hope2006

Jeg har en datter på 6 år, og bor sammen med min kæreste. Han er dog ikke fader til mit barn. I starten var han utrolig kærlig, omsorgsfuld og virkede utrolig ansvarlig. Men igennem det sidste stykke tid, har han været det stik modsatte. Han er næsten aldrig hjemme, er ude med gutterne og få øl, er yderst fraværende, når han så endelig er hjemme. Eller irriteret på enten mig eller min datter. Jeg elsker han urolig højt men magter det simpelt hen snart ikke længere. Det er som om han ikke gider at være her. Han gør hvad der passer ham, selv da vi flyttede over til han, (han boede 400 km væk fra os)Jeg var lige blevet udskrevet fra hospitalet 2 dage forinden, havde fået en operation pga en graviditet udenfor livmoderen. Vi havde ikke mere end lige stildt den sidste flyttekasse, inden han tog med en kammerat til en fest. Så sagde han ,at så havde jeg jo tid for mig selv til at få pakket ud.Så stod jeg der med mine flyttekasser og i en lejlighed hvor det hele føltes forkert. Han sidder tit og kigger på nettet på nøgne kvinder. Går til stripper fest, kommer og går når det passer ham, og jeg skal være taknemlig når han har brugt nogle timer med os. Sidst vi var til en fest gad han ikke sidde i samme lokale som mig. Han ville have frihed. Da jeg sputgte efter 5 timer om han ikke ville komme ind til os andre fik jeg af vide jeg var en so, og at han var ligeglad om jeg var hos ham eller ej endda mens andre hørte på det. Men dagen efterfølgende sagde han at han intet huskede af det, og at han ikke mente det. Jeg er dybt såret og har mistet meget selvtillid Hvad gør jeg??

i tvivl om??? Du kan da bare blive og lade din datter vokse op i den tro at det er sådan kvinder skal behandles.....

`Han er 30 år, og ikke været i et forhold før, han siger det er fordi, at han skal bruge tid, og ikke har erfaring i hvordan man begår sig i et forhold, og at han elsker os begge højt. Han vil bare stadig have det liv han havde tidligere. Kan så bare ikke se, hvad han vil os?

Det lyder som om du har været ret uheldig.. Hvis jeg var dig, så havde jeg taget bukserne på, og sagt til ham, at nu skal der andre boller på suppen, i er 2 i det her forhold, og hvis det skal fungere, så er det ikke på et teenage plan.. Du må fortælle ham hvad du ønsker i forholdet, og hvad du kan acceptere, og IKKE acceptere.. Stil nogle krav.. Du kan jo ikke bare rende rundt og ignorere dine egne behov ! :)
Så kom ind i kampen ! Og giv ham lidt tørt på.. Hvis tingene ikke ændre sig, så har du INTET at miste.. Det vil kun ødelægge dig på denne her måde.

desværre lidt lige som min fyr.
han har dog ikke kaldt mig sådanne ting, men det kunne han også kun finde på en gang!

jeg ved ikke, nogle fyre er lærenemme og følsomme og behandler en som gudinde.... nogle lære det aldrig.
siger ikke man skal behandles som dronning, bare man får den gensidige respekt.
jeg måtte selv flippe spat i går og fortælle min fyr nogle ting (selv om jeg er utrolig konfliktsky).. han har på det sidste virket ret ligeglad mid både mig og min datter, men han vidste jo hvad han gik ind til.
han har taget til fester, arbejdet og til venner osv. altså alt andet end været hos os, og når han endelig var hos os virkede han sur og træls.
men efter møjfaldet igår var han en helt anden, så var han igen den fyr jeg havde forelsket mig i.
så måske du skal sige din mening om tingene og true med at smutte hvis han ikke tar sig sammen.
for det der har hverken dit barn eller du godt af.

fuldstæmdig enig på med vanterne og stil nogle krav sådan akn man ikke tillade sig at opfører dig især ikke når der er børn...
Tilsidst vil jeg da lige nævne dette ordsprog "Man kan ikke blæse og have mel i munden" Det vel sige man kan ikke både have en kæreste og samtidig opfører sig som om man er single - det er enten eller !!
Men hans nedladende bemærkninger bunder nok i hans egen dårlig samvitiighed over den måde han behanlder dig på...
Få afleveret lorten det rette sted og i dette tilfælde lyder det som om at lorten ligger hos ham...

den ligger ikke hos ham, det er ham, der er den.
Se at få pakket dine sager, han vil aldrig blive en din datter vil kunne få behov for. Der er visse episoder i ens tilværelse man helst skal glemme så hurtigt som muligt. Om nogen tid vil du tænke: Puh, det var godt det ikke blev til mere. Der er heldigvis mænd, der tænker anderledes.

ærlig talt at han vil være ligeglad med om jeg smuttede eller ej.Så vil han have sin frihed, som han også tager nu. Men uden brok som han siger. Selv hvis jg er dybt såret og ked af det så tager han afsted alligevel og kommer hjem når det passer ham. Han har også kaldt andre pger som han kun har set et par gange for skat, selvom jeg sidder lige overfor. Han ved det sårer mig og har lovet det ikke gentager sig. med det har det gjort og så siger han at det er hans måde at vise han kan lide dem på. og at han er sådan. Men at han jo ikke har været mig utro.- Jeg føler mig bare så ubetydelig. Han vil have de ting som han altid har har haft i sit liv, enten må jeg acceptere det eller lade være.

Hej hej siger du til ham...
Er du stadigvæk i tvivl om du skal blive eller ej ?? For så vil jeg da MEGET gerne høre hvorfor !?

Vil du virkelig lade din 6 årige datter vokse op i et miljø hvor faderfiguren opfører sig sådan? Hvis du ikke kan tage benene på nakken for din egen skyld, så har du bare at gøre det for dit barn!
Han gider ikje have jer der. Man kan ikke både have kæreste, barn, job og samtidig tillade sig aldrig at være hjemme han er slet ikke klar til dig.
Og at læse dig skrive: "Jeg skal bare være taknemmelig, når han endelig er her" fik mig næsten til at kaste op. Du skal ikke være taknemmelig over sådan en gang hø! Du skal være taknemmelig over dit dejlige barn, dit gode helbred, din familie osv., men ikke over at han lige har brugt 5 min sammen med dig!
Kan du så se at komme væk -det gælder din datters fremtid.

Jeg og min datter har bare mistet så mange vi holder af. Min mor, far, bedsteforældre, de er alle gået bort. Det er så smertefuldt at miste. Og det har specielt jeg gjort i mange år af mit liv. og jeg vil så gerne kunne give min datter en god og tryg familie. Havde bare et inderligt håb om, at han ville blive den han var til at starte med. Der var vi alle lykkelige. Måske er det fordi jeg er bange for at miste igen, jeg ved det ikke??
Jeg har et meget nært forhold til min datter og går meget op i hendes interesser som venner og sport. Mit hjem skal være åbent for hendes venner og der skal være plads til dem. Børn skal have lov til at være børn i mine øjne og nyde det. Men naturligvis med grænser. Men det irritere ham, når hun har gæster på besøg. De skal bare gøre hvad der bliver sagt, og det er første gang. Ellers kommer hans temperament på kogepunket, og vi ender i en diskusion, idet jeg forsvare dem.
Jeg ka ngodt se, at både min datter og jeg havde det langt bedre, da vi boede for os selv. Jeg har måske svært ved at lægge mine føleser på hylden. Men er ved at blive drevet så langt ud, at det er nødvendigt.

Jeg ved det jo godt. Men jeg står i et kæmpe dilemma. Vi mangler så et sted at bo. Vi bor i en by 20 km fra kbh. I hans lejlighed vel og mærket!
Jeg har talt med kommunen og de kan ikke hjælpe os med et sted og bo, og det er ikke nemt, at skulle fortsætte med at være her. Jeg vil jo også gerne kunne fortsætte mit job og at min datter kunne fortsætte i hendes børnehave, så hun ikke skal skifte igen. Nogen der ved hvad jeg kan gøre?+

Du kan sgu da ikke blive på baggrund af det.. Nu kender jeg ikke din økonomi, men der er et par STORE dyre lejligheder på frb du kan leje.. Privatbo.dk under ledige lejligheder.. Du kan få godt med tilskud fra kommunen..

Er ked af I har mistet så mange i familien, men du kan stadig finde tryghed i, at du v e d du er en god mor og kan give dit barn det hun skal have, for at få en tryg opvækst. Hun behøver ikke have en 'fader' for at være et trygt barn, men hun skal kunne stole på, at hendes mor laver gode beslutninger for hende for t være tryg.
Håber du er i gang med at pakke dine kufferter for din datters skyld

Nu tror jeg ikke på, det er din kæreste der skrive runder 'papforældre', men alle kan jo tage fejl, så hvsi det er tilfældet: Hvorfor dælen har du vist ham din debat?!? I et desperat forsøg på at få ham til at vågne op?
Troede du var på vej væk!

Du har fortjent bedre. Det gør helt ondt at læse, hvad du skriver. Du skal ikke finde dig i at blive behandlet så mindreværdigt.
For din datters og din skyld: Ud af vagten hurtigst muligt.
Held og lykke fremover. Tro meget mere på dig selv.
Hej, hej ;)

Mødrehjælpen de har lejligheder til rådighed til enlige kvinder der mangler et sted et bo. Søgte engang en lejlgihed derinde og fik en 1 måned efter.
Mvh Mig