Hvorfor ensom

Hvordan kan det være at jeg er så ensom, jeg er gift og har to dejlige børn, men jeg føler at jeg er ved at blive kvalt, vi har være igennem mange kriser, alt det der med sygdom, konkurs, arbejdsløshed, mistet næsten alle vores venner, osv. Jeg ved at min kone og børn holder af mig, men det er bare som om at jeg bare skal væk, væk fra alt den dårligdom som vi har oplevet sammen, ikke at vi har det dårligt sammen, overhoved ikke, jeg har prøvet at snakke med hende om mit problem, men hun får hurtigt vendt samtalen til at handle om hvor dårligt hun har det (hun er på revalidering pga. dårlig ryg) jeg kan efterhånden ikke sige at jeg elsker min kone og føle at det er den hele sandhed, jeg har det af H. til, og jeg har ikke nogle venner jeg kan betro mig til, har det som om at jeg bare synker dyber og dyber ned i et sort hul, håber at der er nogle der ude der kan hjælpe mig..
Glædelig jul til jer alle

En gang imellem kan man føle, at det er helt af h.... men tænk på de gode oplevelser, alt det man går igennem, brug det, tag det med dig, mærk man lever, der er ikke det værste man kan opleve i livet.

Sådan har vi alle sikkert haft det på et tidspunkt.
Der er situationer hvor du skal hive dig selv op i gear.
Når alt er RØ. og Nøgler kan det virke uoverskueligt. Men, der er kun een vej og det er fremad!
Det kan være du er kommet til et punkt hvor livet trænger til radikale ændringer. Så skal du tænke dig godt om og skrive alle dine frustrationer ned på papir. Det er langt mere overskueligt. Måske du vil sortere nogle af dem fra når du tænker over dem.
Men du skal ikke gå, som katten om den varme grød. Gå til sagen og vend dine frustrationer med de personer det vedrører eller drejer sig om. Du SKAL træffe beslutninger om hvad der tjener dig bedst. (men er dit ægteskab det største problem, er der også børn at tage hensyn til) - Og det er forbandet svært at overskue, når først møllen ruller.
Jeg ved ikke om du er religøs anlagt. I gamle dage benyttede danskere ofte den lokale præst, som betroet coacher om du vil. Præster er faktisk ret skrappe til det. Og hvis du ikke har personer, som du stoler nok på i den her forbindelse, er præsten et glimrende alternativ. De er yderst nøgterne og kan hjælpe dig på rette vej. Det er ikke så almindeligt at bruge dem længere. Men du har vel intet at tabe❓- Glem læger og piller mod det ene og det andet. Dit sind skal renses for dårligdomme. Det kan en læge ikke hjælpe med. De tror alting skal løses med symptomlapperi.
Jeg tror også du kunne bruge et kærligt spark bagi. Du trænger til noget daglig motivation. Men det er svært hvis du hænger med snuden.
synd du ikke er min kammerat. Så skulle jeg snart få sat noget kul på dig.
Pøj pøj :-)

.....og det begynder at handle om hende, så sig, denne gang er det om mig, næste gang er det om dag. Det kan blive imorgen.....f.eks.
På den måde vil i begge blive hørt.....

er jo egentlig ikke så sært du er ensom søtte, kan jeg udemærket godt forstå du er..
hvis ens eneste "kontakter" er sin kone og børn og der ikke er meget liv derud over trænger du som en af de andre skriver nok et kærlig lods bagi..
du/i trænger til at komme ud, få nogle interesser, deltag i arrangementer, en god ven kommer når man mindst venter dette og er rare at have...
jeg havde selv et punkt i mit liv hvor jeg følte alt var noget møj og trængte til at komme væk, er nu sekretær i 2 klubber og træner i fitnes... det har givet mig nue og fantastiske venner :)
så det er bare med at komme igang med noget..
behøver jo ikke koste penge, kan være du vil starte en klub (måske herigennem) hvor nogle stykker mødes og spiller kort/skak, tar på gåture til skov og strand, kun fantasien sætter grænser..

jeg ved jo at du har helt ret i det du siger, og jeg ved godt at det sikkert bare er en periode jeg skal igennem, men den har bare været lang, næsten 2 år

At du føler dig som Pelle alene i verden er jo en naturlig følge af alt det du har været igennem og ikke at have nogen, der ligesom har fulgt dig og som du kan tale med.
Det er rigtig ærgerligt at din kone ikke kan være din sparring i den sag, men så må du ud, som du selv er inde på. Du har brug for en opladning og nogle frikvarterer. Ellers ender dit ægteskab også.
Det jo fint du fisker med din søn, men hvad er der blevet af dine gamle venner? Passede du dem ikke godt nok, eller er de "røget i svinget" i skifteretten? Hvem var din bedste ven? Og hvor er han?

tja jeg er faktisk bange for at der er stor ændringer på vej, måske er vores veje bare ved at skilles, jeg ved det ikke, alle min tanker køre omkring på kryds og tværs, men hvornår ved man at der er "den" møller der ruller, jeg vil jo helst ikke gøre mine børn ulykkelige med en skilsmisse.
og jeg kan kun sige at jeg sikkert godt kunne bruge en kammerart til at give mig en spand kul :-)

det ville være dejlig at komme på den side af det, skønt at høre at det er lykkedes for dig, alt held og lykke til dig fremover

du rammer godt... alle vores / mine venner forsvandt som dug for solen da vi gik konkurs med vores hobbylandbrug, vi kæmpede for vores drøm i næsten 4 år, det var vores venner ikke stærke nok til at støtte os i, der i blandt også min bedste ven...

det har jeg desværre prøvet flere gange, men det går galt hver gang, de har en ting i hendes famile med sygdom, jeg ved ikke om der er arveligt at være hybokonder, men det tyder på det...

Det sker langt de fleste steder, men dog med nogle undtagelser. Er du bitter på ham, eller kunne du finde på at kontakte ham? Har du andre sociale muligheder umiddelbart?
En anden debattør foreslog dig præsten. Det behøver man ikke være religiøs for, det er faktisk ved at være mere almindeligt end som så, så det kunne være en idé for i det mindste at få talt med et voksent menneske, som ikke er mere koncentreret om sin dårlige ryg. (uhh-jeg er lidt irriteret på din kone)
Jeg synes ikke du bare skal beslutte dig til at lade dig skille. Nu er du kommet så langt, og man smider ikke bare lige sin børnefamilie over skulderen.
Er i helt igennem konkursen og har alt på plads?

jeg mener ikke at jeg får noget ud af at være bitter, har prøvet at tage kontakt til de gamle venner, men det virker bare ikke. den der med præsten kan måske være en mulighed, men jeg er nu ikke særlig religiøs, men det betyder nok ikke så meget, tro mig, jeg har overhovdet ikke lyst til at blive skilt, men har nu heller ikke lyst til at det skal fortsætte i en evighed sådan her, vi har en advokat til at kikke på vores muligheder for en gældssanering,

men ønsket om forandring er da et sted at starte, hvis man vil forandre noget.
Du ønsker ikke, det skal fortsætte som det gør nu, så DU tager teten og går igang med forandring.
Det er ikke sikkert din kone i samme sekund er medspiller på den forandring, men hvis du gør noget for dig selv - mentalt - vil din forandring smitte. Tro mig. Brug ikke ressourcer på at "få hende med" eller overtale hende til noget, hun er modvillig i, men tag afsted alene, eller hvad der hjælper på, at du får det bedre og kommer ud af din ensomhed.
Ser du, når din holdning er, at du ikke vil skilles, men gerne forandring, så er det jo dig, der skal tilføres ressourcer, så du kan gennemføre det. Det er vigtigt du ikke lader dig dræne, for hvem skal så tager over? Så på den måde er familien afhængig af dit velbefindende. Altså er det ikke en egoistisk handling, men et must, og det bedste for hele din familie.
Der er heldigvis fornylig, lavet ændring i konkursloven om gældsanering, hvilket skulle gøre det meget nemmere for jer (end hvis det havde været tidligere)
Jeg vil ikke forgøgle dig, at det er sjovt eller nemt. Men det er nok den mulighed i har. For at få tingene til at glide, vil jeg anbefale dig at holde den advokat "til ilden" og gør så det for dig selv, at du går på biblioteket, nettet og andre steder, hvor du kan få indsigt i hele systemet "gældsanering" så du ikke risikere "nogen" render dig over ende (kreditorer) eller bruger flere år af dit liv på at få det her på plads.
Smut så op til den præst og få en snak, så du kan få vendt de ting i dit hoved, der skal vendes, for at du kommer af med håbløsheden over ensomheden.
Jeg kigger lige efter dig senere også.
Hav en god dag.

og i lige måde :)