Hvad er op og ned i 3F-konflikten?
Professor Flemming Ibsen, Center for arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet, forklarer her, hvad der er op og ned i konflikten mellem restaurant Vejlegården og fagforbundet 3F.
Hvordan er konflikten opstået?
Vejlegårdens nye ejer har valgt at tegne en overenskomst med Kristelig fagbevægelse som et alternativ til 3F, og 3F's medlemmer bliver derfor underlagt en overenskomst, der giver 3F's medlemmer på Vejlegården ringere løn- og arbejdsvilkår.
Hvorfor er det en lovlig blokade?
3F er et landsdækkende forbund, der organiserer flest ansatte inden for hotel- og restaurationsbranchen, de er derfor berettiget til, i følge Hovedaftalen mellem LO og DA og Arbejdsretsloven, at etablere en blokade af Vejlegården for at få overenskomst med ejeren, og de øvrige LO-forbund har ret til at etablere sympatikonflikter mod Vejlegården i solidatitet med 3F. En fysisk blokade, som forhindrer ansatte i at komme på arbejde er derimod ulovlig.
Hvad er den danske model? Hvor står det skrevet? Hvor gammel er "modellen"?
Den danske model er i sit udgangspunkt etableret gennem Septemberforliget i 1899, som var afslutningen på en storkonflikt. Her anerkendte parterne hinandens ret til at organisere sig og regulere løn- og arbejdsvilkår gennem indgåelse af kollektive overenskomster. Retten til at konflikte, strejkeretten og lockourretten blev også en del af den danske model, der senere er blevet nedskrevet og udviklet i en Hovedaftale mellem LO og DA. I denne aftale er retten til at etablere blokade og sympatikonflikter også nedskrevet og i Arbejdsretsloven findes et regelsæt for, hvornår konflikter må etableres.
Hvad har 3F imod Krifa?
3F's modstand mod Kristelig fagbevægelse og Kristelig Arbejdsgiverforening går primært på, at de ønsker en arbejdsmodel, der mest skal bygge på en liberal model med lønmodtagerlovgivning, individuelle aftaler mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne uden en ret for lønmodtageren at etablere en strejke, hvis man forhandler nye overenskomster. Desuden er overenskomsterne, indgået mellem kristelig fagbevægelse og Kristelig Arbejdsgiverforening generelt på et lavere niveau, når det gælder løn- og arbejdsvilkår, som det også er tilfældet på Vejlegården.
Hvad er deres forklaringsproblem?
3F har svært med at trænge igennem mediemøllen med et klart budskab om, hvad de egentligt kæmper for, der er i medierne skabt et billede af at Davis mod Goliat og at 3F bruger ufine metoder på trods af, at de følger det gældende regelsæt og reelt kæmper for at bevare den mere end 100 år gamle arbejdsmarkedsmodel, som danske politikere normalt holder skåltaler for, når de er i udlandet. 3F er reelt bange for, at en hel branche - hotel- og restaurationsbranchen - kommer i hænderne på Kristelig arbejdsgiverforening og Kristeligt fagbevægelse, som kæmper for en liberal, markedsorienteret arbejdsmarkedsmodel.
Hvad er parternes mulighed nu?
Konflikten er en udmattelseskrig, som bliver langvarig. 3F og de øvrige LO-forbund er fast besluttede på at køre konflikten til den bitre ende, hvilket vil sige, indtil de har opnået deres mål: at Vejlegården tegner overenskomst emd 3F. Omvendt satser Vejlegården på sympatien i medierne, det er deres stærkeste kort og de har klart vundet første omgang af mediekrigen, og de borgerlige liberale partier støtter dem med erklæringer og penge. Men hvor længe kan Vejlegården holde ud? De er oppe mod en samlet LO-fagbevægelse og sympatien i medierne og offentligheden kan hurtigt vende, hvis 3F og LO evner at kommunikere deres budskab ud på en forståelig måde.
Hvordan er konflikten opstået?
Vejlegårdens nye ejer har valgt at tegne en overenskomst med Kristelig fagbevægelse som et alternativ til 3F, og 3F's medlemmer bliver derfor underlagt en overenskomst, der giver 3F's medlemmer på Vejlegården ringere løn- og arbejdsvilkår.
Hvorfor er det en lovlig blokade?
3F er et landsdækkende forbund, der organiserer flest ansatte inden for hotel- og restaurationsbranchen, de er derfor berettiget til, i følge Hovedaftalen mellem LO og DA og Arbejdsretsloven, at etablere en blokade af Vejlegården for at få overenskomst med ejeren, og de øvrige LO-forbund har ret til at etablere sympatikonflikter mod Vejlegården i solidatitet med 3F. En fysisk blokade, som forhindrer ansatte i at komme på arbejde er derimod ulovlig.
Hvad er den danske model? Hvor står det skrevet? Hvor gammel er "modellen"?
Den danske model er i sit udgangspunkt etableret gennem Septemberforliget i 1899, som var afslutningen på en storkonflikt. Her anerkendte parterne hinandens ret til at organisere sig og regulere løn- og arbejdsvilkår gennem indgåelse af kollektive overenskomster. Retten til at konflikte, strejkeretten og lockourretten blev også en del af den danske model, der senere er blevet nedskrevet og udviklet i en Hovedaftale mellem LO og DA. I denne aftale er retten til at etablere blokade og sympatikonflikter også nedskrevet og i Arbejdsretsloven findes et regelsæt for, hvornår konflikter må etableres.
Hvad har 3F imod Krifa?
3F's modstand mod Kristelig fagbevægelse og Kristelig Arbejdsgiverforening går primært på, at de ønsker en arbejdsmodel, der mest skal bygge på en liberal model med lønmodtagerlovgivning, individuelle aftaler mellem lønmodtagerne og arbejdsgiverne uden en ret for lønmodtageren at etablere en strejke, hvis man forhandler nye overenskomster. Desuden er overenskomsterne, indgået mellem kristelig fagbevægelse og Kristelig Arbejdsgiverforening generelt på et lavere niveau, når det gælder løn- og arbejdsvilkår, som det også er tilfældet på Vejlegården.
Hvad er deres forklaringsproblem?
3F har svært med at trænge igennem mediemøllen med et klart budskab om, hvad de egentligt kæmper for, der er i medierne skabt et billede af at Davis mod Goliat og at 3F bruger ufine metoder på trods af, at de følger det gældende regelsæt og reelt kæmper for at bevare den mere end 100 år gamle arbejdsmarkedsmodel, som danske politikere normalt holder skåltaler for, når de er i udlandet. 3F er reelt bange for, at en hel branche - hotel- og restaurationsbranchen - kommer i hænderne på Kristelig arbejdsgiverforening og Kristeligt fagbevægelse, som kæmper for en liberal, markedsorienteret arbejdsmarkedsmodel.
Hvad er parternes mulighed nu?
Konflikten er en udmattelseskrig, som bliver langvarig. 3F og de øvrige LO-forbund er fast besluttede på at køre konflikten til den bitre ende, hvilket vil sige, indtil de har opnået deres mål: at Vejlegården tegner overenskomst emd 3F. Omvendt satser Vejlegården på sympatien i medierne, det er deres stærkeste kort og de har klart vundet første omgang af mediekrigen, og de borgerlige liberale partier støtter dem med erklæringer og penge. Men hvor længe kan Vejlegården holde ud? De er oppe mod en samlet LO-fagbevægelse og sympatien i medierne og offentligheden kan hurtigt vende, hvis 3F og LO evner at kommunikere deres budskab ud på en forståelig måde.