hvorfor da!?!

igår aftes var jeg i biografen med en ven, Det blev lidt sent og jeg røg bare på den sidste bus hjem..
Der sad jeg så,da en flok unge "unger", en blandet flok af danskere og indvandrere, stod på, og straks begyndte at genere mig, satte sig ved siden af mig, rørte ved mig, og begyndte at udspørge mig, "kom allesammen og sæt jer her ved den smukke lyshårede pige", "hvor skal du hen", "har du en kæreste", det ene spørgsmål efter det andet,og blev mere og mere nærgående. Efter som de sad på begge sider af mig, kunne jeg ikke rigtig gå op til chafføren, hvilket sikkert heller ikke havde været smart..
Jeg vil gerne lige slå fast at det ikke kun var indvandrere, men også danske fyre, Og mit spørgsmål er så..
Hvorfor kan jeg(eller de fleste andre piger) ikk tage en bus alene? uden at blive generet og antastet af folk, det er jo efter hånden noget der sker tit, og jeg er SÅ træt af det!!

Hej Karinab.
Det er søgeligt, hvis man ikke kan side i en bus uden at blive udsat for krænkelser af sin person. Og det er klart du bliver bange. Men det er lidt svært at forstå, når der bliver snakket så meget om det i medierne. Så forstår man jo ikke hvorfor der ikke bliver snakket om det i vores skoler, da man jo nok må andekende, der er for mange forældre der ikke interesere sig for deres børn. Et er at give sine børn en hvis frihed, noget andet er at være ligeglade med, at de raner og laver og gør andre mennesker bange.
Håber at du forsat kan tage busen.
MVH. Claes Pedersen

Nu du nævner forældre, Jeg forstår ikke hvorfor de forældre har så lidt styr på deres børn...
De her var ikke ældre end 15- 16 år, og jeg er famne træt af at blive generet af folk der ikke er opdraget ordentligt!!
Og ja, jeg kan fortsat tage bussen, for jeg kan klare mig selv, men jeg er træt af at blive antastet og generet gang på gang, fordi andre mennesker ikke kan se nogen grænser!!!

Hejsa.
Det er så sørgeligt at læse sådanne indlæg.
Efter min mening har forældrene, det største ansvar.
De skal opdage deres børn, ellers må de få hjælp til at opgrage dem.
De fleste forældre er ligeglade, andre kan slet ikke styre dem..
Det er synd.
I sådanne tilfælde, burde de (udlæninge), sendes til deres hjemland, for at opdrages. Disciplin og respekt lærer de bedst dér... (Jeg er ikke racist, jeg er selv tyrker)

vi må vare her vi give mejet til det danske liv hvor skal i købe pizza fra når vi er væk, selv om vi spytter på jeres vantro mad kan det vel godttes spis

Jeg har aldrig brokket mig over I var her, jeg lagde netop tryk på det ikke kun var udlændinge! Så ta en kiks, tør øjnene, og drop selvmelidenheden!

Hej karinab
Jeg forstår dig, men jeg tror bare man nød til at andekende, at der er forældre ikke altid er som gerne vil have dem. Jeg tror de fleste unge laver noget der er forkert, jeg selv gjort det dog aldrig forudlempet tilfældige mennesker. Det også derfor jeg mener det vigtigt at snakke om i skolen.
Nu ved jeg ikke om du hørte om den sag fra sverige, hvor nogle unge havde fået en straf for, at kalde en pige en luder. Jeg synes selv det er rimligt, at hvis man ned gøre mennesker personligt bliver man stillet til ansvar for det. Men straks ser man et interview på dansk tv at det kan man ikke, hvems parti tager samfundet, skal mennesker have ødelagt deres selvfølelse ved nogle får lov til at nedgøre andres personlighed.
Derfor mener jeg det er vigtigt, hvis man kan snakke om det i skolen.
MVH. Claes

Hej Hassan,
Hvis et menneske har været ude for en krænkelse, så er det rimligt at give udtryk for det, uden at skal nedgøres engang mere. Men du kan måske ikke leve dig ind i andres følelser?.
MVH.

hej karina
ej der var da lidt skræmmende at læse!!!Men du er ikke ene om sådan en oplevelse, jeg oplevede selv for snart halvanden år siden om aftenen på vej hjem at to unge indvandrere begyndte at "snakke" om mig indbyrdes. Jeg blev også bange og da jeg så de ikke gik af bussen og der var to stoppesteder tilbage til endestoppet ringede jeg til mand som arbejde i en nærliggende butik. Han kom omgående og hentede mig...De sagde så heller ikke noget yderligere, da de så mig med min mand. Det var faktisk meget ubehagligt, og jeg kunne jo regne ud at de nok boede i nærheden siden de først gik af til sidst...og det kunne jo være at jeg mødte dem igen en anden gang, det gjorde jeg så heldigvis ikke...Men hvad kan man gøre????