12tilføjet af

Hvad skete der lige? *hjæælp* (NB! LANG)

Hej tøser og fyre,
jeg har nu siddet og læst en del af jeres indlæg igennem for at se om der er en eller flere derude som egentlig går og har det på samme måde som jeg. Vil nok ikke sige der er en helt præcis der har det på samme måde men mine følelser og tanker går igen i mange forskellige emner der er pænt debatteret herinde men jeg håber sandelig at nogle af jer gerne også vil læse mit indlæg og komme med gode råd til mig.
Ak ve handler det jo om mænd - ikke overraskende vel?
Lad mig begynde fra begyndelsen..........undskyld på forhånd for det laange indlæg.
Jeg mødte en fyr her for snart 6 år siden på en sjov hjemmeside. Vi skrev en hel del derinde og en dag udvekslede vi så msn adresser. Herefter skrev vi der. Da der var gået nogle måneder skulle han til en højskole ting og derfor skrev vi ikke nær så meget. Ikke at det ikke gjorde mig noget dengang. På højskolen fandt han sig en kæreste så han var ikke så meget på som før og da han kom var han meget kold nærmere forstået mere ligeglad og ja kan jeg godt forstå pga. kæresten. Nå men vi snakkede af og til. Det skal lige siges at jeg var skudt i en anden fyr på det tidspunkt. En uopnåelig en af slagsen. Tiden gik. På en eller anden måde fandt jeg ud af at hans kæreste dvs netguy (kalder jeg ham fremover) var blevet single igen. Det tog ham et halvt års tid at komme over eksen der. Jeg snakkede ikke ret meget med ham på det tidspunkt nok fordi han ikke kom så meget online. Vi havde altid chattet meget sjovt og sort humor som kun ham og jeg ville kunne forstå. Man kan passende sige vi svingede enorm godt sammen. Dagene gik og jeg var tit på sjælland hvor han bor. Men vi mødte aldrig hinanden - desværre. En aften hvor jeg havde været til fest hvor jeg var kommet og skændtes med en veninde i KBH tog han hele vejen ind til hovedbanen fra en aften med drengene for at hente mig. Lige da han kom kørte mit tog så der kunne vi heller ikke ses. Men så ringede han til mig. Vi snakkede rigtig længe. Det var jo i DSBs gode spor periode hvor alt bare gik galt og man skulle transporteres med tog, busser mm. Jeg blev helt vild glad for at høre hans stemme. Jeg blev helt vild med den faktisk. Synes han har den smukkeste stemme. Vi snakkede og snakkede. Og han inviterede mig endda hjem til sig flere gange (boede sammen med familien) men jeg var jo ikke vild med ham jeg var vild med ham der mister unreachable. Dumme mig. Nå men vi havde jo set billeder af hinanden. Så forrige år havde tingene taget en drejning. Vi snakkede meget mere end hidtil og alligevel ikke. Vi snakkede om de piger han var vild med og de der var vilde med ham - mit start på studie osv osv. Igen mødte vi ikke hinanden desværre. Så om sommeren snakkede vi ikke. Der fik jeg mig en kæreste. Jeg var ikke sammen med ham så længe igen. Men alligevel var jeg noget glad for ham. Han var godt nok ikke den bedste kæreste at blære sig med nu han var underlig overfor mig når hans venner var der men det er en anden side af sagen. Da den tid så var overstået og jeg var flyttet til at starte på studie fik jeg lidt tider efter kontakt med netguy igen. Tonen var anderledes. Vi chattede meget og længe, flirtede, snakkede i telefon, smsede osv osv osv Han skrev altid til mig på de sjoveste tidspunkter både da han var i byen en lørdag nat og tirsdag middag osv. Så en dag skrev han til mig at han savner mig og han gerne snart vil ses for det kunne altså ikke blive ved med at gå. Jeg inviterede ham hjem til mig. Der kunne jeg mærke at jeg tænkte meget på ham. Synes han var rigtig sød at snakke med. Og var lidt nervøs og samtidig spændt på hvad der vil ske. Så kom han sidste forår hjem til mig. Vi svingede og havde det sjovt fra starten af. Vi begyndte kort tid efter han var ankommet at komme sammen. Vi havde det enorm dejligt. Selvom det var langdistance med flere timers transport for begge parter tur retur var alt godt!!!!!!! Jeg fik mødt hans familie (mors side) meget tidlig i forholdet - næsten 4 mdr sammen - til familiefest, fejrede jul med dem osv. MEGET HYGGELIGT! han mødte også min familie en måned efter vi begyndte at komme sammen. Vi var begge enige om at der ikke skulle lægges skjul på noget som helst. Vi havde det så godt sammen. Allerede tidligt i forholdet snakkede han om vi skulle flytte sammen så jeg kunne flytte ind til ham ved at blive overflyttet mit studie da det kun kan studeres 2 steder i hele Danmark. Jeg var glad og lykkelig. Og det samme var han. Vi var uadskillelige. Vi havde det så godt sammen. Self. var der skænderier hist og her men hvem har ikke det? Vi tog en dag af gangen. Han friede nærmest også til mig efter to måneder. Jeg var forbløffet over alle de dejlige planer med bolig, område, land, børn, arbejde, ægteskab, bryllup mm vi satte os for sammen. En af de sidste gange han var oppe ved mig sagde han til mig at han glædede sig til at vågne op ved min side hver evig eneste dag for evig altid. Det blev jeg meget rørt af. Og tænkte at jeg hellere må kontakte folk fra studiet og spørge til flytning osv. Jeg var godt nok selv noget bange som jeg sagtens kunne mærke han var. Hans venner ved jeg endnu ikke i dag hvad de synes om mig. Jeg har ikke været så tit sammen med dem og ham. Nå men så tog han hjem til sig noget tid efter. Alt var stadig godt osv osv ovs. Så kort efter vores 1 års dag begyndte han at blive helt anderledes. Som om der var noget røget i hovedet på ham. For at gøre det kort sagde han at han er træt af at have forhold til en telefon. Og det forstår jeg godt og sagde hør her vi flytter jo snart sammen. Han var helt væk. Og endte med at slå op med mig grundet det er ikke dig det er mig. At han ikke har de samme følelser for mig mere .......hvilket stadig dagen i dag halvanden måned efter slår mig ud.
Jeg var så dum at jeg græd osv og ikke kunne forstå noget som helst osv. Detajler ligegyldigt. Han sagde flere gange at han ville have ingen kontakt i en måned. Men vi brød den begge hele tiden. Til sidst sagde han det igen igen og så kontaktede jeg ham. Dumt. Jeg har snart føsda og ville gerne se ham der. Igen blev vi enige om at ved at kunne være venner som vi altid har været så skulle vi have ingen kontakt i en måned. Jeg var fast besluttet på det. Som var en torsdag eftermiddag. Han ringede den efterfølgende mandag. Var helt anderledes. Fuldstændig glad og behagelig at tale med, sagde han snart vil se mig og besøge mig, hvad jeg ønsker mig i føsdagsgave hvor jeg sa det her dvs ham og jeg har det godt uden skænderier mm og han sa det vil jeg altid have) osv osv. Ugerne gik op og ned. På et tidspunkt stod jeg og hjalp en kammerat med at pakke. Netguy skrev til mig. Der havde vi ikke snakket i 5 dage. Jeg ville ikke virke despi derfor havde jeg ikke kontaktet ham ville have han skulle savne mig. Jeg skrev til ham jeg var vågen (klokken var over 1 om natten). han ringede og vi snakkede noget tid han havde det ikke godt. Jeg tilbød og inviterede at han kunne komme over til mig og vi kunne løse det sammen hvor han sa at nej det skulle ske hos ham for ja det var i egne omgivelser osv. og det blev jeg lidt trist over. Nå men så nogle dage efter skrev han til mig på skype chatten. Han spurgte om jeg har det godt, og om man får rabat i ferien osv. og jeg svarede det tror jeg da godt man gør osv. hvor skulle han rejse hen og sådan. Han svarede at til min by. Dvs han inviterede sig selv hjem til mig, fra om torsdagen-søndagen som konstant blev ændret. Onsdag-fredag. Fredag-søndag. Jeg var lidt ked og spurgte ham om vi ville ses i ferien igen hvortil han svarede det ved jeg ikke hvorfor (det var hentydning til min føsda). han blev sur for jeg spurgte om han ikke kunne komme onsdag aften-søndag. Dum som jeg nu er glemte jeg at fortælle ham at jeg skulle til læge torsdag morgen til noget undersøgelse som han havde været med mig og som gør ondt da vi var kærester.
Dvs han var underlig igen.
Vi snakkede hist og her. Han kom desværre ikke.
Og mit savn til ham voksede i den uge der. Dumt af mig at sige jeg sagde det til ham. Han sa så at han også savnede det sjove vi havde. For det er altid sjovt at have det sjovt. Jeg hørte ikke mere fra ham resten af dagen hvor han skulle være sammen med nogle venner. Han kom senere før midnat på skype chatten hvor jeg for sjov skrev tak for ignoringen med en sød smiley. Men da havde jeg ikke opdaget at han ikke havde fået smileyen siden mit net gik ned på det tidspunkt. Jeg kom på igen og spurgte hvorfor han ikke svarede han var rasende. Gav mig en stor sviner. Jeg sa til ham jeg er ked over han har mere tid til sine venner og veninder og er ligeglad med mig. Han blev mere gal og sa jeg ikke skulle sige sådan noget pis om ham og hans venner hvortil jeg svarede at jeg har ret til at sige min mening og det ikke er pis. Og han sa jeg har ret til at blokke dig. Jeg blev så mere ked. Aftenen efter kunne jeg af en mærkelig grund mærke han tænkte på mig. Gik på skype chatten usynlig og så han var på dvs han havde afblokeret mig. Hmm..
Jeg har så hverken ringet eller skrevet til ham og omvendt - det er 2½ uger siden - ved han kommer der hvor jeg er pt. på fredag for at ta med familien på ferie på min føsda søndag.
Jeg vil så gerne være venner med ham men jeg ved ikke hvad jeg skal gøre - tør ikke noget som helst.
Sidder faktisk og græder pt. Har snakket med en del om det men det er som det eneste de kan sige er GLEM HAM - det er sgu svært!!! men de kender jo ikke til alt der er sket mellem ham og jeg..,
SUK!
Hvad synes/mener I? Føler til tider han aldrig har elsket mig for tingene er som de er og endte som de gjorde..............tror I han kontakter mig?
suk - Jeg kan ikke mere ((((((((
Jeg er bange for at have mistet ham helt ((
kan ikke lade være med at tænke på det vi har haft...
Hilsen den ulykkelige.
tilføjet af

han er ikke det værd

i har haft noget i en overgang synes var odt men tingene gik jo tydeligvis for hurtigt plus i boet langt fra hinaanden. I kendte jo ikke helt hinaden.
Derfor kan du stadig godt ære ked af det og ønske det blev til mere helt klart. og du skal have lov at være ked af det men prøv at se det som en heldig udfald at det skete inden i nået at flytte sammen, kunne meget vel vært sket sådan at du nået at flytte sammen med ham og han så skre fra dig der. Nu har du muligheden for at starte på en risk og så med tiden måske bare holde den på venskab med ham.. men man skal jo aldrig sige aldrig. Men der findes gode fyre derude der tage tingene mere seriøs.
Kan lyde som en bedrevidene træls en,men tro mig for jeg har selv prøvet det og ved så hvordan det ser ud bagefter når man er ovenpå igen så håber jeg spare dig lidt for skulle igennem det jeg var.
Men held og lykke med det du end vælger dig.
tilføjet af

Glæd dig....

Kære Ulykkelige.
Jeg synes det er helt vildt synd for dig. Du lider jo allehelvedes hjertekvaler lige nu, og det vil tage noget tid, men det går helt sikkert over.
Det går med 100 % sikkerhed over, også selvom du ikke tror det lige nu.
Du gennemgår sikkert hele "filmen" både forfra og bagfra for at finde bare eet eneste lille vink om, at han nok føler mere for dig end det han giver udtryk for og i samme øjeblik finder du håbet frem og lever på det lidt igen. Så kommer optimismen, humøret stiger, sammen med forventningen at når bare osv osv.
For det hele er jo op til ham, ikke sandt ?
Men hvad du så ikke ved´, er at du tager fejl !
Han indeholder ikke det du søger, for hvordan er det nu lige han behandler dig ?
Er du selv sådan, ville du gøre sådan ?
Er det måden at vise kærlighed på, er det´?
Han svigter og har ikke gjort noget videre for at vise dig at hans følelser er dybfølte.
Han har sagt med ord, ja ja, men "talk is cheap - talk is easy", og det er jo også sådan i har haft størstedelen af jeres kontakt, i ord...på nettet!!
6 år er dælme lang tid at "tale med ord"......og da der så skulle ske handling bag, så fungerede det ikke!
Erkendelse er ofte en smertefuld oplevelse, og det er nemmest at udsætte det man índerst inde godt ved , bare for at undgå at føle smerten.😉
Men når man først kommer dertil, så er det til gengæld let at komme videre.
Og du skal videre NU.🙂
Hyl, græd snot, lad dit hjerte briste, tænk tanker,bliv gerne gal på ham , for en skønne dag så har du fået nok.🙂
Du er også blevet en stor erfaring rigere, fordi du så ved hvad du ønsker dig af den rigtige, og som du vil møde når du er klar.
Glæd dig over at Han stadig findes derude et sted og at du en dag vil møde Ham som kan være nærværende og give dig den kærlighed som du har fortjent.
Så vil du ikke være i tvivl om noget.
I mellemtiden, Pas rigtig godt på dig.[s]
Stort Trøstekram fra Julemanden
tilføjet af

Re:

Tak fordi I gad at sidde og læse alt det jeg har skrevet igennem.
- Han er den eneste fyr jeg virkelig altid har holdt af og som betyder noget for mig og omvendt. Tro mig jeg er ikke særlig afklaret men for det første vil jeg såmænd bare gerne have ham tilbage i mit liv som ven......og så må tiden vise det andet......
Vi har altid støttet hinanden gennem meget. The thing is alt det vi havde vil jeg ikke have med andre........han sad og sa foran min mor at jeg er hans livs kærlighed og eneste ene.....osv.
Snakkede med en venindes kæreste om det så sent som i mandags som er noget ældre end min x (23) og jeg (25)...han sa at det tyder på han ikke har mistet følelserne men pænt sagt fået kolde fødder........at han stadig elsker mig MEN når vi ikke har været sammen tiden mellem at se hinanden er der sket en masse ting i hans liv samtidig som desværre ikke har været at takle for ham pg så er det gået udover mig. Istedet for at mande sig op og indrømme at det er en fejl (han min x har også sagt til mig at det har været hans livs sværeste beslutning at slå op) og er derfor vred.....
Men jeg ved virkelig ikke noget mere ved bare det gør ondt......
Jeg får hele tiden blandet råd - nogle siger lad ham være glem ham andre sats på ham osv osv. Jeg ved endnu ikke hvad jeg har besluttet mig for. En go kammerat sa i går at det kan være at det er hans venner der har et problem med mig som så har gået udover ham forstået på den måde fordi jeg ikke er som alle andre piger. Jeg er ikke dansker. Jeg har dog godt nok boet her det meste af mit liv men alligevel. Jeg ved det ikke.
- - Men over all vil jeg gerne undskylde hvis det er jeg lyder noget rodet for det er det der foregår i mit hovede og tanker som jeg har prøvet efter bedste evne at skrive ned så jeg kan få det ud på en eller anden måde. Desværre er der ingen af mine venner/veninder der kender ham til at kunne sige hvad det er der sker eller vil ske. Jeg ved det virkelig ikke længere. Mht min gode kammerat som sa det med vennerne sagde han at jeg kunne skrive ham en besked når vi begge er online og skrive hej hvordan går det (HAN ER ONLINE NU!!!!!) og så tage den derfra mens andre siger jeg bare skal være hamrende ligeglad men igen de forstår ikke hvad det er de siger når de ikke kender til alt det der er sket både før under og efter vi kom sammen jo.
Undskyld på forhånd......
Mange hilsner
den ulykkelige...
tilføjet af

en gave til dig

Kære ulykkelige.
Allerførst.............You´re never had to say You´re sorry to have loved.😉
Lige nu gør du det´, at du søger forklaringer, forsøger at undskylde ham, ja endda for dig selv..........og noget af det´ er en naturlig måde at reagere på.
Nu vil jeg gerne give dig en gave......som jeg håber at du vil tage imod🙂
Julemanden findes!
Han bor i Dig, du er din egen julemand.🙂
Nogle vil finde dine gaver smukke og modtage dem med et rent og ægte hjerte.
Og sådan vil du opleve det´når du lever i sandhed med dig selv. [l]
Løgn og bedrag er det modsatte af ægte og sandt.
Hvad er sandt, hvad er løgn❓Du kender svarene for dig, og skal ikke forholde dig til andres, dem må de selv finde frem, og det´er´ og blir´, i sandhed din gave!
Når du søger din egen indre sandhed, når du glæder dig over dine gaver, din Julemand som er´og findes i dig, så vil du indse, at du ikke kan undvære gaverne som du har med, du vil heller ikke kunne undvære at de bliver modtaget med hjertet hver gang du deler ud, og du vil slet ikke kunne leve med at gaverne som kommer fra dig, bliver afvist/overset på det groveste😕
Kun du kender dine gaver.......hvem er du, hvad indeholder du af værdier/gaver/egenskaber som det vigtigste for dig❓
Julemandens hemmelighed :
Julemanden skal du ikke vente på, eller lede efter i andre...du skal heller ikke opgive troen på at han findes !!!!
Han findes i Dig, for du er din egen julemand og alle gaverne er i god behold, og de har været der hele tiden!
Ingen har taget dem fra dig, heller ikke din netguy😉
Dem der vil dele sine gaver med dig, er´og vil altid være det hele værd,for mindre kan ikke gøre det. Men du behøver ikke engang at dele ud til nogen, du kan give dig selv alle dine gaver.
For hvad er kærlighed❓Er det ikke en meget stor gave som man får og giver igen og igen , lige fra vi bliver født og til vi dør....og alle har fortjent den rene form for ømhed, ikke sandt❓Det gælder også Dig🙂
Husk altid at kærligheden bor i dig og i dit hjerte, det har du bevist i din vedholdenhed på afstand.
Du skal tage alle dine gaver med, og bevare dem og dig selv.
Bare husk at kærligheden bor i dig og i dit hjerte, og det er den største gave af alle.[l]
HoHoHo i flere tanker til dig
fra Julemanden
tilføjet af

UPDATE!!!!!!!!!!!

Update!
[21:10:00] X says: Hej, har du det godt?
[21:10:27] mig says: Hej
[21:10:35] mig says: jo tak det har jeg
[21:10:37] mig says: dig?
[21:10:56] X says: fint, har lige set batman
OG SÅ VIDERE!!!!
Ergo han har lige kontaktet mig,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,hvad siger I så søde mennesker?
Jeg er stadig noget forvirret...
Mange tanker herfra!
tilføjet af

du har fortjent mere

Kære ulykkelige.......for det var du for kort tid siden og mange andre gange i de forløbne 6 års kontakt med netguy..ikke sandt....? Glemte du det lige ??
Husk på dine gaver, du har fortjent mere end bare ord...........og pas godt på din egen Julemand.😉
HoHoHo fra julemanden.😉
tilføjet af

Er lidt forvirret.

Hvad mener du med "for det var du for kort tid siden og mange andre gange i de forløbne 6 års kontakt med netguy..ikke sandt....? Glemte du det lige ??"
Er lidt forvirret sorry
tilføjet af

Langdistance forhold holder sjældent

Har lige skimmet dit indlæg, langdistance forhold mellem helt ugen mennesker holder sjældent, som jeg forstod går han ofte i byen hvor der sopm bekendt er alle mulige fristelser.
Han har sikkert været utro flere gange, har fået dårlig samvittighed og derfor slået op.
Han har sikkert holdt af dig og gør det måske stadig, han er bare ikke til forhold på langdistance.
tilføjet af

Det er svært at sige farvel

Jeg tror han kontakter dig fordi han savner dig. I har delt mange tanker og følelser i mange år, og han henvendele til dig viser bare, at han også har svært ved at sige farvel til alt det I har delt.
Men jeg tror ikke det betyder, at I har en fremtid sammen - kun at det er svært at tage afsked med et menneske, der har betydet så meget.
I har været bedste venner OG kærester - dvs I lige nu er ved at bearbejde alle de triste følelser, der kommer når man både mister en ven og en kæreste.
Jeg kan godt genkende situationen fra mig selv - på et tidspunkt var jeg klar over, at jeg blev nødt til at stoppe et kærsteforhold for selvom følelserne ikke manglede, var der andre årsager til, at vores forhold aldrig ville kunne fungere. I mit hoved kunne jeg godt træffe beslutningen, men hvor gjorde det bare ondt. Det eneste jeg ønskede - når vi nu ike kunne være kærester - var at fortsætte som venner. Det tog mig mange måneder at komme mig, og her bagefter kan jeg godt se, at det tog meget længere tid, fodi vi holdt kontakten. MIne følelser var jo ikke venskabelige, så det trak bare pinen ud.
Jeg tror godt man med nogle ex-kærester kan fortsætte som venner, men ikke før begge parter er afklarede følelsesmæssigt, og det kræver som regel en periode helt uden kontakt.
Uanset hvad I måtte have af følelser for hinanden lyder det for mig, at du ikke er glad for det han giver. Måske elsker han dig og kan ikek udvære dig - men kan du leve med den kærlighed han giver?
Som du skriver det, er jeres forhold kommet til en punkt hvor det gør dig mere ondt end godt, og så er det nok fordi det er på tide at stoppe det.
Det er hårdt, men du skal nok komme igennem det. Men jeg tror det bedste for dig er helt at stoppe kontakten til ham. Så du ikek går og håber, hver gang han kontakter dig.
Det lyder måske lidt hårdt, men det er virkelig ment i den bedste menig: DU skal videre - uden ham🙂
tilføjet af

Jeg ved ingenting mere...

Tak for alle jeres svar!
Vi chattede i går lidt. Det var underligt.
Han løj for mig lige op i ansigtet ved at sige han ikke skal til den by jeg er eller på ferie med sin familie SOM HAN JO SKAL!
Jeg forstår ham virkelig ikke. Siden onsdag hvor han kontaktede mig har jeg haft kvalme og brækfornemmelser :((
Jeg ved han kommer i dag har så meget lyst til at konfrontere ham med det.........Jeg synes godt nok at han er blevet meget anderledes - i det ene øjeblik ved han ikke hvad han vil og så ved han det er som om han leger den der elsker elsker ikke med sig selv og mine følelser....................
Jeg ved det ikke mere, kan ikke magte det mere.
tilføjet af

Søde du

Nej, du kan ikke forstå noget mere. Følelser er ikek rationelle og er svære at forstå. Du har så mange følelser du ikke bare kan lukke af for. Hvad end han har af følelser, opfører han sig ikke særlig pænt overfor dig. Du har fortjent en der vil dig, ikke en som ikke kan finde ud af sig selv.
Jeg synes du skal droppe al kontakt til ham. Og sige det til ham. Fortæl ham hvor ondt det gør og hvor svært det er for dig, men at du for at komme videre vil bede ham om ikke at kontakte dig mere.
Hvis han kontakter dig på mail, sms chat skal du lade være med at svare. Hvis han ringer kan du gentage din ord.
Ved godt det lyder meget nemmere, end det er, men du skal nok blive gald igen[f].
tilføjet af

UPDATE!!!!!!!!!!!!!!!

Okay her er en update!
Jeg trodsede det hele og tog chancen og tog ned på stationen for at møde ham...mit hjerte sad rimelig meget fast i halsen og jeg havde det bare mere og mere af helvedes til....Da bussen kom rullende blev jeg mere og mere nerøs gik hen til en anden bus for at komme hjem men sagde til mig selv nej du skal ikke vende tilbage nu! Ta chancen hvis den byder sig - hellere fortryde de ting man har gjort i livet end de ting man aldrig fik gjort - og helt ærlig du får ham at se så kan du enten tage og sige farvel for altid eller ja se hvad der sker....... Jeg valgte med mig selv ja se hvad der sker trods flakkenhed, nervøsitet, angst mm.
FAKTISK gik det langt bedre end nogen anden forventning!
Han blev glædelig overrasket og for at gøre en laaaaaaang aften kort kan jeg med glæde fortælle jer at han tørte mine tårer væk og gav mig et kram, det var enorm rart. Vi snakkede i flere timer om en masse bl.a. vores minder som kærester osv. OG nu er vi så ordentlige bedste venner igen det er bedre end ingenting og så må den kære Gud jo med tiden vise os vej til hvad der sker.......Det var det jeg ønskede mig mest i fødselsdagsgave og fik det det er enorm rart og jeg har det ikke længere som jeg har kvalme eller skal ud og ja kaste op.......Jf. kram og tårer = jeg græd en del og vi krammede meget..det var da han lige kom at jeg græd og han tørte mine tårer væk (og sådan gik det resten aftenen)..
Han fortalte mig at grunden til han ikke havde sagt det at han kommer er fordi han er her under 12 timer og vil ikke såre mig ved at komme og sige han ikke kan ses og han var enorm glad og havde det rart med at jeg havde taget chancen
Fik af vide jeg altid vil betyde mere for ham end nogen anden osv osv det var dejligt at få det bekræftet og han undskyldt også for sit svingende adfærd og humør for alle kan som han sagde have en dårlig dag. Det var dejligt bare at have ham på tomandshånd )
JA......der er meget jeg kunne sidde og skrive men lige nu vil jeg glæde mig over den søde sms han lige har sendt mig
Så piger, drenge, kvinder og mænd - kærligheden sejrer trods alt!
Selvom alt virker lidt ja jeg ved det ikke men håber at det ender med ham og jeg.......når alt er kommet til ro mm. - tiden viser.....
Vil smutte igen - ha en dejlig sommer og tak for alle jere gode råd!
Kan endelig trække vejret igen..
Smutter ingen steder men må heller ændre profilbilledet hehe
mange hilsner den artige solskins pige
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.