S.O.S

Min datter på 14 driver mig til vanvid. At være forældre i 2004, er ikke for sarte sjæle. Jeg fik min datter som meget ung, så jeg kan stadig huske " Hvor dum min mor var" Men jeg kan ikke påstå, at jeg eller mine søskene, turde have en respektløs holdnig til voksne mennesker. Mener i også at børn i dag, bliver opdraget med for slappe holdniger til regler der i hjem, skole og vores samfund????

Kender det godt. Børneopdragelse er løbet af sporet. Måske skulle vi vende tilbage til, en god gammeldags røvfuld

Det må man vist ikke..

Er det ikke dig selv, som opdrager din datter???
Hun er jo teenager nu, og det siges at være en svær alder. Men du har selv været med til at gøre hende til den person, hun er i dag. Nogle forældre er bange for at sige nej til deres børn, det er dog ikke farligt at gøre det.
Måske kender du nogle af forældrene til hendes kammerater? Jeg har selv haft glæde af at snakke med andre "ligestillede" om, hvad der er normalt for den og den alder m.h.t. f.eks. gå-hjem tider, alkohol mv.
Min datter er 13, så bølgerne kan gå højt, men det er vigtigt, at hun stadig kan mærke AT DU ELSKER HENDE SOM HUN ER - på trods af sammenstød mv.

Absolut ikke !!!
Det burde ikke være nødvendigt, og visse mennesker kan ikke finde ud af at "administrere" det .... der vil altid være nogen som går over grænsen !
Tal med børnene - det er min erfaring.
Har selv en dreng på snart 18 år ..... har aldrig haft problemer med ham ..... diskuterer lystigt sammen indimellem ..... har total respekt for hinandens holdninger .....viser kærlighed dagligt ......
Det er kodeordene i min verden !!!

Jeg er meg striks i min opdragelse.. Høre konstandt, at alle de andre må. Er det forkert at jeg siger nej til bytur i kbh?

meget

Holdningerne i skolen er løbet af sporet. Der er ingen respkt mere. Det skulle der laves om på

Den første dag min datter skulle starte i ny skole, for 2 år siden, fik både hun og jeg et kultur chok. Vi kom ind i en klasse der råbte og skreg, med en lærer der total havde mistede kontrol. Min tanke var, hvor længe går der får dette påvirker min datter i negativ retning? Det er så det der er begyndt nu.. Suk

Jeg har selv den glæde, at arbejde med en 8 klasse, hvis man altså, kan kalde det en glæde.. Jeg ser gang på gang, søde velopdraget børn, med fornuftige forældre. Men både os ansatte og forældre står med det problem, at der er "problembørn" der trækker de andre med ned.. Det gælder skolearbejde, det gælder deres opførsel, også måden de tiltaler voksne mennesker. Det smitter som ringe i vandet. Vi kan ikke stoppe den udvikling der er i gang. Så luk dine øjne og bed.

en utrolig vattet holdning at have. Godt jeg ikke har børn der kunne risikere at skulle undervises af dig.
Selvfølgelig kan det lade sig gøre at opdrage børn til at blive unge mennesker der er til at holde ud at være sammen med.
Det kræver blot tid, kosekvens, ansvar og masse af kærlighed, men. så travlt som alle har i dag kan det nok knibe med i hverttilfælde de 2 første ting - det er 1000 gange lettere at sige ja end at tage en stille og rolig diskustion -
Vel bliver de påvirket af "dårlige " kammerater, men det kan tages i opløbet, hvis man ellers er opmærksom og interesseret i hvad ens børn fortager sig. Det kniber det vist også lidt med.
At det overhovedet kan komme på tale at en 13 årig skal på bytur i København uden voksne - ja det siger næsten alt.

siden en 14-årig kan drive dig til vanvid!

Hun fik også et stort NEJ

Har du børn?

Men jeg tror ikke det kun skal opfattes negativt. Mine børn går på en friskole hvor der er helt klare regler. Der går mine børn for at være meget velopdragne - de ved godt hvad man kan tillade sig der og hvad man absolut ikke kan tillade sig.
Derhjemme kan de derimod også nogle gange være ved at drive mig til vanvid. Men jeg tager det som et positivt tegn på de ved de er elsket. Hvis de ved de er elsket helt og ubetinget, så kan de også få afløb for al deres galde uden at skulle bekymre sig om at miste forældrenes kærlighed.
Hvis de altid adlød forældrene og aldrig var "besværlige" på nogen som helst områder, behøvede det ikke være fordi de respekterede forældrene - men blot fordi de vidste andet ikke kunne lønne sig....

Kære sommer32
Du skriver at du fik din datter i en ung alder. Synes faktisk at dit debatoplæg tyder på, at du er lidt umoden selv, hvilket en pige på 14 år straks vil opdage og udnytte.
Måske du er nem at rende om hjørner med og måske din datter har lært sig teknikken at trætte dig og- eller slå til på tidspunkter, hvor du er optaget af din selv (f.eks. hvis du har gæster).
Tror, at du STRAKS skal sætte dig ned og bestemme med dig selv, hvordan du vil have tingene til at køre og lige så vigtigt, hvordan du IKKE vil have det skal være.
Du vil hurtigt opdage, at når du kender dine grænser, vil det være meget meget lettere at lære din datter, hvor grænserne er. Med andre ord, du skal lave en plan og følge denne til mindste detalje.
Din plan skal være forståelig, også for din datter. Du skal klart og tydeligt formulere dine forventninger til hende.
Stop straks med at se på problemerne som en stor samfundskage. Undersøg dit eget forhold til din datter med lup og tag udgangspunkt i det du ser. Husk at være forældre er en stor opgave, som du har påtaget dig og husk også på, at det er menneskeligt at fejle, men at din indsats ikke er god nok, hvis du ikke lærer af dine fejl og forsøger at rette dem.

Det lyder som mig da jeg var 14!
Jeg var virkelig respektløs. Jeg røg, og gjorde det udelukkende for at provokere min mor, jeg løj og sagde jeg skulle til videoaften hos en veninde, men vi tog på discotek, jeg råbte og skreg og kaldte min mor en kælling! Gjorde hvad jeg kunne for at ødelægge hendes forhold til hendes kæreste... i bund og grund en rigtig møgunge!
Jeg håber virkelig ikke at jeg nogensinde får en datter der opfører sig på samme måde, for jeg kan forestille mig hvor nedslidende det er. Jeg kan ikke engang give jeg nogle gode råd, for hun gør det fordi hun vil bestemme selv, og fik hun muligheden flyttede hun sikkert med det samme.
Har du givet efter for hendes "krav" da hun var yngre? Det er nemlig højst sandsynligt en reaktion på det. Du skal ikke prøve at snakke stille og roligt med hende, ikke endnu, men hver hård og sæt nogle stramme og faste regler, for hun regner sikkert med at hun kan bestemme nu, og gøre som det passer hende!
Held og lykke!

Hej !
Jeg så indlægget og synes du skal se på det, som jeg gør. Jeg er selv kun 15, og jeg er røvirriterende over for alt og alle. Jeg gør hvad der passer mig, og vil skide på hvad min mor synes og ikke synes. Sådan var det i hvert fald. Jeg fik så en kæreste, og nu er det mine forældre der har magten. "Hvis du ikke gør hvad der bliver sagt, skal du bare ikke se din kæreste i weekenden. Så nemt er det".... uhhh.. Den rammer.. Så derfor, hvis du skal have tag om din datter, så skal du bare true hende med noget du ved hun holder af... Så skal hun nok være ordentlig... Men ellers.. Vær sød mod hende, hun er jo kun et barn.. :P
M.v.h Mille!

Hej sommer32.
Ja som jeg dog kan følge dig. Jeg blev også ung mor alt for tidligt. Samtidig er jeg opvokset på børnehjem og diverse plejefamilier.. Og når man er det ahr man ikk en klap forstand på at tage ordenli vare på et barn.. Ja det har jeg så nu lært efter 14 år.
Min søn er 14 og er også i trods teenage alder..
Sammenstød har der været utallige af og jeg har ofte været tæt på at give op.
Især når man finder ud af at de samme løgne vi selv brugte en gang nu bliver brugt på os selv.
En dag i desperation, greb jeg knoglen og ringede rundt til de Unge mennesker som min søn render rundt med og bad om at tale med forældrene.. Det blev til et aften møde os "gamle" har haft stor glæde af.
Der blev snakket og diskuteret og lavet aftaler som heldigvis bliver holdt.
Når min søn nu siger at han gerne vil sove hos en ven, ja så taler jeg med denne vens forældre og Tjekker op...
Finder jeg ud af at der er blevet løget, ja så er der ingen rend ude resten af den dag.. Og når der er brug for ekstra konsekvenser af sønnikes gerninger fra tager jeg hans mobil.. Det siger jeg dig det er en straf der virker.. Ind på værelset, aflevere telefon.. Og så kan han komme ud når han mener han kan tale fornuftigt om tingene sammen med mig..
det virker, over alle forventninger..
Han er stadig en rebel som søger grænser, men slet ikke nær så slemt som blot for et ½ år siden..
Jeg giver andre her inde ret i at Unge på ca 14 år ikke have lov til at tage på bytur inde i storbyen.. Det får min heller ikke lov til her ovre i jylland.
Han må da gerne tage til diverse ungdoms arrangementer, der bruger vi forældre osse hinanden, nogle skiftes til at hente og bringe og andre ligger hus til sjove vidio aftner/ computer nætter for dem..
Troede jeg var ved at miste alt kontakt til min søn,, men kan mærke nu han respekter Hende den gamle, og går efterhånden sjældent over stregen..
Kan du bruge nogle af mine ideer til noget?..
Ja jeg var ung og umoden til at varetage mit barn da jeg fik ham.. Men han er nu blevet dejlig gut alligevel, som mange roser.. God i skolen og kærlig over for hans små søskende hos hans far, så helt dårligt har det jo nok ikke været.
Vis din datter at nu er grænsen nået, og det er DIG som laver regler og dem har hun at rette sig efter. Kærligt men bestemt..
Held og lykke, hun skal nok blive en ordenlige ung kvinde alligevel.

Tak for dit svar, jeg forstår hvad du mener

Hun har grænser, og ved at et nej, er et nej. Det mit spørgsmål lyder på? Har vi for slappe holdninger? Jeg mener ikke kun i vores eget lille hjem, men og så i vores samfund?

Tak for dit svar. Håber at du forstår at din mor, kun sætter grænser fordi at hun elsker dig. Vi forældre er altid bage for at slippe jer ud i den hårde verden, bange for at der skal ske jer noget. Husk det næste gang at du får et nej. Knus

For dit svar. Jeg havde en lang samtale med min datter i aftes. Hvad sker dig med dig? Hvad tænker du? Hendes svar var: "du er bare dum" Mit Spørgsmål : Jamen hvorfor? Hvad er det, der gør at jeg bare er dum? Hun svarede: Jeg ved det ikke mor, du gør ikke noget forkert, du bare dum... Jeg ved godt at det er en fase vi skal igennem. Men det er hårdt, når en man elsker så højt. tager afstand.

Nej så slem er hun altså ikke. Håber at du har et godt forhold til din mor i dag? Knus

Det er svært at holde grænser. når der er et kæmpe pres, fra venners opdragelse. Du må ikke, men alle de andre må godt.. den er svær. Problemet i dag er nok, at vores børn er snot forkælede. De har ikke lært at de skal tilpasse sig i verden, for verden, tilpasser sig ikke dem.

Kloge ord, den med vores verden. Tak for dit svar.

har selv en datter på 8 og en søn på 13. Selv var ikke en af guds bedste børn da jeg var teenager, og hvis min egen datter bare bliver halv så slem som jeg var, så skal jeg prise mig lykkelig.
Men flabet har jeg aldrig været! Jeg har altid haft stor respekt for voksne og jeg tror at nutidens børn og unge i dag generelt mangler grænser.
Jeg ser mange forældre på min egen alder, hvis børneopdragelser er - efter min mening - lidt for pædagogisk! Der er gået for meget urtethe og hønsstrik over det, og mange forældre opfører sig som venner overfor deres børn, istedet for at være den ansvarsfulde forældre, som er den der sætter dagsordenen og reglerne.
Børn i dag bliver taget med på råd omkring huskøb, bilkøb, rejser osv. Det er efter min mening for langt ude. Det pålægger børn og unge et ansvar de slet ikke er modne nok til at have, endsige administrere.
Men det er måske dejlig nemt for de "rygradsløse" forældre, at læsse ungernes ansvar overpå dem selv!?
Selvfølgelig skal børn og unge opdrages med ansvarsfølelse, men start med ansvar for at holde deres eget værelse pænt, rent og ryddeligt, hjælpe med opvasken og vasketøjet. De små dagligdags ting. De store beslutninger og ansvar omkring de større ting, skal de nok få senere i livet, men ikke som teenagere.
Og at slå sine børn er helt klart en falliterklæring, på den anden side, kan jeg godt forstå de forældre der bliver drevet derud, at de til sidste ikke ser anden udvej, end at give ungen en røvfuld. Og lad os bare være ærlige........Der findes de børn (og voksne også for den sags skyld), som ikke forstå andet, end en røvfuld!! Desværre.......for det er i bund og grund ikke barnets skyld, men hans/hendes forældre, der har fejlet i opdragelsen. Der findes ikke utilpasset/vanskelige børn/unge, uden at de også har utilpasset/vanskelige forældre!

teenager er bare rigtig svære af omgåes, og sådan er det bare for de har det jo også svært i deres egne kroppe. Der sker så mange ting i en ung pige´s liv når man er 14 år, det er bare helt naturligt at hun bander og prøver alt for at såre dig for hun ved hun kan og du altid vil elske hende uanset... Det er altså bare med at hænge i og vise at du er der for hende og holde på dine regler for det er jo stadigvæk dig som er den voksne og hun ved også godt at hun er urimlig men thats life..

Er jeg dog enig, med dig. Tak for de kloge ord

Jeg syntes at holdninger i skoler er meget slappe og og lærer der er skulle sætte sig selv i mere respekt.. Og det er ikke altid vores børn der er noget galt med ..men selvfølgelig har vi en finger med i spillet hvordan vores børn er og piger er nok mere slemme i pubertet end drenge er.. hilsen nuserpige

Man siger: Der findes ikke umulige børn. men en masse umulige voksne

Min generelle holdning er at jeg ofte oplever at det er meget forbudt i dagens danmark at stille krav til vores børn både hjemme og i skolen !
Jeg har en søn på 12 år og jeg synes ofte at f.eks. forældre møder går med at diskutere hvor mange lektier vores børn skal have for....mange forældre mener at lektier er noget der skal laves i skolen og ikke hjemme for vores børn skal også lege....ja gu' skal de lege og selvfølgelig skal de have frihed....men hvorfor er det så forfærdeligt at de lige skal læse en side i en bog eller lave noget matematik inden de går ud og leger...
Livet er jo generelt ikke en stor leg...vi har alle ansvar både store som små....og hvordan er det lige at de små skal lære, at tager man ikke del i ansvaret så får det konsekvenser.
Vi kan kun hjælpe vores børn godt på vej til et godt liv...men hvis måden at hjælpe på er at klare alle livets onde sider for dem, og ikke lære dem at tage ansvar for deres eget liv så går det galt.

godt forstille mig at, der er mange der får et kulturchok, når de kommer ud i den store verden.

Hvilke regler.
For at mennesker forstår regler (alle mennesker), så skal man først lære hvad regler er, hvordan opstår regler, kan en regel brydes, diskuteres, hvem opstiller regler, osv. dette kan kun læres i opdragelsen, altså fra 1. skrig.

Mine børn går på en almindelig offentlig skole. En skole hvor lærerne har de samme holdninger og konsekvenserne er nogenlunde det samme hele vejen igennem. Børnene ved at de ikke kan spille den ene mod den anden. Det er en rigtig god ting at børn kan diskutere og viser følelserne derhjemme. Mine børn kender udmærket godt vores holdninger til næsten alt og vi tager altid nye ting op undervejs. Der bliver nogle hede diskussioner ind i mellem, MEN de ved hvor vi står og det er ganske sjælent de går over stregen. Det bliver ofte bemærket hvor velopdragne mine børn er...det siger i sig selv at når "de velopdragne børn" bliver bemærket er der noget galt med systemet. Før i tiden var det jo "de uopdragne og ubehøvlede" der blev bemærket. Jeg er kun glad for mine 6 og glad for at kunne være med i deres udvikling uanset hvor irriterende de kan være.

Der skal selvfølgelig være nogle faste principper i opdragelsen. Men det er min erfaring at forældre tit og ofte er for dårlige til at diskutere med deres børn. Dette kan måske forklares med en overlegen holdning over for børnene, en "Jeg ved bedre" holdning. Det kan også skyldes at forældre er for dårlige til at modtage kritik. Forældre er også ofte diktatoriske i deres opdragelse dvs. de giver bare ordre uden noget forklaring udover "Fordi jeg siger det". En fonuftig forklaring, tror jeg, vil gøre underværker.

hvis du viste det hvorfor satte du hende så ind i den skole?
hilsen luna

du lyder som en der aldrig har haft med 14 årig at gøre eller også har du bare haft fadt i et "englebarn" alle 14 årig kan til tider drive ens mor til vanvid en gang imellem, det er nomalt, det er fordi at de skal til at opleve så meget nyt i deres liv og de har så meget at tænke på homonerne løber rundt osv.. så de har brug for eller kan ikke lade være med at gå amok en gang imellem, det går for det meste ud over familie fordi de er opdragene nok til at de ikke gør det når de er ude for hjemmet og at de ved at familien er det eneste som de kan gå så meget amok på hvor at de ikke vender dem rykken og stopper med at ville se dem. selvfølgelig skal man ikke finde sig i det, men man skal vide at det er helt naturligt og prøve (selv om det kan være svært) at lade være med at hise sig op hvær gang hun/han går det, mest for ens egen skyld, hvis man ikke skal gå rundt og være vred og sur helle tiden, plus hvis man bliver sur har hun en støre grund til at blive sur over noget.
jeg siger ikke at man skal finde sig i alting man skal selvfølgelig også opdrage.
knus luna

Det med at diskutere og afgive forklaringer til ens børn hver gang man har "udstukket" en hus/leveregel, mener jeg ikke kan være rigtig. Selvfølgelig er der da en masse der kræver en forklaring, men da langt fra hver gang. Der er da også en masse ting som kan snakkes til døde og resultatet bliver ikke altid lige godt. Sommertider har de godt af at vi som forældrer/voksne siger at det er sådan fordi at det bestemmer jeg. Ikke fordi at vi altid har ret, og vel dummer vi os da sommetider, men det må vi bare tage ved lære af.

ja helt enig det er næsten det samme jeg har skrevet oven over.
jeg vil også gerne lige sige at mange børn der går på friskoler har jeg opdaget har meget lettere ved det, de har ligesom mere respekt(jeg mener selvfølgelig ikke alle, man kan jo ikke generaligsere på den møde) det er fordi det tit på almendelige folkeskoler går meget ud på at for læren ryddet af vejen som om det var en fjende imens at på de fleste friskoler handler det om at samarbejde med lærene. på folke skoler er lærende også meget ofte meget mistroiske også er det også noget at gøre med at lærende går ind og underviser i en klasse også er børenene på den ene side af katetret og børnene på den anden er så skal de bare lære dem noget fordi det er jo deres job. men på friskoler er det jo sådan at lærende og eleverne er mere inde i henandens liv(også fordi der ikke er så mange elever på skolen så de har mere tid) også eleverne jo mere løst til at være sød mod læren og samarbejde så det bliver en dejlig dag for dem alle.
mvh luna

Joo, på nogle punkter vil jeg godt give dig ret. Nogle gange trænger de unge til at få en ordenlig omgang tæsk, men, der er så osse andre gange hvor man ser stor ansvarlighed fra de unges side. Men, det er vel et spørgsmål om hvem og hvordan de bliver opdraget, det er ikke alle forælder der er bygget til at kunne give en lussing af og til når de ikke kan opføre sig som de behager forældrene.

Man skal ikke ovranstrenge sig ret meget for at få det indtryk....at i Kære forældre, er skiiiiide bange for jeres egne børn, det er dem der styrer jeg..hvor det havde været mere på sin plads det var omvendt.
Børn vil ha´ faste rammmer fordi det giver dem trykhed, men det finder for mange forældre for svært i dag...derfor har vi en flok urolige og højtbjæffende skræmte hundehvalpe rendende rundt, til fare for sig selv...og andre

Det er et godt spørgsmål.. Jeg gik med en naiv forstillig om, at det nok bare var et uheldigt øjeblik.. Hvor dum har man lov at være. typisk mig..

Du har været for slap...alt for slap.
Børn skal have klare tydelige grænser som ikke må fraviges, på den måde får du velopdragne og flinke børn som helt klart ved man må og ikke må......NUTIDENS slappe pædagog metoder giver os den ene generation af møgunger efter den anden som skider på alt og alle, de kender ingen grænser, for pædagogen har jo lært dem at alle grænser skal prøves/overskrides.
Børn er så usikre/pressede idag at de rent faktisk har brug for psykolog bistand allerede fra 2 klasse..stakkels stakkels børn og fy fy fy hvor skal forældrene skamme sig.

Så fortæl dem hvorfor de har godt af at voksne siger sådan fordi de voksne bestemmer. Det er der vel en grund til.

For en gangs skyld er jeg enig med dig, soulmate

har i aldrig hørt sangen "det er samfundets skyld" jeg vil mene den passer i dette sammenhængen... tror generelt at samfundet er blevet lidt slattent siden de glade 60'ere, men et eller andet sted kan vi jo ikke bebrejde det for det.
vi lever i en ny tidsalder og den må vi bare finde os i, det gælder om at tilpasse sig!
har selv et meget åbent forhold til mine forældre, og synes da at jeg behandler dem med respekt! (nok ikke altid) alt held og lykke til dig og din datter men husk... man skal ikke finde sig i alt som forældre man må trække sine grænser!
siger jeg som 17-årig sejt

Glem det da.. Hvad tænker du på, hvorfor fanden tror du det blev afskaffet.. :/

vi er en flok elever der er total enige!!!!