Thorning lover længere skoledage

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/10/02/071247.htm
Så må man jo håbe der er et demokratisk flertal bag (sådan er det jo gerne når man har et demokratisk land) eller tuder blå stue og ikke mindst den overflod af DF'ere her på sols dybt seriøse debatsite jo løftebrud 😉

Blå stue jubler.
Men forventer ikke for meget.

Ret meget af tiden.?
Det er der ikke noget der tyder på.
Næ, hun turede rundt i Lodon's fede natteliv.
Fandt langt om længe en playboy som bollede hende tyk.
Så var det jo heldig, at svigerfamilien var ræverøde som hende selv og med snablen dybt nede i EU's pengetank.
Men på den anden side, behøver hun jo ikke mere skoling - når familien har millionen an mas.

Hvorfor skal der længere skoledage til?
Skal børn ikke have lov at være børn mere?
Skal forældre ikke selv opdrage deres børn længere?
Skal vi så ikke bare gøre det ulovligt at gå i alm. folkeskole, og kun have kostskoler i DK?

Ja, jeg forstår heller ikke hvad vi skal med længere skoledage. De unge kan jo ikke koncentrere sig så længe!! Politikerne skulle tage at få folk i arbejde og så skulle de ellers selv tage sig sammen og begynde at samarbejde! [:|] [:|] Man bliver ældre end man i forvejen er af at høre på alt det vås de lukker ud om hinanden 🙁
Jeg tror det var bedre i gamle dage [???]

Hvad skal folketinget fokusere på?
De skal fokusere på de mange udlændinge der her eneste dag vælter ind over grænsen, og sørge for der bliver sat en stopper for det.

Længere skoledage = flere lektier, så har de unge mennesker slet ikke tid til hobbys og et liv udenfor studie.
Nej tak til længere skoledage hvert fald!

Længere skoledage kunne også betyde at eleverne bliver på skolen og laver lektierne der, så de slipper for det i fritiden. Og faktisk laver deres lektier. På den måde kunne det jo være en meget fin ide.

godt at jeg er så gammel som jeg er.længer skole dag GAAAAB. 🙁 😖

Herbicider og pesticider er en trussel mod bæredygtigheden og kan medføre at arter og biotoper lokal ikke kan klare sig, så forbud mod privates og professionelles brug af pesticider og herbicider vil være det der gør at dansk natur overlever. Der burde være mere respekt for dansk natur og miljø, lokalt burde man have miljømål der sikrer at arterne kan trives og på en måde er det ikke for meget at kræve at haverne og de grønne områder skal tilgodese naturen og de lokale arter og andre arter .... svalerne skal jo have insekter for at kunne opfostre deres unger . . . bierne skal jo have blomster de han hente nektar i . . . . det nytter ikke noget at normalitetsfanatikere med minimalistisk forståelse for og viden om naturen pladrer deres haver og indkørsler til med plantegifte og inscektgifte . .
Lektiehjælp; svenskerne har afsat 100 millioner til lektiehjælp i det nye finansår ! Hvis danskerne skal ændre ved at hver femte folkeskoleelev ikke har fået nok nok kompetencer i løbet af ti eller elleve års skolegang, skal der mere lektiehjælp til.
BonusFradrag til dem der trodser negativ social arv og gennemfører en flerårig uddannelse, de skal have et fradragsklippekort på højere fradrag gældende i ti år de selv vælger, så længe de vælger at bruge det højere fradrag i år hvor de har en årsindkomst under 200.000. Det burde tilbydes unge hvis forældre ikke har uddannelse eller hvis forældre har haft en lav indkomst, samlet under 400.000 om året i de seneste femten år før den påbegyndte uddannelse.

Beskatningslotteriet; skatteborgerne tilbydes et beskatningslotteri hvor de betaler en halv procent mere i skat og op til 2500 hvert år(afhængigt af tilmeldte) kan vinde et øget personfradrag på op til 100.000 i fem år.
At indføre strafbeskatning så alle der dømmes for en forseelse eller forbrydelse også idømmes strafbeskatning på en halv til tre procent i et år eller ved strengere domme strafbeskatning i en årrække efter endt afsoning.
Uddannelsesgaranti; at forældre kan tilvælge en uddannelsesgaranti via øget beskatning på en til to procent i 18 år pr forældre.
kombineret med
Bedre SU til unge med negativ social arv, bedre og højere SU mod at man senere betaler en halv til en hel procent mere i skat i 10 år efter uddannelsen er bestået.

Er man nu kristen folkekirkemedlem og forældre og på kontanthjælp og har fået en bøde og derfor betaler
0.5 % mere i skat
og man har tilmeldt sig fradragslotteriet 0.5%
og man har tilmeldt sine børn uddannelsesgaranti 0.5, 0.5
så er ens skattetryk øget med 2 % før kirkeskatten, men så har man også en uddannelsesgaranti til børnene og chance for at vinde et øget personfradrag i fem år samt betaler sin gæld til samfundet for den forseelse eller forbrydelse man er dømt for . . .

Selvom det måske kun er et mindretal der begår forseelser der staffes med bøde og forbrydelser der straffes med ubetingede som betingede fængselsdomme og et mindretal der er usikre på om deres børn består en flerårig uddannelse så er det samlet set en stor del af skatteborgerne der vil kunne have interesse i at bidrage til noget bedre som uddannelsesgaranti, øget fradrag, bedre SU . .

http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2012/10/02/071247.htm
Så må man jo håbe der er et demokratisk flertal bag (sådan er det jo gerne når man har et demokratisk land) eller tuder blå stue og ikke mindst den overflod af DF'ere her på sols dybt seriøse debatsite jo løftebrud 😉

Skal hendes eget afkom så flyttes over i folkeskolen, hvis der er et demokratisk flertal bag. 😃

så vi ikke sakker mere bagud i forhold til VKO.

denne gang.
Men der skal nok et mirakel til hvis hun skal genvælges 😃

det er ihvertfald ikke umiddelbart det indtryk man efterlades med 😃

Jamen det handler denne debat IKKE om.
Jeg er helt på det rene med, at DF´ere altid kan få det til at handle om, hvor mange eller hvor få fremmede,der strømmer ind over den danske grænse.
Nu drejer trådstarterens indlæg sig om noget ganske andet.
Nemlig om,hvorfor danske skolebørn skal gå længere i skole.
Når man griber fat i de resultater, der præsteres her hjemme i den danske folkeskole, skal de bl.a. måles på, hvor meget man får for den investering, der er i det enkelte barn.
Vi har verdens dyreste folkeskole, hvis vi kigger på udgifterne til det enkelte barn. Så bør det også forventes, at resultaterne står mål med økonomien omkring skolen.
Det gør de slet ikke.
Resultaterne lader virkelig meget tilbage at ønske.
Det er der mange forklaringer på. Bl.a. er timetallet siden 50´ernes og 60´ernes folkeskole decimeret kraftigt, især når det gælder dansk og regning. I dansk med helt op til 40%, i regning med noget mindre.
Det var også almindeligt, at man gik i skole om lørdagen, hvilket betød at 32 ugentlige timer ikke var unormalt for elever i overbygningen i disse årtier. Læg hertil, at Folkeskolen ikke skulle løse det hav af opgaver, man byder den i dag. Man kunne koncentrere sig om den faglige læring i fagene. Når jeg fortæller, at jeg i 1962 var oppe i 9 mundtlige fag til realeksamen fra 14.05. til 07.06. (sammenligneligt med 10. klasse) foruden skrftl. dansk, regning/ matematik og engelsk, ja så har nutidens unge svært ved at forstå, at det skulle være nødvendigt. Men det var det!
Der var tilmed GENNEMSNITSKRAV karaktermæssigt for at kunne komme i gymnasiet.
Udmeldingen i dag fra Thorning i åbningstalen er, at regeringer op gennem 70´erne, 80´erne osv. har kastet vrag på noget som fungerede. Den Emil, hun beskriver i sit indlæg,var til stede dengang og havde gymnastik og boldspil, ofte før de fagtunge timer med fysik, engelsk osv. Og ofte med 6 - 7 timer dagligt i flere af ugens dage.
Jeg er ikke sikker på, at den længere skoledag er nødvendig, hvis der ikke samtidigt strammes alvorligt op på kravene til, hvad man skal kunne for at kunne komme fra den ene uddannelse til den anden (at komme op i næste klasse)
Uddannelse og viden er det bedste råstof DK har. Der har i alt for mange år været en omsiggribende slendrian mht., hvad man skal kunne,når man forlod folkeskolen.
Det har givetvis heller ikke hjulpet, at man i en årrække selv kunne bestemme, om man ville gå til prøve. Det er formentlig forbedret nu, efter der er indført nationale tests i flere fag.
Hvis politikerne ville gøre folkeskolen den tjeneste at få luget ud i megen af den registrering, der foregår, at få vekslet en del af mødetiden i udvalg (flere betegner det som tidsspilde) til tid bag katederet, at få stillet krav om, at man må gå en klasse om, hvis man ikke kan klare pensum (man får heller ikke kørekort til bil uden videre), at få højnet kravet om, at visse ting skal udenadlæres for at kunne komme videre m.v., SÅ tror jeg på, vi kunne genetablere en skole, der kan uddanne til selvstændighed og ansvarlighed, og hvor man er i stand til at uddanne 95% af en ungdomsårgang.
Det sejler i øjeblikket.
Og det kan ikke nytte, at vores unge mennesker ikke er uddannet til at kunne få de jobs, som vores erhvervsliv efterspørger, Erhvervslivet har ret til at stille de krav, det gør,
for at vi kan klare os i den globale konkurrence.
I for mange år har vi ladet blødsødenheden råde.
Det går ikke i længden.

hellere en udlænding end en dum og doven danskereog dem de FOR mange af.

Du må huske på, i den tid du henviser til, var der ikke det antal af to spoget elever
som vi jo skal tage hensyn til. Ingen tvil om, at det er en af åsagerne til at vores
folkeskole er faldet i niveau. Det nævner du ikke i dit udmærket indlæg.
Vi bliver nød til at kalde en spade for en spade, istedet for at være så forbandet politisk korrekte, som det er nu, har det danske uddanelse system malet sig op i et hjørne, totalt domineret af indvandre fra mellemøsten, som ikke kan(eller vil)følge med i den globale udvikling.

Var det ikke de røde der sagde, at hvis man arbejde tolv minutter mere, om dagen, så ville krisen forsvinde, og nu prøver de måske at bilde folk det samme lort ind om folkeskolen, hvor deres eget afkom jo ikke går hen og bliver undervist, da de jo går i privatskole. 😃

Jamen, jeg har været i jobbet som lærer i 37 år. Og du har ret i din pointe mht. til de fremmedsprogede.
Når systemet har spillet fallit, er det fordi, der er slækket AFGØRENDE alvorligt på adgangskravene til gymnasiet, tekniske skoler, hhx m.v.
Når vi i disse år oplever, at mange fx gymnasieelever ikke kan håndtere faglig kunnen, der burde være indlært i de 9 - 10 første år af deres skoleliv(uddannelsesliv), så er det på tide at råbe vagt i gevær.
For at komme en del af de tosprogede til undsætning, er det mit indtryk, at mange af pigerne får sig en uddannelse - også mange en god videregående udd. - mens mange af drengene halter grusomt bagefter.
Som du rigtigt er inde på, har du ret i, at tiden var en anden. Men politikerne har haft ganske, ganske mange år til at forholde sig til netop det problem. Den tidligere regering og regeringen før den gjorde sig ikke alvorlige anstrengelser for at tackle problemerne med det relativt store kontingent af fremmedsprogede børn, der har været og er kommet i vores skoler.
Desværre.
Og Thorning har vel også en pointe i, at vi er nødt til at se på de udgifter Folkeskolen koster i forhold til de resultater, den skaber. De er ikke prangende.
Vi skal væk fra sødsuppementaliteten og så lære vores børn, hvad det vil sige at gå i skole og uddanne sig.
Og man skal bort fra diskussioner om, hvorvidt det at lære brøkregning, grammatik, engelske verber, et ordentligt kendskab til landes biologi og geografi, nogle solide kundskaber i fysik / kemi m.m. er vigtigt.
Det er alle disse krav, der er limen til at mennesker kan kittes sammen til nogle vidende personer. Der har været og skal til stadighed være fokus på de sociale relationer i klasserummet, men det nytter ikke, når det andet går fløjten.
Det bliver Danmark ikke rigere af!