svært! måske har du det mega svært! pas på dig selv og dit forhold