Hvorfor først nu???

Hej derude i debatten [f]
Jeg har virkelig brug for et råd her...
For en uge siden, fik min kæreste gennem lidt over et år, brev fra Retten.
En faderskabssag!
Vi er begge vildt chokerede over det.
Barnet det hele handler om, er 2 1/2 år gammel og tror at papfaren er hendes rigtige far.
Min kæreste har på intet tidspunkt vidst noget om det her barn, ikke engang at pigen var gravid...
Jeg har selv to børn og kan overhovedet ikke forstå, hvorfor hun ikke har sagt noget fra starten.
De har aldrig været kærester og var stadig "venner" efter den nu famøse lagentur. Heller ikke nu er hun sur eller fjendtlig på nogen måde, så det kan jo nok ikke være det der har været årsag til at det blev skubbet så længe...
Der er mindst en eller to andre der oz har modtaget et brev magen til, men vi er næsten sikre på det er min kæreste der er far, da barnet simpelthen ligner ham så meget.
Han tager sig selvfølgelig af barnet hvis han er faderen og hun vil blive modtaget som en af familien.
Men vil det ikke blive rigtig svært for sådan en størrelse at skulle forstå alt det her?
Jeg kan bare ikke finde nogen logisk forklaring på, hvorfor hun først siger det nu...
Har i nogen erfaringer/forslag?
På forhånd tak

Godt fortælle dig, krisen krasse, hun mangler Ca 1.100-Kr om måneden, at slippe ved kasse 1., og det i 18år ialt[:*(].
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Dem har hun fået hele tiden - forskudsvis udlagt af kommunen.

Tror du ikke nærmere, det er en, der ikke er så begejstret for faderværdigheden?

En 3 part hvis ligheder ikke stemmer overens.

Det tror jeg nu ikke, de har oz et fælles barn og han kalder sig selv far overfor dem begge...

"pap faren" har leget rigtig far, men nu krasser krisen, også skulle "ungen" jo gerne kunne arve sin rigtige far.
Eller også er der en der har truet med at sige hvem der er den rigtige far til det offentlige, også har hun fået kolde tæer.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Så er det sådan, at man godt kan holde af og vise omsorg for en andens barn,men så er det bare sådan, at når man så får sit eget(Hvilket pap far jo har fået), så kan det ske, at det går op for papfar at følelserne er helt anderledes når det er ens eget barn og at barnet som ikke er hans nu ikke er så interessant længere. Måske barnet derfor nu har brug for ægte omsorg fra sin rigtige far.