Hvordan komme ud af ensomhed?

Der kan være tider hvor mennesker oplever ensomhed. Alle kan opleve følelse af ensomhed, men sprøgsmålet er "hvordan kommer man ud af den" (altså ensomheden)?
Det må vi tale lidt om, ikke?
Venlig hilsen
Kosmos.

det kommer an på, hvad årsagen til ensomhedsfølelsen er!
Det er sommetider svært og for nogen ganske umuligt, at motivere sig selv til fx. at gå til en fritidsinteresse (hvis man kan kalde det, det)
Men nogen vælger jo også ensomheden da de ikke syntes samfundet lige er det de kan bruge til noget, andre vælger 'bare' at være alene da det passer dem bedst.
Men generelt er det vel, at finde en hobby også få sig meldt til fx. kursus eller lign. for derefter at få sparket sig selv i den bagerste del og komme af sted når det er tiden.🙂

Haj Maisy,
Ja, du har ret. Ensomhed behøver jo ikke være et problem dersom man har valgt det selv. Det er også korrekt mener jet, at nogen mennesker vælger ensomheden af forskellige grunde og ja, én af disse kan være at man føler at man vil trække sig tilbage fra ”det man ikke kan bruge til noget”.
På den anden side, er ensomhed ofte at betegne når man ikke selv har valgt det og derfor er ked af sin ensomhed. Og der er det også korrekt som du skriver, at det kan være svært til det umulige at motivere sig selv.
I andre sammenhæng er mennesker ensomme fordi de ingen fællesskab har med andre mennesker.
Så nu her i finanskrisen med arbejdsløshed og økonomisk tab på fast ejendom og tab på aktier eller andet indestående der pludselig har mistet sin værdi.
Ja, der kan mennesker godt gå hen og blive ensomme med deres problemer og på den måde komme ind i en ”ond” cirkel.
Hvad så?
Venlig hilsen
Kosmos.

Det snakker vi lige om.
Som jeg altid siger , hvorfor være ensom , når vi har internettet.
Der er mange chatter , chatter med webcam , der inviteres til fester , rigtig mange dating sider , rigtig mange aktiviteter på internettet.
Der skal nok være nogen mennesker , der kun er aktive på internettet , og ikke så meget IRL. Det kan give nogen problemer , men der er mange muligheder for , at få nye venner og IRL. oplevelser.

at vide den egentlige årsag til, at mennesker er alene/ensomme uden selv at have valgt det og et fællesskab kan være svært, at få, da der for mig ihvertfald er ret mange ting der skal så at sige falde i hak. Hvad hjælper det med fx. fælles interesser, hvis ikke man bryder sig om, de andre man skulle være fælles med, at der er en som ikke lige kan finde ud af, at være fælles?
Men heldigvis findes der jo annonyme, at tale med hvis det drejer sig om problemer, der er grupper som taler om alt, så vigtigst er det nok, at se om, der er andre der har samme problem(er) og gerne vil dele. Jeg kunne forestille mig,at der så blev dannet en gruppe hvor man fx. mødtes og talte om det der 'lå på hjertet'
Men jeg tror så også, at her i finanskrisen, er vi alle både unge og gamle, sådan indrettet, at det taler vi bare ikke om, eller det er godt og grundigt flovt, at det er gået galt for her gik alle og troede, at jeg var 'rig', havde styr og tjek på det hele økonomisk, også er sagen en anden.
Jeg fornemmer, at det er dig selv der har brug for, at tale, så har du lyst er du velkommen til at kontakte mig på maisy@sol.dk

Jeg vil nu nok sige, at kontakter på internettet kan ikke erstatte personlig kontakt, og selv om internettet er en vidunderlig opfindelse, er det ikke altid let, at skaffe sig nye venner, jo på nettet men ikke IRL. I vore dage virker det ofte som om, at IRL har folk nok i sig selv og de venner de allerede har.
Ikke alle har modet til, at gå til arrangementer, kan være de mennesker er blevet skuffet alt for mange gange til, at de mener det kan betale sig, at prøve endnu engang

Kære Maisy,
Det var vel nok et pænt tilbud om at man kunne tale sammen, hvis det var det. Du var også "offervillig" til at være den lyttende part. Det er et godt træk.
Jeg tænker mere på, at dersom man kunne tale med hinandne her på f.eks. denne debat om disse ting du nævner så kan alle få glæde af "glæde" af de problemer den enkelte vil give fra sig og endnu mere glæde sig over evt. gode svar.
Nu nævner du finanskrisen. Ja, det er et problem. Det største problem er nok usikkerheden.
For mit eget vedkommende hvordan jeg løser ensomhedsfølelsen det gør

Kære Maisy,
Det var vel nok et pænt tilbud om at man kunne tale sammen, hvis det var det. Du var også "offervillig" til at være den lyttende part. Det er et godt træk. Tusind tak for din omtanke. Jeg er berørt, virkelig.
Jeg tænker mere på, at dersom man kunne tale med hinanden her på f.eks. denne debat om disse ting du nævner, så kan alle få glæde af "glæde" af de problemer den enkelte vil give fra sig og endnu mere glæde sig over evt. gode svar.
Nu nævner du finanskrisen. Ja, det er et problem. Det største problem er nok usikkerheden.
For mit eget vedkommende hvordan jeg løser ensomhedsfølelsen? Det gør jeg på mange måder. Én af disse, når man ser bort fra det ”nødvendige” fællesskab på arbejde og i andre ”nødvendige” sammenhæng, så er én af de måder jeg synes jeg kan møde andre mennesker i min fritid når jeg går i Fitness center.
Det er jeg efterhånden rigtig god til og ikke nok med, at jeg synes jeg møder gode mennesker, men jeg oplever også glæde ved min egen præstation.
Jeg er blevet rigtig god til det.
Venlig hilsen
Kosmos

aaabenraamand,
Det er sikkert rigtigt. God ide` at nævne det.
Venlig hilsen
Kosmos

Hej derinde..
Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal komme igang...Føler jeg sidder på en øde Ø....
Jeg er så uheldig med alt..Jeg har ingen kæreste, er ikke rigtig klar til det,har været alene i 2,5 år..
Veninder har jeg ikke haft i flere måneder..
De piger/kvinder jeg møder har det enten meget psykisk dårligt med sig selv (tager nervepiller) eller har et alkoholproblem eller har det dårligt med deres barn.
Jeg har det godt med min hjemmeboende søn på 18 år, har intet alkohol problem, men det er da hyggeligt med en genstand (Øl ell vin) i ny og næ...
Jeg forstår ikke hvad der går galt...Jeg får formuleret mig enorm barnlig og dum.når jeg kommer i snak med en fremmed (usikker på mig selv)..
Men hvor jeg dog savner en sød veninde man kan hygge snakke med..både om (selvfølgelig) godt og dårligt...grine og pjatte sammen med... Og hvad veninder ellers finder på...
Jeg ved jeg burde starte op på en eller😉 anden sport.. men kan ikke lette mig, kan ikke komme ud af døren...jeg er ikke kraftig men slank, men er gået helt i baglås...
Jeg håber jeg kan få et lille spark herinde fra (ikke alt for hårdt vel ) smiler
Glæder mig om jeg får lidt respons

Jeg er lidt bange for, at vi er mange der ikke rigtig kan tage os sammen til, at gå til en eller anden fritidsaktivitet og jeg er selv incl. men pga. mit arbejde og lysten mangler også
men hvorfor starte op på en sport? i mine ører lyder det lidt som, at du i bund og grund ikke er særlig intresseret i den aktivitet? Og der findes da mange andre aktiviteter fx. aftenskoler, lokale sammenkomster i det nærmeste forsamlingshus evt. bingo?
Hvor i landet bor du? Måske vi kunne mødes og sparke lidt til hinanden? 😉 Jeg lover dig jeg hverken har problemer med alkohol, eller tager nervepiller, eller andet

hej med jer!
Der er sket meget i mit liv de sidste 3 år. Jeg fik kæreste, flyttede sammen med ham. Havde været alene med min søn i 1½ år. Min søns, far dør i år kun 50 år gamme. Min kæreste, bliver arbejdsløs og jeg har ikke fuldtids job. Alting gik lige som galt. Jeg plejer altid at vende den med, at der er en mening med det hele.....nu er min søn starte i skole og har det godt igen. Min kæreste, er på kursus, og så får jeg det pludselig dårligt psykisk. Kan jeg tillade mig at have ondt af mig selv? - jeg har ingen at tale med om det. Glad dor at høre jeres mening der ude...brunette

ja det er et par dage siden du skrev, men jeg håber det går fremad. At du "pludselig får det dårligt "psykisk" " kan være en sen reaktion på den "frygt" du har forbundet med de oplevelser du har fortalt om, men som du måske har "fortrængt" medens de stod på.
Nogen gange er sådanne oplevelser for "voldsomme" til at kapere, så vi fortrænger dem for at beskytte os selv (og andre).
Nu sker der så det, at nogle af problemerne løser sig og man slækker så lidt på "paraderne" og vupti, "hjemsøges" man af de fortrængte følelser.
Der er kun een ting at gøre og det er at få disse følelser bearbejdet. Nogen gange sker det ved samtaler. Man siger simpelt hen hvordan man har det og hvad man tænker på eller ikke forstår.
Det kan være sine nærmeste eller en god veninde og det kan være en helt fremmed som man man konsultere.
Når vi selv gennemgår de følelser vi har fortrængt kan vi nogen gange søge en forståelse for hvad som skete og aftale med os selv, at gøre alt hvad vi kan for at det ikke skal ske igen.
Med hensyn til arbejde kan det være, at tage et par mindre job i stedet for eet stort.
Med hensyn til sygdom og tab af sine kære kan det være at tænke på, at ja dersom man er troende, at det menneske nu er i Guds varetægt og får al den styrke og velsignelse som kan hele og trøste.
Håber du kan bruge dette. Hvis du har lyst kan du høre dette musikstykke som har hjulpet mig selv da jeg mistede een af mine aller kæreste. http://www.youtube.com/watch?v=5kbh5z5iJ70

Venlig hilsen
Kosmos