Jaloux (langt)

Hej... jeg har brug for et råd. Jeg har altid været jaloux meget jaloux. og over de mindste ting jeg har prøvet at lade være men jo længere jeg går med det i mig uden at snakke med min kæreste om det jo værre bliver det.
eks....
kæresten og jeg har et venne par. min kæreste og manden fra venne parret er tidligere kollegaer, og derfra er vi blevet venner...
jeg bliver jaloux fordi at når venneparret vil i kontakt med os så er det altid kvinden der ringer, og hun ringer altid til min kæreste. jeg finder det lidt mærkeligt når det var mændene der blev venner først. og når min kæreste vil i kontakt med dem ringer han også til hende. (hvilket han ikke gør mere fordi det gjorde mig ked af det) han har da også fortalt mig at han føler han er bedre venner med kvinden end med manden...
kvinden har også spurgt hvorfor vi ikke skrev tilbage til hende (sms/msn) og ville gerne vide om hun havde gjort noget forkert. her kan jeg kun tale for mig selv. jeg har flere gange skrevet til hende, hvor hun så følgende har ringet til min kæreste og snakket med ham om det, istedet for at snakke med mig (det var om et linje 3 show vi skulle se) efter det så jeg ingen grund til at skrive tilbage til hende når hun skrev til mig...
når vi er sammen med dem roser hun altid min kæreste, at han er romantisk, sød osv... det gør mig virkelig jaloux... i sidste weekend fandt jeg ud af at min kæreste og kvinden havde smset sammen og at min kæreste prøvede at skjule det for mig... han sagde at han ville skjule det fordi han viste at jeg blev jaloux men jeg sagde så at jeg hellere vil ha at han siger det til mig når de har skrevet eller ringet sammen.
han har spurgt mig om jeg da ikke stolede på ham, da var jeg nød til at sige at jeg ikke vidste det. for hvis jeg virkelig stolede på ham så ville jeg vel ikke være jaloux...
jeg håber der er nogen der har et godt råd til mig.
jeg vil ikke være jaloux mere men ved ikke hvad jeg skal gøre for ikke at blive det..
mvh i.s.k

det er sku da logisk du er det. men v skam ikke hvad du skal gøre

Hej Anonym.
Jeg kender det alt for godt. Tro mig. Det blev så galt, at da jeg var sammen med min forrige kæreste, var nødt til at gå i terapi, for det var på grænsen til det ulidelige; for begge parter.
Hos psykologen fik jeg nogle forskellige redskaber til at komme videre selv. Bl.a. blev jeg bedt om at lave en liste med 10 ting, jeg synes godt om ved mig selv. Det var VIRKELIG svært. Min jalousi bunder i usikkerhed, at jeg ikke er god nok, pæn nok, osv. Så du kan godt se, hele 10 ting. Det fandt jeg meget svært.

Men det lykkedes altså. Dem skulle jeg så læse højt, både overfor psykologen, men også for mig selv. Når jeg havde en stille stund alene, så sad jeg og læste op.
Det virker måske lidt fjollet, men det virkede faktisk. Og udover det kan man altid sige til sig selv : "Min kæreste er sammen med mig. Det er mig, han har valgt og hvis det er det bedste for os begge, skal vi nok blive sammen." Jalousien er jo et udtryk for at man er bange for at miste. Prøv at stole på ham, så godt du kan. Sig til ham, hvis jalousien er ved at flyde over. Ikke når I kommer hjem, eller en halv time senere. Sig det med det samme og så kan han afkræfte dine jaloux tanker med det samme og din aften er reddet..
Håber det hjælper lidt.
Kærligst, Tine.

Men syntes at med det du her fortæller er det ok.
At være jalaux er en grim ting som for det meste forsvinder med alderen. Din patner som ved du jalaux skal selvfølge prøve at leve med det på godt og ondt, og aldrig puste bevidst til ilden, heller ikke få at få din kærlighed bekræftet. Men det nytter altså ikke at han skjuler en sms for dig, for ærlighed er den medicin der er bedst for dig. Snak med ham når du syntes du kan mærke der er et problem og gå aldrig med det for langt tid, fortæl ham, at kun sammen kan i løse et problem, som også er hans.
Det er naturligt at alle er jalaux det skal bare vækkes til live.

er du jaloux - hvem ville ikke være det. Måske har de noget kørende, måske ikke... men du skal ha´ nogle facts på bordet.
Hvis du elsker din mand, må du kæmpe som en løvinde... Frem med kløerne!!
Du er uden tvivl smuk og dejlig - det synes din mand også, han skal bare lige mindes om det og han skal vide, at du ikke bare klynkende finder dig i hvad som helst. Jeg tror godt, mænd kan lide en god (verbal) kvindekamp... om ham, forståes!!
Fra og med idag er du lækker, hver gang i er sammen - nyvasket, makeup, lidt udfordrende tøj - og frem for alt... godt humør!!! og lidt "kostbar". Han må gerne arbejde lidt for sagen.
Næste gang I er sammen med venneparret (gerne på din opfordring) så kig din rivalinde dybt i øjnene, gå TÆT på hende og spørg hende, hvorfor hun så åbenlyst foretrækker kontakten med DIN mand - gør det, mens begge mændene hører på - måske er deres smsér også skjult for hendes mand?!
Lad hende vide, at din mand refererer alt til dig (også selv om det ikke passer) så hun kan føle sig lidt latterlig... Bak 100% op om din mand - han skal føle, at du i denne situation er hans kvinde.
Lad hende til sidst vide, at hun skal holde poterne fra din mand, hvis jeres "venskab" skal bestå.
Og lad så den hyggelige aften fortsætte - med dig i det bedste humør!!!
Ikke mere klynkeri.... mand dig op, kvinde..;o) og kæmp for din mand!!
Opmuntrende tanker fra Q36

Rigtig godt svaret, ja kæmp, eller la ham smage hans egen medicin, og svaret kommer fra en mand

nu har jeg bestemt fået noget at arbejde med, ud fra jeres råd.
og jeg vil kæmpe for ham.
jeg havde virkelig brug for at høre andres meninger.
tak for det
mvh i.s.k

Frem med kløerne, søster.... Jeg giver dig et kærligt los bagi og ønsker alt det bedste for dig... keep on fighting..!!!

Uha Uha! Det var næsten som at læse noget jeg selv havde skrevet! Og endda også noget min kæreste kunne finde på at skrive.
Først så tænker man.. Hvis ikke han siger det, så har du nok en grund til at være jalou, for det må da betyde at der er noget imellem dem! Men alligevel.. Han har jo ganske ret i det han siger. han har ikke fortalt det for at beskytte dig!
Denne kvinde.. de kan jo bare være fantastiske gode venner.. Alle mine venner er næsten fyre.. tror at man har lidt nemmerer ved at blive venner med det modsatte køn! Og så blir den anden hurtig jalou.. Nogen gange med god grund, andre gange ikke..
Men hvad skal vi gøre ved den jalouitet??
Jeg tror vi skal prøve at snakke med kæresten om hvor grænsen går.. Hvornår du blir ked af det, og hvornår han gør! Så at i har en grænse i ikke overskrider!
Eller bare det at du fortæller ham at når han gør sådan blir du ked af det, så han ved hvornår han skal til at stoppe, hvis ikke han vil sårre dig.
held og lykke