hvad kommer efter Enevælden i DK
Er der nogen herinde der ved hvad der kommer efter Enevælden i DK. Ved at den slutter omkring 1848, men hvilket styre eller hvad kalder man tiden efter?
På forhånd tak 🙂
På forhånd tak 🙂
Den kunne du vel selv havde fundet ?.
http://www.skolefag.dk/Danmark%201800%20-%201850.htm
Danmark til Ejderen og enevældens ophør. Det var, hvad danskerne ønskede i årene inden 1849.
I marts 1848 bøjede Frederik den 7. sig for folkets vilje og udnævnte nye ministre. Arbejdet med en grundlov kom herefter i gang.
Danmark havde haft enevælde fra 1660, men den 5. juni 1849 underskrev kongen landets første grundlov. Enevælden var dermed afskaffet og erstattet af folkestyre.
Den nye grundlov kom dog kun til at gælde til Kongeåen. Dette skete efter krav fra både Østrig og Preussen. Sønderjylland blev således ikke en del Danmark.
Holsten og Sønderjylland måtte i stedet beholde de gamle stænderforsamlinger, som skulle regere sammen med kongen. Til gengæld skulle rigsrådet tage sig af alle fælles spørgsmål for hele riget: Udenrigspolitik, økonomi, hær og flåde.
I Grundloven stod blandt andet, at
- Danmark skulle være et kongerige - kongen kunne frit vælge sine ministre - love og skatter skulle vedtages af en rigsdag - rigsdagen skulle bestå af 2 forsamlinger, et folketing og et landsting - alle mænd over 30 år kunne stemme ved valg til rigsdagen - alle mænd over 25 år kunne vælges til folketinget, og alle mænd over 40 år kunne vælges til landstinget - der var frihed til at tale, tro og skrive - boligen var ukrænkelig - ejendomsretten var ukrænkelig - ingen kunne tvinges til at give sin ejendom fra sig uden ved lov og mod fuld erstatning - undervisning af børn var gratis - den, der ikke kunne klare sig selv, havde ret til at få hjælp af samfundet - der var almindelig værnepligt for mænd.
Grundloven af 1849 er siden ændret flere gange, senest i 1953.
I 1863 søgte man med en grundlovsændring at gøre Sønderjylland til en del af Danmark, men forsøget mislykkedes og førte året efter til krig.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
Danmark til Ejderen og enevældens ophør. Det var, hvad danskerne ønskede i årene inden 1849.
I marts 1848 bøjede Frederik den 7. sig for folkets vilje og udnævnte nye ministre. Arbejdet med en grundlov kom herefter i gang.
Danmark havde haft enevælde fra 1660, men den 5. juni 1849 underskrev kongen landets første grundlov. Enevælden var dermed afskaffet og erstattet af folkestyre.
Den nye grundlov kom dog kun til at gælde til Kongeåen. Dette skete efter krav fra både Østrig og Preussen. Sønderjylland blev således ikke en del Danmark.
Holsten og Sønderjylland måtte i stedet beholde de gamle stænderforsamlinger, som skulle regere sammen med kongen. Til gengæld skulle rigsrådet tage sig af alle fælles spørgsmål for hele riget: Udenrigspolitik, økonomi, hær og flåde.
I Grundloven stod blandt andet, at
- Danmark skulle være et kongerige - kongen kunne frit vælge sine ministre - love og skatter skulle vedtages af en rigsdag - rigsdagen skulle bestå af 2 forsamlinger, et folketing og et landsting - alle mænd over 30 år kunne stemme ved valg til rigsdagen - alle mænd over 25 år kunne vælges til folketinget, og alle mænd over 40 år kunne vælges til landstinget - der var frihed til at tale, tro og skrive - boligen var ukrænkelig - ejendomsretten var ukrænkelig - ingen kunne tvinges til at give sin ejendom fra sig uden ved lov og mod fuld erstatning - undervisning af børn var gratis - den, der ikke kunne klare sig selv, havde ret til at få hjælp af samfundet - der var almindelig værnepligt for mænd.
Grundloven af 1849 er siden ændret flere gange, senest i 1953.
I 1863 søgte man med en grundlovsændring at gøre Sønderjylland til en del af Danmark, men forsøget mislykkedes og førte året efter til krig.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
Super Poul
Mange tak for dit svar 🙂
Det var så lidt.
Det var jo dengang begrebet politikker blev opfundet i Danmark, men dengang var de ulønnet, og det var derfor de havde den lange sommerferie, det var "herrebønder" og de skulle bruge den lange ferie til og på deres gårde, så hvorfor skal politikkerene havde de lange ferier som de har i dag?.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
Venlig Hilsen Poul Jørgensen
Tror såmænd ikke, at den er så lang.
Vel er folketinget i princippet lukket fra Skt. Hans til første tirsdag i oktober, men det er jo langt fra ensbetydende med, at politikerne ligger på den lade side. Og husk på, at de ofte har arbejdsdage på 12-14 timer, når der virkelig skal forhandles. Eller føres valgkamp.
De rejser på ferie 1-2 uger til udlandet en gang imellem, og det er dem egentlig vel ondt. Alle har brug for at koble af og stresse ned af og til.
De rejser på ferie 1-2 uger til udlandet en gang imellem, og det er dem egentlig vel ondt. Alle har brug for at koble af og stresse ned af og til.