Integrationsproblemet ER løst
”Jeg” HAR (i al beskedenhed) løst integrationsproblemet for 1.954 år siden. Det vil sige disciplen Thomas, som jeg har taget navn efter, har løst problemet for præcist 1.954 år siden.
Da det er er så længe siden, at der desværre har sneget sig en hel del misforståelser ind i integrationsprocessen.
Indtil 1945 har der været den misforståelse, at integrationsproblemer skulle skyldes hudfarve. Efter 1945 er vi blevet enige om at kalde folk, der fastholder denne teori, for nazister.
Der har også tidligere været den misforståelse, at integrationsproblemer skulle skyldes efternavnet. Men efter stavnsbåndets ophævelse er vi blevet enige om bondesønnerne Hansen og Hassan skulle have samme rettigheder som grevesøn Frydenskjold. Folk, der hævder, at integrationsproblemer skulle skyldes efternavnet, har vi så valgt at kalde tilhængere af slavesamfundet eller fascister.
Tilbage står så integrationsproblemer skulle skyldes religion, etnisk oprindelse eller folks statsborgerskab.
At hævde, at integrationsproblemer skulle skyldes religion, virker besynderligt, da vi vel er enige om, at hvis der findes én Gud, så er det er hele verdens Gud.
At hævde, integrationsproblemer skulle skyldes etnisk oprindelse eller folks statsborgerskab, virker lige så besynderligt, da vores statsreligion; Det Ny Testamente fortæller os, at den onde slægt kan findes i alle folkeslag, og at Guds retfærdige og barmhjertige kan dukke op alle steder. (Jf. ”lignelsen om den barmhjertige samaritaner”)
Som modargument har nogle hævdet, at bestemte samfundsgrupper er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikerne.
Men dette er et fattigdomsproblem, vi har kendt i årtusinder.
Vi ved, at fængslerne er fyldte med lommetyve og ikke med selskabstømmere og skattesvindlere. Fordi vi ikke retsforfølger lommetyve på samme måde som selskabstømmere og skattesvindlere.
Og vi ved, at fængslerne er fyldte med voldbøller, der har begået gadevold og ikke med arbejdsgiverbøller, der har ikke ødelagt andre menneskers helbred med farligt arbejdsmiljø og stress. Fordi vi ikke retsforfølger voldsbøller og disse arbejdsgiverbøller, der ødelægger andres menneskers helbred, på samme måde.
Og vi ved, at krisecentrerne er fyldte med kvinder, der har fået bank af en fattig psykopat. Og som derfor nu har bruge for hjælp fra hjælpeorganisationer til at søge skilsmisse og måske til at sagsøge den fattige psykopat.
Og vi ved, at kvinder, der har fået bank af en velstående psykopat, høstsandsynlig ikke er på krisecentrerne. De har søgt tilflugt hos andre velstående familiemedlemmer og bekendte. De har ikke brug for hjælpeorganisationers retshjælp. De har råd til betalte en privatpraktiserende advokat til at hjælpe dem med sagsøge den velstående psykopat for mindst 50% af, alt hvad han ejer og har.
Det sidstnævnte er selvfølge fair nok. Det fylder bare ikke noget i statistikkerne. Fordi det ikke bliver registreret i statistikkerne på samme måde.
Og vi ved, at de velstående forbrydere har lettere ved snog sig uden om lovens straf end de fattige forbrydere har. Det er ældgammel viden. Det er så’n set allerede beskrevet i Det Gamle Testamente:
”Vers 21: Vakler den rige, finder han støtte hos venner,
men falder den, der er i ringe kår, bliver han skubbet væk af venner.
Vers 22: Når den rige kommer i ulykke, får han hjælp af mange;
de giver ham ret, selv om han fører uforsvarlig tale.
Når den, der er i ringe kår, kommer i ulykke, får han bebrejdelser oven i købet;
han bliver ikke hørt, selv om han fører forstandig tale.
Vers 23: Når den rige taler, tier alle
og hæver hans ord til skyerne.
Når den fattige taler, spørger de: »Hvem er han?«
og snubler han, vælter de ham omkuld.”
(Citat: Det Gamle Testamente, Siraksbog, 13, ”Den rige og den fattige”, V21-22)
Her er vi ved integrationsproblemets kerne. Kan der herske fred imellem den rige og den fattige? Kan der herske integration imellem den rige og den fattige?
Ifølge Sirak kan det ikke lade sig gøre. Han argumentere på følgende måde for, at det ikke kan lades sig gøre:
”Vers 18: Kan der være fred mellem hyæne og hund?
Kan der være fred mellem rig og fattig?
Vers 19: Vildæsler i ørkenen er løvers jagtbytte,
ligeså er fattige de riges græsgange.
Vers 20: Ringe kår vækker afsky hos den hovmodige,
ligeså vækker den fattige afsky hos den rige.
…
Vers 24: Rigdom er et gode, når der ikke klæber synd til den.
Fattigdom er et onde – siger den ugudelige.”
(Citat: Det Gamle Testamente, Siraksbog, 13, ”Den rige og den fattige”, V18-20 og v24)
Men bare rolig ”jeg” (Thomas Den Vantro) har løst problemet.
Efter Jesu korsfæstelse tog ”jeg” ud i verden for at give vidnesbyrd om Jesus Kristus. Ifølge legenderne befandt jeg mig så for 1.954 år siden (altså i år 51 e. K.) på Indiens vestkyst i Malabar.
Her gav en rig konge ”mig” en stor formue til at bygge et palads til ham. ”Jeg” forærede rask væk alle pengene til de fattige. Hvorefter ”jeg” fortalte den velhavende konge, at der for hans regning var bygget et gyldent slot i himmelen. ;-)
Slut, prut, finale. ”Jeg” løste integrations problemet imellem den rige og den fattige.
Men, men den desværre kostede den slags skrapsindig religiøs logik i længden ”mig” martyrdøden.
Men ”jeg” skal ikke klage. Som et plaster på såret har Vatikanet ophævdet mig til helgen på grund af mine gerninger. Det eneste jeg kan klage over er, at de fleste statskristne danskere har glemt, hvordan jeg løste integrationsproblemet imellem rig og fattig.
Fred være med jer.
…
(P.s.: Jeg skal beklage, at en person her i debatten er begyndt at efterligne mit profilnavn som en signatur. Men gode venner, undskyld ham. Han har vel bare en svag identitet.
Fred være også med signaturerne ”Thomas70” og ”Tomas den vantro” (uden h). Hvem du end så er. Vi kan kun bede til, at du en dag får en stærkere identitetsdannelse, så du kan oprette et mere selvstændig profilnavn.)
Da det er er så længe siden, at der desværre har sneget sig en hel del misforståelser ind i integrationsprocessen.
Indtil 1945 har der været den misforståelse, at integrationsproblemer skulle skyldes hudfarve. Efter 1945 er vi blevet enige om at kalde folk, der fastholder denne teori, for nazister.
Der har også tidligere været den misforståelse, at integrationsproblemer skulle skyldes efternavnet. Men efter stavnsbåndets ophævelse er vi blevet enige om bondesønnerne Hansen og Hassan skulle have samme rettigheder som grevesøn Frydenskjold. Folk, der hævder, at integrationsproblemer skulle skyldes efternavnet, har vi så valgt at kalde tilhængere af slavesamfundet eller fascister.
Tilbage står så integrationsproblemer skulle skyldes religion, etnisk oprindelse eller folks statsborgerskab.
At hævde, at integrationsproblemer skulle skyldes religion, virker besynderligt, da vi vel er enige om, at hvis der findes én Gud, så er det er hele verdens Gud.
At hævde, integrationsproblemer skulle skyldes etnisk oprindelse eller folks statsborgerskab, virker lige så besynderligt, da vores statsreligion; Det Ny Testamente fortæller os, at den onde slægt kan findes i alle folkeslag, og at Guds retfærdige og barmhjertige kan dukke op alle steder. (Jf. ”lignelsen om den barmhjertige samaritaner”)
Som modargument har nogle hævdet, at bestemte samfundsgrupper er overrepræsenterede i kriminalitetsstatistikerne.
Men dette er et fattigdomsproblem, vi har kendt i årtusinder.
Vi ved, at fængslerne er fyldte med lommetyve og ikke med selskabstømmere og skattesvindlere. Fordi vi ikke retsforfølger lommetyve på samme måde som selskabstømmere og skattesvindlere.
Og vi ved, at fængslerne er fyldte med voldbøller, der har begået gadevold og ikke med arbejdsgiverbøller, der har ikke ødelagt andre menneskers helbred med farligt arbejdsmiljø og stress. Fordi vi ikke retsforfølger voldsbøller og disse arbejdsgiverbøller, der ødelægger andres menneskers helbred, på samme måde.
Og vi ved, at krisecentrerne er fyldte med kvinder, der har fået bank af en fattig psykopat. Og som derfor nu har bruge for hjælp fra hjælpeorganisationer til at søge skilsmisse og måske til at sagsøge den fattige psykopat.
Og vi ved, at kvinder, der har fået bank af en velstående psykopat, høstsandsynlig ikke er på krisecentrerne. De har søgt tilflugt hos andre velstående familiemedlemmer og bekendte. De har ikke brug for hjælpeorganisationers retshjælp. De har råd til betalte en privatpraktiserende advokat til at hjælpe dem med sagsøge den velstående psykopat for mindst 50% af, alt hvad han ejer og har.
Det sidstnævnte er selvfølge fair nok. Det fylder bare ikke noget i statistikkerne. Fordi det ikke bliver registreret i statistikkerne på samme måde.
Og vi ved, at de velstående forbrydere har lettere ved snog sig uden om lovens straf end de fattige forbrydere har. Det er ældgammel viden. Det er så’n set allerede beskrevet i Det Gamle Testamente:
”Vers 21: Vakler den rige, finder han støtte hos venner,
men falder den, der er i ringe kår, bliver han skubbet væk af venner.
Vers 22: Når den rige kommer i ulykke, får han hjælp af mange;
de giver ham ret, selv om han fører uforsvarlig tale.
Når den, der er i ringe kår, kommer i ulykke, får han bebrejdelser oven i købet;
han bliver ikke hørt, selv om han fører forstandig tale.
Vers 23: Når den rige taler, tier alle
og hæver hans ord til skyerne.
Når den fattige taler, spørger de: »Hvem er han?«
og snubler han, vælter de ham omkuld.”
(Citat: Det Gamle Testamente, Siraksbog, 13, ”Den rige og den fattige”, V21-22)
Her er vi ved integrationsproblemets kerne. Kan der herske fred imellem den rige og den fattige? Kan der herske integration imellem den rige og den fattige?
Ifølge Sirak kan det ikke lade sig gøre. Han argumentere på følgende måde for, at det ikke kan lades sig gøre:
”Vers 18: Kan der være fred mellem hyæne og hund?
Kan der være fred mellem rig og fattig?
Vers 19: Vildæsler i ørkenen er løvers jagtbytte,
ligeså er fattige de riges græsgange.
Vers 20: Ringe kår vækker afsky hos den hovmodige,
ligeså vækker den fattige afsky hos den rige.
…
Vers 24: Rigdom er et gode, når der ikke klæber synd til den.
Fattigdom er et onde – siger den ugudelige.”
(Citat: Det Gamle Testamente, Siraksbog, 13, ”Den rige og den fattige”, V18-20 og v24)
Men bare rolig ”jeg” (Thomas Den Vantro) har løst problemet.
Efter Jesu korsfæstelse tog ”jeg” ud i verden for at give vidnesbyrd om Jesus Kristus. Ifølge legenderne befandt jeg mig så for 1.954 år siden (altså i år 51 e. K.) på Indiens vestkyst i Malabar.
Her gav en rig konge ”mig” en stor formue til at bygge et palads til ham. ”Jeg” forærede rask væk alle pengene til de fattige. Hvorefter ”jeg” fortalte den velhavende konge, at der for hans regning var bygget et gyldent slot i himmelen. ;-)
Slut, prut, finale. ”Jeg” løste integrations problemet imellem den rige og den fattige.
Men, men den desværre kostede den slags skrapsindig religiøs logik i længden ”mig” martyrdøden.
Men ”jeg” skal ikke klage. Som et plaster på såret har Vatikanet ophævdet mig til helgen på grund af mine gerninger. Det eneste jeg kan klage over er, at de fleste statskristne danskere har glemt, hvordan jeg løste integrationsproblemet imellem rig og fattig.
Fred være med jer.
…
(P.s.: Jeg skal beklage, at en person her i debatten er begyndt at efterligne mit profilnavn som en signatur. Men gode venner, undskyld ham. Han har vel bare en svag identitet.
Fred være også med signaturerne ”Thomas70” og ”Tomas den vantro” (uden h). Hvem du end så er. Vi kan kun bede til, at du en dag får en stærkere identitetsdannelse, så du kan oprette et mere selvstændig profilnavn.)