Hvordan lærer man at give slip på en idiot, frygter for mit eget helbred!
Hej Carl-Mar :O)
hvorfor er det så svært at give slip???
Også selvom man ikke er forelsket?
- Besluttede efter mig om min "x, senge ven" igennem 3 år har været on and off at give ham en chanche. Hvilket resulteret i den største ydmygelse nogle sinde, han gjorde mig så meget til grin foran alle sine venner mm, og fik mig til at ligne en fransk klovn. Er helt udkørt psykisk, går og kaster op når jeg tænker på ham og burde jo tænke jeg er tjent bedre og koncentrere mig om min eksamen. Er som om det for mig er en kamp om at vinde -for hånden på hjertet, sys han er små tyk og uchamerende....??? Skal dog siges jeg var rigtig forelsket i ham den gang vi mødtes hvor han også virkelig tog røven på mig...."han er typen som synes en kæreste ikke kan gøre det" Skal jeg bare ha en gok i nøden eller hva´sker der??? Håber meget på et svar da jeg virkelig er bekymret for mig selv, har tidligere lidt af en spiseforstyrrelse og er bange for mit selværd efter igår er helt i bund - og med en Su er der ikke råd til psykolog el. lign. Mine veninder har hørt på ham igennem 3 år og de advaret mig jo, så føler ikke jeg kan gå til dem og læsse af og være ked af det. Hilsen den fortvivlede
hvorfor er det så svært at give slip???
Også selvom man ikke er forelsket?
- Besluttede efter mig om min "x, senge ven" igennem 3 år har været on and off at give ham en chanche. Hvilket resulteret i den største ydmygelse nogle sinde, han gjorde mig så meget til grin foran alle sine venner mm, og fik mig til at ligne en fransk klovn. Er helt udkørt psykisk, går og kaster op når jeg tænker på ham og burde jo tænke jeg er tjent bedre og koncentrere mig om min eksamen. Er som om det for mig er en kamp om at vinde -for hånden på hjertet, sys han er små tyk og uchamerende....??? Skal dog siges jeg var rigtig forelsket i ham den gang vi mødtes hvor han også virkelig tog røven på mig...."han er typen som synes en kæreste ikke kan gøre det" Skal jeg bare ha en gok i nøden eller hva´sker der??? Håber meget på et svar da jeg virkelig er bekymret for mig selv, har tidligere lidt af en spiseforstyrrelse og er bange for mit selværd efter igår er helt i bund - og med en Su er der ikke råd til psykolog el. lign. Mine veninder har hørt på ham igennem 3 år og de advaret mig jo, så føler ikke jeg kan gå til dem og læsse af og være ked af det. Hilsen den fortvivlede