Hvorfor skal det være tabu at være fattig?
Så kan man jo diskutere hvad fattigdom egentlig er for en størrelse.
Fattig er man vel, når man på grund af dårlig indtægt må isolere sig selv fra et socialt liv med venner og familie.
Jeg husker da jeg var studerende på SOSU skolen, at der var utrolig lidt forståelse fra mange af de andre elever, fordi jeg ikke havde råd til at tage på fredags café, og andre sociale ting. Jamen det koster højst 100 kr, siger de. Ja det er sgu'da også mange penge for én som ikke har en rig partner og hvis forældre er døde.
Så ender det med at man enten er nærig, eller ikke gider sine medstuderende.
Mange studerende kæmper med dette. Jeg kalder dem fattige så snart de må lukke sig inde pga dårlig økonomi.
Rigdom kommer ikke alene med penge, men kommer af at opleve livet og møde mennesker på tæt hold.
Sidder man for sig selv og sin egen tomhed fordi man aldrig har råd til at tage på små ture med andre mennesker, så er man jo fattig.
Så er der jo dem der er sygemeldt på kontanthjælp, eller dem som kun tjener en dårlig provisions løn, og som heller ikke har råd til et socialt liv. Der er dem der ikke har råd til at bo i de store byer hvor man enten er vokset op, eller bare har et netværk, fordi man er fattig, og udsigterne ser sorte ud.
Spørgsmålet er så, hvorfor er der så lidt forståelse, og hvorfor skal det være en skam at være fattig?.
Hvorfor kan dem med penge ikke engang imellem nøjes med at gå en tur hen i parken med sin fattige bekendte eller ven, og drikke en billig mathilde kakao, fremfor en dyr café tur?
Fattig er man vel, når man på grund af dårlig indtægt må isolere sig selv fra et socialt liv med venner og familie.
Jeg husker da jeg var studerende på SOSU skolen, at der var utrolig lidt forståelse fra mange af de andre elever, fordi jeg ikke havde råd til at tage på fredags café, og andre sociale ting. Jamen det koster højst 100 kr, siger de. Ja det er sgu'da også mange penge for én som ikke har en rig partner og hvis forældre er døde.
Så ender det med at man enten er nærig, eller ikke gider sine medstuderende.
Mange studerende kæmper med dette. Jeg kalder dem fattige så snart de må lukke sig inde pga dårlig økonomi.
Rigdom kommer ikke alene med penge, men kommer af at opleve livet og møde mennesker på tæt hold.
Sidder man for sig selv og sin egen tomhed fordi man aldrig har råd til at tage på små ture med andre mennesker, så er man jo fattig.
Så er der jo dem der er sygemeldt på kontanthjælp, eller dem som kun tjener en dårlig provisions løn, og som heller ikke har råd til et socialt liv. Der er dem der ikke har råd til at bo i de store byer hvor man enten er vokset op, eller bare har et netværk, fordi man er fattig, og udsigterne ser sorte ud.
Spørgsmålet er så, hvorfor er der så lidt forståelse, og hvorfor skal det være en skam at være fattig?.
Hvorfor kan dem med penge ikke engang imellem nøjes med at gå en tur hen i parken med sin fattige bekendte eller ven, og drikke en billig mathilde kakao, fremfor en dyr café tur?