Ind i kampen?

Jeg sidder i en rigtig lorte-situation. Jeg er 20 år og har aldrig haft en kæreste - nej, aldrig nogensinde, ikke det der bare ligner. Der har heller ikke været nogen som helst tilløb til noget som helst.
Jeg står kort og godt i position 0, og skal i gang. Jeg er led og ked af at rende rundt og være alene, mens alle andre tilsyneladende får mere og mere faste forhold. Men hvordan fanden kommer man ind i kampen? Alle andre er jo flere lysår længere end jeg er. Jeg kender jo ikke noget som helst til alle de uskrevne regler der sikkert er på området, og jeg er pisse-nervøs for at gøre noget ved det (ja, jeg ved godt det ikke er farligt, men den slags nervøsitet styres ikke af fornuft).
Derfor vil jeg vide to ting. Eet, hvor/hvordan får jeg kontakt til nogen kvinder (bor i Århus-området). Jeg har ingen i den umiddelbare vennekreds, og diskoteker kan jeg overhovedet ikke finde ud af, jeg føler mig som en hund i et spil kegler.
To, når man så har fundet en kvinde, og fået kontakt til hende, hvad skal man så gøre for at score hende - på trods af nervøsitet og en eventyrligt dårlig evne til at smalltalke? Ingen hentydninger og vage og elastiske formuleringer, tak. Jeg har absolut ingen viden på området overhovedet. Fortæl det som om det var til et femårigt barn. Skær det ud i pap.
Jeg har ikke brug for at høre, at det hele bare løser sig af sig selv, hvis bare jeg venter længe nok. Det gør det ikke - tværtimod, det bliver værre og værre jo længere tid, der går. Desuden synes jeg at jeg har ventet længe nok, min tålmodighed slap op for flere år siden.
Ligeledes behøver I ikke at sige at jeg bare skal være "naturlig" eller "mig selv" - det er jo det jeg gør lige nu, og det fører bestemt ingen steder hen.

Det er jo på mange måder en svær situation! Som jeg selv har været heldig at undgå. Jeg er meget ligesom dig, men har været lidt mere heldig og har haft en enkelt kæreste! Men hør mig ret 1½ år varede det!
Desværre er desperation en rigtig dum og skidt ting! (har det lidt nu, men kæmper ekstremt for at få mig selv tilbage). Jeg kender enormt mange af mine venner der ingen kæreste har haft i samme alder som dig, ja faktisk enormt mange. Det er ikke unormalt skal du vide! (og det er mine bedste venenr, alle mine ikke gode venner er
Men husk og kææææmp! DU MÅ IKKE fokusere på at den næste pige du ser kan være en potentiel kæreste, det ødelægger dig selv og din personlighed.
Smalltalk kan alle med nogle rigtige personer!
Næste gang du skal i byen sætter du dig ned en time før og fyrer op for den vildeste techno musik i ørene! Hjælper en smule ;)
En anden ting. Du er i en alder hvor det er tid til at vælge, må jeg foreslå at du tager på højskole🙂noget der kan bremse en er at man er sammen med de samme venner og man måske har sat sig til at være den stille person! En højskole er vejen frem! Du har mulighed for at være den person som gemmer sig bagved din satans nøddeskal!
Mener du skal ud og finde nye personer, møde nye gør noget bare et eller andet! Jeg har ikke fået mig selv til det ;=) ENDNU! Men skal dælme også i gang med noget!
Held og lykke du!

Hejsa Rådvild
Det er alzå flot det ØvBøv skriver, og jeg kan bakke ham/hende op et langt stykke af vejen.
Forskellen kan være, at jeg nok er en ornlig røvfuld år ældre end jer to, og måske endda jer begge tilsammen!! ÆvBæv
Jeg var ikke klar over at der er deadline på, hvornår man skal have sin første kæreste? Jeg var selv "sent ude", men ved du hvad rådvild? Vi der først kommer lidt senere igang, vi får langt mere interessante piger. HA - den var nok ny hva?

...du skriver ofte om at vi skal ikke komme med det, og ikke med det? Men hvad nu hvis vi taler af erfaring, og det er præcist hvad du mangler. Tror du så ikke det kan bruges, også selvom du afviser det såre fordi det vi evt har at sige, er det du ikke VIL høre?
JOW SGU...tiden reparerer mange ting. Jeg var ualmindeligt længe om at få..æh...busk forneden. Og jeg så det ikke hver, men HVER ENESTE gang til gymnastik og til sport. Hvordan situationen er idag, vil jeg spare dig/jer for.
Vi lever i en tid, hvor ALT går fantastisk stærkt. Vores stress kommer ganske enkelt af at livet kører i overhalingsbanen. Men kan vore hjerner følge med? Er vi gearet til det tempo? NEJ..det er vi ikke!! Og vi skal passe på at vi ikke falder af i et sving. Og der tror jeg du skal prøve at være lidt mere optimistisk.
"Som du råber ind i skoven, sådan bliver dit svar" Når du viser din stemning omkring dette emne, så kan man se det på dig! Derfor vil de fleste råde dig til at være lidt mindre desperat, for du viser det udadtil. Vær dig selv, vær ikke for pågående - men hold øjnene åbne. Det er et låg til hver eneste gryde!! Faktisk har jeg haft alt alt for mange låg, og derfor ved jeg oxo at du ikke har ventet forgæves.
God Jagt, held og lykke...fra Daffy10

Hej.
For det første:
Hvis du tror at det kun er dig, der som hankøn, skal kunne tage det første skridt tager du dybt fejl... hvis tøsen ikke er villig til at tage det første skridt, og hun nærmste bare venter på at du skal tage det, så drop hende!
Alle de fyre jeg har været sammen med, har JEG måttet holde kontakten med, fordi jeg ikke har været nær så genert og "nørdet" som de har været, og derved har jeg også været en del mere udadvendt (Nørd er et positivt ord i mit hoved).
Og ellers tyder det lidt på at det bare er de gale piger du støder ind i :/
Prøv at tage det lidt stille og roligt... vent til en pige kommer til dig, og tag det så trinvist, eller prøv at gennemskue hvordan hun vil have at det skal gribes an, og gør det så på den måde (vi er altså ikke så indviklede som mange drenge tror ;))
For det andet:
Nu er jeg godt nok "kun" 18... men min kæreste var altså 29 da vi fandt sammen, og der havde han aldrig haft en kæreste før... han havde faktisk aldrig rigtig haft kontakt til nogle piger, så det er altså også et spørgsmål om at vente til den rigtige kommer.
Jeg ved at hans teenage år har være slemme, fordi tøserne ikke har været interesserede i ham, og han har været for genert til at gøre noget ved det.
Så selvom du ikke vil hør det, så giv dig god tid... og når der så kommer en du falder pladask for, så hop ud i det med begge ben, lad vær med at holde tilbage, og prøv engang at fortælle hvor glad du er for hende, uden at overdrive.
Bare på en flirtende måde. Det er ikke et spørgsmål om at "score" i mine øjne... jeg kan faktisk slet ikke lide det udtryk, det er et spørgsmål om at finde en man kan lide, og så blive enige om at "det her er en god ide", så risikere du heller ikke at det hele går i stykker for øjnene af dig.
Held og lykker, og jeg håber det kunne bruges.

Tak for dit svar. Du skriver, at tøsen også skal tage det første skridt. Det skal nok passe - hvad ved jeg forresten om den slags - men hun skal også være opmærksom på, at jeg eksisterer. Det er svært - især på et diskotek med en million fyre, der har smartere hår og kvikkere replikker end jeg har. En væsentlig del af problemet er, at jeg ikke kender nogen kvinder, jeg møder dem ikke. Hvis jeg mødte nogen kvinder, så ville den statistiske sandsynlighed for at det ville gå med en af dem alt andet lige være højere.
Problemet er ikke så meget det, at jeg støder ind i de gale kvinder (nå ja, det gør jeg da også), problemet er langt mere det, at jeg ikke støder ind i nogen.
Det kan godt være, at jeg bare skal vente på den rigtige, men ventetiden er ret så ubehagelig? Jeg prøver ikke at virke desperat, men jeg skal hilse og sige, at det bliver sværere og sværere jo mere desperat jeg bliver. Som du kan læse er jeg efterhånden blevet endog meget desperat. Jeg står stille på stedet, mens verden bevæger sig - væk fra mig.
Din kæreste kunne såmænd være mig udfra det, du fortæller. Jeg bryder mig bare overhovedet ikke om tanken om at skulle vente ni år endnu.
Undskyld mig, hvis jeg virker agressiv og sur, men lige nu har jeg det bare som om hele verden er ond og uretfærdig, og der ikke er noget håb forude.

Overvej at opsøge en psykolog!
Jeg siger ikke det her for at være ondskabsfuld, eller fordi det på nogen måde virker unormalt at du ikke har haft en kæreste endnu.
Jeg foreslår det, fordi jeg tror du har nogle problemer omkring din omgang med andre mennesker.
Du virker som om du er meget usikker på dig selv, og som om du er helt desperat efter at få en kæreste.
Begge dele skyldes ofte, at du er nødt til at arbejde med dig selv, indvendigt.
Usikkerheden ligger typisk i et lavt selvværd. Lidt usikkerhed kan være charmerende, men hvis det er hæmmende for dig, så er der altså andre ting galt. Jeg ved ikke hvorfor det er så lavt hos dig, hvad det er i din fortid der gør, at du er som du er, men det afspejler sig, i omgangen med andre.
Du afviser helt at gå i byen og se efter piger, du kommer ingen steder hvor der er piger.
Jeg tror ikke det er fordi du ikke kan opsøge dem, eller har lyst, men du tør ikke, fordi du er bange for andres "dom" over dig.
Hvis du er meget usikker, kan du meget vel virke akavet. Det kan godt være at pigerne faktisk lægger mærke til dig, uden at du ved det, men hvis du har låst dig fast i "det-er-så-synd-for-mig-de-ser-mig-ikke-rollen" kan det godt være, at du faktisk opfører dig lidt sært, eller at du, uden at ville det, udstråler en lukkethed eller ligegyldighed, som de ikke gider. Hvis man ser en attraktiv mand, men samtidig kan se, at han virker meget lukket, så virker det skræmmende. Vi kvinder er lige så usikre ved at tage kontakt til det modsatte køn, og vi tør da slet ikke prøve hvis vedkommende klart udstråler at der skal bruges en hammer til at trænge igennem.
Det er ikke sikkert du selv lægger mærke til det, men du kan også nemt have en tendens til at virke intens; altså stirre meget intenst på en pige, ellr virke desperat...det behøver ikke at være din adfærd som sådan, men din udstråling, dit konstant afsøgende blik osv, vil fortælle pigerne at du er desperat- og er der noget der er turn-off, så er det virkelig en desperat mand.
Kvinder vil gerne føle sig som noget særligt, som om de er det mest fantastiske du nogensinde har oplevet.
Hvis man kun udstråler desperation, bliver det for mange kvinder tolket som om, at du ikke ønsker du ikke ønsker nogen specifik kæreste, du vil bare have en eller anden, og der er ingen der gider at være suttekluden i et forhold.
Èn af de ting du måske også skal arbejde med, er HVORFOR du så desperat vil have en pih, og hvad du vil "bruge" hende til;
ER det en kæreste du ønsker dig? Altså én du kan få mere end sex med? En du kan opbygge et forhold og vokse med?
Eller er det du i virkeligheden ønsker dig, en sexpartner, som kan "tage din mødom". Jeg formoder at du ike har haft sex med nogen, og det er fuldt forståeligt, hvis det du i virkeligheden ønsker dig, er mere en du kan have din debut med- men du skal være klar over, HVAD det er du ønsker dig.
Hvis du møder en rigtig sød pige som falder for dig, så er det lidt ærgerligt hvis du virker vaklende og usikker...for så trækker hun sig tilbage.
Det er også lidt vigtigt at afklare, om det er fordi du tror du biver komplet som menneske, hvis du får en kæreste.
Der er nogle mennesker som føler de mangler noget i sig selv, og søge efter det udenfor, altså hos partnere.
Mennesker der gør det bliver skuffet, når de opdager at en partner ikke kan give dem det de søger. De har også ofte en tendens til at være meget jaloux anlagt, fordi de er bange for, at der kommer nogen og tager deres kærester...for hvad gør de så?
Ingen har lyst til at være sammen med en jaloux og besiddende kæreste, pga dennes usikkerhed, så det er en god ide at "forebygge" ved i hvert fald at tænke over det.
Alt hvad jeg skriver her, er ikke skrevet som en kritik, det er en provces jeg selv var igennem, inden jeg fandt min første rigtige kæreste.
Jeg gennemgik den alene, men grunden til at jeg anbefaler en psykolog for dig, er, at du virker som om du efterhånden er meget låst fast i dine mønstre, og som om du er både bitter og vred. Du er kun 20 år, og jeg mener det vil være katastrofalt at du bare kaster dig "ud i kampen" hvis du også har en masse bitterhed ophobet- det kan nemlig give problemer i et evt. forhold til en pige.
Endelig vil jeg foreså, at du prøver at omgås kvinder på et neutralt grundlag; meld dig til en sport, et aftenskolekursus eller noget lignende. Prøv at blive venner med kvinder, det kan sagtens lade sig gøre, som med mænd. Hvis i oven i købet har tilmeldt jer noget med samme interesse, har i allerede noget at snakke om...så kommer det sikkert stille og roligt "hvor er du så fra", "hvad laver du til hverdag", og lige pludselig er der en samtale igang.
Lad være med at gøre det, kun med det mål at finde en kæreste. Prøv i stedet at bruge det til at pejle dig ind på, hvilken type piger du føler dig oprigtigt tiltrukket af. Folk kommer jo i alle mulige personligheder, og det kan jo være, at det du tidligere har søgt, er helt forkert for dig.
Held og lykke!

Lige hvad angår kontakten;
Det er fint at folk siger at pigerne også skal tage kontakten. Men du kan ikke bare sætte dig tilbage, og forvente de kommer til dig.
Det skyldes, som nævnt i det tidligere indlæg, at du nemt kommer til at virke reseveret og lukket, hvis du bare sætter dig i et hjørne og venter...
Man har ikke lyst til at prøve sig frem, med en fyr der ser ud som om, han faktisk ikke gider at snakke med nogen.
Du kan jo evt. hvis du melder dig til et eller andet, melde dig til dans. Det betyder ikke så meget, at du måske aldrig har danset før; pigerne på holder vil synes det er charmerende, hvis du er lidt kluntet...og så har du altså en hvis styrke når du skal i byen osv, for selvom du måske vælger ballroom-dans så har du i hvert fald lært at bevæge dig ordentligt, hvilket er noget mange fyre ikke kan!
Du skal altså også selv prøve at skabe kontakt.
Du kan jo bare øve dig ved at lære at sige "hej" og gå videre, uden at du er ved at gå til at nervøsitet/flovhed eller hvad det nu er.

Hejsa..
Jeg ville bare lige fortælle dig at løbet ikke er kørt endnu, jeg har en kæreste som først da han var 21 havde rigtig kontakt til piger. Og nu er han 28 år, og vi venter barn her nu og er forlovede. Men vi mødte hinanden på lovefinder.dk, han var også en der ikke lige viste hvordan man scorer en pige inde i byen. Men valgte at bruge nettet, og der kan man jo skrive sammen i lang tid, hvor du kan fortælle at du er meget genert osv. derved er den pige du nu kommer i kontakt med jo klar over det. Så tror jeg tingene kommer af sig selv, man skal bare tage det roligt, og ikke gå og vente hver dag for så sker der ingen ting.
Men rigtig held og lykke med kærligheden.

med net-dating? Ved godt det kan være lidt "corny" og mange synes det er noget lort. Har dog selv prøvet det og det virkede egentligt meget godt.
Hvad med dine venner? Har de kærester? Og har disse kærester veninder?
Ved ikke om det overhovedet er til nogen hjælp. Har selv været sent ude, men der er ikke umuligt indhente det, du synes, du er gået glip af.

Jeg synes nu ikke du virker specielt negativ, jeg kan faktisk sagtens følge dig...
Jeg er så heller ikke en type der render rundt på diskoteker, har faktisk kun været på et en gang i mit liv, og drømmer ikke ligefrem om at prøve det igen.
Jeg er til det lidt mere stille og nørdede typer, der er det enormt svært at komme ind, hvis man ikke kender nogen, fordi de er så lukkede de små kredse, med de mennesker jeg finder interessante... men det kan altså lade sig gøre, hvis man vare presser lidt på, og viser at man har nogle af de samme interesser.
Og selvom dit hår måske ikke lige er lækkert nok, eller dit tøj ikke er nyeste mode, så burde det altså ikke være skyld i at du ikke kan få fat i nogle, det lyder som om at du har en relativt lav selvtillid... skid da på hvordan de andre ser ud, tøjet og håret er ikke en skid, hvis du virkelig føler for den du er, og kan lide den måde du ser ud på, så er det altså rigeligt... en pige/kvinde what ever, falder altså ikke for en fyr i noget lækkert dyrt tøj, hvis han ligner en idiot i det, fordi han ikke føler sig tilpads, og dermed ikke har udstrålingen til at gå i det (selvfølgelig er der undtagelser, men det er altså de meget overfladiske der vælger det dyre tøj frem for personen)
Så det med psykologen lyder ikke helt tosset.
Og en anden ting, der er altså ret så mange unge der først får en kæreste når de er lidt oppe i tyverne!
Det ved jeg godt at du ikke kan bruge en skid, det er mere for at understrege at du ikke er den eneste der har det sådan, så det kan ikke være dig der er noget galt med...
Og desuden... her i DK er der ca 51% kvinder og 49% mænd, så bare klø på, med det i baghovedet ;)