Hvor STRID er din teenager?

Alle unger er søde, vi elsker dem! men lige som vi frydes aller mest, træder et rumvæsen frem og tér sig fuldstændig vanvittigt? de er ikke til at kommunikere med og bedst som man har affundet sig med tilstanden, træder englen i dem frem igen???? hokus-pokus ud af dem blå luft?
1. Hvor strid er din teenager?
2. Hvad gør du ved det? (lukker ørerne/skælder ud)
3. Føler din teenager anger for sit sprog/handlinger?

ååååh bare det SNART går over! er der ikke lige nogen der gider opfinde en pille, som enten får det til at gå væk eller får dem til at sove indtil det er overstået[:*(]

Absolut genial debat.. Jeg har jo så lige for nyligt været teenager og nu hvor jeg er en lille smule ældre og har mindre søskende der er teenagere kan jeg TYDELIGT se mine egne fejl blive gentaget.
Så jeg føler nok anger for nogle af de ting jeg gjorde da jeg var teenager. Mine forældre håndterede det nu meget godt, de satte nogle klare grænser og skældte ud hvis jeg overtrådte dem og det virkede meget fint.
Men jeg var dælme en strid teenager, ingen tvivl om det.

men jeg husker alt for godt hvor strid han var... Jeg endet med at bede ham flytte - faktisk SMED jeg ham ud, jeg kunne simpelthen ikke mere. Jo, jeg elsker ham og har altid gjort det, men: min teenager var hashoman, total uregerlig - det har nu vist sig at "drengen" er paranoid-skizofren - men det vidste jeg jo ikke dengang.
Livet var et helvede: han gjorde havd han ville, når han vile - hvis det altså passede ham.. han formåede faktisk at livliggøre nogle af mine væreste mareridt...Han har taget mindst 10år af mit liv - og det ses.. men det er der ikke noget at gøre noget ved.. Jeg elsker ham (og naturligvis hans søster, som ikke var nær så strid eller i al fald på nogle HELT andre planer),.. men imens det stod værst på måtte jeg af-og-til kikke på ham når han sov for at minde migselv om hvorfor det lige var at jeg elskede ahm.
Nu har han fundet frem til at jeg har udvist omsorgssvigt overfor ham ved at smide ham ud .. og det kan da godt være - det var blot nødvendigt for at jeg skulle overleve psykisk - og jeg vidste jo ikke at han var syg...
Men fat mod: det går over, og der vil komme gode og dårlige dage - stol på at du/I har opdraget det unge menneske godt - og fornuften VIL sejre til sidst - dét lover jeg :-)

teenager er altså utrolig nem og omgængelig , hun passer sin skole
med topkarakterer, er vellidt af kammeraterne , har et job efter skole,
passer sin hest og eller er hun bare en dejlig unge som jeg nyder hvert sekund sammen med, hun er hjælpsom og empatisk .. måske har jeg bare fået et usædvanligt blidt eksemplar , men helt reelt så har denne unge aldrig trampet i gulvet hun kan sagtens sige fra, men er utrolig god til at formulere sig og sætte ord på hendes følelser så ingen vulkan udbrud her 🙂
Nu kan jeg forestille mig at folk tænker det er sikkert en forkælet unge der får alt hvad hun peger på , men nej det er stik modsat , mit barn har oplevet at der skulle spares for at pengene slog til bare til de daglige fornødenheder og hun har også oplevet alvorlig sygdom tæt inde på livet, faktisk har hun desværre nok ikke haft den nemmeste barndom men jeg ved også med mig selv at hun aldrig vil være et sekund i tvivl om at hun er elsket og er 1. prioritet i mit liv.[l]
Ja jeg kan jo ikke andet end være lykkelig for hende og livet

teenager børn har jeg kun oplevet det positive ved. Jeg har tre børn i alderen knap 18, knap 18 og knap 12 år. Og de er SØDE. For knap 4 år siden blev jeg alene med dem og vil godt indrømme, at jeg gruede for hvordan jeg skulle komme igennem deres teenager år. Men det er har de gjort totalt til skamme.
Da min datter gik i folkeskolen havde hun det psykisk dårligt og jeg kæmpede en kamp for at hjælpe hende. Den kamp hjalp hende og hun har det fantastisk i dag. Hun tog 1 G men i samråd med mig, tog hun et sabbat år og har arbejdet i det år der nu er gået. Nu starter hun så på HF og glæder sig vanvittigt til at læse igen. Hun har en dejlig kæreste og flytter hjemmefra inden hun bliver 18, men i samråd med mig. Hende og jeg hygger og hun er hjælpsom og fortæller mig næsten alt - skal jo have sine egne hemmeligheder. Vi har næsten et venindeforhold i stedet for mor/datter, men hun ved godt hvem der bestemmer, ingen tvivl om det og selv om det ikke altid passer hende, gør hun hvad hun bliver bedt om uden vrøvl.
Min ældste søn havde, samtidig med min datter, problemer i skolen. Efter at han nu har skiftet skole her sidste år, er han blevet den udadvendte, aktive, glade og snakkende teenagerdreng. Han har aldrig været sur og tvær, men bare en stille dreng. Han fortæller hvad han laver og hvem han er sammen med og endda også om hans langdistance kæreste. Og skolen roser ham for hans aktive tilstædeværelse i klassen og siger han er god til at tage ansvar.
Min yngste ved jeg så ikke så meget om endnu, men indtil videre tegner han til at blive som hans større søskende.
Og det er bestemt heller ikke fordi, at jeg har forkælet dem og givet dem lov til alt. Jeg har ikke råd til at give dem meget af det andre børn for, men til gengæld for de masser af kærlighed, knus, opmærksom og fortrolighed. Jeg behandler dem ikke som voksne men som børn med ansvar og får kun roser tilbage fra folk der møder dem.
Så jeg har sikkert bare været heldig men hvor er jeg stolt af mine unger og det får de bare også SÅ tit af vide. Også selv om andre hører på det

Jeg har verdens dejligste fornuftig teenage datter på 16. Hun er har respekt for mig og sig selv. Passer sine ting, fritids job. Fast kæreste igennem længere tid osv. Det gør livet noget nemmer når man kan stole på sit barn og deres valg, så for mig er det en fornøjelse at været mor.
Dog har hun en ældre sæster hvor det ikke gik helt så nemt med. Vi havde adskillige skænderier og hun kunne få mt blod til at koge på 0,2. Idag er hun dog igang med en udd. bor i egen bolig og har det godt.
Elsker mine piger over alt.

Jeg er enlig mor til 3 dejlige skønne teen-age piger, på 14, 16 og 19 (fik dem tidligt), som jeg elsker over alt på jorden.
Jeg vil ikke sige at der ikke har været sammenstød, men vi har altid kunnet tale om det og jeg har indprintet i mine døtre at de altid kan snakke med mig om alting. Min ældste datter sage den anden dag til mig at hun har været glad for at jeg har sat grænser og ikke altid givet efter for alting. Min yngste datter er i en "besværlig" periode og ALT er uretfærdigt og mor er pinlig, og hun ruller med øjene når jeg "prædkier" (det er gode tegn når de ruller med øjene, så ved man, at man har deres opmærksomhed 🙂).
Jeg ved ikke om der er en opskrift på besværlige teen-agere, men det er en fase de skal igenmen, og når det er overstået (de grå hår på jeres hoveder kan bevidne det 🙂), så kan man ånde lettet op da!
Men jeg ville ikke for alt i verden have undværet mine 3 dejlige piger [l]

er sgu hvad man gør dem til!!!! det har ike en fis med deres alder at gøre..

Du skal gi din teenager mere snor
😉😉

Hej baredetsnartgårover!
Tenagere er ikke en dyt værre eller bedre, end vi selv var, da vi var teenagere!!
Jeg har selv to hvirvelstormende pubertets forvirrede unge herhjemme. En pige på 17 år og en dreng på 13 år.
Mit råd til dig er at læne dig tilbage; lyt til din teenager - lyt, lyt, lyt og husk at lytte. Hvad er det helt præcist at han/hun siger?
I de fleste tilfælde handler det om, at de ønsker,de voksnes tilstedeværelse, at vi lytter til dem, at vi prøver at forstå det, de ikke selv forstår.
De unge forsøger at finde igennem den labyrint af forvirrende tanker, følelser og det værste af alt, når man gerne vil tage sig godt ud i forhold til andre, finde vej igennem vildnisset af hvordan skal jeg opføre, hvordan skal jeg være så de andre kan lide mig (altså vennerne).
Tag let på det, når din teenager skifter mellem at være engel og uempatisk, selvisk og selvhøjtidelig "konge/dronning" i hjemmet.
Der vil være dage hvor vores teenagere har det særligt svært, og der vil være dage, hvor vores teenager er meget samarbejdsvillig - eller i det mindste villig til at høre, hvad vi siger.
Problemet kan opstå, når vi mener, at vi har ret til at være ekspert i deres liv.
OG det kan vi af gode grunde ikke!
Vores teenagere er vokset op i en tid, som vi ikke er påvirket af i samme grad, som de er. Kors, hvor er jeg glad for at jeg ikke er teenager i denne hurtigt ekspanderende verden, som vores unge mennesker er - og må forholde sig til nye input ustandseligt, samtidigt med at de skal finde ud af, hvem de selv er. Puha.. godt det ikke er mig; til gengæld står jeg parat til,at støtte og hjælpe mine teenagere så godt jeg nu formår. Jeg har (så godt som altid) tid til at høre på, hvad mine teenagere har på hjertet, uanset om det er brokkeri eller de fortæller om, hvad de tænker, føler eller har det svært med
lige for tiden ...

Jeg ved ikke hvordan du har det med din hukommelse; men jeg husker meget tydeligt mine teenageår ... og de gik bestemt ikke stille af!Total forvirring og jeg var langt fra kompromissøgende.Mine unger er rigtig gode til at lytte, komme med forslag og hjælper med mange ting, som mine nivøer, niecer og venners teenagere ikke hjælper med eller kunne drømme om, at gøre. Så imødekommenhed er vist en fordel...
Vi teenageforældre må indstille os på, at vores lille søde dreng/ pige er ved at vokse ud af rollen, og at han/hun mere end nogensinde har brug for, at vi lytter og forsøger at forstå vores teenager, - for de forstår ikke en dyt selv.
Skuespilleren Jesper Christensen, har udtalt i et interview:
Med teenagere er der ikke altid hul igennem.
Der kan gå mange dage, (jeg vil sige indimellem uger),
hvor du er til stede, men hvor der er "lukket pga. ombygning" hos teenageren.
Lige pludselig er der hul igennem, og SÅ skal du være nærværende.
Mit råd er:
læn dig tilbage, din teenager skal nok falde til ro igen - på et tidspunkt.
Sajuse

Nu har jeg læst jeres indlæg, og hvor må jeg bare sige - Man kan sgu godt høre at det er forældrene der skriver.
"mit barn er det DEJLIGSTE, blideste og mest fantastiske" dermed ikke sagt at jeg ikke tror på at I elsker jeres børn. Men der må vel for pokker være episoder som i grummer jer ved? Eller er det bare her vi prøver at se godt ud overfor hinanden.
Ja jeg spørger bare...
Og tag det nu ikke som en fornærmelse, måske bare en mulighed for virkelig at dele nogle af de ikke lige så velpolerede sider med "teenagers glade mor".
God weekend

"Alle unger er søde, vi elsker dem! men lige som vi frydes aller mest, træder et rumvæsen frem og tér sig fuldstændig vanvittigt? de er ikke til at kommunikere med og bedst som man har affundet sig med tilstanden, træder englen i dem frem igen???? hokus-pokus ud af dem blå luft?"
Altså fuldstændig som ALLE andre......
Nå, nu har jeg ingen børn, så kan ikke svare for mig selv, men jeg kan da prøve at sætte mig i mine forældres sted og forsøge at svare på deres vejne. Eller, hvad jeg tror de ville svare.
"1. Hvor strid er din teenager?"
Han har sine holdninger og er ikke bleg for at vise dem. I starten var det lidt underligt at han gik så meget op i filosofi og politik, men det er kun dejligt.
"2. Hvad gør du ved det? (lukker ørerne/skælder ud)"
Diskuterer med ham, hvis der endelig er noget der bør drøftes....
"3. Føler din teenager anger for sit sprog/handlinger?"
Han taler som det passer ham og har det fint med det...

"ååååh bare det SNART går over! er der ikke lige nogen der gider opfinde en pille, som enten får det til at gå væk eller får dem til at sove indtil det er overstået"
Fjols....

Hvordan var du strid, og på en hvilken måde skældte de ud?
Altså, krævede de bare som et hvert andet individ (uanset alder) at du ikke skulle tro at du kunne bestemme over dem men at man må enes om tingene hvis man bor i samme hus. Eller sagde de "Du har overtrådt reglerne. Vi bestemmer over dig, og du har bare at gøre hvad der bliver sagt ind til du bliver 20! Gå op på dit værelse og kom ikke ned før du har lært at opføre dig ordentlig!" ???

🙂
Mange hilsner
dr100

ikke at jeg har nogen børn heller, men jeg har i hvert fald så meget mere indsigt i forældrerollen at jeg ikke vil prøve at være så bedrevidende som det er lykkedes dig!
"Han har sine holdninger og er ikke bleg for at vise dem". jojooo.. men hvad nu hvis hans holdning er at han som 14-årig skal drikke sig hamrende stiv en torsdag, og ikke har noget imod at råbe skældord i hovedet på dig en time fordi du ikke forstår hvor vigtigt det er.
"han taler som det passer ham og har det fint med det" ja det kan da godt være.. men problemet er at det godt kan være DU -som forælder- ikke har det skide fedt med at blive kaldt "en fed luder", "led kælling", "åndssvagt fuckhoved" osv osv..
jeg tor sgu det er meget heldigt du ikke har nogen teenagere, for det lyder ikke som om du selv er kommet helt ud af den fase endnu.

at han rent faktisk prøver at sætte sig ind i sine forældres sted, der står INGEN steder at han selv har børn, tværtimod starter han med at skrive at det har han IKKE !!
Læs lige ordentligt igennem inden du hidser dig unødvendigt op !!

men er landet fint, ved tålmodighed og tålmodighed og..........Stå fast og bliv ved med at sige de rigtige ting.Teenagere har det som , da de var små , de skal høre det rigtige 120 gange en gang til.Også selvom de bander og svovler og synes , at du er en idiot.
Den ene er seniorforsker og den anden er snart ingeniør.

Din barske svada er dig tilgivet - på grund af din (lave) alder og fordi du ikke selv har børn. Du ved ikke bedre.
Men tør du gemme dit eget indlæg på print og genlæse det, når dine egne børn en dag er 13-16 år?😮
Nedture med en teenager står der intet om på diverse prøventionpakker - godt det samme, så holdt vi aldrig op med p-piller! (og DU var så heler ikke blevet født - capice?)
😃

hej..
jeg er selv 18 år, og bor alene med min mor, eftersom en ældre søskende lige er flyttet herfra.
jeg har lige læst alle indlæggene igennem, og det lyder som om de fleste forældre mener at man skal LYTTE til sine børn.., det er vel også det rigtige at gøre? men samtidig synes jeg tit at jeg føler at min mor er for meget oppe i ansigtet på mig, på tidspunkter hvor jeg meget hellere vil have at hun ikke snakker til mig? hvor jeg hellere bare vil sidde med mine egne tanker.
nu kan jeg ikke snakke for andre end mig selv, men jeg har det sådan at jeg skal passe meget mere på at min mor ikke eksplodere end jeg skulle før jeg blev teenager, så på en måde har jeg det på samme måde som i "forældre" har det., synes jeg !
jeg føler ofte at det jeg siger bliver tolket forkert, og det derfor ender ud i et skænderi. dette sker ofte hvis jeg som jeg nævnte før, hellere vil have stilhed, end spørgsmål eller information som man skal give et respons på. det er bare ikke altid jeg er i gear til at høre på det, eller "gider" tænke tingene igennem til at kunne give et ordenligt svar. når dette sker virker jeg måske sur og tvær? når hun begynder at snakke til mig, jeg ved det ikke, men der sker i hvert tilfælde nogle misforståelser i kommunikationen.
jeg vil lige tilføje at det er sjældent min mor og jeg skændes, og jeg er sikker på at jeg har været forholdsvis nem som teenager.
men mit råd ville nok være at det er klart at man skal lytte, men lad være med at trække information ud af teenagerne. hvis de har noget på hjerte, vil de nok komme til jer. hvis de ved at i er der for dem, vil de også komme til jer, hvis der er noget. men hvis de har brug for ikke at snakke med jer, må i også blive nødt til at lade være med at stille for mange spørgsmål om hvad de hele tiden laver.
det var hvad jeg havde at sige, du kna jo bruge det hvis du vil, eller lade være..

og tak for det!
jeg lader også min i fred og er selv klar hvad enten der er kærestesorg, dumme lektier eller andet. vi har talt en hel del om prævention, druk, hjemkomsttider, "dårligt selskab" og stoffer. men det er farlige emner fordi forbud bare frister, i den alder.
jeg undrer mig bare meget over at humøret kan skifte fra boblende glad til totalt sortseer og vrangvillig på 1 nannosekund? uden man selv er indblandet??? DET fatter jeg ikke, jeg er selv meget omhyggelig med at give min vrede ret adresse og ikke lade det gå ud over forkerte personer. og når man så som mor har taget imod den helt store skideballe og er drøn ked af det - vupti - i næste øjeblik er de glade igen som om intet var hændt???

Hvordan hænger det at have et fritidsjob sammen med at være en sød teenager?
Fatter ikke helt sammenhængen, men måske er det bare mig.

sådan at jeg er et anonymt menneske herinde, så hvad ville jeg have ud af at give et billede af mit barn, der ikke var korrekt❓ingen ville jo kunne tænke når de gik forbi mig i brugsen " se der er hende med den søde teenager "
Så lad venligst være med at drage min ærlighed i tvivl ... Jeg har en teenager jeg endnu aldrig har krummet tæer over , og som er en fornøjelse at være sammen med i enhver situation.

Der er ikke så meget mere vi kan gøre. Pludselig en dag træder der et dejligt ungt menneske ud af den tvære, krævende, konfliktsøgende unge der ofte gør hverdagen sur for resten af familien! Jeg har set det gang på gang blandt mine venners børn.
Selv er jeg en gammel mor (49 år) og har en pige på 15 og en dreng på 12. Pigen er i fuld gang med at afprøve grænser på mange fronter, og der bliver tit råbt lidt højt herhjemme 😉
Heldigvis kan jeg stadig huske hvordan jeg selv var i hendes alder: jeg gad bare ikke være hjemme hos mine irriterende forældre - og da kun for at få mad/bad/rent tøj og penge, og så var det ellers derudaf igen med venner og veninder. Sådan er min datter også lige nu, og selvom det af og til føles lidt hårdt at blive hægtet af som mor, så ved jeg at jeg alligevel betyder alverden for hende, og at hun nok skal komme "hjem" igen.
Giv dem plads og rum, men med grænser. Forlang at vide hvor de er henne og med hvem...
Glæd dig når de pludselig godt vil snakke (fanden et øre af) lyt og sug til dig, for det kan godt være der går en uge inden de gider snakke med dig igen 🙂

hvordan synes du at den kommentar passer ind i det jeg skrev???
det giver nada mening...

"jeg har i hvert fald så meget mere indsigt i forældrerollen at jeg ikke vil prøve at være så bedrevidende som det er lykkedes dig!"
Indsigt i forældrerollen er fint nok, men indsigt i min tankegang tror jeg ikke du har, for du går tilsyneladende ud fra at jeg har et ønske om at virke bedrevidende end jeg egentlig er. Hvorfor skulle jeg dog gøre dette? Det ville da være idiotisk...
"hvad nu hvis hans holdning er at han som 14-årig skal drikke sig hamrende stiv en torsdag"
Som jeg skrev i mit tidligere indlæg så DISKUTERER mine forældre og jeg og vi når som regel til enighed. Desuden drak jeg mig ikke fra sans og forsamling som 14-årig...
"og ikke har noget imod at råbe skældord i hovedet på dig en time fordi du ikke forstår hvor vigtigt det er."
Se, så har man fejlet som forældrer! og så må man overveje hvad det er der er gået galt. Er man helt på røven, må man sætte sig i sit barns sted og diskutere med ham/hende på fornuftig vis. Forklare hvilke fordele og ulemper der er ved hans/hendes adfærd.
"problemet er at det godt kan være DU -som forælder- ikke har det skide fedt med at blive kaldt "en fed luder", "led kælling", "åndssvagt fuckhoved" "
Og igen, så diskuterer man. Desuden har jeg aldrig nogensinde kaldt mine forældre sådan noget. Måske fordi jeg har lært af dem at respektere andre mennesker (ind til de opfører sig som nogle møgsvin over for en) og at alt i denne verden har konsekvenser. Karma-lære, du ved...
"jeg tor sgu det er meget heldigt du ikke har nogen teenagere, for det lyder ikke som om du selv er kommet helt ud af den fase endnu."
Du kender absolut INTET til mine evner som forældrer, okay...
"det lyder ikke som om du selv er kommet helt ud af den fase endnu"
En teenager et et menneske der er mellem 13-19 år, så du har fuldkommen ret. Jeg er en såkaldt teenager, da jeg jo er 18 år. At dette skulle forhindre mig i at være en god forældrer kan jeg ikke se noget argument for...

Dejligt at der i det mindste er nogle der gider at gøre sig den "anstrengelse" at læse indlæggene igennem:-)

"Du ved ikke bedre"
I hvilken en sammenhæng giver jeg udtryk for at jeg ved "bedre" end jeg egentlig gør? Vær en smule konkret så jeg ikke skal sidde og gætte hvad du tænker på, tak!!!
"Men tør du gemme dit eget indlæg på print og genlæse det, når dine egne børn en dag er 13-16 år?"
Øh ja...Men så vigtig mener jeg alligevel ikke mine indlæg er herinde at jeg ligefrem vil printe dem ud. Om jeg nogensinde får et barn, ved jeg heller ikke...
"DU var så heler ikke blevet født"
Det kan jeg jo være ligeglad med....

"samtidig synes jeg tit at jeg føler at min mor er for meget oppe i ansigtet på mig, på tidspunkter hvor jeg meget hellere vil have at hun ikke snakker til mig? hvor jeg hellere bare vil sidde med mine egne tanker."
Sådan har jeg det også nogle gange, men ikke kun over for min mor. Jeg har dog erkendt at det ikke nytter en skid at lade sig irritere over dette. Tværtimod bør man måske tænke på hvordan det ville være udsat for vanrøgt, og på denne måde fremme en følelse af taknemmelighed over hendes interesse for én. Virker det ikke (som det bestemt heller ikke gør for mig altid) må man bare bede hende lade én være i fred.
"nu kan jeg ikke snakke for andre end mig selv, men jeg har det sådan at jeg skal passe meget mere på at min mor ikke eksplodere end jeg skulle før jeg blev teenager, så på en måde har jeg det på samme måde som i "forældre" har det., synes jeg !"
Efter at min mor har haft depression og min far stadig lider af stress, kan jeg også godt mærke at jeg på mange punkter er blevet den voksne.
"der sker i hvert tilfælde nogle misforståelser i kommunikationen"
Sådan er det også tit herinde på SOL.dk ;-)

"jeg undrer mig bare meget over at humøret kan skifte fra boblende glad til totalt sortseer"
Sådan er der mange mennesker der er. Jeg kan ikke se hvorfor dette udelukkende skal ses som en typisk "teenager"-ting. Jeg kender da en del voksne der også er sådan.
Men ja, det er underligt at man kan have sådanne humørsvingninger, men det er vel bare en del af livet....
"og når man så som mor har taget imod den helt store skideballe og er drøn ked af det - vupti - i næste øjeblik er de glade igen som om intet var hændt???"
Så tal med dem!!! Det er det eneste der nytter noget! Vær oprigtig over for dine unger og fortæl dem lige ud hvad du føler. Hyg dig

Hvor i indlægget bliver dette påstået?

"Pludselig en dag træder der et dejligt ungt menneske ud af den tvære, krævende, konfliktsøgende unge der ofte gør hverdagen sur for resten af familien!"
Hvorfor skulle mennesket pludselig få en eller anden form for oplysning? Jeg mener du er direkte nedladende over for ungdommen da du skærer alle over en kam. Voksne kan også være nogle møgsvin. Idioti kender ingen alder. Ligeledes med fornuften.
"Pigen er i fuld gang med at afprøve grænser på mange fronter, og der bliver tit råbt lidt højt herhjemme"
Hvem råber? Og på hvilke måder "afprøves grænser"?
Sådan som jeg ser det er det at afprøve grænser ikke afhængig af en bestemt alder. Det er rigtig nok at der er den såkaldte trods-alder, og at unge som regel udvikler selvstændighed og dermed et ønske om at løsrive sig fra sine forældre, men at voksne mennesker skulle være de eneste mennesker på denne jord der ikke har denne drift, kan jeg ikke se.
"Forlang at vide hvor de er henne og med hvem"
Haha, ja, og stol på at vedkommende ikke er så fræk at lyve;-)
"Glæd dig når de pludselig godt vil snakke (fanden et øre af) lyt og sug til dig, for det kan godt være der går en uge inden de gider snakke med dig igen"
Kloge ord:-)

Råber man op, får man en strid teenager.
Har man et urørligt roligt temperament, er der ingen problemer.

"Hvorfor skulle mennesket pludselig få en eller anden form for oplysning?"
Det er der mange gode svar på. Dem kan du læse dig til bl.a. i bøger om psykologi. Hjerneforskerne har også helt konkrete og videnskabelige svar på dit spørgsmål.
"Jeg mener du er direkte nedladende over for ungdommen da du skærer alle over en kam." Ikke ALLE - men MANGE. Men du mener ikke, der er det mindste om snakken? Fænomenet teenageproblemer er simpelthen baseret på fri fantasi?
"Voksne kan også være nogle møgsvin. Idioti kender ingen alder. Ligeledes med fornuften."
Og hvor er det lige, nogen har skrevet noget om "møgsvin" eller idioti??
"Sådan som jeg ser det er det at afprøve grænser ikke afhængig af en bestemt alder."
Men nu er det vel normalt sådan, at grænserne i en familie sættes af forældrene og ikke af børnene - derfor ser man sjældent forældre plage deres børn om at få lov til at afprøve/overskride grænser?
"Det er rigtig nok at der er den såkaldte trods-alder, og at unge som regel udvikler selvstændighed og dermed et ønske om at løsrive sig fra sine forældre, men at voksne mennesker skulle være de eneste mennesker på denne jord der ikke har denne drift, kan jeg ikke se."
Driften til at løsrive sig fra forældrene er nu nok som regel overstået for voksne mennesker!!??

Kære baredetsnartgårover - uha, har man været der selv. JA, og læste en del af Jesper Juel, der bl.a. har skrevet DIT KOMPETENTE BARN.
Den grundlæggende opdragelse med holdninger, etik, moral m.m. er vel overstået ved 12-års alderen og resten af teenagetiden er det ren fordøjelse og kaos og for fanden, hvor er i dumme og ikke forstår en skid.
Lad dem fordøje det og luk øjne og ører - indimellem og døren til rodet på værelset.
HAR været der selv - og ønskede SELV at flytte hjemmefra :-)
VED det er nemmere sagt end gjort - og venter faktisk stadig på, at det går over - ved den 22 årige !!!
Uha - tror også, at pigerne er SLEMME i forhold til drengene - hormonstormen, og intet er vigtigere end dem selv.
HOLD ud og skriv foran dig - sæt det op på køleskabet: LUkket p.g.a. ombygning - de åbner vel igen engang.
🙂[f]

min datter er også teanager med stort t. gggg. men jeg tager det som det kommer, så er det ikke så slemt. Jeg kan jo godt huske hvordan jeg selv var. Gh. så tag det hele med et smil. 😉

Hormonerne skal de unge vænne sig til.
De skal vænne sig til nye impulser som hormonerne forårsager i hjernen.

både min egen og mine børns pubertet i det du skriver.

Jeg er en teenager, og jeg ved fra mine forældre at de er stolte over mig. Jeg elsker mine forældre, og de fortæller mig tit at de sys at de er heldige med mig. Det betyder overhovedet ikk' at jeg aldrig gør' noget dumt, for det gør jeg skam tit, og dårligt humør, og snerring osv. kommer da også fra mig. men mine forældre er super gode til og sige det vil jeg bare ikke have, og så stopper jeg med det samme, fordi jeg hader når mine forældre er "flove" over mig. Når jeg kommer hjem og fortæller at en lærer og jeg har været i "totterne" på hinanden, siger mine forældre, at jeg ikk skal svare læren igen. Det afhænger selvfølgelig af sagen, for jeg skal også kæmpe for min sag , siger de. Nu har jeg to "gamle" storesøskende. der er 10 års forskel på mig og den yngste af de store, så jeg er altså 14. Men nogle gange, føler jeg mig virkelig også uretfærdigt behandlet, også vil jeg bare være i fred. Så husk at teenager, har ogs brug for lidt fred, men det er kun godt for os, at i følger med i vores liv, ellers begynder de dumme ting og komme, på grund af af mangel på opmærksomhed.
knus.

Min er SÅ strid. Overvejer til tider, om nogen vil opdage det, hvis jeg flår hovedet af hende. Ville ønske jeg kunne træde ud af samfundet, og så vende tilbage når hun er 22.
Jeg har prøvet ALT. Råbt og skreget, talt fornuft, været ligeglad, appeleret til følelserne - intet hjælper. Hun gør som hun selv vil, og kun det. Tænker max 12 timer frem, og så kun så langt, hvis der er noget for enden af de 12 timer som hun vil være med til.
Det hænder at hun et par dage efter et opgør kommer og siger "jeg har tænkt over det, og det er nok rigtigt hvad du siger". Måske ikke lige ordret, men betydningen er der.
Desværre har hun glemt det næste gang vi har en diskussion om hvad hun skal/ikke skal, hvad der passer/ikke passer sig for en 16 årig.
4-5 år - så har jeg forhåbentlig min intelligente og selvstændige og fornuftige datter tilbage.

Nu er er hun kropumulig, og har været det igennem det sidste års tid.
Og din beskrivelse af dine forældre kunne lige så godt være hvad jeg siger til min datter.
Håber du bliver ved at være lige så let at omgåes... Men sansynligheden taler for, at du ligepludselig vil eksplodere på tværs, lige som alle andre teenagere. Dine hormoner har bare ikke nået helt op i omdrejninger endnu.

Vi er så heldig, at når den enen kommer ud af det vanskelige alder, så kommer den anden ind. Ved 4 børn betyder det 12-16 år strid teenager på hjemmefronten. Det er nok også derfor, at en højer magt har bestemt at teenager sover gennemsnitlig 16 timer i døgn,- det er udelukkende for forældrenes skyld. Teenager er lige så pålidelig ligesom DSB, enten for sent eller ude af drift (16 timers søvn) og altid en god undskyldning parat. Vi har ved den førstes ankomst af pubertæten udviklet en teenagehåndbog. Indeholden er kun til os voksne. Den indeholder: 1. Regler der må under ingen omstændigheder brydes 2. Regler der må brydes med en god argumentation 3. Regler der må brydes lejlighedsvis.
Den første er gennem det, og jeg må sige at vi har overlevet... Hun gav os kun få grå hår og er en rigtig sød en nu, rumvæsener har opgivet besættelsen af hende og er gået videre til den næste, 13 årig søn.
Jeg er overbeviset om, at hovedopdragelsen er overstået inden de bliver teenager, bagefter handler det vejledning, rådgivning og sætte en fælles husorden OG gensidlig tillid

Og læst alle indlæggene, og kan ikke lade være med at tænke på, hvordan var i ikke selv da i var teenager. Teenagerene kan jo ikke selv bestemme over deres hormoner, vel. Alle, både drenge og piger, kommer ind i sådan en periode. Og forældre må bare leve med det. Tror i ikke selv nogen gange at jeres teenage børn syntes det er træls altid at være så sure og irritable. Tror i egentlig aldrig at de tænker, kunne mine forældre ikke bare skride af H til, og komme tilbage når jeg får lyst til at snakke med dem?
Teenagere i dag er dovne, og tænker kun på hvad de selv vil og HVORNÅR de vil det, sådan er det bare.
Men, ville livet ikke også være bare lidt kedeligt uden nogen diskussioner, bare nogle. Og tænk på, en dag har i et barn i kan gå rundt og prale stolt om, måske pga. de har fået en god uddannelse og nu tjener kassen, eller fordi de har fået sig en dejlig familie. Men de der hårde 5-8 år må man altså lige bide i sig også tænke lidt på de gode tider og minder med dem.
OG husk, vær der for jeres børn når de har brug for at tale, man skal vide hvornår det er de vil have jeres opmærksomhed!

jeg indikere jo netop at jeg HELLER ikke har nogen børn, hvilket netop viser at jeg er klar over han ikke har børn! beklager jeg regnede med andre ville læse mit debatindlæg lige så grundigt som jeg læser deres.

Jeg elsker mine 2 teenagebørn (på 17 og 18 år), men jeg vil absolut ikke påstå, at de altid er dejlige, fantastiske og artige englebørn!!!
Det kan være hårdt og frustrerende at være mor til et ungt menneske, som er i fuld gang med at løsrive sig. Min søn har altid haft tendens til at være noget grov i munden overfor mig nogen gange, selvfølgelig har jeg irettesat ham mange gange, men det er åbenbart umuligt at udtrykke frustrationer/utålmodighed/andre negative følelser uden gentagen brug af bandeord og orden "fuck". Han kan være ret så strid derhjemme - MEN til gengæld kan han godt finde ud af at opføre sig ordentligt, når han er andre steder. Han har mange kammerater, og både i skolen og i fritidsjob fik han ret gode udtalelser.
Jeg har ikke tid til at fortælle en hel masse eksempler, men en rigtig god vaccine mod de værste teenage-problemer, er efter min mening efterskole! Der kommer de hjemmefra og oplever, at reglerne sandsynligvis er nogenlunde ligesom derhjemme (så det var ikke mor og far, som var torskedumme), og de bliver mere selvstændige samtidig med at der stadig er nogen, som passer på dem - og de får mange gode oplevelser, som de ikke ville have fået i en folkeskole. Begge mine børn har været rigtig glade for hhv. 3 og 2 år på efterskole og jeg var også på efterskole i 3 år i sin tid.

øh, jeg var vist naiv...troede det her handlede om måneder...men flere skriver at kampen varer flere år??? GISP!!!!
Tillægsspørgsmålet lyder:
Kommer piger tidligere i den "STRIDBARE" alder end drenge? de er jo fysisk hurtigere udviklede end drenge og er som regel også højere...indtil drengene er 16 år
Kan man "regne med" at piger mentalt er i pubertet før drenge, altså den periode hvor de er kropumulige hjemme...
su tak!
[:*(][:*(][:*(]

Hurtigere i puberteten, og det betyder jo også at deres hormoner begynder tidligere.
- Men helt ærligt, kan du ikke huske dig selv som teenager, eller var du bare dine forældres drømme-barn??

og ergo ingen før/efter mig.

"Det er der mange gode svar på. Dem kan du læse dig til bl.a. i bøger om psykologi. Hjerneforskerne har også helt konkrete og videnskabelige svar på dit spørgsmål."
Du bedes venligst argumentere fremfor at henvise til andre kilder. Der findes ikke ÉN psykologisk retning som er universel.
"du mener ikke, der er det mindste om snakken? Fænomenet teenageproblemer er simpelthen baseret på fri fantasi?"
Jo jeg mener der er det mindste om snakken, men så heller ikke mere.
Du bliver ganske enkelt nødt til at forklare mig hvad et teenageproblem er?
Jeg mener det er alt for opreklameret. Jeg er træt af at se en eller anden professor i TV forklare mig hvordan teenagere er. Jeg vil selv definere mig, og ikke ud fra hvilken aldersgruppe jeg tilhører men ud fra mine egne handlinger, tanker og følelser. Og disse mener jeg bestemt ikke er identiske med alle andre på min alder.
"hvor er det lige, nogen har skrevet noget om "møgsvin" eller idioti"
Det skrev jeg:-) Det var blot for at åbne op for et større perspektiv. Tråden lægger op til at det er noget så hårdt med teenagernes adfærd (muligvis lidt for sjov), og så skriver jeg ganske enkelt at ALLE uanset alder kan være irriterende.
"nu er det vel normalt sådan, at grænserne i en familie sættes af forældrene og ikke af børnene"
Det skriver jeg jo også. Jeg tror at individet har en eller anden form for drift der gør at man ønsker at være fri fra autoritet (i dette tilfælde er individet "de unge" og autoriteten er "de voksne/forældrene"). Rollerne kan sagtens byttes om, da voksne jo også er individer.
"derfor ser man sjældent forældre plage deres børn om at få lov til at afprøve/overskride grænser?"
Er du sikker? Lad os antage (bare et tanke-eksperiment) at jeg som 18-årig har lyst til at gå i byen eller sidde længe oppe og surfe på nettet. Min far siger så: "Du SKAL i seng!" eller "Du MÅ IKKE gå i byen!" Min far forsøger altså her at afprøve grænser for at se hvor meget han kan tillade sig. Så må jeg jo sige "Jeg er et selvstændigt, tænkende individ der selv må afgøre hvad der er bedst for mig, ligeledes er det med dig, og hvis vi skal leve under samme tag sammen, bliver vi nødt til at lade være med at gå og bestemme over hinanden." Hvis han stadig ikke har forstået men bliver ved "DU SKAL!!! Du MÅ IKKE!!!" jamen så er der intet andet at gøre end at bede ham tie stille og stå fast ved ens mening. Kan du se en parallel her til det vi kalder børneopdragelse?
"Driften til at løsrive sig fra forældrene er nu nok som regel overstået for voksne mennesker"
Nej, desværre ikke. Det kunne være rigtig fedt hvis verden var sådan. Altså at jo ældre man blev, jo mere fri, lykkelig og klog blev man. Men sådan forholder det sig jo ikke. Der eksisterer skam også voksne mennesker der stadig gør som mor og far vil at de skal gøre. Nogle har "valgt" en karriere som mor og far ønskede, selvom man måske hellere ville have været noget andet. Nogle kan ikke sige deres forældre i mod. Nogle kan ikke sige deres børn i mod. Det er absurd, men sådan er det altså for nogle/mange...

"Nu er er hun kropumulig, og har været det igennem det sidste års tid"
Hvordan umulig?
"Dine hormoner har bare ikke nået helt op i omdrejninger endnu"
Kunne det tænkes, at også andre komponenter, der måske ikke har så meget med naturvidenskab at gøre, kunne have en påvirkning på et individs humør?

"Ville ønske jeg kunne træde ud af samfundet, og så vende tilbage når hun er 22"
Ja, og være pisseligeglad i mens... Det går bare ikke! Engager dig i dit barns liv!
"Jeg har prøvet ALT. Råbt og skreget, talt fornuft, været ligeglad, appelleret til følelserne"
Du nævner to ting der er gode at gøre og så nævner du to ting man absolut bør holde op med.
Fortsæt med at tale fornuft og appeller til følelser. Hvis du ved at du udelukkende har talt åbent og ærligt, forholdt dig til virkeligheden, sagt hvad dit hjerte mener er det rigtige og argumenteret for dine påstande, så har du gjort hvad der skulle gøres.
"Desværre har hun glemt det næste gang vi har en diskussion om hvad hun skal/ikke skal, hvad der passer/ikke passer sig for en 16 årig."
Hvorfor ikke lade hende selv erkende hvad der er bedst at bruge sin tid på her i livet. IKKE sagt at du bare skal være ligeglad, men at du skal lade hende leve i frihed til selv at tage et valg. Bliv ved med at diskutér, men fratag ikke hendes frihed ligesom hun heller ikke skal fratage din frihed.

Der blev spurgt om du var dine forældres drømmebarn.
Hvis ja, er du stadig dette?

Kan du ikke bare starte din egen debat, i stedet for at råbe op og "stjæle" opmærksomheden i min debat?
Eller kan du ikke selv finde på et emne der lokker andre til - hvor du så kan RÅBE OP MED AT DIT BAVL - tomme tønder buldrer mest, det har du hermed bevist.
Find dig nogle jævnaldrende at RÅBE til og lad os voksne skrive sammen i fred for dine navlebeskuelser.
tak.
Kan du ikke finde ud af det, må jeg bede moderator om at fjerne alle dine upassende kommentarer. Hvde du været til eksamen her, havde du fået 03 for misforstået emne.

"Kan du ikke bare starte din egen debat, i stedet for at råbe op og "stjæle" opmærksomheden i min debat?"
Lad venligst vær med at opfatte debatter som værende DIT eller MIT, eller hans, hendes og hvad der ellers kunne hentyde til ejerskab. Debatterne her er ikke nogens, men alles.
Og NEJ, jeg ønsker ikke at holde op med at "råbe op". Jeg mener ikke jeg har gjort noget som helst forkert, så uddyb venligst hvad du mener med at "råbe op", for jeg forstå ganske enkelt ikke din kritik.
Og hvorfor i al verden tror du dog at jeg ønsker at stjæle opmærksomhed? Altså, det er da klart at jeg er interesseret i at folk læser hvad jeg skriver, ellers giver det ikke mening at debatere, men ligefrem at have et ønske om at blive midtpunkt har jeg altså ikke.
"Eller kan du ikke selv finde på et emne der lokker andre til"
Sagtens (?)
"hvor du så kan RÅBE OP MED AT DIT BAVL"
Jeg mener ikke mine holdninger er bavl (sjovt udtryk egentlig), så dit lille ønske skal du ikke regne med jeg opfylder for dig....
"tomme tønder buldrer mest, det har du hermed bevist"
Jeg fristes til at sige i lige måde....
"Find dig nogle jævnaldrende at RÅBE til"
Nånådada, det er måske helt i orden at råbe ad mine jævnaldrende men ikke ad jer voksne individer, thi I er så fandens hellige (?)...... Du har hermed bevist at jeg har ret i min kritik det her voksen-samfund.
"lad os voksne skrive sammen i fred for dine navlebeskuelser"
Jaja, luk jer inde i jeres egen lille verden.
En stor portion taknemmelighed til alle voksne, der ikke er bange for at diskutere med unge mennesker så vel som alle andre, skal lyde herfra.
"Kan du ikke finde ud af det, må jeg bede moderator om at fjerne alle dine upassende kommentarer."
UPASSENDE kommentarer? Hvilke????
"Hvde du været til eksamen her, havde du fået 03 for misforstået emne"
Jeg er da noget så bedøvende ligeglad...

Det er en sund og korrekt udvikling at være strid som teenager...
Prøv at tænke tilbage til da han/hun var mellem 3-6 år. I denne periode er det egentlig det samme, det er bare ikke så tydeligt, men når fx. lille Lise står og stamper i gulvet og at hun absolut ikke vil have flyverdragten på da der ligger en ½ meter sne men hellere prinsessekjolen så er enhver forældre ved at rive sig selv i håret.
Det er det samme der kommer igen som teenager... og ligesom den anden fase så går det over igen. Nogle starter allerede ved de 11 og fortsætter til de blir 19-20 en laaang periode for enhver forældre, men fat mod de holder af jer alle sammen. Også selv om de siger at de hader jer....
Teenager kan finde på mange ting. nogle begynder at ryge, pjække fra skolen, tage stoffer (nogle kan skjule det uhyggeligt godt😕 ), tyveri (da de skal være på samme niveau som de andre), stikke af hjemmefra, ikke rydde op...jamen alt muligt der kan vre til gene for forældrene og hvor teenagerne kan afprøve deres egne grænser...
Men bare husk selv når de er aller værst så elsker de jer.

At en teenager vil deltage i debatten gør den da kun rigere?? Det er vel nok det bedste redskab, du nogensinde får til at forstå din egen teenager, du kan se ham som din søns "talerør". Men hvis du ikke vil høre på en teenager, så forstår jeg da tildels godt din egen derhjemme. det værste jeg ved (teenager eller ej) er folk, der ikke lytter til hvad man har på hjerte, fordi de er så overbeviste om, at de ved bedst. Det betyder ikke, at de skal være enige med mig, men de må fandme lytte!... Og derudover så tolker jeg spørgsmålet om hvorvidt du var dine forældres drømmebarn på præcis samme måde som han (eller hun, nu gik jeg bare ud fra, at det var en fyr.) :-) Nemlig hvordan var du selv som teenager? Et lille dydsmønster eller en tikkende bnombe som så mange andre har været det både før og efter. Det hænger for mig slet ikke sammen med om man har søskende... Og jeg er ikke teenager, og har ikke været det længe!

nej, for læs lige spørgsmålet fra starten :
Hvor STRID er din teenager?
Ergo er spørgsmålet ikke "synes DU, at DU teenager er stid?" han/hun kan jo bare starte sin egen debat. Jeg bad ikke om teenagers galde, så havde jeg bedt om den.
Der er alligevel et par fine svar fra unge og tak for det, men denne JEG VIL HAVE OPMÆRKSOMHED skribent hører ikke hjemme her!
Men opildnet af sin egen skrivelyst, bliver indlægene malplacerede...
Jeg kommer hele tiden i tanke om en hysterisk unge i et supermarked, som VIL HAVE et eller andet...

" nej, for læs lige spørgsmålet fra starten :
Hvor STRID er din teenager?
Ergo er spørgsmålet ikke "synes DU, at DU teenager er stid?""
Det er fuldstændig korrekt! Men at jeg som teenager så bare skulle være ligeglad med om folk skriver nogle ting herinde som jeg ikke bryder mig om. Det kan jeg ikke se fornuften i. Man skal da engegere sig, og for alt i verden skal man kritisere sine med-debatører i stedet for bare at lade dem skrive en masse ting man ikke bryder sig om. Derfir er du i din gode ret til at kritisere mig, men du vil hellere bare udelukke mig fra debatten.
Hvis du opretter en tråd om f.eks. EU-politik og i din tråd benytter dig af en retorik der er nedladende over for f.eks. eskimoer (bare et tanke-eksperiment), så forvent ikke at tråden bare kommer til at handle udelukkende om EU-politik, men i særdeleshed også om racisme! Hvis jeg i denne tråd ser at folk skriver ting der er nedladende over for teenagere, jamen så kritiserer jeg dem og jeg bliver ved med dette!
"Der er alligevel et par fine svar fra unge og tak for det, men denne JEG VIL HAVE OPMÆRKSOMHED skribent hører ikke hjemme her!"
Jeg synes bestemt også der har været en del gode svar, men det du skriver her er tydeligvis IKKE en af dem. Du prøver jo bare at lukke munden på mig, da du ikke bryder dig om at blive kritiseret!
"Jeg kommer hele tiden i tanke om en hysterisk unge i et supermarked, som VIL HAVE et eller andet... "
Jeg tror sådanne tanker kan være kilden til din frustration over teenagere.

Der er mange, som siger, at en forældre skal lytte til sin teenager. Det er sandt, men ikke det vigtigste. Det vigtigste er forståelse.
- Jeg er selv en pige på 15 år, og jeg har skændtes med min mor stort set hver dag i ca. et halvt år. Jeg hader det, og hun har ingen forståelse for mig og mine behov.
Nu har alle os unger jo sommerferie, og min mor arbejder ikke, så det medfører selvfølgelig kaos.
Jeg har fået et glattejern her sidste jul, og så har min mor pludselig (!) fundet ud af, hvor godt det er! Så hun vil gerne låne det, og da hun står op hver dag kl. lort, og jeg sover på det tidspunkt, så er hun fuldstændig respektløs og vader bare ind på mit værelse kl. 7 om morgenen. Ergo, jeg bliver vækket. Hun skal naturligvis også lægge det på plads igen (Ellers bliver jeg jo sur(?)) og vader uhumant ind igen.
- Jeg bad hende om at lade være, og da hun bare skulle ud og løbe om morgenen, kunne det da være skide ligegyldigt, om hun fik glattet hår eller ej, nu har hun altså levet i 53 år uden glattejern! Det gad hun slet ikke høre på.
Jeg gemte mit glattejern væk, da hun jo ikke lyttede, og næste dag da hun kom ind kl. lort, vækkede hun mig(!) for at spørge, hvor det var. Jeg sagde, at det havde jeg gemt væk, når hun jo ikke lyttede til mig. Hun blev splitter rasende og tog min mobil (den værste genstand en teenager kan få tager fra sig!) som STRAF!
Alt dette endte med, at jeg efter 2 dages ignorering fik min mobil tilbage, og glattejernet var færdig med at lægge på mit værelse. Selvom det var mit. Hun fik sin vilje i sidste ende.
- Er det lige forståelse, eller hvad? Det er et af de få eksempler.
Hvis nogen af jer har lyst, så kan i læse min blog, hvor jeg har skrevet et indlæg om "Forældre og teenager". Nogle kan måske bruge de råd.
http://mikrolous.blogspot.com/
- Mikrolous

giv din mor glattefidusen i hånden om aftenen, så er du fri for morgenvækningen, og du tager vel ikke skade af at hente det i hendes værelse, når du står op! Ingen grund til flere problemer med hende end højst nødvendigt. Du skal bare være tålmodig, for det viser sig at teenageres mødre bliver meget sødere, hensynsfulde og mere forstående i løbet at ganske få år😉

Det kan jeg selvfølgelig godt, og det ville klart være den mest harmoniske og fredelige løsning, ja, men sådan forholder det sig altså ikke.
- Hvis du går dybere i det, jeg har skrevet. Så har hun for det første ikke nogen forståelse af, jeg gerne vil sove. Hun gider OVERHOVEDET ikke lytte til, hvad jeg rent faktisk siger. Hun gider ikke engang PRØVE på at finde en løsning på problemet. Hun vil jo nærmest have det skide glattejern for sig selv, og sådan noget finder jeg mig altså ikke i.
Jeg prøvede jo at fortælle hende, at hun ikke skulle komme ind om morgenen. Det forstod hun ikke noget som helst af og begyndte en prædiken om, at "hun jo ikke kunne tage hensyn til, at jeg sov hele min sommerferie væk".
Så ja, vel er det da det letteste bare at give hende det i hånden, og så er den ligesom ikke længere, men det får jeg ikke en skid respekt ud af, og jeg finder mig slet ikke i, at MINE ting skal lægge ude hos HENDE, BARE fordi hun pludselig har fundet ud af, hvor gode de er. Nul.
- Mikrolous

udmærket på trods af, at jeg var ung i en tid og et miljø, hvor ingen nogensinde havde hørt om teenagere, og med en mor, der ikke var mærkbart præget af overgangsalder. - Jeg var selv i hormonelt oprør på samme tid som min datter, og vi råbte og skreg og følte os begge to meget uretfærdigt behandlet af hinanden, indtil vi lige netop lod hinanden være og måske lidt overdrevent 'pleasede' hinanden. Det blev så meget skønnere at være sammen og for andre at være sammen med os, - går der nogen splinter af dig, fordi du lader din mor være umulig? Hun mener sikkert også du er umulig, så hvorfor ikke være den, der rækker hånden ud til våbenhvile? Både klimakterieramte og pubertetsramte kvinder er noget så h...... ærekære og stædige og rethaveriske, (hvis du kender det gammeldanske ord😉) og vil hellere skændes end at give sig. Skab lidt fred, så kommer respekten af sig selv, - den gensidige! Godnat og tak for diskussionen.🙂

Kære Mikrolous.
Jeg har læst din blog, og jeg synes, du er en meget klog teenager. Bliv endelig ved med at give os forældre til teenagere gode råd. Vi har brug for det. Jeg mener det.
Hilsen, en mor til en anden teenage-pige

Hej Ingalil.
Tusind tak for dine rosende ord. Det betyder rigtig meget for mig, at folk kan lide indholdet i min blog og vil give sig tid til at læse det. :-)
Kh. Mikrolous

Jeg har 5 børn de tre af dem teenager, 2 af disse er hvad jeg vil betegne som "normale" teenager, men pigen UHA !!
Hun er 14 og mener at hun kan styrre hele verden og jeg er virkelig ved at være helt udspillet. Hun er begyndt at drikke, lyve, Blive ude hele natten, Undlade at komme hjem og sove, at ryge og som prikken over i'et begyndt at have sex.
Ikke desto mindre elsker jeg min datter over alt på jorden, men jeg er dybt bekymret for hende og ved ikke helt hvad jeg skal stille op!?

MIn datter er teenager hun er 15 år og har lige købt sig en hest🙂 for sine konfirmationspenge. Hendes far har også lånt hende nogen. Men hun skal selv betale for lejen og betale alt tilbage igen, for at hun kan se hvordan det er at have et ansvar og kunne bevise at hun godt kan klare det, så må hun ud og arbejde.. Jaa hun er død træt når hun kommer hjem og kan være død bevsærlig og møg irreterende[:*(] og vi tager mange hårde ture med hende,😕 men hun er slet ikke lige så besværlig som de andre i hendes klasse.😃 Jeg syntes det er godt teenagere har en mening om tingene og de selv kan sige fra, de skal også ud i verden en dag.. Hun får gode karaktere i skolen og vi ved altid hvor hun er henne om dagen hun ringer altid og spørger om vi enten vil hente hende eller om hun må sove hvor hun er, hun ryger ikke og tager ikke ud på druk..Hun får lov til at holde nogen fester hjemme og de elsker de gange de får lov 😉Så her er vi som forældre bare super gode og søde😃
Den glade mor til sin teenager

Det største problem med en efterskole er når ens roomie ikke er der mere fordi at hun ikke må gå der. Det skete for mig og jeg var lige ved at ryge samme vej, hvis ikke mine forældre havde insisteret på en dyr hårtest, hvorefter skolen så frafaldt anklagerne.
Jeg fik en ny at dele værelse med og heldigvis havde hun også samme syn på fred og privatliv. Jeg skulle blot gå ud af værelset og holde øje når hun lod frustrationerne løbe ud af kroppen.
Dog vil jeg sige at jeg så en masse problemer og især måder at løse problemer på. Alt fra at ryge sig væk fra virkeligheden til at som sagt at sikre at noget løb ud af den mentale rygsæk har jeg set (Min far har givet mig soldatens bog. Derfor udtrykket rygsæk). Jeg fandt ud af at jeg var skærmet. Jeg ved ikke om alle børn er parate til at se en virkelighed så grum i en så tidlig alder.