Hvordan hjælper jeg min søster?

Jeg vil gerne kunne hjælpe min lillesøster, hun er vild og kun 12 år. Hun ryger hash, drikker, ryger alm smøger og er voldelig plus hun lyver.
Hun er ude af kontrol og min mor har åbenbart givet op, min søster manipulerer med min mor så hun kan snige sig ud af alt, men jeg ved alt det hun går og laver.
Det er min mors skyld, hun er 12 men må være ude til lort om natten, hun er god i skolen derfor bruger hun det til at kunne være ude længe og hun har 3 kærester lige nu (ved ikke om hun er sex aktiv), det har jeg ikke fundet ud af endnu.
Hvad skal jeg gøre, min mor har ikke gjort ret meget, hun har skældt hende ud, låst hende inde, snakket med hende om alt det, men intet hjælper så min mor har nærmest givet op.
Jeg har ikke, jeg er 18 og kan måske ikke gøre meget men hvad kan jeg gøre for at hjælpe hende?
Hjælp mig med at hjælpe hende

Vil lige starte med at sige: det er så flot at du vil hjælpe din søster, men pas på at jeres søskende forhold ikke bliver ødelagt.
Det er dybt forkert af jeres mor at lade en pige på 12 år blive ude hele natten. Ved jeres mor hvor slemt det er...?
Mit eneste råd ville være: I er nød til at snakke med hende, hu er stadig kun en ung sårbar pige. Sig til hende at i er der for hende, og har hun brug for at snakke skal hun komme til jer. Det er ikke sikkert at det hjælper, men så må i køre hårdere på. Sørg for at holde hende væk fra vennerne så meget som muligt, lav noget med hende, så hun ikke har tid til dem.
Og hjælper det heller ikke så sig til hende at hun kun er 12 år og ikke kan rende rundt og lave hvad hun vil. Sig hun skal stoppe med at drikke og ryge hash, der er ikke så meget at gøre med cigaretterne, det ser jeg i dag som en ting man ikke kan få stoppet, det er i hvertfald svært. Nå, men videre til dit råd: hvis hun ikke vil stoppe med disse ting, så sig at hun kan komme på en instituation/behandlingshjem. Men husk også at sige til hende at i gør det fordi at i er bange for at der sker hende noget, og i elsker hende.
Jeg ved det lyder barsk, men der er nød til at blive konsekvenser, for det din søster laver.
Jeg ønsker dig alt held og lykke, for det har du brug for.

lad vær med at moral prædke så vil hun skide på dig.tag hinde med ud og vis hinde hvordan gadens rotter lever så hun kan se hvordan helved er.og husk at du elsker hinde og fortæl hinde det.når dette kapitel er ovre skal hun væk fra den kres hun lever i og vidre der fra.jeg ved hvad jeg takler om jeg har levet på gaden i 16 på stoffer men har i dag på 7 år den dejligeste farmielje,en skønd kone en søn og en dejlig datter,kordt sagt jeg lever

at du ikke kan over skue dette for skal hun klare dette er det med din og hindes kræfter.min dybeste respekt til dig.

hvor er det dejligt at høre at du ikke vil give op, når det drejer sig om din søster. Jeg har selv været i samme situation. Så desværre er du ikke den eneste med de problemer, men når det er sagt, må jeg så fortælle, hvordan vi fik min søster på ret køl igen. Selvfølgelig er det ikke sikkert at du kan bruge samme metode, men måske kan det give lidt hjælp! Da jeg fandt ud af at min søster røg hash, drak og var med til slåskampe, troede jeg at det var nok, at vores mor, brugte samme metoder som du nævner, jeres mor har prøvet, men det hjalp heller ikke, tvært imod. Derfor snakkede jeg med min mor, og sammen fik vi lavet en "handlingsplan". Efter en alvorlig samtale ( uden råberi), fortalte vi hende at fra nu af blev hun kontrolleret, for hendes egen skyld, så vi var sikre på at hun var hvor hun sagde hun ville være, incl. i skole, hos venner og andre steder, de steder hvor vi ikke kunne få telefonnumre til, fik hun ikke lov til at være. Selvfølgelig synes hun det var døduretfærdigt, men da vi hev flere eksempler frem fra avis-udklip og andet, hvori der var artikler om drab, voldtægt, og overfald på teenagere, som drev rundt på gader og stræder, var til fest eller bare ude efter mørkets frembrud, og forklarede at dette grunden til vores nervøsitet, ..altså at vi var bange for at noget lignende skulle overgå hende, gav hun op, hmm eller lod som om hun gjorde.Vi gav hende en mobil telefon, og sagde at den skulle hun bruge, hvis hun havde brug for at vi hentede hende, hvis hun havde brug for hjælp, og hvis hun bare ville snakke med os, og så vi kunne være sikre på at der ikke var sket hende noget, hvis hun kom senere hjem end det klokkeslet vi havde aftalt. hun fandt ud af at det var alvor, at vi rent faktisk mente hvad vi havde sagt, vi kontrollerede at hun var kommet i skole, fik besked på om hun var mødt op til alle timer, ringede til skolen for at tjekke om hun var gået, fik telefonnumre til veninder, som hun skulle være sammen med, ringede for at høre om hun var kommet, og sørgede for at min søster blev konfronteret med hver en afvigelse hun lavede, til sidst begyndte hun selv at ringe for at fortælle hvor hun var, så vi kunne hente hende hvis klokken blev for mange, eller hun ikke kunne nå bussen hjem. ...og i løbet af 3-4 måneder begyndte hun at forstå at vores omsorg var alvorligt ment, det var ikke for at genere hende, men for at hjælpe.
Jeg ved ikke om noget af det jeg har skrevet hjælper dig, men det håber jeg. Du er virkelig en god storesøster, så pøj pøj.

Umiddelbart tænker jeg lissom hende den anden, at det er kontrollen der virker.
Jeg har set forskellige forældre der klager over at de ikke kan nå ind til deres børn, samtidig med at de ikke taler med dem, de overhører dem, de ignorerer dem... der er så mange eksempler. Jeg siger ikke at det er tilfældet her... men det er virkelig vigtigt at især din mor INSISTERER på at nå hende.
Fortæl hende om jeres bekymring, jeres angst, de ubehagelig klip fra aviserne, om jeres håb og utryghed.
Samtidig, spørg hende hvorfor hun egentlig gør som hun gør - og prøv virkelig at lyt til hvad hun sir.
Bliv ved selv om hun blir tosset, gør hvad der skal til for at nå ind, ja det er nok nemmere sagt end gjort, tal åbent om hashen om sex, men tal også åbent om det at lyve. Hvilke virkninger det har. Tal om åbenhed og ærlighed, om at sætte grænser, og hør hvad hun selv tænker om disse ting. Tal åbent om hendes kærester, både med hende og din mor.
Nu har jeg jo aldrig selv været i denne situation, men jeg kan godt se det er en svær balance, både at skulle gå til hende og samtidig passe på hun ikke lukker totalt i.
Tag med hende ud til kæresterne - rigtig pain in the a..., eller tal åbent og uden at fordømme om hvad det er for en proces hun er i. Hvad er det hun helt vildt gerne vil gennemleve, hvad er hendes idealer?