Hvornår holder mønd/drenge op med at gå i byen?

Et spørgsmål, og egentlig også en debat!
Hvornår holder de (vores mænd) op med at gå i byen?
Min kæreste foretrækker byen HVER weekend, og det magter jeg simpelthen snart ikke længere, for byture ender i vores forhold ofte som skænderier!
Alkohol er vejen til alt ondt!
Hvad mener i?
Kh. den håbende

- men de der absolut skal være teens til de er 37 må jo tage den lange hårde tørn..😃
- Find ud af hvor stor forskel der egentlig er på Jeres værdisæt, og tag den så derfra. Noget tyder på I har forskellige forventninger/krav til både liv og forhold og måske også til alkohol.

Når de bliver voksne - det bliver de fleste på et eller andet tidspunkt men desværre ikke alle. Når man(d) bliver voksen finder man(d) ud af at man sagtens kan hygge sig bare en gang imellem derhjemme sammen.
Hvorfor skændes I?

Du kunne vælge en anden mand, for ikke
alle mænd går i byen hver weekend.

tror jeg startede med at gå i byen som 16 årig, og vil da nok sige jeg er stoppet som 21årig. Joda, jeg vil da gerne en tur i byen hvis der er fødselsdag eller andet der skal fejres. Men at gå i byen fordi jeg keder mig. Neeeej, sådan leger vi ikke🙂
Så tror da godt jeg kan sige, jeg er stoppet. bliver 21 om 3 uger, og har været fuld 7 gange i mit liv. Syntes jeg ikke er så slemt😉

Mange tak Dulkis..
Værdisættet er nok meget forskelligt for os lige nu, men jeg er så naiv at jeg tror på at tingene vil ændre sig,. Måske ikke lige nu, men senere, snart...

Jeg troede virkelig at det var slut for ham, men nej.. HVER weekend - Tror simpelthen ikke at han kan lade vær. Han er perfekt på alle andre punkter, og han er så skide dejlig. Problemet opstår i at der tit bliver drukket for meget - så ender aftnen i skænderi, oftest over små latterlige ting.. Tit bliver jeg irriteret over at han skal bruge så mange penge på bylivet, men i stedet for at sige det (for jeg ved at dét i hvert fald gør ham sur), så prøver jeg at skjule det, men så bliver jeg bare negativ over en meget mindre ting, hvilket for ham er meget frustrerende..
Desuden lider jeg er "kærligheds"-sygdommen jaolusi! :(

Tro mig, har tænkt tanken..
Men jeg elsker ham, og hverdagen er jo perfekt
-Kan ikke passe at fredag og lørdag skal ødelægge vores forhold🙁?

Det lyder meget acceptabelt, og helt forståeligt..
Jeg vil da også gerne selv i byen, men hvis det skal være HVER weekend og helst både fredag og lørdag bliver det alt for meget.. Til sidst flyder tingene sammen og så bliver en "hyggelig" bytur slet ikke så hyggelig.. :S
Min kæreste har også været "igang" længe, og ville da mene at han efterhånden har gået det i byen han skal - især når han allerede snakker om at flytte sammen, få børn osv.

noget galt med jeres forhold hvis det ender i skænderi hver gang en af jer får noget at drikke.!

- at du ændre dit? Ligesom meget som du håber, han forandre sig, håber han, at du aldrig gør. Har du tænkt over det?

men er han af samme opfattelse? At det burde ødelægge noget? Mener han ikke nærmere at det "skal han da have lov til" og du skal lære at leve med det.
Billedet tegner: Flyt sammen med ham. Få nogle børn, så keder du dig aldrig i weekenden, når han er ude med kammersjukkerne fra vinstuen. 🙁

Hvor fanden står du i jeres forhold...? Sæt dog en grænse og sig fra. forhold handler om at i snakker sammen og forstår hinanden så i har noget at bygge jeres familie på. hvis du er træt af det, så stå dog for fanden frem og giv manden et valg. Du fratager ham jo ikke sine elskede byture og du skal heller ikke opgive dine, men kan i ikke have en fed weekend helt alene har i slet ikke det som er så fedt i et forhold. Elsk, lær og forstå

Han ved ikke helt selv hvor han står - Han har svært ved at vælge mellem mig og venner :(
Det bliver jeg selvfølgelig ked af, men kan samtidig godt forstå ham da hans arbejde ofte forhindrer ham i at se vennerne i hverdagen..
Men ja, bare ikke den lyseste fremtid :S

Kan se mit eget problem fra alles synsvinkler.
Jeg forstår godt dem, der mener at jeg bør droppe ham, men det kan jeg bare ikke :(
Men fælles interesser, hyggelige stunder osv. kan måske hjælpe - Burde sætte en grænse for byture snart, men måske det aldrig ender, og det er min frygt..
Lige nu gør det mig ikke så meget, men når han samtidig snakker børn bliver jeg forvirret.. Man kan ikke både puste og have mel i munden..
Livet består af valg, og forstår ikke hvordan byture kan være vigtigst - Jeg vil intet frarøve, bare vise ham at alkohol ikke behøver at være en del af weekenden. Samvær med andre kan sagtens fungere uden alkohol, men tak for svarene indtil videre
Jeg læser og lærer..

anser jeg ikke for venner. Venner ses man med i privat regi og hygger sig hjemme. Evt har man en interesse man deler med dem - ud over alkohol.
Alkoholen ender med at være hans ven, hvis det mønster fortsætter.