Hr.hjort rykker atter engang
citat kristelig dagblad, hele artikelen kan læses der:
Det fattige danmark: Claus Hjort Frederiksens (V) svar til Dansk Socialrådgiverforening tyder på, at der efter hans opfattelse ikke findes mennesker, som ikke kan arbejde
Lagt på nettet den 22. oktober 2005 kl. 00:01
Kontanthjælpsloftet har urimelige konsekvenser
Det fattige danmark: Claus Hjort Frederiksens (V) svar til Dansk Socialrådgiverforening tyder på, at der efter hans opfattelse ikke findes mennesker, som ikke kan arbejde
Af Bettina Post
Nyhedsbrev
Vil du modtage gratis artikler fra kristeligt-dagblad.dk hver dag?
Camilla er 20 år og modtager kontanthjælp. Hun lider af en alvorlig spiseforstyrrelse, og er i samarbejde med sin sagsbehandler begyndt i behandling. Efter at have været i behandling i tre måneder er hun parat til at komme i aktivering i en tøjbutik én dag om ugen med henblik på at styrke de sociale kompetencer i beskæftigelsesøjemed.
Det er yderst vanskeligt for Camilla at overkomme både tilværelsen og aktiveringen, og hendes lidelse betyder, at hun har mange dage, hvor hun ikke orker at møde andre mennesker – sommetider på grund af angst, sommetider på grund af udmattelse. Periodevis har hun så alvorlige tilbagefald, at hun er sygemeldt i flere uger ad gangen, men som tiden går, bliver der så småt flere af de gode dage. Efter seks måneder i tilbud er det hendes største sejr, at hun har passet både behandling og den ene dags ugentlige fremmøde uden at melde sig syg i en hel måned. Samtidig nedsættes hendes månedlige hjælp med 931 kroner (til 4596 kroner), fordi hun ikke er kommet i beskæftigelse. Hun opfylder nemlig ikke undtagelsesbestemmelsen i Aktivlovens paragraf 25f stk. 3, idet denne primært omfatter sent udviklede.
Mange unge med lignende lidelser (angst, depressioner, misbrug) bliver ramt på samme måde, når de er midt i et forløb, som over tid kunne medvirke til en normalisering af den unges tilværelse, inklusive en tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet.
Dette, og to lignende eksempler på helt urimelige konsekvenser af kontanthjælpsloftet, har Dansk Socialrådgiverforening fået behandlet i Folketingets arbejdsmarkedsudvalg ved deres første møde efter sommerferien.
Spørgsmålene blev stillet Claus Hjort Frederiksen (V) hele tre gange. Første gang svarede han, at "Loftet er kommet for at blive – det skal kunne betale sig at arbejde". Han forholdt sig altså slet ikke til spørgsmålene.
Anden gang han blev spurgt om, hvorvidt det påvirker ham, at loftet blandt andet rammer psykisk syge unge, mens de kæmper for at blive raske, svarede han, at "Det skal kunne betale sig at arbejde, det er en landvinding for vores system". Stadig glat som et stykke håndsæbe i et badekar på løvefødder.
Først tredje gang spørgsmålet blev stillet, kom ministeren frem med, hvad han i virkeligheden mener om kontanthjælpsmodtagere med svære problemer som de beskrevne. Han svarede; "Vi skal være varsomme med at indføre regler, hvor mennesker skal elendiggøre sig for at få de høje ydelser. Derfor vil jeg ikke indføre undtagelser, der vil medføre uværdig elendiggørelse, for at slippe for loftet".
Jeg kan kun forstå ministerens svar som, at det er hans opfattelse, at der ikke findes mennesker i Danmark, som ikke kan arbejde. Hvis der er nogen, som påstår, at de har for eksempel psykiske sygdomme, så er de nogle pive-hoveder, som højest lider af en art samfundsskadelig lukrativ dovenskab, som tærer unødigt på de offentlige kasser! citat slut
Vorherrebevares
silverfoxdk
www.lonely.dk