hvem elsker hvem mest / hvor skal vi bo ???
skal gøre mit bedste for at gøre en lang historie kort... 🙂
Min kæreste og jeg er begge fra sammen mindre by, men for ca 4-5 år siden flyttede han fra byen fordi han havde rodet sig ud i lidt forskelligt, så for at få styr på sit liv flyttede han 100 km væk( på det tidspunkt kendte vi ikke hinanden)
i den nye by fik han nye venner som dog tog stoffer lige som han selv, men alle de andre "unoder" havde han lagt på hylden...
så for ca 1½ år siden mødte vi hinanden i voreshjem by og blev kærester og han udtrykte meget klart at han ikke ville flytte tilbage, hvilket var ok med mig så jeg flyttede til ham efter ganske kort tid...
Jeg faldt bare ikke til i den nye by, savnede mine venner vores familie, selve byen og alt det velkendte... havde ingen venner i den nye by naturlig vis snakkede jeg med hans venner og kæresterne til dem, men fandt aldrig nogle jeg faldt rigtig i hak med..
efter 10 mrd går vi fra hinanden fordi at han traf nogle virkelige dårlige valg i sit liv... hans nye veninderne og stofferne blev vigtigere end mig ... så vores forhold sluttede...
jeg flyttede hjem til vores hjemby igen, faldt på plads og fandt mig selv igen, vi elskede stadig hinanden og prøvede flere gange at få det til at fungere men vi var bare ikke på samme side... han ville ikke noget helt fast igen og mente vi for hurtigt rør tilbage i samme rille og det var lige netop den rille jeg ville ligge og hygge mig i ...
Jeg møder en anden som jeg ser lidt af og til og bliver rigtig glad for ham..
nå men efter vi havde været fra hinanden i ca 4 mdr ringer han en dag meget ulykkelig og spørge om jeg vil hjæpe ham med at blive stoffri ??? ja naturligvis ville jeg hjælpe ham, men fortalte også samtidig at han ikke måtte forvente at det bragte os sammen igen, fordi jeg jo havde fundet en anden... han siger at det ved han godt men han vil ikke leve uden mig og alt det der .....
efter ca 2 mdr, sidder vi på min sofa og snakker om hvad det blev til med os, fordi vi kunne jo ikke nægte at vi elskede hinanden, men jeg gør opmærksom på at det er meget svært at stole på ham fordi jeg er så bange for at han sårede mig så voldsomt igen, og hvis vi blev til noget igen ville jeg ikke bo i "hans" by igen... jeg ville godt flytte derned i en begrænset periode indtil vi fandt noget sammen i vores hjemby ... og alt det siger han ok til... vi skulle flytte hjem når muligheden var der ...
Nu bor jeg så i "lortebyen" igen ... vi blev enige om at vi skulle være hjemme inden jul men ak ak ak.... idag sad vi og snakket og som han sagde .... hvad er det du vil hjem til??? der er ingen af dem du kalder venner der noglesinde har besøgt dig herned??? hvor meget venner er de så ??? Og ved han har ret... det eneste vi har deroppe er vores familie ... og han ar ret ...
Men jeg vil hjem og han vil helst blive her ... han snakker næsten ikke med nogle af sine venner efter han er blevet stoffri, han siger han gerne vil flytte til vores hjemby men det ville udelukkende være for min skyld... syntes det er svært ... jeg bor her for hans skyld... jeg vil have vores børn skal vokse op i vores hjemby.. tæt på sin famillie...(har ingen og ingen på vej endnu) og pludselig står jeg og tænker.... uanset hvad så bliver dette en test om hvem der elsker hvem mest og hvem der vil ofre mest for at være sammen med den anden...
Håber virkelig i gider hjælpe mig med jeres syn på sagen... tusinde tak
Min kæreste og jeg er begge fra sammen mindre by, men for ca 4-5 år siden flyttede han fra byen fordi han havde rodet sig ud i lidt forskelligt, så for at få styr på sit liv flyttede han 100 km væk( på det tidspunkt kendte vi ikke hinanden)
i den nye by fik han nye venner som dog tog stoffer lige som han selv, men alle de andre "unoder" havde han lagt på hylden...
så for ca 1½ år siden mødte vi hinanden i voreshjem by og blev kærester og han udtrykte meget klart at han ikke ville flytte tilbage, hvilket var ok med mig så jeg flyttede til ham efter ganske kort tid...
Jeg faldt bare ikke til i den nye by, savnede mine venner vores familie, selve byen og alt det velkendte... havde ingen venner i den nye by naturlig vis snakkede jeg med hans venner og kæresterne til dem, men fandt aldrig nogle jeg faldt rigtig i hak med..
efter 10 mrd går vi fra hinanden fordi at han traf nogle virkelige dårlige valg i sit liv... hans nye veninderne og stofferne blev vigtigere end mig ... så vores forhold sluttede...
jeg flyttede hjem til vores hjemby igen, faldt på plads og fandt mig selv igen, vi elskede stadig hinanden og prøvede flere gange at få det til at fungere men vi var bare ikke på samme side... han ville ikke noget helt fast igen og mente vi for hurtigt rør tilbage i samme rille og det var lige netop den rille jeg ville ligge og hygge mig i ...
Jeg møder en anden som jeg ser lidt af og til og bliver rigtig glad for ham..
nå men efter vi havde været fra hinanden i ca 4 mdr ringer han en dag meget ulykkelig og spørge om jeg vil hjæpe ham med at blive stoffri ??? ja naturligvis ville jeg hjælpe ham, men fortalte også samtidig at han ikke måtte forvente at det bragte os sammen igen, fordi jeg jo havde fundet en anden... han siger at det ved han godt men han vil ikke leve uden mig og alt det der .....
efter ca 2 mdr, sidder vi på min sofa og snakker om hvad det blev til med os, fordi vi kunne jo ikke nægte at vi elskede hinanden, men jeg gør opmærksom på at det er meget svært at stole på ham fordi jeg er så bange for at han sårede mig så voldsomt igen, og hvis vi blev til noget igen ville jeg ikke bo i "hans" by igen... jeg ville godt flytte derned i en begrænset periode indtil vi fandt noget sammen i vores hjemby ... og alt det siger han ok til... vi skulle flytte hjem når muligheden var der ...
Nu bor jeg så i "lortebyen" igen ... vi blev enige om at vi skulle være hjemme inden jul men ak ak ak.... idag sad vi og snakket og som han sagde .... hvad er det du vil hjem til??? der er ingen af dem du kalder venner der noglesinde har besøgt dig herned??? hvor meget venner er de så ??? Og ved han har ret... det eneste vi har deroppe er vores familie ... og han ar ret ...
Men jeg vil hjem og han vil helst blive her ... han snakker næsten ikke med nogle af sine venner efter han er blevet stoffri, han siger han gerne vil flytte til vores hjemby men det ville udelukkende være for min skyld... syntes det er svært ... jeg bor her for hans skyld... jeg vil have vores børn skal vokse op i vores hjemby.. tæt på sin famillie...(har ingen og ingen på vej endnu) og pludselig står jeg og tænker.... uanset hvad så bliver dette en test om hvem der elsker hvem mest og hvem der vil ofre mest for at være sammen med den anden...
Håber virkelig i gider hjælpe mig med jeres syn på sagen... tusinde tak