Hvad tænker han?

Efter nogle meget hårde måneder i mit forhold ved jeg ikke hvilket ben jeg bør stå på. Eller jo, jeg ved godt hvad jeg bør gøre, droppe ham totalt, men af en eller anden grund lykkedes det ikke.
Vi ser livet på meget forskellige måder, og relationer til andre mennesker. Vi ser respekt, kærlighed osv ligeså forskelligt.
Nu har han så meldt følgende ud:
Han elsker mig, han vil gerne spendere samme tid med mig som tidligere, og lave de samme tid (med/uden sex, det var ikke afgørende for ham), han vil gerne gøre mig glad...men han vil IKKE være kærester.
Jeg kan ikke få tingene til at hænge sammen. Jeg kan forstå hvis han elskede mig, men ikke ville mere overhovedet. Eller hvis kærligheden var forsvundet, men han stadig syntes jeg var sød og dermed ville være venner.
Når vi har haft nogle dage helt fra hinanden (vi bor ikke sammen, men fra hinanden er ment uden telefon/sms osv) så bliver han yderst forkælende...der er ikke det han ikke vil gøre for mig. Men så snart der kommer en lille forhindring går han helt kold og "gider kraftedme ikke mere".
Og det i kraft af at vi er enige om at hvis vi vil "et eller andet" med hinanden, kan det ikke undgåes at der kommer kurrer på tråden, da vi har mange ting der skal snakkes igennem.
Jeg har selv meldt sex fra, hvilket han syntes var helt ok. Han sagde bare at jeg skulle lade være med at lægge op til sex. Det er også fair nok...men sådan som vores forhold nu engang er, hvad det så end er, så overnatter vi hos hinanden. Og jeg er meget nussende, så da han lagde sig ind til mig...tjaaa. Og det ved han jo godt! Første gang meldte jeg ud at vi sov i hver vores seng, men da gæstesengen var KOLD måtte jeg simpelthen bukke under, og trippe ind til ham. Vi sexede ikke, vi snakkede i timevis, hvilket jo også er fint nok. Men kort sagt...det ene fører til det andet...og jeg har lyst til sex med ham, bare ikke som "ikke-kærester"...
Uha...det er vist indviklet. Jeg kan godt se at jeg er "billig"...og jeg kan også se hvad jeg burde gøre. Så det er ikke det jeg vil have en opsang om.
Men hvad foregår der i hans hoved? Vil han inderst inde gerne forholdet, eller anser mig som sex?
Jeg tolker det selv som at han vil nyde uden at yde. Yde ment som det "hårde" i et forhold, at man forpligter sig overfor hinanden på forskellig måde etc. Han kan ligesom undgå "svigermor" hvis vi ikke er kærester.
Vi har kendt hinanden i tre år. Og jeg tvivler ikke på at han HAR elsket mig. Vores forhold har aldrig været godt, jeg synes ikke han har villet indvie mig særligt i hans liv. Jeg har mere følt mig som en fritidsinteresse. Det er kun med armen vredet om på ryggen at jeg har "fået lov til" at komme med til nytår...jul, familie osv kan jeg sådan set godt glemme alt om.
Som sagt tvivler jeg ikke på at han HAR elsket mig. Men jeg ved ikke hvad han tænker i øjeblikket.

han virket trett på alltsammen og vill vara venn
simpelt

Der er et eller andet ved dig han ikke anser for "godt nok" det er forklaringen på manglende invitatione til familie jul o.s.v. - men han er vild med dig og kan ikke holde sig fra dig.
Find ud af hvad det er han ikke mener "kan bruges" - men husk!!! DET er hans mening og hans egen mangel - der er ikke noget i vejen med dig!!!

Han har ikke kappet naglestrengen til moderen,eller familien.Måske ligger han under for dem,og kan ikke løsrive sig.Du skal ikke spilde din tid på ham,for det bliver aldrig anderledes.
Drop ham,nyd din frihed.Har selv kendt en mand af den slags,og det er ikke sjovt,for hans familie kom i første række.Han turde ikke sige nej til dem,uanset hvad.Han var/er helt styret af dem.Kom aldrig med til noget,men blev holdt helt udenfor.Det kunne jeg bare ikke klare mere,så han blev droppet.Han turde ikke engang fortælle sin familie han havde mig,for hvad ville de mon ikke sige til at deres søn havde fundet en dame.At være så styret af familien,er mig total en gåde.
Manden er idag 44 år,og intet er forandret.Et nej til den familie ville være at bryde deres mønstre,og det er bare helt uhørt i den familie.
Dette fis fandt jeg mig i gennem flere år,det var total nedbrydende for mig,så derfor stoppede jeg forholdet.Ingen kan leve med sådan en mand.Han er først fri,når hans forældre er døde.Inderstinde ved jeg,at manden er smadret over denne familie kontrol,men han kan ikke/vil løsrive sig.Han har sågar siddet i mit hjem og grædt over det hele,og sagde han var bange for sine forældre.I mine øjne er han et skvat og en barnerøv,der bare lader sig diregere af familien.Også hans forældre er meget magtsyge,men at ødelægge sin søn på den måde,burde straffes således at de blev total udelukket af sønnen's liv,men det er der kunen til,sønnen selv.

...hvad det er der ikke er godt nok.
Jeg reagerer meget spontant på mine følelser, og han ELSKER det når det er gode følelser. Men når han får hak i tuden, synes han at det er for voldsomt. Han synes aldrig hakkene er rimelige!! Han siger at hvis jeg får styr på mit temperament så er alt rosenrødt. Men bare fordi jeg skal have styr på mit temperament, er der jo ingen grund til at forebygge at jeg bliver sur. Det har jo intet med sagen at gøre!
Han synes det er mit problem, og KUN mit problem.
Andre mænd jeg har kendt synes ikke mit temperament er værre end alle andre kvinders *gms* og kvinders humørsvingninger er jo (desværre) også joke-materiale. Så jeg er sgu nok meget normal.
Jeg har foreslået at vi læste nogle bøger omkring emnet, men det gider han ikke. Han kan ikke se hvad det skulle gøre godt for. Det er jo stadig ikke hans problem.

"Men hvad foregår der i hans hoved?"
Jeg vil spørge: Hvad foregår det i dit hovede?
Hvis jeg var ham ville jeg være forvirret over dig også. Melde ud om noget og ændre det i løbet af natten.....
også bliver i ved. Samme rille. Vel, du ved hvad der sker når i gør det samme. Måske skulle du prøve noget andet?
/t

finde dig en anden.
Jer tror at han elsker dig, men er du et galhoved kvindemenneske, der skal ha' lov til at rase ud som det måske passer sig. det ville jeg ikke finde mig i.
At i oven i købet overnatter sammen, uden at bolle, det ville jeg heller ikke finde mig i, du var blevet sat på gaden med det samme, mænd og sex passer sammen, selv om man er kærester eller bare gode venner, jeg vil mene at det også var iorden at man bollede, selv om man kun er venner, så har man jo ikke lovet hinandet noget som helst.
Men det er også en af de store foreskelle mellem mand og kvinde.
Så jeg syntes at du skulle finde dig en NY kæreste