Hvorfor laver man overspringshandling?

Eller rettere, hvad er det der psykologisk foregår, siden man foretager en overspringshandling, i stedet for at lave det man skal? Man får jeg bare stress jo længere tid man venter med at udføre den givne opgave, så det burde jo ikke være i ens interesse at lave overspringshandlinger

Hvorfor ?

- jeg lave overspringshandlinger, når der er en opgave jeg hader eller har svært ved at tage hul på. Hvis jeg ikke kender facit eller den endegyldige løsning, kan jeg - i nogle tilfælde - beskæftige mig med noget andet, mens jeg overvejer den rigtige løsning. Ofte kommer jeg frem til den ved at distancere mig fra problematikken med mine overspringshandlinger.
- hvis du bare fortsætter er det mangel på diciplin. 😉

sker når man ikke er sikker på, hvad man skal gøre. Det klassiske eksempel er en lille fugl der har fundet noget mad på vejen. Den vil gerne spise maden, men den er også sårbar dernede - måske ligger en kat på lur i hækken. Så kan den give sig til alle mulige overspringshandlinger inden den spiser brødet - hakke lidt i asfalten, hoppe rundt om maden i stedet for hen til den osv.
Forvirringen hos os mennesker syldes sikkert tilsvarende "stress" - vi ved opgaven skal løses, men vi er ikke helt sikre på vi er gode nok til den, og vi ville jo egentligt også gerne have set den udsendelse i TV. Så kan vi sætte os hen til skrivebordet, rejse op og gå henimod TV'et men stoppe op på halvejen (i køkkenet) og lave os en lille mad. Sådan kan det køre længe, hvor vi hele tiden har opgaven i hovedet, men ikke rigtigt tør gå i krig med den....

...hørte jeg nogle terapeuter sige engang og jeg læste det også et sted.
Men præcis hvad der er så overlevelsesmekanisme over det ved jeg ikke. Jeg bliver stresset hvis jeg laver for lange overspringshandlinger