Hvad siger man til et menneske, der er ved at dø ?

Et af mine nære familie medlemmer, er meget syg og der kan nok ikke gøres mere. Jeg håber selvfølgelig stadig på et mirakel.
Men hvad siger man til et menneske, der er ved at dø ?

Det er noget grimt noget, min mor vidste hun skulle "vidre", men hun sagde intet til os (voksne børn), jeg ville nok i dit sted bare håbe på miraklet, og prøve at tro på det selv, jeg ville ikke sige det, hvis personen selv tror/håber på miraklet, så kan det jo komme, hvem ved, jeg ved det er svært, men man siger "troen gør stærk".
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Der er kun en ting, der er sikker, når vi fødes, nemlig at vi dør af livet en dag.
Der er mange måder, at dø på nogle går stærkt og vi når ikke at sige noget.
Hvis jeg havde chancen som du nu har ville jeg nok forsøge at trække de positive ting frem.
F.eks
Jeg er glad for, at have kendt dig, kan du huske det og det, og syntes du ikke det var sjovt dengang da osv. Du skal se det hele kommer til dig, når du sidder hos den du kender.
Jeg kunne også foreslå dig, at snakke med den lokale præst. De præster jeg kender kan altså nogle ting, de lytter og kommer med indput, og vil meget gerne hjælpe dig. De prædiker som regel kun, hvis du selv ønsker det. Ellers er det nogle rigtig fine mennesker i svære situationer.
Personligt tror jeg, det er en smule nemmere når man som jeg tror der er noget, der fortsætter..........
"Nu falmer skoven trind om land"
Den siger lidt om, at noget forgår, for at give plads til noget andet.
Ja det er svært det her, så jeg ønsker dig alt muligt held med det hele.
Jeg håber jeg kunne hjælpe dig en smule.

mødes. Et menneske som ved det skal dø, og et andet som har livet foran sig. Hvordan giver det mening, hvad skal man tale om. Lad personen som står dig nær tale om det vedkommende gerne vil. Ellers er det bare at være tilstede en stor ting, morsomt er det jo ikke just.
Hvis personen har tid, overskud og lyst så måske du kunne læse en bog for vedkommende. Et afsnit hver gang du er der. En bog som indeholder energi, måske har du selv en i tankerne ellers spørg på biblioteket, de ved hvad der kan bruges.
Det kunne også være en lydbog oplæst at forfatteren, men så har I lige pludselig ikke noget fælles længere.
Du skal ikke virke trist men heller ikke ovenud sprudlende.

Hmm .. jeg kender godt problemet, min mormor var også døende og der var som i dette tilfælde intet at gøre.
Jeg ved ikke om man kan sige nogen rigtige ting ...
Det vi gjorde da vi fik afvide at min mormor skulle dø var at tale, og tale om alle de gode ting, der var sket i den tid vi havde hinanden.
Vi talte også meget om hvordan hun ville have hendes begravelse skulle være, så hun selv bestemte hvordan hendes sidste dag skulle gå ...
Jeg ved ikke om det er noget du kan bruge, men du er ikke alene om det ...

ik noget du ellers ville, min bror døde af kræft i 2008 tror han var døende eller jeg fik de først at vide de sidste månder, men du har det bare godt med personen, snak som du altid vil gøre, måske fortæl personen du elsker dem og gi dem nogle kram, måske bare undgå at tale om personens fremtid, bare sør for at have det godt og at person har det godt den sidste tid.
mange kram fra den her femten årige pige.-yasser

men det kommer også meget an på om den døende har levet et langt liv eller er yngre og sidst men ikke mindst skal personen selv ville tale om det ellers gør du intet godt, - lyt først og fremmest.

inden det bliver smidt ud.

Du skal bare være der, og du behøver slet ikke sige noget som helst.
Hvis personen har spørgmål, så prøv at besvare dem så godt du kan, ikke andet.
Det er dog ufatteligt svært at forudse hvad en person gerne vil høre når det lakker mod enden. Nogle vil have trøst, hvor andre sætter pris på stillheden. Gør hvad du bliver bedt om, så kan det ikke gå helt galt.
Med et ønske om at dit familiemedlem får lov at hvile i fred.
Kajsa

Du?
Det du normalt vil sige til denne person.
Det personen ønsker at tale om (måske vil personen ikke tale om det).
Det du selv ønsker,at sige til denne person før denne er død (måske i et brev).

De fleste er så langt væk af medicin eller den fysiske afkobling, at de ikke fatter ret meget.
Det er faktisk vigtigere hvad den døende siger til de efterlevende, end hvad de efterlevende siger til den døende.
Min bror oplevede at min far, der i øvrigt altid har været ufatteligt selvoptaget og en rigtig dårlig far sådan lige skulle sætte trumf på ved at sige at min bror sgu ikke skulle regne med at der var nogen penge. Så havde han oprettet testamente, der sådan set betød at hans gæld kom samfundet til at arve, mens den nye kone scorede forsikringspenge.
De sidste ord runger stadig i hovedet på min bror. Til mig sagde min far at min bror var en idiot, hvilket jeg dog aldrig har fortalt min bror, mern jeg tænker faktisk på om han også sagde noget lignende om mig.
Min fars eftermæle lider kraftigt den dag i dag, og begge hans børn hader tanken om ham. Han gjorde sig selv til svin lige til det sidste.

Vil man gå videre, kan man forsøge med religiøs hokus-pokus eller den mere videnskabelige vej.

[l]Snak om de gode stunder, alt det positive I til sammen har oplevet og om det liv den døende har haft. Snak og støt den døende på de vilkår og præmisser din pårørende nu kan håndtere/overskue, i den givende situation.
Det er ALTID svært at snakke med en døende, generelt om døden, da det er et tabu, og da det som regel er et svært emne.
Snak sammen i familien, og med den døende om, hvad han/hun ønsker den sidste tid skal forekomme.
Vil din pårørende bare ligge og ingenting spise, vil han/hun kun have bananer eller vil han/hun bare male, you name it.
Få den sidste tid til noget godt/positivt.
Det at være pårørende til en døende, vil som regel være en hård tid for alle, det det er ikke spor nemt, MEN MEN det behøver absolute ikke at være negativt og trist det hele.
Hyg jer under de omstændigheder det nu er muligt, vær der for din familie og vær der for den døende. Det kan også være, at din pårørende bare ønsker at du sidder og holder han/hun i hånden, så er det det I gør.
Én vigtig ting. Det er IKKE forbudt eller svagt at græde i din døendes nærvær, det betyder tvært i mod at du har følelser, og at din døende er dig kær.
Find et lille smil frem på læben, og glem ej ALLE de dejlige/sjove/hygge stunder du har haft med din pårørende!! (l)

Hvis accept af døden er til stede, så vær der, hold den døende i hånden og mærk den fantastiske oplevelse, det faktisk er, når et menneske med ro i sjælen tager afsked med livet. Porten til det "nye liv" den dødende skal i gennem går jo gennem nuet, så vær tilstede sammen og nyd øjeblikket, hvor noget ender og noget nyt og måske bedre begynder. Savnet står du tilbage med, men det er jo en anden sag.
Hvis den døende er bange og "stritter imod", så prøv at hjælpe med at gå ind i nuet, ved at fokusere på åndedrættet. Tal roligt og kærligt og lad den døende vide, at du har det ok, med at din kære sover ind, men at du naturligvis vil savne vedkommende.
Når døden er indtruffet og vejrtrækningen helt stoppet, så gå roligt hen og åben et vindue. Så har sjælen en mulighed for at fare derhen, hvor den nu skal alt efter tro og overbevisning og du kan trække noget frisk luft.
Livets afslutning kan være et lige så smukt øjeblik, som livets begyndelse, men det er altid svært at tage afsked med en man holder af.
Håber dit familiemedlem får den død, der er ønsket og at du fortsat må have et dejligt liv ind til, det bliver din tur til at tage rejsen.[f][l]

egentlig utroligt du har behov for at svine din far til, lige netop her i denne tråd.

Kunne du ikke oprette en anden tråd, din far lyder da spændende og farverig.

Han/Hun er ved at krakke af eller Han har stillet træskoen
hvad med denne her: Han/hun er oppe og gøre regnskabet op??

Hej der... det er jo som oftest en trist situation at stå i - men måske du kunne forestille dig, hvad du selv gerne ville høre, hvis du var på vej til at forlade denne verden❓
Jeg ved, at jeg med sikkerhed ville fortælle personen, hvor meget vedkommende har betydet for mig i mit liv og hvad jeg holder af ved ham/hende.... ja - det kan være svært at få ordene ud, men hvad er det værste der kan ske❓At du begynder at græde er jo ingen katastrofe vel❓Måske det andet menneske ville ønske, at du turde sige noget - uanset om det ender i gråd... det ville jeg i hvert fald ønske at mine venner/familie ville turde, hvis det var mig, der lå for døden...

HEJ!
DER ER IKKE SÅ MEGET AT SIGE! JEG FIK FAT I EN PRÆST! DET VAR MEGET SVÆRT PÅ HERLEV HOSPITAL!
FOR PRÆSTERNE HAR FRI PÅ EN FREDAG! SÅ DER ER DER INTET AT SIGE! JEG FIK EN PRÆST TIL AT KOMME HURTIGT! MEN PRÆSTERNE ER IKKE SÅDAN LIGE AT SIGE NOGET TIL! SÅ IKKE ALLE ORD PASSER IND TIL SITUATIONEN! DER ER DER DESVÆRRE RET MANGE MANGLER HOS PRÆSTERNE! SÅ DØ IKKE PÅ EN FREDAG!!!! MIN BROR KUNNE KUN BEVÆGE SIN HÅND! SÅ DER FIK JEG ET KLEM! ELLERS
VAR DER HER IKKE NOGET !! VI VAR IKKE KLAR OVER HVAD HAN KUNNE SE ELLER OPFATTE! MEN ØRERNE ER DET SIDSTE MAN DØR PÅ! SÅ JEG SPILLEDE DEJLIG KLASSISK MUSIK I HANS ØRER! DET
ER MAN VED AT INDFØRE!!!!!ELLERS ER DER INGEN PARDON PÅ HOSPITALERNE! FOLK DØR BARE HVIS DU IKKE SELV ER DER OG GIVER EN HJÆLPENDE HÅND PÅ VEJ TIL SANKT PETER!!!JEG FIK DOG PRÆSTEN TIL AT SIGE OG KOMME MED ET PAR ORD(JEG MÅÅTTE BREMSE HAM!)FOR TAL DOG IKKE OM DØD!
SÅ HAN SAGDE , PÅ DIN VEJ ..... FOR MAN ER JO ALDRIG SIKKER PÅ OM MAN DØR HER OG NU!!!!
TAL KUN POSITIVE TING! OG UDSTRÅL VARME OG KJÆRLIGHED!!!!DET AFSLAPPER DEN DØENDE!
DET VAR MEGET SVÆRT AT TALE UDEN AT GRÆDE! MEN SÅ VISER MAN SINE ÆRLIGE FØLELSER!!
DET SÅ UD TIL AT DET FORSTOD HAN! (DEN DØDENDE) AT HAN VAR VED AT DØ, SÅ MAN FOR HAM SÅ HELE TIDEN HEN TIL VINDUET!!! SOM HAN VILLE UD! DET VAR LYSET! SÅ JEG FIK PRÆSTEN TIL AT TALE OM DET GODER LYS PÅ VEJEN! MEN DET VAR MIN SITUATION! DER ER SÅ MANGE ANDRE! MEN UDSTRÅL VARME OG KJÆRLIGHED! SIG I MORGEN KOMMER JEG IGEN! HAN VAR DA DØD!
[f][s][l]

Hej moutain.
Føler med dig da din situation ikke nem.
Men noget af det vigtigste du kan gøre er faktisk bare at være tilstede og omkring personen. Snak evt om hvordan personen har det med det hele eller lav noget der betyder noget for personen. Lyt til musik, læs historier eller se tv. (nu kender jeg ikke personen så er lidt svært)
Du kan også fortælle hvad du har lavet eller skal lave den dag. Alt behøver ikke at handle om død. Men det er vigtigt at du aflæser personen for at se hvad humør personen er i, fx hvis personenen virker trist, så spørg ind til hvorfor osv.
Husk at giv jer selv en pause fra det, da det ellers er utroligt hårdt.
Mange hilsner SSA

Det har hun vidst i et stykke tid, men det er klart jeg tror på miraklet. Jeg har bare sværere og sværere ved at se det komme.

Det der betyder noget for mig, er at de personer jeg omgiver mig med, er der for mig, uden at pylre og omklamre mig.
At vi kan hygge os så længe der endnu er tid.
Lad endelig værre med at pynte på kensgerningerne, for det gør du kun for din egen skyld, jeg kan ikke bruge det til noget.
Tude kan de når jeg er væk, hvis de syntes, at det er så synd for dem, at de har mistet mig. [:*(]

hvis en person spørger mig om hva der sker når man dør vil jeg spørger hvad han/hun selv tror der sker.. frygten for døden er frygt for og give slip i mine øjne🙁jeg er buddhist og tror på at vi bliver genfødt og kan bedre forholde mig til det frem for og ende oppe hos en almægtig gud❓men ellers vær medfølende..
fortæl personen han/hun er elsket og lad for alt i verden være med og bryde sammen i samme rum ... og nyd tiden der er tilbage der er intet andet og gøre , verden forandre sig og vi kan ikke altid kontrollere det🙁

jeg er hverken oplyst eller præst men håber du kan bruge lidt af det jeg skrev til noget
mine bedste tanker går til dig og din familie!
mvh. Rasmus

være ærlig sige hvad du har på hjerte og hvad den pason har betyret for dig sige tinge som de er fotæl en om hvad i har op levet i den tid i har haft samme. man kan ikke geme nåret for en der ved at dø . tro mig

Jeg ved hvad jeg skal gøre nu. Jeg håber jeg får chancen for det i morgen.
Tak for alle de fine svar.

Jeg tror at man sørger for at sikre sig at de ved hvor meget man holder af dem. Man forsikre dem at man nok skal være med dem til det sidste. Man fortæller dem at man ses igen et andet sted (uanset om man tror på det). Man snakker om de stunder man har haft sammen, man deler minderne, gennemlever historier igen, man græder ud sammen.
Man gør for dem hvad man kan, man hjælper dem med at nå nogle af de ting de gerne ville have nået i livet, men som de ikke fik nået, men som stadig kan nåes.
Det er hvad jeg vil gøre når en jeg holder af skal til og afsted :(

Det er et svært spørgsmål du stiller. Det kan der nok ikke svares etydigt på.
Min mor døde af kræft for 2 år siden, hun var uhelbredeligt syg, fik det bare ringere for hver uge der gik og fra kræften blev konstateret til hun var død gik der under 1 år.
Meget svært at være pårørende i et sådant forløb. Det går kun en vej.
Hun ville ikke snakke om døden, ville ikke "acceptere" , at hun skulle dø, snakkede f.eks. om at "når hun fik det bedre" vil hun have en ny frakke,etc.
Inderst inde vidste hun godt at hun skulle dø, lægerne havde sagt at der ingen behandling var.
Jeg måtte "spille" med på hendes præmisser. Hun talte ikke en eneste gang om døden og jeg tog heller ikke emnet op, kunne fornemme at det ønskede hun ikke tale om, hun levede i håbet, måske der ville ske et mirakel.
Jeg tror man skal lade den døende "afgøre" hvad der skal snakkes om.

jeg havde det selv oplevet, da min mand var blevet syg i et år. Det var ubeskrivelig hård, men jeg var ikke alene: Jesus var og er med mig og som svaret for mine bønner havde han fyldt mig op med kræfter og kærlighed, uden Ham kunne jeg slet ikke klare det. Vores krop kan med tiden blevet slidt og duer ikke længere, men vores sjæl er udødelig og dømt til evige lidelser pga af vores synder. Men Jesus havde påtaget vores straf på sig selv og var blevet korsfastet i stedet for dig, og mig, og din syg, og alle andre, så enhver, der tror på ham, ikke fortabt, men fik et evigt liv. I stedet for at komme til evig lidelse, kan vi komme til Guds rige, hvis vi tror på Hans enbåren søn Jesus, hvis vi tager imod hans ofre på korset. Fortæl det til din syg og anbefal at bede til Jesus, og Gud giver ro og fred og mod at holde det ud. Gud er almægtig og gør stadigvæk mirakler.
Du kan sige, at du selv ikke tror på det, men hvad så, hvis du tage fejl? Hvad så, hvis både dig og din syg fortaber, fordi du tier stille? Slå til! Du har intet at miste! Efter 1-års åndelig kamp gjorde min mand. Gud elsker dig og vil frelse dig og alle!

"Det er jeg rigtig meget ked af at høre. Sikke noget forbandet møg! Er der noget, jeg kan gøre for dig, må du endelig sige til. Jeg er altid lige her, hvis du har brug for mig" - det har jeg lige sagt til en god veninde, der har fået en dødsdom (kræft).
[s][f] og tanker
dr100

... at svare på.
Måske det kommer lidt an på relationen❓Min mor døde ret ung (50 år) og os børn passede hende hjemme på skift til det sidste. Fra start, var det klart at hun skulle dø af sin sygdom. Vi stillede os åbne for at snakke om det med hende (og vi havde også selv behov for det) - men det ville hun slet slet ikke. Jeg tror hun overlevede lidt længere på at nægte at acceptere skæbnen og dels var hun MOR der beskyttede sit yngel. Til sidst var hun så syg og afkræftet at hun en aften sagde til mig "jeg ved jeg skal dø meget snart og det vil jeg gerne snakke om" hun var meget afkræftet og ville gerne sove og snakke dagen efter. Næste morgen var hun så dårlig at hun ikke kunne noget som helst og jeg ringede efter en ambulance så hun kunne blive indlagt og her døde hun dagen efter.
Siden har jeg ofte tænkt at hun måske gik ensom i døden fordi vi aldrig fik talt om det sammen. Jeg var der og holdt hende i hånden, men der var meget lidt kontakt ....... fra hun selv ytrede ønske om at tale om det, gik det bare SÅ stærkt. Nogen gange tænker jeg også, at det man ikke kan tale om, også er en slags barrierer. Altså i alle livets forhold - hvis man holder på sine følelser og ikke deler dem med andre - så er man jo alene med dem ....... og ??? shit ..... jeg ved det sgu ikke❓Jeg synes bare at det at dø, er en mega stor ting for den døende ...... og ikke at have talt om det, lettet sit hjerte, grædt sin sorg ud, erklæret sin kærlighed for sidste gang ... osv .... det må gøre en ensom i det sidste ...... tror jeg ?? Men mennesker er jo forskellige .... såeh ?
håber det bedste for jer
knus Martin

Siger ikke det store. Man prøver bare at få vedkommende til at skrive under før han dør. 😃

Kæreste mountain.Jeg føler med dig,jeg troede og håbede også på mirakler. nu er det knap 2 mdr. siden min elskede sov ind.
Han var syg af en a
rvelige sygdom, og har gået med visheden om at hans tid var kort.
Vi udnyttede den korte tid vi havde sammen, med at fortælle hvad vi betød for hinanden,ja gøre de ting som vi holdt af at gøre sammen, musikken spillede en stor rolle for os.
Desværre kan jeg ikke trøste dig, for det er bare så svært at miste den man elsker så uendelig højt. Men jeg prøver at trøste mig selv med, at vi skal ses igen.
Jeg ønsker alt godt for dig. Mange kærlige tanker til dig. llhi
Desværre gik det meget stærkt til sidst, men vi prøvede at tale som vi hele tiden havde gjort, selvom vi begge vidste at tiden nu var kommet,
Jeg spillede den musik for ham som vi begge holdt meget af, (romantiske sange )

Der er vel ingen gyldne regler for hvad man bringer på bane overfor et døende menneske.
Jeg synes det vigtigste er at være sig selv, og føle efter hvad personen selv har brug for at tale om.
Personligt ville jeg vælge at sige til den døende, at jeg gerne lyttede hvis han/hun havde brug for at tale om den svære situation.

Når et menneske skal dø-ved de det-og der er ikke noget værre,end sidde og høre på:Det går nok . . nu skal du bare vente og se . . . .osv.osv.
Jeg har holdt fordrag om :Vigtigheden af,at være nærværende omkring Sygdom/Sorg og død.
Ikke ret mange kan/vil tale om døden-men den er ved vores side HVER dag!Og den rammer ikke altid naboen.
Jeg har mistet alle mine veninder i starten af fyrrene-og de kom til MIg for at tale om det der skulle "ske".De vidste det,og vil gerne høre om,hvad man tror der sker med en når man dør.jeg ved det jo ikke(det ved INGEN)- - -men ens Tro gør en stærk til at taæe om det,og det giverd en døende HÅB om,at der er smukt fredligt-og man ser sine kære en dag-igen!
Jeg kunne skrive meget mere her-men håber bare at alle jer,som læser dette,vil forstå,at det er SÅ godt,at gøre op med sig selv,at tiden en dag ER forbi.Husk at leve, mens du gør-og sig til dem du elsker,at du elsker dem-mens tid er!!
Nyd livet -HVER eneste dag-DET bliver IKKE genudsendt!!

til det, den syge siger til dig. Lyt godt efter og sig noget ud fra det han/hun siger. Der er ikke plads eller tid til flere misforståelser. Modsat hvad mange tror, er døende sjældent sarte m.h.t. samtaleemner og det er en stor fejltagelse at beskytte og pakke ind. Ofte kan døende også se lige igennem een, så lyt og vær ærlig, - og ikke bange! En samtale, hvor al indpakning og snakken udenom er skrællet af er meget berigende for begge parter. - Nogen gange kan ALT siges ved at holde i hånden og holde sin mund!

Nogen gange kan ALT siges ved at holde i hånden og holde sin mund!
Hvis det er en man elsker så sig: "Jeg elsker dig og glemmer dig aldrig"[l]

Man må aldrig opgive, eller midste troen på et miraklet.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

hvad med KOBERG eller bare FARVEL

du behøver overhovedet ikke sige noget for jeg kan love for at dit familiemedlem er lykkelig bare du er der det er noget af det allerbedste du kan gøre og hvis du skal hjælpe med noget inden for rimeligheden også så pøjpøj
jeg håber og krydser fingrene for personen

... det er en bog der hedder "kunsten at dø" den forklare alting utrolig godt, uddybende og præcist.

Man siger det man vil.
Når et menneske ligger på sit sidste synes jeg det er vigtigt at være værdig og bl.a. sige det man tænker man vil sige.
Hvis man vil fortælle det menneske at man elsker det, så sig det. Vil du fortælle at du synes vedkommende er et dumt svin, så gør det. For det første vil mange gerne herfra med et afklaret sind og et afklaret forhold til omgivelserne - og som pårørende er det også svært at bære rundt på både gode positive og negative tanker man ikke fik ud, når vedkommende er død.
Vær ikke bange for at tale med en døende, det er faktisk det bedste du kan gøre.

Giv ham kærlighed og omsorg til det sidste. Lad ham glemme sin smerte, mens du er hos ham. Det er det smukkeste, man kan gøre. Giv ham en god sidste tid her på jorden.

Jo du skal altid sørge for at.. spørge om du arver denne.. samt sørge for, at dette laves som en skriftlig aftale.. ellers er du på røven bagefter.. og det er der ikke meget sjov ved.. VEL..???
Alt andet kan ikke bruges til noget.. selvfølgelig kan du takke personen.. det ville nok være en høflig gestus..

Lad for pokker være med at overtænke hvad "man" skal/bør sige. Det vil lamme dig, og få dig til at torturere dig selv efterfølgende hvis du bagefter tænker du ikke gjorde det "man" burde have gjort. Der er ingen "rigtig" møde at møde døden på. Hverken som pårørende eller døende.
Ang. det at sige noget, så sad jeg selv i samme situation med en mor langsomt døende af rygerlunger. Hun kunne ikke tale de sidste fem døgn af sit liv, og vi (mine brødre og jeg) var hos hende på hospitalet i de fem dage (vi havde fået at vide at hun ville dø i løbet af et par timer da de først kontaktede os). De øjeblikke hvor hun var vågen, kunne hun af og til skrive hvad hun ville sige, men oftest havde hun ikke kræfter til det. Hun var mest af alt bange, for at dø. Hun var også bekymret om hun havde gjort det godt som mor. Mine brødre og jeg skiftedes til at gå ind i hendes stue og sige dét hver af os havde brug for at sige. Hun kommunikerede så godt hun nu kunne.
Dét DU dog kan gøre, er at finde ud af hvad han/hun har brug for. Brug for at høre, brug for at du gør, og brug for at blive forsikret om. Det ved du bedst selv, for alle er forskellige.
Og dette er det vigtigste: *Du kan kun gøre dit bedste*, lad vær med at bekymre dig om det umulige og "hvad-nu-hvisserne".

Det jeg gerne ville. Når alt kommer til alt, synes jeg det vigtigste var at sige : Jeg elsker dig.