Hvad er en familie godt for?

hej.
jeg har en datter der er 21 år og Autist. Hendes Autisme gør at hun ikke har nogen familiefølelse og feks. ikke syntes at det kan betale sig at besøge sin familie, da hun ikke har noget til fælles med dem efter hendes mening.
Når vi spørger om hun vil med på besøg siger hun nej og spørger hvad hun skal med familien. Her bliver vi hende et svar skyldig.
Det er ikke nemt at forklare hvad der er specielt ved ens familie, når man skal forklare det til en, der ikke kan genkende de følelser og den samhørighed familien giver.
Hvad vi I mene er det vigtigst jeg kan sige til vores datter angående familie?

hej.
jeg har en datter der er 21 år og Autist. Hendes Autisme gør at hun ikke har nogen familiefølelse og feks. ikke syntes at det kan betale sig at besøge sin familie, da hun ikke har noget til fælles med dem efter hendes mening.
Når vi spørger om hun vil med på besøg siger hun nej og spørger hvad hun skal med familien. Her bliver vi hende et svar skyldig.
Det er ikke nemt at forklare hvad der er specielt ved ens familie, når man skal forklare det til en, der ikke kan genkende de følelser og den samhørighed familien giver.
Hvad vi I mene er det vigtigst jeg kan sige til vores datter angående familie?

Få hende kostomlægning sundkost ernæring frugt grønt vitaminer mineraler sporstoffer pro tein sundt fedt det er nogen hun og alle andre trænge få fra a til z symtomer og kronisk lidelser i hver by kommune amt region.
v.h. H.B.H Torshavn

Ja den er svær men vil nok sige i kan mimndwe hende om at i altid ville være der for hende fordi i holder af hende og gerne vil se hende

Fra unge mennesker kommer i puberteten og til de kommer op i tyverne har familien mindre betydning, lige bortset fra forældre og søskende.
Det er ikke en generalisering, blot et mønster de fleste nok kan genkende fra sig selv eller andre, det går i sig selv når unge får etableret sig og får børn som de så skal vise frem til den "pukkelryggede" del af familien samt kusiner og fætre.
Autisme er flere ting, det er kun Dig og hendes behandlere der ved hvad der foregår, eller ikke, i hendes hoved, men noget siger mig at man ikke skal presse hende.
H.B.H behøver Du ikke at svare, det er en troll.

Hejsa.
Tak for svarene. Det med at familien er mindre vigtigt når man er omkring 20 år, kan vi godt nikke genkendende til. Vi har en søn hvor det passer meget godt på. Mht. til datteren så er det noget vanskeligere. Hun får sandsynligvis ikke nogen børn da hun ikke har behovet hverken socialt eller fysisk (endnu). Hun vil også have svært ved at passe et barn da hun ikke helt har den indføling der skal til. Lad os håbe at hun med tiden selv kan se nogle formål med familien. Det vil ihvertfald glæde mig.
Jan