Har du en fobi!?

Højdeskræk/angst for små rum/for smukke mennesker/Mørke/sygelig angst for at blive blind/for folk der dominerer/for skaldede mennesker/rovdyr/rummet/blod/latter/fly/høje lyde/biller/klovne/mus/farver/gamle huse/for at vise tillid/din fantasi/læger/piller/fremmed mad/folk der er sure/social fobi/alt ukendt(uforklarligt)/katteøjne etc.
Der er fobier for snart sagt alt...tør du være ærlig?

jeg bliver genert, nervøs, sveder, når jeg er sammen med mange mennesker i et rum

BROER er det værste jeg ved!! Sært for jeg er ikke bange for højder og jeg er heller ikke bange for vand, heller ikke bange for at dø.
Lige siden jeg var helt lille har jeg været angst for disse konstruktioner. Når jeg sad i klapvognen og skulle med min mor ud at handle, insisterede jeg på at komme ud af klapvognen når vi skulle over broen som gik over en å midt i byen, og så LØB jeg over broen.
Hvad med dig selv?

Gad vide hvordan mit liv ville være - uden mine fobier?
Har lært at leve med dem.
Et lille uddrag:
Angst for at blive syg, angst for at miste(abnorm), angst for bakterier, edderkopper, frøer. Døden, tandlæger...

Social angst. Desuden bliver jeg panisk hvis jeg skal se i spejle eller når folk kigger på mig.

ANGST for at kigge mig selv i spejlet hvis jeg er på toilet om natten. Jeg får hurtigt overstået det der skal overstås, vasker mine hænder mens jeg stirrer på dem (altså på hænderne) tørrer hænderne og spæner så i seng igen...
Jeg har tænkt meget over hvad det mon er jeg er bange for, tror det er, at noget skulle være forandret, at det slet ikke er mig der er inde i spejlet... Ja, det kan der sikkert tolkes uendeligt på, men det gider jeg ikke.

Den med at se mig i spejlet om natten har jeg også.. Og det er jo ikke fordi der ikke er tændt lys for det er der...
Jeg har også en fobi for vandrende pinde.. Jeg er ved at uddanne mig til dyrepasser og SKAL kunne røre ved alle dyr men jeg kan slet ikke klare synet af de der vandrende pinde uhhh...

Kan godt flge mange af de forbier der er hidtil - og småangst for at gå oppe om natten kender jeg da også til...
- Men tanken at jeg skulle ske at være dum - altså mindre intelligent end andre men stadig fungere i et normalt samfund hvor ingen fortæller mig det så at jeg bare går rundt i uvidenhed.
- En ven har disse her lange tynde hænder/fingre som simpelthen kan få mig skrækslagen...
- Og så tanken hvis min ellers langhårede kæreste kom hjem en dag skaldet - ved ikke hvad jeg ville gøre...
Ved godt det er nogle syrede ting - men sådan føler jeg.

Jeg er ikke angst for noget som helst. Fobier er angst. Har ingen fobi af nogen art.
Bange?...Jo, bange for at min søn bliver kørt over eller bliver væk fra mig. Bange for når han ind i mellem bliver væk, hvad der så sker i den periode jeg ikke har kontakt med ham...kan da også godt være lidt bange, hvis nogen har en truende adfærd...sådan almindelige ting, hvis man kan sige det sådan.
Ikke bange for mørke, ikke bange for at være alene, ikke bange for at prøve noget nyt,ikke bange for at være sammen med mange, ikke bange for højder eller små rum, ikke bange for edderkopper, ikke bange for at dø, ikke bange for alle de ting, som er kendte centre for fobier.
Men dér har jeg bestemt ikke altid været....jeg HAR rodet rundt i mellem paralyserende og dræbende angst igennem flere år, som lidt skiftede væsen og karakter, men grundlæggende var det, det samme. Jeg fandt en vej ud af helvedet.
Og det lyder enormt hippieagtigt og useriøst, men det er altså min vej:
Angsten bryder sjæle ned, kærligheden bygger op
Kærligheden er større og stærkere end angsten
Det er stærkere at kæmpe for noget, end imod noget.
(Jeg ved ikke helt om det her har relevans, når du spørger efter folks fobier, og jeg ved heller ikke om andre kan bruge det til noget, men jeg synes bare det passede i denne her sammenhæng.)
Hilsen
Halfevil333

Ja.. fobier.. dem kender jeg altfor odt!
mit værste fobi er faktisk rimelig pinlig.. VÅDT toiletpapir. Tanken om skulle røre ved det for mig til at kaste op.
Om jeg så selv tager det og gør det vådt så jeg VED at det bare er vand kan jeg ikke udstå det.. intet kan få mig til at røre ved det. Når jeg sidder her og skriver om det får jeg kvalme...
Er der andre der kender til det... nej, vel´? Er nok bare meget unormal...
-Og så s´følig edderkopper, men jeg er vel en pige;-)
hilsen "jeg syns det er lidt pinligt"

i spejle?...det gør jeg ikke, men bliver nervøs og bliver meget usikker når folk kigger på mig, eller når man står i en lang kø i en butik og er den der ska betale...

Kan ikke klare negle. Især tånegle. Min kæreste bad mig engang lukke øjnene og række hånden frem. Hvorefter han smed afklippede tånegle.
Alle mener vel det er ulækkert, men jeg var ved at kaste op og græde.
Bryder mig heller ikke om bruseforhæng, at kigge op ad høje bygninger duggede spejle.

De fleste folk har vel et par fobier. Mine er hajer, at blive alvorligt syg eller at det sker for nogen jeg kender, edderkopper (ikke MEGET, men ja....), og at bliver overfaldet eller kidnappet eller lign. Er nok lidt paranoid, men har haft nogle mindre behagelige oplevelser, der nok har givet mig de fobier jeg har.

Palmer er meget skræmmende synes jeg! Hvergang jeg ser en palme kaster jeg op! jeg ved ikke hvad der er galt med mig! hver gang jeg står nede i supermarkedet foran palminen, kan brækket ikke lade være med at flyde ud af min mund. er der nogen der har samme problem? har forresten også en fobi overfor brune sjatter på dørhåndtag og skinnende gulvfliser!

dette er altså et desperat råb! har brug for at snakke om det! jeg har også en sær trang, hver gang jeg ser en kummefryser har jeg lyst til at lægge mig derned, min mor fandt mig efter to måneders fravær fra omverdenen i en kummefryser, hvor jeg havde levet udelukkende af uld! kan det være farligt at gøre? kan jeg eventuelt gentage det?

Jeg elsker Vandrende Pinde, men jeg er dødsensræd for højder og bange for at flyve.
Mennesker er nogle mærkelige væsener ik?.

Det kunne være mere interessant at vide hvilken lukket afdeling du sidder på ?

gIDER DU LADE VÆRE MED AT GØRE GRIN MED ET SERIØST EMNE?

Jeg er panisk ved tanken om at gøre mig selv til grin. Dette betød et markant fald i mine eksamenskarakterer i 9 kl. i forhold til hvad de ellers har ligget på, både før og senere. Heldigvis er det ved at lykkes mig at få hold på det.

Jeg har en sær grad af mørkeræd. Det er ikke selve mørket, men det der måske er derude.
Dette er kun når hverken mine katte eller kæresten der er der.
Ellers har jeg lidt højdeskræk, det giver et lille gip hver gang jeg skal over storebæltsbroen (Den er godt nok også HØJ!)