3tilføjet af

Hvad skal jeg gøre med mit studie?

Hej Sofie og alle jer andre!
Jeg er en pige på 24 år, der studerer psykologi på KU. Jeg er 2 år inde i mit studie, og jeg er allerede SÅ træt af det. Jeg gider ikke at tage op til undervisningen, og det værste er: jeg gider slet ikke læse. Jeg får derfor rigtig dårlige karakterer, og har overvejet at droppe ud. Men hvad skal jeg så? Jeg kan virkelig ikke finde ud af det. Jeg ved også at min familie (særligt min far) ville blive rigtig skuffet, hvis jeg pludselig droppede ud af studiet. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre for, at holde mig kørende og få læse-gejsten tilbage....jeg ved slet ikke om jeg vil studere 🙂
Hvad skal jeg mon gøre??!!
Mange tak for jeres eventuelle svar!!
tilføjet af

Hvad skal jeg gøre med mit studie?

Hvis du allerede er så træt af det at du ikke engang gider møde på dit studie eller læse eller noget...
Så kan du ligeså godt stoppe. Hvad er chanchen så for at du gider arbejde med det de næste 20-30-40 år ;)
At din far ville blive skuffet skal du ikke tage dig af. Det er DIG der vælger en uddannelse eller et job uanset hvad det er - ikke din fars eller andres forventninger...
tilføjet af

Hvad skal jeg gøre med mit studie?

Hej Supertramp
Tak for dit indlæg 🙂
Jeg synes, at du skal overveje HVORFOR du ikke vil gå derhen. Er det fordi du ikke kan lide faget? For hvis det er dét så synes jeg ikke, at du skal bruge mere tid på det. Man skal kun læse noget man gider at bruge sin fremtid på, så hvis psykologi ikke er dig, så stop med det.
Hvis det er fordi du bare generelt er skoletræt, så kan du jo gøre flere ting. Enten hanker du op i dig selv, får dig en læsegruppe der evt kan motivere dig til at gå derhen. Du kan også gå til din studievejleder, der kan give dig nogle gode råd, og måske kan sætte dig i kontakt med nogle, der kan hjælpe dig.
Det du også kan overveje er, at studere på deltid. Det skal du selvfølgelig også spørge en vejleder om, men jeg ved, at der på mange studier er mulighed for at have færre fag, og det kan måske gøre, at du bedre kan overskue at studere. Måske skulle du også overveje at få dig et studierelevant job - det kan nemlig nogle gange motivere folk, hvis de kan se, hvad deres studie rent faktisk kan bruges til.
Sidst men ikke mindst kan du jo overveje at tage orlov fra studiet. På den måde er du ikke meldt ud, og så har du tid og ro til at mærke efter, hvad det egentlig er, du har lyst til.
Ang det med din far: Jeg synes ikke, at det skal være afgørende for din beslutning om han er stolt eller ej. Det er dit liv, og det er dig der skal bruge din tid på det - ikke ham. Jeg er sikker på, at din far bare ønsker, at du er lykkelig...også selvom det betyder, at du måske dropper dit studie 🙂
Jeg håber virkeli, at du finder den rette løsning for dig. Skriv endelig igen 🙂
Mange hilsner Sofie
tilføjet af

Hvad skal jeg gøre med mit studie?

Hej igen
Mange tak for jeres svar...
Jeg har gjort som du sagde og har lavet en aftale med min studievejleder. For det er egentlig ikke fordi jeg er utilfreds med selve mit studie...jeg kan bare ikke komme derhen eller engagere mig rigtig.
Så jeg vil lige snakke med studievejlederen om hvorvidt, at det er en mulighed at tage næste semester på halv tid...for så kan jeg helt sikkert nok bedre overskue det.
Jeg skriver igen.
ST
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.