Hvorfor ?? Hvad tænker mænd??
Som vi alle ved - kvinder sammensætter konklusioner ud fra handlinger og sagte ord.
Hvis jeg som kvinde møder en mand - han er lidt smålækker - det bliver til lidt mere - han vil gerne være små-kærester - efter kort tid vil han gerne have mig helt og derfor være kærester - han siger jeg elsker dig ...inviterer på mad, rejser, oplevelser ...efter nogen tid gengælder jeg "jeg elsker dig" og derfra går det sq nok ned af bakke.
Han er en jæger - så meget har jeg fattet ..han ønsker at nedlægge sit bytte, men åbenbart ikke byttet, når det er nedlagt ..eller gør han? For han er vild med mig, det ved jeg ..men det er nu de ord, der bliver sat istedet for at elske ...og de bliver sjældnere ...det gør også hans kontaktbehov...
Det er så endt op i, at jeg har fyret den mand, som jeg elsker så inderligt! Og det gør så jævla ondt! Men han kan eller vil ikke give mig hvad jeg har behov for - nemlig - kontakt og eventuelle fremtidsplaner med ham. Istedet føler jeg at han behandler mig som elskerinden man kan tage med til repræsentationsmiddage, og på du og jeg rejser, men ikke præsentere for familien, kollegaerne eller vennerne.
Nu sidder jeg i mit hjertesmerte...og ved jeg har handlet rigtigt...for hvad ville det ikke udvikle sig til, med en mand, der mente at jeg skulle sidde klar på telefonen, når han havde tid, men ikke omvendt. En mand, der mente at jeg skulle åbne mit hjem og min seng, når han havde tid, men ikke omvendt.
Jeg sidder og prøver at gøre rede for mine tanker - at skrive mig ud af min smerte....
Synes du at jeg har gjort det rigtige ?? Eller er jeg bare for utålmodig - for kvindelig, og har ikke meddelt mig godt nok til ham...at han troede at han kunne "drikke mælken uden at købe koen" ??
Hende der smiler
Hvis jeg som kvinde møder en mand - han er lidt smålækker - det bliver til lidt mere - han vil gerne være små-kærester - efter kort tid vil han gerne have mig helt og derfor være kærester - han siger jeg elsker dig ...inviterer på mad, rejser, oplevelser ...efter nogen tid gengælder jeg "jeg elsker dig" og derfra går det sq nok ned af bakke.
Han er en jæger - så meget har jeg fattet ..han ønsker at nedlægge sit bytte, men åbenbart ikke byttet, når det er nedlagt ..eller gør han? For han er vild med mig, det ved jeg ..men det er nu de ord, der bliver sat istedet for at elske ...og de bliver sjældnere ...det gør også hans kontaktbehov...
Det er så endt op i, at jeg har fyret den mand, som jeg elsker så inderligt! Og det gør så jævla ondt! Men han kan eller vil ikke give mig hvad jeg har behov for - nemlig - kontakt og eventuelle fremtidsplaner med ham. Istedet føler jeg at han behandler mig som elskerinden man kan tage med til repræsentationsmiddage, og på du og jeg rejser, men ikke præsentere for familien, kollegaerne eller vennerne.
Nu sidder jeg i mit hjertesmerte...og ved jeg har handlet rigtigt...for hvad ville det ikke udvikle sig til, med en mand, der mente at jeg skulle sidde klar på telefonen, når han havde tid, men ikke omvendt. En mand, der mente at jeg skulle åbne mit hjem og min seng, når han havde tid, men ikke omvendt.
Jeg sidder og prøver at gøre rede for mine tanker - at skrive mig ud af min smerte....
Synes du at jeg har gjort det rigtige ?? Eller er jeg bare for utålmodig - for kvindelig, og har ikke meddelt mig godt nok til ham...at han troede at han kunne "drikke mælken uden at købe koen" ??
Hende der smiler