hvorfor vil man have børn? Hjælp mig til at forstå.

simpelt spørgsmål? ikke for mig. Hvorfor vil man have børn? Hvad er det der gør folk får børn "Jamen det altså bare noget du ligepludselig får lyst til"..
Når jeg så siger nej, tror folk ikke på mig. JEg er en 33 årig kvinde, der så rent faktisk ikke har lyst til at få børn. Jeg skriver det hér, så blankt som det er. Der er ingen chef eller kollegaer, jeg prøver at overbevise, ingen venner eller familie, jeg prøver at bluffe, fordi 'de prøver sikkert, hihi'..
JEG..HAR..IKKE..LYST!!!
Jo, bevares de er søde de små. Det er killiger og hvalpe også, og nej, sådan en skal jeg heller ikke have. og jo, død facinerende at mærke liv i ens mave, men bagefter, nej tak. Jeg har et vidunderligt liv som det er.
'jamen de er jo en kopi af dig, evigt elskende dig'..én af mig er nok, og jeg har jo en mor der elsker mig ubetingsløst. og når jeg ikke har hende mere, jammen..så overlever jeg nok det.
'du skulle jo nødigt blive 60 og blive ensom'..hvis jeg er ensom som 60årig, er jeg selv ude om det, plus, hvor mange bedsteforældre har ikke næsten stress idag af at passe børnebørn for en travl familie? Nej tak til mig.
Bitter? Nej, jeg kan bare mærke livet gå på held og hvis jeg skal have børn, så skal det jo være nu. Men fanden stå i om jeg vil have nogen, hvis jeg ikke har lyst.
Så hvad er det? Fortæl mig hemmeligheden. Hvorfor får I børn? Hvorfor får I lyst til det? Hvad er det der starter jer?

til at se, hvilke svar du får! Jeg har det nemlig præcis på den måde du beskriver!

Hejsa
Vi vil meget gerne have børn - det er dog ikke lykkes endnu. Grunden til at vi gerne vil have børn er vel af alle de grunde du skriver.
I bund og grund er det vel bare noget biologisk der sker - for nogen. Det kan godt være det ikke er særlig rationelt, men det er kærligheden heller ikke!!
Under alle omstændigheder synes jeg sgu det er dejligt at høre du er så afklaret og har taget stilling. Så på sin vis kan jeg godt forstå at du er træt af at høre på alle de bemærkninger - om ikke andet kan du fortælle dem at de nok skal blive klogere - for du skal ingen have.
Fortsat god onsdag
De bedste hilsner
Mia

....at se små mennesker vokse op, glædes, undres, være nysgerrige, kærlige og sjove. At give LIV; at mærke LIVETS mening - at skabe et LIV - et rigtigt menneskeliv. Præcis så vigtigt og meningsfuldt som dit eget. At give et andet menneske plads i din tilværelse. At give sig hen og lade egne behov fylde bare en smule mindre, fordi det gør DIG stærkere, rigere og modigere. Lade livet få fylde og dybder, du aldrig før har kendt. Føle kærlighed og ubrydelige bånd, du aldrig før har oplevet. Skabe sammen med den du elsker og føle håb, tro og glæde ved små livsduelige og værdifulde mennesker, der vokser op og er en vigtig brik i det samfund, vi alle tager del i. Derfor!

hvorfor vil nogen IKKE have børn ????, det spørgsmål er fuldstændigt umuligt at besvare for folk der har fået børn,
imens folk der ikke ønsker børn finder helt åbenlyst, og undrer sig over at andre dog gider det der med babygylp og gga gaggu lyde hele dagen.
hvorfor børn ?
det kan ikke besvares, det er ( mener jeg ) ikke en ide du vågner op med en morgen, det er faktisk bare et valg( et af de største valg i dit liv ja, ) men ikke desto mindre et valg som alt andet har i livet.
det er ikke fordi man skal have en evigt elskende klon af sig selv, for
børn er ikke små kloner af dig og elsker dig heller ikke nødvendigvis for evigt .
Du efterlyser en grund til at man skulle få børn, og disker derefter op med en masse småsure fordomme, og det kunne skam have været mig selv for 5-6 år siden, for dengang regnede jeg bestemt med ikke at skulle have børn ( og dog ) for i mit tilfælde var det nok mere blevet en modreaktion, på alle de kvinder ( og mænd ) der havde så travlt med at fortælle mig, at jeg burde få nogen børn fordi... fordi.. og fordi ( du kender jo selv arguementerne )
jeg forstod sgu ikke kvinder der som 18 årig havde fået den første ved et uheld, og sagde til mig :
jeg ville aldrig have undværet lille tobias !!
Jeg forstod ikke , at de ikke kunne se de kolde konsekvenser af deres valg, nemlig at de var gået glip af deres ungdom p.g.a et lille savlende individ, plus det faktum at de aldrig kunne noget som helst uden at det skulle planlægges tre år i forvejen.
nå ja og så syndes jeg faktisk heller ikke at lille tobias var så bedårende, ihverfald ikke mere end mine katte, eller en blød lille hundehvalp.
det jeg dengang ikke forstod, og heller ikke kunnet have forstået, uanset hvor meget disse børneglade kvinder forsøgte at overbevise mig var, at det at få et barn er:
din største kærlighed, sådan !!! det kan ikke diskuteres
man tror, at man ved hvad kærlighed er, jeg mente da selv at have oplevet dyb og intens kærlighed
jeg havde et par katte som jeg var parat til at gå igennem ild og vand for ( mente jeg )
jeg havde oplevet dyb og inderlig kærlighed med kærester, som jeg var parate til at begå mord for. og meget mere.
men jeg må sige, at med fare for at lyde en smule farvet ( og det ved jeg du vil syndes, for sådan havde jeg det selv)
så kender man sgu ikke den største kærlighed før, man har barn
men jeg vil da understrege , at det er altså ikke det at du bliver gravid der gør det,
graviditet er ikke nødvendigvis, hverken den glade ventetid eller specielt charmerende, og det der med, at mærke liv, ja det er da skægt, men igen, det er ikke noget du rigtigt kan forholde dig til eller elske.
selv når du så har født dette lille individ, er det ikke en naturlov at man elsker det fra dag 1 eller tuder af lykke ( jeg ved godt at nogen gør )
men det kommer lidt efter lidt og en dag opdager man at det faktisk ikke bliver større end det er lige nu,
Men selvom jeg nu har skrevet en mindre roman til dig, har jeg vist egentligt ikke besvaret dit spørgsmål.
igen er det ( som resten af dette indlæg ) kun mine holdninger og erfaringer, jeg bilder mig ikke ind at alle andre har det som jeg.
jeg tror at det der afgjorde det for mig var, at folk efterhånden holdt op med at spørge om jeg ikke skulle have børn ( de gav vist op : ))
og det gav mig fred til at tænke over hvorfor jeg egentlig ikke ville have børn, og for mig var det mest p.g.a frygt!
jeg var simpelthen dødbange for at få børn.
bange for , at jeg ikke gad at stå op om natten og amme, bange for fødslen, bange for ansvaret og meget andet.
og da jeg ikke kendte et eneste barn jeg egentlig syndes var specielt dejligt, tænkte jeg at jeg måske bare ikke var ( mor ) typen.
men nu havde jeg en kæreste, der heller ikke brød sig specielt meget om børn ( andres ihvertfald ) men selv gerne ville have, og vi snakkede meget om at man jo nok næsten kunne regne med, at man ville elske barnet ( hvis det var ens eget ) og vi endte jo med ( i 30´erne ) at få et barn, og helt ærligt, det var på sammen tid meget fantastisk og meget skræmmende, og for at være rigtigt ærlig så var jeg faktisk i tvivl til omkring to dage efter min søn var født, og jeg nu også havde valgt rigtigt, om jeg havde lyst til det her.
Det havde jeg og idag er jeg sørme pludselig overbevist om , at jeg er den fødte mor ( og venter nu nr 2 )
men jeg må indrømme, at jeg ( og det er vist noget man ikke må sige )stadig ikke syndes specielt meget om andre folks børn.
jeg håber, at du trods mit rodede indlæg fik lidt ud af det, og at du ikke opfatter det som en salgstale for børn : )

spørgsmålet kan vendes... hvorfor ønsker nogle ikke at få børn.. videnskaben siger, at vi mennesker biologisk ønsker at viderefører vores gener.
Det er helt ok at du ikke ønsker børn, men den indstilling du har ville det nok heller ikke blive en succes for barnet heller.
ligeledes som du ikke forstår, at nogle ønsker børn - kan jeg f.eks ikke forstå at nogle ikke gør.. jeg har selv tre af slagsen.
min egen søster burde ikke havde haft sin søn.. hun vil heller ikke have flere.. børn er frihedsberøvende og hæmmende for kreative mennesker mener hun. nå,- men sådan er der så meget...
Der er ingen der siger at man skal have børn.. jeg synes, det er ok at folk ikke har lyst.
mvh mig

Som du selv siger søde, lysten til at få sig selv igen (hvilken selvoptagethed)
En grund til at elske et andet menneske (barnet bærer jo ens egne gener, og derfor værdig til at blive elsket som det højeste af alle væsener)
Ja nogle mennesker kan simpelthen ikke få nok af sig selv.....
Bedre kan jeg ike svare dig da jeg selv heller ikke forstår det..

..det var jo nok det svar jeg frygtede allermest du lige har givet mig.
Men først lad mig takke for dit svar. En i sandhed god roman. Det er altid rart at møde folk som dig afspejler ens egne holdninger.Det varmede og tog mig fra en ensomhed ind i et, oment mærkeligt så rart, forum af 'anti-gravid' holdet. Og så har du endda et barn!?? Tobias historien fik smilet frem, tak. og tak fodi, du stadig ikke kan lide andres børn!! (det lød forkert, men sandt) Og ja, du er farvet, men for første gang en neutral forklaring. tak.
Tillad mig at diskutere det lidt (lige så meget for mig selv).
Dine argumenter for ikke at få børn, er de samme som mine og så alligevel ikke. Jeg er ikke bange for at få børn (selvfølgelig er det stort skridt og jeg ville da lyve hvis jeg ikke sagde det var vildt, men..).Jeg er ret sikker på jeg vil være en forbanned god mor, måske for god. Jeg har "øvet" mig på mit søsters pige, og den kærlighed du taler om, føler jeg, jeg har fornemmet. (pinligt faktisk. Der er ikke det jeg ikke vil gøre for hende) og det er da dejligt, men.. SÅ dejligt? Ok siger du , det ER ikke dine egne og der har du da ret, men 'kærlighedstalen' er ikke nok til at overbevise mig. Kærlighed er en diffus størrelse, som alle der har haft et forhold er klar over. Det er noget der bliver bygget op og kommer i bølger og samtidigt ligger konstant under overfladen i mere eller mindre grad. Den er vidunderlig, men bygge dit liv rundt om den, som man gør, hvis man får børn? nej tak.
Men frygten..ja, jeg tænkte det måske var frygten for at stå alene med ansvaret, hvad nu hvis manden faktisk ikke vil have børn, men lader som om, eller ikke ved bedre. Hvad så? Men jeg kan godt klare mig selv og evt. barn, samt at min mand har gjort det klart for mig at han gerne vil have børn. Så det er heller ikke dét!
Så er vi tilbage til det svar du gav mig, som jeg har frygtet allermest:
Det er et valg.
Havde det nu været moder natur, så var jeg jo nødt til at følge mine "lyster". Når du kalder det et valg, sætter du det i et perspektiv, som selv jeg forstår (og DET er måske noget jeg frygter).
Det frie valg.
(tanke..er det derfor kvinder gerne vil være muslimer??)
(Alle valg har konsekvenser, selv fravalg. )
Med den tanke sætter mig mundlam tilbage. (og ønsker for første gang jeg ikke var så gammel, at det valg ikke var nødvendigt at tage nu)
men tak for hjælpen.

Sorry, jeg har hørt dem så mange gange før.
Jeg er glad på dine vegne at du føler det sådan og misunder dig lidt.
Det er dejlige ord, men det hjalp mig ikke til at 'få lyst' til at få nogle selv.
Faktisk, får jeg lyst til at spørge..og tilgiv mig, hvis jeg bliver ond, men så kan jeg give et billede til dig (og måske også mig selv), hvorfor Jeg ikke vil have nogle.
Hvornår har du haft en dag for dig selv? Hvornår har du læst en god bog i fred? Morgen avisen? Får du den læst hver dag? Hvad med sex? Får du noget mere overhvedet? og er det ikke blot en kamp om stilhed eller træthed?
hvad er din fritidsinteresse? hvem opdrager dine børn? Dig, din mand, jeres forældre eller alle andre? hvor ofte er du bange for din mand boller udenom, fordi du ikke set på ham, jeg mener rigtigt set og hørt på ham, i en måned?
Hvornår har I sidst været på en ferie alene? eller med ungerne? Hvonår har du/I sidst mødt nye mennesker? Hvor mange venner har I mistet siden I fik børn? Hvor mange af de venner i har fået siden I har fået børn, har ikke haft med børnene at gøre? Hvornår har du sidst brugt penge, KUN på dig selv? Hvornår har du sidst synes det var nødvendigt at bruge penge kun på dig selv? hvor mange tanker har du, helt ærligt, der starter med "hvis vi ikke havde fået børn, så.."? Nu har du så fået børn. Hvor meget tid bruger du på dem? Du har fem. hvor meget tid får de af dig hver, hver dag? Hvad med dit arbejde? Står du samme sted, som før du fik børn? hvis ja, hvorfor? Hvis du lige nu siger det ikke betyder noget for dig, ville du så helt ærligt kunne sige det samme for din mands vedkommende? hvor mange fortæller jer, hvordan I skal opdrage jeres børn? og hvor meget tid og energi bruger du på at tænke over det?
suk. jeg lyder som en egoistisk kælling. Fedt.
jeg tror mit valg er taget.

...mere som en kvinde er tænker rigtigt dybt over tingene :-)
hvis du seriøst ønsker at høre mere om, hvordan man kan bevare sig selv, midt mellem rollerne som mor, kæreste og kvinde, er du velkommen til at kontakte mig på mamatilfem@hotmail.com

Det er altid svært at træffe en beslutning som vil forandre ens liv især hvis man føler sig under pres. Mit forslag til dig ville være at "låne din søsters barn en uges tid (f. eks hvis din søster ville på ferie) og prøve at få en hverdag til at fungere både for at se for dig selv men også for at se om din kæreste ville ha' det med det
Den er altid en stor forandring, at få et barn og man må indrette ens livsstil efter det. Det er derfor ikke muligt for begge forældre at have lange arbejdsdage/ meget hjemme arbejde og dette må man også være klar over inden man vælger at blive forældre.
Jeg syntes du skal prøve at se på hvordan det ville påvirke dit/jeres liv og hvis du syntes du ikke har plads til det nu skal du ikke føle dig presset ud i det hvis du senere i dit liv indser at du ønsker børn/ eller nogen at drage omsorg for kan du adoptere eller noget i den stil.
Børn bliver ikke nødvendigvis som deres forældre men de voksne de omgås er med til at forme dem og ja nogen børn kan - ligesom nogen forældre, være irriterende vi har jo alle forskellige holdninger til hvad der er rigtigt og forkert…..
Håber du kan bruge mit lille råd med venlig hilsen Louise 24 (og mor til Asta på 3 år)

"Så gammel", skriver du...!? Du er kun 33 år, så vidt jeg kan se har du en hel del år at tænke over hvad du vil i. Der er mange -og hele tiden flere-,der får børn efter de er fyldt 40, og selvom man er over 40 når man får børn er man ikke så gammel igen, når barnet er voksent. Jeg synes bare du skal tage det stille og roligt. Så kan du også nå en masse ting før du måske vil have børn. Så det er min mening, hej hej!

Hej no mam.
Jeg er 27 år, og har heller ingen intuitioner om at få børn. Men jeg har alligevel et svar til dig, jeg læser meget videnskab omkring menneskelige relationer, social intelligens, hvorfor reagere vi som vi gør, osv. osv.
No mam, stå ved dine holdninger og beslutninger, og blæs på andres holdninger og meninger, tag kampen op du kan ikke andet end at "vinde" på længere sigt. Hvis man har sat sig ind i nedstående ting, så kan man overveje at få børn, ellers burde man lade være, det er nemlig utrolig synd for børnene, forældrene er nemlig helt galt på den i danmark, Læs videre, for sandheden er ilde hørt.
Det er sådan at i Danmark, tror befolkningen at det er lykken, at få børn blive gift og få et hus. De fleste sætter sig bare ikke ind i vigtigheden af opdragelse af børn. Eller det tror de at de gør, men nej de kender ikke engang dem selv.
Børn er noget vi bare skal have ,for det skal man jo, det er holdningen. Vi gør det så godt vi kan, og det skal nok gå, andet har vi ikke lært, men det er bare ikke godt nok.
Det er alle de små svigt der tæller, for børns videre gående liv, næsten alle har været udsat for svigt i større eller mindre grad, og de er alle skadelige.
Folk tror det er uden betydning og det skal nok gå, for det er jo gået dem godt, eller er det?
Det er sådan at 90% af danmarks befolkning, kommer fra en dys funktionel famile, men det er der selvfølgelig ingen der vil være ved.
Vi fører det videre til vores børn, altså den sociale arv.
Der er en simpel forklaring på hvorfor børn opfører sig som de gør, og tit og ofte ikke lytter til forældrene.
Vores unge mennesker drikker, tager stoffer og har seksualomgang i en meget tidlig alder, eller de er forsagte børn og unge, vi reagere alle forskelligt. Bare et par eksempler.
De er usikre og kender ikke den selv. Nu er det sådan at det er videnskabeligt bevist, at vores hjerner først er færdig udviklet når vi er 21 år, og burde egentlig blive boende hjemme til det 21 fyldtende år, med faste rammer og grænser og selvfølge med masser af kærlighed.
Idag får børn tit børn, hvilket er en kæmpe fejl, det burde være ulovligt, for de er ikke opgaven værdig. ( SE feks. de unge mødre, det er uhyggeligt)
Tingene er videnskabeligt bevidst og det er sund læsestof for alle.
I danmark er vi styret af vores følelser og ikke omvendt. Som mennesker er vi i stand til at omprogrammere vores hjerner på meget kort tid. Så vi kan heldigvis rette op på de skader og mangler, vi alle har og som desværre er forårsaget af vores forældre, som desværre ikke har vidst bedre. Men man skal være klar på selvudvikling.
Vi er hurtige til at dømme andre ude i samfundet, jeg kender godt typen som dig, den har vi vist alle hørt, og det siger meget om den der kommer med udtagelsen, mangel på social intelligens.
Folk har feks. en holdning til dem på de psykiatriske hospitaler, men husk der er ikke langt, vi kan alle ende der, der skal ikke meget til før korthuset ramler.
Folk bliver syge pga. behandlingen af dem fra de var spæde og op gennem livet, disse mennesker har bare været udsat for langt større svigt hele deres liv, og så skal man blive "tosset" Selvfølgelig er der dem med skader i hjernen, og det er en helt anden snak, men de fleste kan takke deres familier, og omverden for at de sidder i den situation de gør.
I Danmark tror vi at vi skal være venner med vores børn, og frihed under ansvar, forkert igen.
Det kan børn og unge ikke håndtere, men kan de løbe om hjørner med forældrene, så gør de det, kig på Danmarks befolkning.
Os der har noget viden omkring menneskelige relationer, er godt underholdt af danmarks befolkning, men hold kæft hvor er det trist. VÅGN NU OP DANMARK, slip jeres stolthed og kom igang med selvudvikling, hvis alle gjorde det ville Danmark være et meget rarere sted at bo.

Har selv tre børn, og lykkelig gift på ca. 25. år. Hvis jeg engang får mulighed for at tænke tilbage på et forhåbentligt langt liv, er jeg overbevist, om at netop mine børn og min kone står allerhøjest på listen over, hvad der gav mig et godt liv.
- ubetinget kærlighed, gensidigt
- tusindvis af gode oplevelser sammen
- smil, kram, hygge, latter
- tryghed
Et eksempel:
"Far, jeg elsker dig!" - sagt direkte og uden omsvøb. En lille hånd, der griber fars hånd på en gåtur. Hvad kan måle sig med dette - i hvert fald ikke noget materielt. Det hele kan vendes om: Hvad er egentlig lykke? Det må være noget med samvær og involvering af andre mennesker. En god familie, herunder børn er et af livets omdrejningspunkter. Beklager, at det ikke lykkes for alle. At gøre noget selv er ingenting i forhold til at gøre det sammen med andre.
Jeg har aldrig forstået, hvorfor velfungerende par kan finde på at vælge adoption fra, hvis de skulle være så uheldige ikke selv at kunne få børn. Det er et ufatteligt afsavn at give sig selv helt bevidst. Noget andet er mennesker, der af den ene eller anden grund ikke magter børn - det er en kategori for sig selv.

En anden tid..
Nej,jeg skal afgjort heller ikke have børn!systemet er pilråddent..
Jeg har systemets mærkater på mig,som ville overføres til et evt.barn,og så kunne de rigtigt have mig,og bruge det imod mig! [ide]
Ville ikke holde til det ikke i længden,jo,der var en tid jeg havde de følelser,men siden jeg mistede ham jeg var bestemt for er tanken slået ud for evigt,det var jo hans barn jeg ville have haft,men idag,når jeg ser tilbage kan jeg godt se det var kuller...
det ville have været for min,og hans skyld kun..
Nej skal aldrig føde noget levende væsen ind i den verden her
det er den alt for rå,og kold til.......

simpelt spørgsmål? ikke for mig. Hvorfor vil man have børn? Hvad er det der gør folk får børn "Jamen det altså bare noget du ligepludselig får lyst til"..
Når jeg så siger nej, tror folk ikke på mig. JEg er en 33 årig kvinde, der så rent faktisk ikke har lyst til at få børn. Jeg skriver det hér, så blankt som det er. Der er ingen chef eller kollegaer, jeg prøver at overbevise, ingen venner eller familie, jeg prøver at bluffe, fordi 'de prøver sikkert, hihi'..
JEG..HAR..IKKE..LYST!!!
Jo, bevares de er søde de små. Det er killiger og hvalpe også, og nej, sådan en skal jeg heller ikke have. og jo, død facinerende at mærke liv i ens mave, men bagefter, nej tak. Jeg har et vidunderligt liv som det er.
'jamen de er jo en kopi af dig, evigt elskende dig'..én af mig er nok, og jeg har jo en mor der elsker mig ubetingsløst. og når jeg ikke har hende mere, jammen..så overlever jeg nok det.
'du skulle jo nødigt blive 60 og blive ensom'..hvis jeg er ensom som 60årig, er jeg selv ude om det, plus, hvor mange bedsteforældre har ikke næsten stress idag af at passe børnebørn for en travl familie? Nej tak til mig.
Bitter? Nej, jeg kan bare mærke livet gå på held og hvis jeg skal have børn, så skal det jo være nu. Men fanden stå i om jeg vil have nogen, hvis jeg ikke har lyst.
Så hvad er det? Fortæl mig hemmeligheden. Hvorfor får I børn? Hvorfor får I lyst til det? Hvad er det der starter jer?

Børn er uskyldige - sjove - fulde af livsglæde og vitalitet.
Jeg ville ikke for noget i verden have undværet mine 2 børn. De er det bedste, der er sket.
Men, når det så er sagt, så synes jeg heller ikke, at kvinder, der ikke vil have børn, bare skal få børn - fordi at:
"sådan er det - du SKAL DA have børn",
for det er da noget mærkeligt noget og du skal da selv bestemme over din egen krop.

at få børn er helt klart noget man gør for sig selv ikke for deres skyld, de er der jo ikke endnu, om man skal have børn eller ej er da en yderst personlig ting.
Hvis man er i tvivl, så lad være, børn er dyre og hårdt arbejde, slut med luksus og goddag vasketøj, bleer, osv.
Man der er jo en forlængelse af sig selv, og for mit er det grunder for at leve, hvis jeg ikke havde mine børn, ville mit liv mangle noget.
Møder tit nogle der ikke har tid og overskud til deres børn og så var det da bedre og ikke få dem, sådan tænker folk desværre sjældent.
eks: mange der har tvangsfjernet børn, vælger at få flere, selv om de godt ved de nok også bliver fjernet, vi bør overveje med os selv m man har lyst og tid overskud før man for dem.

Nogle vælger børn andre vælger dem fra, fint nok.
Men er det i grunden en tid i dag at sætte børn i verden.
Se jer omkring, og her ku der så starte en STOR diskussion.

Jeg har 5 stk. ønskebørn, den sidste en hovsa men ønsket, da jeg lige havde vendet mig til tanken.
Da vi valgte at få børn, valgte vi også, at mor arbejde hjemmefra og kun ½ tid, fordi jeg vil have tid til dem og de krav de stiller.
Men det betyder jo også, at vi ikke bor i et helt nyt hus, har 2 biler og Rolex ur, vi har sjældent muligheden for at gå ud og spise alene, dels fordi vi ikke er vilde med at ovelade dem til andre, nu kan den passe hinanden 9-11-23-25-27 de første 3 er flyttet hjemmefra.
Og vi har aldrig holdt en børnefri ferie og ikke haft lyst.
Men der er da et valg vi selv laver og sådan skal de være, vores ældste har lige fået et barn, hvilket er fint og naturligt men hende på 23 vil ikke have børn, fordi hendes arbejde betyder alt for hende og hun elsker sin frihed og der er også fint, vi er stolte af alle vores børn, lige meget hvad, jeg syntes der er mere end ok, vores datter ikke vil have børn, hun vælger et andet liv der passer til hende.
heller sige nej end dem der ikke selv forstår, at børn er hårdt arbejde.

Taler kun for mig selv:
Jeg havde en kæreste som på daværende tidspunk var skide god til at overtale mig til Ikke at benytte kondom eller hun skulle æde p-piller mere...
Og så fordi at jeg skulle vel have en arving til at arve mig når en dag jeg ikke er her mere..
MEN... vil jeg have en nr 2? Nej. Ikke fordi min ene fejler noget, det er bare alt for meget arbejde og for dyrt. Desuden har min datter en halvsøster og 5 kusiner og 32 fætre tæt på i hverdagen, og er vældigt populær i skolen osv, så hun bliver heller ikke ensom selvom hun er enebarn sådan rent biologisk.

Folk kan da godt føle sig ensomme på trods af popularitet ❓
http://www.youtube.com/watch?v=w2pXPU7T_vA
Man behøver ikke være fysisk alene for,at være ensom...
tror faktisk,at ensomhed er værst!
når man føler den blandt andre!nå,det var så et sidespor.......igen