Hvordan ved man om det er rigtigt?

Ville lige høre om, hvordan og hvornår I ved om det er den rigtige i er i et forhold med... Hvornår føles det rigtigt? Kan det til tider føles forkert....
Har det lidt selv sådan jeg har en sød, betænksom og kærlig kæreste og har egentlig et okay forhold...ses ikk hver dag men når vi så ses er tiden super hyggelig. Når vi så ikk er sammen har jeg til tider den tanke at jeg ikk ved om det føles rigtigt?? Er det nu også det her jeg vil mv...
Nogen der kender det????
Ser frem til et par seriøse svar...
Go weeekend allesammen :)

Jeg faldt over dit debatindlæg, da jeg står i samme situation og derfor kender følelsen.. Mødte en fyr for ca. 8 måneder siden, som er MR. PERFECT! Han er sød, dejlig, forstående, god i sengen, møghamrende lækker og det hele, MEN... jeg er bare ikke ramt. Jeg nyder - ligesom dig - at være sammen med ham, fordi vi har det skide godt sammen. Men så er der bare lige den der med, at når vi ikke er sammen, så savner jeg ham egentligt ikke specielt meget, og tvivler på, om det skal være os.
En veninde sagde, i den forbindelse, noget klogt til mig "Hvis du har det sådan hvergang i ikke er sammen, så bærer du ham ikke i dit hjerte!" Og det har hun jo virkelig ret i. Men så er spørgsmålet bare: skal man så smide noget godt væk, for at vente på én, der kommer og rammer ens hjerte dybt, men muligvis ikke er god for en i længden, eller skal man blive hos ham, hvor han ikke har ramt en dybt i hjertet, men er dejlig og glædesbringende at være sammen med, og som egentligt ikke har mulighed for at såre én meget dybt, da han jo ikke ejer ens hjerte?
Tja.. det er så spørgsmålet, som både du og jeg må finde svaret på..
Er også gået fra ham to gange, men fandt hurtigt tilbage, da jeg slet ikke kunne begrunde mit valg, fordi hvorfor gå fra en, som er så perfekt, sød og dejlig og god for en? det virker jo absurd.
Jeg har haft nogle tanker omkring, at måske er drømmen om den perfekte partner én, som man elsker dybt og inderligt, og savner meget hvergang han/hun ikke er der.. men i virkeligheden har man mest ro i sindet ved at være sammen med en, hvor det hele bare kører lige ud af landevejen, man hygger sig sammen, taler godt sammen, og kan "samarbejde". For tit er det jo sådan, at den person man bliver allermest forelsket i, er en person, som vækker nogle meget dybe følelser i én, fordi han/hun egentligt gør en usikker, og man derfor savner ham/hende ubeskriveligt, når han/hun er væk..!?
Ja.. jeg sender bolden videre til andre i debatten.
Men held og lykke med det hele!

Det har jeg også prøvet, alt var perfekt der kunne ikke sættes en finger på noget. Men gnisten var der ikke så jeg afbrød forholdet, har siden fundet den eneste ene og der er masser af gnist... Mit råd: hvis ikke gnisten er der, findes den et andet sted, find den og du vil blive lykkelig..

når du ikke behøver spørge andre om det er rigtigt.

Altså der er sgu ikke noget forhold der er fyrværkeri hver dag.. :)
Nyforelskelsen er jo klart spændende, og det hele er nyt og fantastisk, og man er jo nærmest i en sindssyg tilstand.
Men det varer jo aldrig ved, og forholdet bliver hverdag på et tidspunkt !
Kærlighed er jo hård arbejde om man vil det eller ej.. Så jeg ved ikke om det er en slags urealist form for eventyr du leder efter❓For det findes ikke.
Der vil ALTID være op og nedture i et forhold, og det gælder ALLE forhold.
Ting som er vigtige i et forhold
1. Gensidig respekt
2. God kommunikation
3. Forståelse for hinanden.
4. Frihed (liv sammen og et liv hver for sig)
5. Visioner
osv osv... Der er 1000 ting, og hvis man føler det er rigtig er det rigtigt, og hvis man føler det er forkert så er det forkert.. MEN er man i tvivl, så har man enten urealistiske forventninger, ellers er det nok ikke så rigtigt igen.. For man plejer vide når man ELSKER og det er den rigtige man er sammen med

Yep det lyder lidt som om du har det ligesom mig...
vi ku evt. skrives ved?

knus

Er der nogensinde nogen der er den RIGTIGE???
Jeg tror mere på, at der kan være flere "rigtige". Selvom du ikke "bærer ham i dit hjerte" er han måske den rigtige for dig på nuværende tidspunkt. Om 2 år er det måske ikke.
Jeg har det sådan med min kæreste, at jeg kan godt forestille mig at tilbringe mange år med hende, få børn med hende osv. Så hun er den rigtige for mig, ihvertfald på nuværende tidspunkt. Hvad der sker i fremtiden.. Tja... Hvem ved...
Nyd det i mens det holder, og lad være med at spekulere for meget over det. Skæbnen skal nok træde ind på et tidspunkt, hvis der skal ske noget andet, enten i form af at du ikke er i tvivl at det er på tide at slutte det, eller han gør det. Måske kommer der en helt 3 person ind og "slutter" det.
Nyd det...
Der er ingen regel der siger man skal elske eller nødvendigvis savne sin kæreste helt vildt når man ikke er sammen.

For ca 18 år siden da min nuværende hustru og jeg var nyforelskede og nye i vores kæreste forhold, spurgte hun en dag hvordan vi kunne vide om det var det helt rigtige og om vi var de helt rigtige for hinanden.
Mit svar var at vi det kunne vi sikkert aldrig vide 100%, men vi kunne bare beslutte os til at vi var de rigtige for hinanden, og så vile vi være det.
Og det gjorde vi så.
Jeg har siden kunnet forelske mig mange gange med mange forskellige, hvis jeg ikke dengang havde besluttet mig.

- at vi er tåbelige, for vi sætter en kedel over med varm vand. Den kan kun blive koldere, hvorimod de sætte en kedel med kold vand over ilden, så kan de jo kun blive varmere.
- så kan man selvfølgelige spekulere på, hvornår vi skal have vores 9½ uge. Til sølvbrylluppet eller hvad?

- superhygge? Det har jeg sammen med familien, nogle gange sammen med vennerne, men ikke med kærester. Jeg kalder det i hvert fald ikke "hygge". Det skal være lidt vildt. Det skal være lidt uforudsigeligt. Det skal give sommerfugle i maven og en våd plet i trusserne, når han ser en i øjnene - ellers er det jo bare en god kammerat.
- Du kan jo så enten skifte ham ud, eller selv gøre noget for at sætte lidt fut i det forhold. Hygge Jer kan I når i har været sammen i 10 år og ungene en enkelt gang sover, mens I stadig orker at være vågne. *S*

Jeg siger vi skal starte med et BRAG og slutte som lærte mennesker😃Vores 9½ uge skal gentages som vi selv ønsker................. Helst hver weekend

Af lynet, var det min datters far. Det er selvsagt mange år siden. Jeg var i Rom på sprogskole og havde lige mødt ham. Mens de andre skandinaviske tøser særmede rundt i Italienere, var jeg bare VÆK!
En af dem kom med en bemærkning; "You have only been with him 7 days, and you know that he is going to be the man for the rest of your life?"
Det blev han, men skæbnesvangert, idet han nu er far til mit barn, jeg har indset at manden er psykopat, alkoholiker og ikke engang min datter vil være sammen med ham!
Så slå dig til tåls med det gode du har, det er ikke altid, at hjertet er klogere end forstanden.

Lynet gør af og til kvinder til Løvinder

Kære Dulkis!
Vi følges vist ad. Siger de samme ting, men på hver vores måde!
Løvemor

- det er lidt svært at finde nogen over 38, der kan stå distancen. <griner>

Jeg kan sagtens forstå hvad det er du siger, jeg tror bare ikke helt på at det kan gøres sådan. Det har åbenbart virket for jer og det er jo fantastisk; jeg kunne personligt ikke tænke mig at gøre det på den måde.
Min kæreste og jeg har snakket om præcis det samme og vi blev enige om at man aldrig helt kan vide om man er de rigtige for hinanden. Ligesom vi ikke kan vide om vi vil være de rigtige for hinanden om 20 år selvom vi er det nu.
Derfor har vi besluttet at vi tager 1 dag ad gangen. Hvis det på et tidspunkt går helt galt, må vi tale om det, se om vi kan gøre noget ved det og ellers er det jo altså ikke værre end at man må se at komme videre.
Det kan godt være at det lyder lidt hårdt, men jeg synes det er at se realistisk på tingene. Det betyder selvfølgelig ikke at vi bare vil give op såsnart hverdagen kommer og tingene bliver lidt sværere. Det betyder bare at vi på nuværende tidspunkt ikke kan sige om det skal være os resten af livet; det er da det vi håber på, men hvem ved...??