3tilføjet af

Hvem skal man orientere?

Jeg har fået solgt en andelsbolig og vil gerne vide, hvem man skal oplyse om, at man nu har fået lidt flere penge på kontoen. Jeg tænker på offentlige kontorer, jeg har søgt boligsikring og i den forbindelse modtaget nogle papirer, jeg skal udfylde. De spørger om meget, men ikke lige om hvad der står på kontoen. Er der nogle områder, der ikke påvirkes af formue, men kun af indtægt.
Er der mon andet jeg skal tage højde for, er ikke vant til at have penge på kontoen, så har brug for lidt vejledning.
tilføjet af

gratis

hej. det nemmeste og bedste vil nok være og tage en snak med en advokat. der findes gratis advokathjælp på mit rådhus. det er en dag i ugen et par timer der sidder sådan en og hjælper folk med spørgsmål. har selv brugt det en enkelt gang for nogle år siden og det var til stor hjælp. håber det findes endnu.
tilføjet af

Bare rolig

Din indtægt er skattefri, så der er ikke nogen, du skal kontakte. Hvis du har lån i banken, skal du nok vælge at betale dem ud. Hvis du har andre lån, ville det også være anbefalelsesværdigt at betale dem. Ellers er det ikke nødvendigt med en advokat eller nogle andre. Det er dine penge.
Men du kan altså ikke søge om boligsikring, fordi du har en formue (altså bare penge) i banken. Det bliver altså tjekket. Hvorfor skal du i øvrigt søge boligsikring, når nu du har tjent penge på en lejlighed? Så må du jo have penge nok til at betale en lejelejlighed. Boligstøtte bliver givet til dem, der har brug for det, ikke dem der vælger at beholde deres tjente penge.
Tillykke med salget.
tilføjet af

Et svar

Jeg søgte boligsikring fordi jeg skal på folkepension og ikke regner med at få meget mere udbetalt end hvad huslejen koster. Husleje godt 6200 kr.Man får automatisk et ansøgningsskema, når man flytter i lejelejlighed.
Jeg har også betalt min gæld ud og givet mine børn lidt. Jeg kan godt se, det ser lidt grisk ud, men jeg havde hørt noget om, at boligsikring ikke blev påvirket af formuen, men vil gerne være sikker. Vedkommende vidste ikke med sikkerhed hvordan det hang sammen.
Jeg har boet på vestsjælland og har længe været skrevet op til bolig i København hvor mine børn bor, og tilbudene hænger ikke på træerne.
Tak for råd.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.