SuperDebat.dk > Politik & Samfund > Fri debat: Politik & Samfund
9tilføjet af modild
Hvem omgås sandheden
letfældigt? Eller er der nogen der lyver her: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2007/09/01/092133.htm
Irak erklærer nu, at de ikke bad Danmark trække sig ud af Irak. Det er jo en alvorlig sag, da Fogh jo netop angav dette som grunden til danmarks tilbagetrækning.
Mon nogle dokumenter senere kan kaste lys over virkeligheden.... eller har Fogh på god dansk hestemarkeds vis blot handlet på baggrund af et håndslag, som rigtige mænd med stor troværdighed gør det?
Tjahh... som jeg ser det, kan alt ske og komme fra vores statsminister.... men mon ikke denne sag kommer til at spille en rolle for statsministerens efterhånden noget blakkede troværdighed?
Tilbage er der kun at vente, er Fogh så kynisk, at der er tale om valgstrategi. Irak er en tabersag så lad os komme ud? Eller er Iraks regering der jo er indsat af koalitionen ikke rigtig i overensstemmelse med virkeligheden omkring danske hestemarkeders logik og regelsæt?
Jeg mener jo, at Foghs i forvejen store besværligheder med at holde sig til sandheden giver ham et handicap her.
Det bliver spændende at se, om der er tale om lidt forvirring, eller det er det sædvanlige Fogh'ske verdensbillede, der tegner sig.
V.H. Modild
tilføjet af rodvad
De der
forguder ham er ligeglade med sandheden.
tilføjet af kaminsky
Fogh vurderede at tiden var ...
Kommet til DK at komme ud af den håbsløshed der fortsætter i Irak. Hvorfo skulle Iraks regering bede Danmark tage hjem i en totlt håbløs situation? Regeringen er igen taget i en i direkte løgn!
tilføjet af Holger
Det gør du konstant
men vi kan heldigvis let gennemskue det.
tilføjet af modild
Jeg er sikker på,
at du er mand for at vise alle, hvad du mener.:)
Lad mig sige det med det samme, kan du ikke pege på noget, ved du hvad jeg beskriver dig som.:)Det er lidt lige som alle de andre, der heller ikke kan. hahahaha
V.H. Modild
tilføjet af dommeren
Løsningen, Modild...
Jeg vil godt vædde på at uanset hvad fremtiden bringer, så har du dannet din enfoldige mening og intet får dig til at sluge en eventuel kamel!
Så det interessante i en debat med dig er egentligt ikke DIN mening til historien, den har du allerede belyst, da du egentlig ikke åbner muligheden for at andre end Anders Fogh lyver!
Hvad der kunne være interessant er din mening om...
Skal vi lade tropperne blive alligevel, hvis det viser sig at irakkerne har brug for hjælp, eller skal vi stadig trække dem ud?
Ville du gøre som regeringen, eller ikke!
Det virker jo som om at du er imod at trække dem ud!
Du er også imod at de skal blive!
Så kom nu med din mening!
Skal vi ombestemme os og blive, eller skal vi trække vores tropper ud?
Hvis vi fik en ny regering og Anders Fogh blev hængt som krigsforbryder, hvad skulle de så gøre?
Trække propperne hjem eller lade dem blive?
Hvad er modilds mening, hvis debatten altså er den værdig!
Bagklogskab kan vi alle bidrage med, så før at nogen gør noget, hvad syntes modild så er det HELT rigtige?
Tør modild tage chancen og komme med sin mening?
tilføjet af modild
Der er ingen kameler
at sluge, når man som jeg alene formidler facts.:)Der er altid en henvisning, når du ser et af mine indlæg, og hvis ikke, kommer den når det er krævet.:)Sådan er det. Hvis du kan fange et indlæg, hvor du kan pege på min enfoldige mening, som du kalder det, kan vi jo tage den derfra, indtil da, betragter jeg dig blot som lidt mavesur uden indhold.
Jeg må erkende, at du ikke hver gang, men hver eneste gang lykkes at bidrage til debatten med en anden vinkel, og kun sjældent har en kommentar til emnet, der diskuteres.... jeg ved ikke, det ligner lidt en skavank, men kan dog ligeledes være en sport du dyrker, uden at den derfor giver mening.
Det vil derfor være af højeste interesse, hvad du mener om det faktum, at denne regering lyver, er lidt småkriminel, hvis vi skal tage fløjesjandskerne på,... men det kan du som så mange andre ikke lide, så derfor er det måske, at vi skal sludre om noget andet? :)
Min holdning har været klar fra første dag, vi skulle slet ikke have været med i Irak, det var, og er det rene galemathias.
Det er derfor slet ikke min berøringsflade, det spørgsmål du kommer med, men skal jeg svare, ville jeg have foretrukket, at man som en ordentlig statsmand havde gået på tv, fortalt offentligheden, at man havde lavet "en fejl"... (læs: katastrofal fejl), og henvendt sig til sine såkaldte venner, med den samme besked.
Derefter ville jeg mene, at man skulle snakke med så mange grupperinger som muligt i Irak, og starte en dialog der kunne stoppe det vanvid, vi har startet. Der skulle selvfølgelig ikke fedtes med midlerne, der skulle bruges hvad der kræves for at slutte galskaben. At det ville være en umådelig stor og ikke mindst vanskelig grænsende til umulig opgave, kan man faktisk takke sig selv for.
Med de mange menneskeliv man har på samvittigheden, bør eller burde der ingen ende være for ens indsats. Jeg er sikker på, at arbejdet med at få USA til samme erkendelse vil være af samme karakter, men sådan er det jo.
Hvis man laver noget lort, skal man tage ansvaret for det, erkende sine fejl, og gøre hvad man kan for at udbedre skaderne man har forvoldt.... jeg forestiller mig en historisk enorm erstatningssum, men det er jo intet, set i lyset af de ulykker og elendighed man har bragt over omkring 1 million mennesker, samt alle dem der er berørte og de 4 millioner, der er på flugt.
Der er intet svar til dit spørgsmål om enten eller, svaret er et andet, som du kan se jeg mener.
V.H. Modild
tilføjet af dommeren
Så forstår jeg bedre...
Dine synspunkter!
Du ønsker altså...
En undskyldning.
Det betyder meget for dig, ikke at der er begået en fejl, men at der ikke er sagt undskyld, modild!
En masse penge i erstatning.
Som plaster på sårene som aldrig vil heles. Disse stammeopgør har været der siden tidernes morgen og forsvinder formodentligt aldrig!
Hvem der så lige skal fordele disse midler kan vel heller ikke være ligegyldigt!
En ensidig våbenstøtte + diktator.
Kun på denne måde kan man stoppe galskaben. Ved at tilføre en enkelt part våben nok, så får man ro i området, sandsynligvis med en ny diktator, men trods alt ro...
Der vil nok være en masse overgreb på alle andre etniske grupper, men alt er stadig ved det gamle... Regimet vil formodentlig lukke af for alverdens journalister, men hvem vil også forholde sig til folkemord, når det er indrømmet som den bedste løsning!
Nu forstår jeg bedre at du er så oprørt over valgte model...
Måske har du ret i at regeringen er lidt småkriminel, men at foretrække diktatur ud fra devisen at det ville koste færre liv er da forrykt!
Det er da det samme som at sige at det var godt at jøderne ikke gjorde modstand under 2.verdenskrig!
Havde de grupperet sig og kæmpet, så havde antallet af døde også været meget højere på grund af tyske tab!
Tak for kaffe, for en regnemetode!
tilføjet af modild
Du forstår intet.:)
Du har slet ikke fanget en skid af det jeg skriver.:)Du ser det stadig ud fra din egen "dualistiske" forståelse, der fremragende illustrerer tidens dårskab med de gode og de onde, den sort/hvide enten eller. Virkeligheden er bare helt anderledes kompleks og sammensat.
Det betyder ikke meget for mig, at der ikke er sagt undskyld. Det der betyder noget er, at man overhovedet gik ind i Irak, da grundlaget ikke er et anstændigt, og at man ikke vil lære af sit makværk. Begge dele er tydelige resultater af det ufatteligt enfoldige stade, politik er faldet ned i. Det er pøbelagtigt, ubehageligt og rent faktisk et udtryk for ikke-politik, et niveau hvor selv den dumme kan deltage, ..ja det er nærmest en forudsætning at være dum.
Ved du overhovedet, hvordan Irak så ud og fungerede inden Bush fik sin åbenbaring, og slæbte danmarks enfoldige statsminister og hans slæng med? Ved du, at den mand, der i det politiske spin pludselig var ondskaben selv, var allieret med USA, at også England samt andre lande gav ham de midler, han med deres accept brugte mod sine medborgere, og som i det politiske spin blev anvendt som eksempel på ondskaben? Tænk dig om... hvem kan eller bør fremkomme med moralske skrupler over Saddams adfærd?
Det dummeste der findes, er, at folk kan overbevises om, at krig kan være nødvendigt. Det er noget sludder, medmindre vi taler om, at man bliver angrebet, og krigen er en realitet som forsvar. Den giver stadig ikke mening, men der er i det tilfælde intet valg.
Saddam var ikke værre end mange andre knaldperler, der regerer i denne verden, og han var set med mine øjne ikke relevant for USA. Det var til gengæld kontrollen med hans olie. De virkelige "fjender" af USA i den region er Iran. Ikke fordi de nu vil have atomkraft, men fodi der er nogle historiske slag, USA har tabt, og som man gerne vil ændre tilbage til dengang. For tiden og ikke mindst tiden frem fra nu af, vil retorikken omkring hvor slem Iran er, eskalere og antage et problematisk billede af en frygtindgydende fjende, der formodentlig....gætter jeg på, er den direkte årsag til, at det går så umanerligt dñrligt i Irak.... det vil igen være rent spin, men angrebet vil formodentligt komme inden længe, det skulle jo faktisk have været her, da tiden rinder ud for Bush's embede.
Hvis det var så vel, at vi overalt i verden greb ind overfor lede skiderikker, ville alt se lidt mere rimeligt ud, endskønt retten til at diktere hvad der er rigtigt, kan diskuteres. Men virkeligheden er, at vi er allieret med nogle af de værste i netop den boldgade, hvilket for almindeligt tænkende mennesker giver den moralske tale fra os, et lidt anstrengt skær af dobbeltmoral og ikke mindst direkte løgn.
Det umanerligt enfoldige verdensbillede der er bygget op, er et massivt anslag mod tænkende mennesker, usammenhængende og helt foruden konsistens endsige etik.
Jeg er faktisk for, at et verdenssamfund griber ind i konflikter, hvor overgreb, etnisk udrensning og den slags modbydeligheder foregår. Men jeg er nødt til at sige, at der er flere løsninger end blot og bart krig. Krig er de enfoldiges valg, og den nødvendighedslogik det bliver omgærdet med i dagens verden, er horribel og ufatteligt dum.
Hvis man er i stand til at bruge klatten, og man ser på virkeligheden, vil man få sig et chok, det ser virkelig enfoldigt ud. Men værst af alt er den kynisme, der præger denne enfoldige tilstand.
Det er jo ikke således, at jeg måske har ret i, at regeringen er lidt småkriminel, se for helvede på de facts jeg har fremført, de er ikke fostret i min hjerne, de er skam reelle min gode dommer, jeg har ikke måske ret, jeg henviser blot til virkeligheden.:)
Du er imponerende fjollet, med din regnemodel, du helt selv har kreeret og ikke mindst dens kriterier er fostret i din hjerne.:)
Det ville være en forfriskende nyhed, hvis flere debatterede det der skrives, og ikke formulere det de tænker.... ikke kun ville det give mening, man ville være forskånet for de mange underlige forestillinger, der løsrevet fra det der står og dermed virkeligheden, netop ikke giver mening.
V.H. Modild
tilføjet af modild
Din løsning
som du taler så varmt for, er afprøvet, hvordan mener du, at du vil beskrive dens success?
Du kan i dag ikke regne med en skid, hvad angår ikke spredningsaftaler. USA opdyrker med stormskridt nye atomare våbensystemer på trods af aftalen om ikke at udvikle mere af det lort og sprede det til andre lande.
Jeg mener du tager fejl omkring hvad der er væsentligt. USA's tilstedeværelse i regionen er bevist årsagen til vores nuværende situation. Jeg henviser her nænsomt til knaldperlen Osama Bin Laden. Det kan du jo finde på skrift, sagt af manden selv.. det er det, der driver ham og hans kumpaner. Han vil simpelthen have dem ud af landene i den region. Derudover er han efter de lande, der samarbejder med USA. Det er ikke min holdning, det er virkeligheden.:) Det er det, der driver ham.... det er altså med andre ord væsentligt, da han siges at være direkte årsag til de krige vi oplever for nuværende.
Alle med lidt hjernebark tilbage ved, at man kan forhandle med alle. Dit pessimistiske menneskesyn, idet mindste når det handler om mennesker du ikke kan lide, er jo ikke tæt på virkeligheden, med dine betragtninger... for fanden da, vi har forhandlet med Saddam i mange år,, ingen problemer i det.:)
Det er jo ikke mangel på dialog, der startede krigen mod ham, årsagerne som formuleret af Bush og co, siger jo netop noget andet.:)Hvis du falder på røven over våbeninspektørerne, som mange vist er, skal du læse lidt mere på lektien.:)
Ja, jeg mener virkelig, at vi skal trække os ud af regionen i en helvedes fart, ,og at Israel skal levere de besatte områder tilbage, og starte med at forhandle de mange udspil til netop forhandling, den arabiske verden er kommet med, hvoraf ingen af dem forlanger mere end de internationalt vedtagne regler for grænsedragning.
Det er simpelthen ufatteligt enkelt, vi skal blot minimere vores grådighed, og passe vores egne sager, så skal det som nok gå. Erhvervslivet har jo ingen problemer med at forhandle sig frem med de mange børsteorme i den region, hvad tror du er galt med politikerne? :)
Man kan ikke, selv med god ret og smuk samvittighed tale Iranerne fra at udvikle atomvåben, hvis det er det de vil, al den stund, man levere samme vare til Irans fjender. Jeg ved ikke, men forhandling handler om redelighed, ellers går det ikke.:)
V.H. Modild