hvorfor gider kvinder ikke at være så konkurrenceprægede som mænd?

Ofte har jeg lagt mærke til, at kvinder, som har en meget høj intelligens bruger den anderledes end mænd og på andre områder. Det er lige som om, at det ikke betyder så meget for dem at kunne vise for omverdenen, hvad de kan. I stedet for vælger de at leve mere ud fra hjertet. Hvorfor er der den forskel? Har kvinder ikke i lige så høj grad brug for at vise, hvad de kan?

Det er ikke det som tæller for os.
Der er andre forskelle på mænd og kvinder end lige dem som ses med det blotte øje.
Vi er og skal være forskellige. Jat og dyst er for mænd, så klarer vi resten

roller i samfundet lægges konkurrencen mere over på mænd. Også selv om kvinder er med i en konkurrence, viser de ikke altid den samme kampånd og aggression som mænd, men det skyldes måske både opdragelse og biologi. Man skal jo helst være den pæne pige samtidig. Så gør det knap så meget, at vi taber. ;-)

Fra da vi mænd gik gryntende rundt med bjørneskind og kølle og skulle forsvare vores territorium, gik kvinden derhjemme og nussede om hulen og børnene.
Manden skulle være den udfarende og vise sig overfor de andre mænd i klanen (og kvinder), og det har hængt ved lige siden.
Det ligger i generne - det er vores urinstinkt

der er hård som en mand. De findes, og dem skal der også være plads til. Hun bliver nok statsminister en dag. :-) Omvendt synes jeg også, at det er ok, hvis en mand er blød. Så må han jo bare finde pigen og det job m.m., som HAN passer til.

Husk I er alle sat på potten af en kvinde.
Vores identitet ligger ikke så meget i jobbet som den gør for Jer, til gengæld er der nogle af mine medsøstre, der har den fejlagtige opfattelse at deres identitet hænger sammen med, hvem de er gift med.

at det er det, det handler om, for selv om det mest er mænd, der besidder de højeste stillinger osv., tror jeg bestemt ikke, at kvinder er mindre dygtige eller mindre intelligente.

Nu har jeg været i et lederjob i 13 år. Høj løn og en af de bedste i branchen.
Jeg besluttede mig for, at tage et halvt år fri.
Ville prøve at leve en tid, uden stress og jag.
Det er den bedste tid jeg har haft. Jeg fik følelsen af, hvad livet virkeligt går ud på.
Og det er ikke stress og jag, i jagten på at være den bedste i branchen.
Lige pludselig føltes mit job, som en meget overfladisk ting.
Det er indre værdier der tæller. Værdier der kan være svære at finde frem, når det går derud af, i et højt tempo.
Jeg hørte et foredrag med Erik Clausen, skuespiller og instruktør.
Det var meget lærerigt. Han snakkede netop om slipsedyrene, der desperat prøver på, at være noget de ikke er. Til sidst glemmer de helt, hvem de egentlig er og falder i med tapetet, i deres efterstræben på, at blive en rigtig karriere mand.
Slap af og nyd livet lidt mere. Man behøver ikke, at bruge alt sin tid på, at overbevise andre om, hvor god man er.

plads til os alle, så længe vi ikke render rundt og er mordere m.m.

Du har selvfølgelig ret i det, du skriver, men jeg tror, at der er mange, der ikke tør leve på den måde. Og hvis man ikke har selvtilliden i sig selv, hjælper det at stive den af på andre måder.

præcis til det hele -
Smiler
guller

Jeg tror det er fordi de fleste kvinder lider af manglende selvtillid.
Måske tror vi ikke nok på os selv til at konkurrere.
Mænd er ofte meget mere konkurrence prægede fordi det nok er det med at være den store stærke mand der vinder over de andre. han har brug for at respekteres gennem konkurrencer, og han føler sig mere som en alfahan.
Kvinder konkurrerer også, men nok mest med os selv. vi er for hårde ved os selv. :)
hilsen Mathilde

Jeg tror ikke den store forskel ligger så meget i det at være konkurrencepræget, for ingen tvivl om mange kvinder også er det. Om det er på jobbet, til sport, skolen mv, så er der da ingen tvivl om, at jeg konkurrere med de andre. Jeg tror i stedet forskellen ligger i, at kvinder ikke har så stort et behov for at alle skal vide, de er bedst, så længe man selv ved, at man har vundet. Dermed ikke sagt, at det ikke er rart at blive bekræftet i, at andre har lagt mærke til ens indsats, men der er nok en tendens til, at mænd i højere grad søger denne bekræftelse, og sørge for at andre nok skal få af vide, man er bedst. Nogle søger dog opmærksomheden lidt for meget, men igen, det er nu rart alle ikke indordner sig efter janteloven.

Det er min erfaring at kvinde er kvinde værst og de konkurrencemindede kvinder bruger langt mere energi på at bekæmpe andre kvinder, end på karriere i arbejdslivet.

Det er jo historie.. Mændenden jagede og kvinderne fødte børn!
Kvinderne kæmpede jo ikke om hvem der fik flest børn! men mænd kæmpede om hvem der kunne nedlægge flest dyr.

Hvilken form for konkurrence mener du?
NB. Jeg tabte i Klodsmajor til en kvinde i går.

jeg tror at kvinder er konkurrence præget ( meget ) bare på en helt anden måde en mænd.
Jeg arbejder sammen med ene mænd til hver dag. og fordi jeg er kvinde har jeg skullet kæmpe for at fortjene den respekt jeg har i dag. Jeg skal mindst kunne gøre det samme som de andre hvis ikke bedre, eller kommer den kommentar: jamen hun er jo også kvinde..
Og der er efterhånden ved at være så mange kvinder i lederstillinger i dag, og det må jo så betyde at kvinder også er konkurrence mindet.
men derfor betyder det ikke at det er på samme måde som mænd... :o)

kvinder kan også vise sig

kvinder også konkurrencepræget, men viser det ikke på samme måde som mænd. Hvis kvinder endelige viser, at de er dygtige, er deres medsøstre der med det samme med hammeren.

Mange kvinder kan nemlig ikke tåle, at andre kvinder er dygtigere end dem.

Derfor foretrækker jeg også at arbejde sammen med mænd, for det er på et plan, hvor det er til at være. De viser da en kvinde den respekt, hun skal ha, når hun er dygtig.

Mvh LanaQ

Kvinder har selv meget svært ved acceptere andre kvinder der er intellektuelle og fremstor som selvstændige og selv om danske kvinder er side stillet i vores lovgivning så foretrækker de at passe børn og stå foran kødgryderne som deres fortrykkende beskæftigelse noget der helt klart ses i de tilbud der tilbydes folk med psykiske lidelser.
Personligt har selv meget stor respekt for kvinder der tænker selv og fremstor som selvstædige individer, men jeg har bare hørt andres kvinders omtale af disse kvinder der reflektere over den verden vi lever i. Så den værste modstand møder disse kvinder blandt deres eget køn og mindre fra mændene. Jeg spillede selv meget fodbold med Lone Smith Hansen som barn og blev det for dansk kvinde fodbold som Anja Andersen har været kvinde håndbold i Danmark
Men hun mødte også meget større respekt blandt os drenge end blandt de andre kvinder og derfor er det vanskeligt både at være kvinde og dygtig eller intellektuel.
Jeg hr også selv på min egen sind og krop mærket hvor svært kvinder kan have med jeg er et tænkende og reflekternde person.
Mvh

Vi ved inderst inde godt, hvad vi dur til. Vi kan klare mangeflere ting end mænd, og vi har ikke brug for at måle "længden på trolden imellem benene". For os er det da vigtigere at arbjdspladsen fungerer som helhed. Prøv at starte en stor virksomhed helt uden kvindelige medarbejdere...den vil gå nedenom og hjem. Samtidig bruger vi også flere kræfter på familien derhjemme, så vores trang til også at være i rampelyset konstant på arbejdet, er ikke så stor. Og hvorfor skulle vi så samtidig knokle på arbejdspladsen, når vi har en mand der kan trække flere penge hjem, blot fordi han er mand.
Ovenstånde er en teori jeg har, men ikke selv lever efter. Jeg er nemlig opsat på at komme frem, og jeg bruger albuerne. Elsker at konkurrere, og vinder altid. Men det er fordi jeg fra barns ben er blevet nedgjort af mænd, og på den måde har fået blod på tanden. De fleste kvinder er helt anderledes ligeglade, og lader jer gerne tro at I vinder. De står og hepper på konkurrenterne i baggrunden, og er på den måde med til at bestemme hvem der vinder...

Vil gerne give dig ret i meget af det du siger. Kun vil jeg påpege at begrebet "kvinder Jantelov" ikke findes. Tror godt jeg ved hvad du mener alligevel.

en hård verden vi lever i, hvis det du skriver er rigtigt: kvinder bestemmmer, hvem der vinder! Måske, hvis det kommer til par-dannelsen, for der er I kvinder så satans sofistikerede, at vi mænd ikke har en jordisk chance.
Men jeg må desværre gennemhulle din ellers interessante teori. På min lille arbejdsplads på vel 20-22 ansatte er vi kun ansat mænd. Alle med killerinstinkt. Virksomheden er ikke gået til grunde. Tværtimod! Det er en succesfuld gazellevirksomhedhed på vej opad. Med lynets hast. Naturligvis opstår der skærmydsler, når så mange med konkurrenceinstinkt skal blive enige om de overordnede linier og detaljer. Men vinderinstinktet, der er forbundet med konkurrenceinstinktet gør at vi gør det fremragende alligevel.
Her bruges/spildes der ikke tid på ansættelse af folk med mæglerroller. Man kan mægle om alt og gøre alle små problemer store. Det er livet for kort til, og den arbejdspads hvor jeg er ansat bruger hellere disse investeringer, der giver indtægt. Lean and mean.
Gammeldags forretningsmetode? Ja, måske, men det VIRKER. Og det er vi konkurrenceprægede mænd meget tilfredse med. Ikke noget kvinde-fnidder-fnadder ind på arbejdpladsen, der fylder kontorlokalerne med ikke-produktiv sladren. Atmosfæren her er "arbejdsatmosfære" og ikke en feng-shui-nogen-skal-sørge-for-at-alle-har-det-godt atmosfære. Dog har vi ikke noget princip om at vi ikke ansætter kvinder: kvinden skal blot have killerinstinkt, ligesom os! Selvom det er hårdt, så er jeg sikker på at vi alle synes det er en fremragende arbejdsplads.

uden ende.

Hvorfor skal det være kvinderne, den er gal med, bare fordi vi ikke konkurrerer på samme måde som mænd? Hvorfor er VORES selvtillid for ringe? Kunne det ikke være at MÆNDS er for høj?
Eller måske er kønnene bare forskellige .... og dermed er vi måske alle sammen rigtige????
Personligt HAR jeg været leder og synes ikke at det sagde mig nær så meget som at sidde med fingrene i suppen og rode rundt i IT programmerne selv. Alt det bøvl med personale dit&dat - ævl, kævl og besvær.
Og nej, jeg gider heller ikke arbejde mere end de 37 timer om ugen (mere). Been there done that ...
Men måske føler mange mænd sig tvunget til at arbejde meget, enten af økonomiske grunde, eller fordi de egentlig ikke gider konen og ungerne .....
Mette

Ja, og det passer ikke at kvinder ikke konkurerer om at være den bedste.

Hvorfor skulle kvinder være konkurrenceprægede ?
Er det en positiv egenskab, medmindre man er i topidræt ?

Det har du ganske ret i. Det gør vi, og jeg opnåede det jeg ville. Men det var ikke det værd, fandt jeg senere ud af.

ikke så meget mandlig kønshormon, så vi behøver ikke at konkurrere. Lad mændene konkurrere om at vinde os istedet :-)
anonym

Specielt hvis man vil have virksomhederne i DK til at overleve. Den globale konkurrence er jo et faktum - det kan vi ikke løbe fra, med mindre vi melder os ud af det internationale samfund som f.eks Hviderusland eller Cuba. Og hvis du nogensinde har været i Minsk, så tror jeg alligevel du vil foretrække den fri konkurrence i stedet for kommunismen.
Konkurrence skærper dine sanser og evner - jo mere du benytter dig af konkurrence, jo bedre bliver du - og du får selvtillid indenfor områder hvor du før ikke troede du kunne noget. Dermed bliver du også en meget mere fleksibel arbejder og behøver ikke nødvendigvis at ryste i bukserne som den første, hvis din arbejdsplads bebuder nedskæringer. Jeg kunne nævne en række andre ting, som er positive ved konkurrence...

har noget, der er værd at konkurrere om ;-)