Jeg : en tyran

Hej Alle
Jeg skal simpelhen have noget hjælp fra alle dem der gider kommentere dette indlæg.
en kort vers. af sagen.
for 4 mdr siden flyttede min kæreste (som er fra udlandet) her til danmark for at bo ved mig, med sig har hun 2 børn en pige på 12 og en dreng på 9.
pigen er der ingen problemer med overhovedet hun er glad, har fået venner, er tilfreds med sin nye tilværelse.
Men dreng er noget helt andet.
Han vil kun det han selv vil, han har været vant til det var ham der satte dagsordenen og han acceptere ikke at blive dikteret hvad han skal og hvornår han skal det.
vi prøver alt, og ja det er nok mig der prøver mest hans mor er så småt kommet lidt med men hun har jo førhen accepteret hans opførelse så hun har lidt svært ved at irettesætte ham.
jeg har prøvet med ,ingen computerspil,ingen tv, ingen chocolade, intet hjælper og jeg føler mig virkelig som en led tyran, MEN jeg ved simpelhen ikke hvad jeg skal stille op med ham.
I bund og grund er han jo en god dreng, han er dygtig i skolen, men også der går det galt hvis lærer og elever ikke spiller efter hans fløjte, ja så skal han bare ikke deltage i undervisning. men lukker helt ned og sætter armene over kors og fasrholder hans stædighed til han får sin vilje eller skoletiden er forbi
Så kære alle sole-debatører HJÆLP!!!!

da som en god dreng han vil jo bare skrup skide jer et stykke er der noget at sige det ?

En bekendt af mig rendte ind i nøjagtig samme problem. Desværre gik det helt galt, og min bekendte og hans kæreste måtte gå fra hinanden pga. drengen.
Derfor ingen mirakelløsning fra min side.
Men her er min vurdering af situationen generelt.
Der ser ud til at der eksisterer den psykologiske regel, at hvis en kvinde med en søn bliver enlig, vil sønnen pr. automatik forsøge at overtage husfaderrollen i familien.
Dvs. der vil pr. automatik opstå gnidninger mellem sønnen og en evt. ny faderfigur, f.eks. moderens nye kæreste/samlever.
Moderen har været uvidende om den rolle, sønnen har tilkæmpet sig, og har dermed en indbygget og ufrivillig solidaritet med sønnen i magtkampen med den nye kæreste.
Man kan ikke som udgangspunkt bare forlange af sønnen, at han skal ændre adfærd. for han er dybt indhyllet i forestillingen om, at han er familiens overhovede.
Det er derimod moderen, man skal tage fat i. Hun skal, som det formodentlig tænkende og rationelle menneske, hun er, erkende, at der nu er kommet en ny husfader ind i billedet.
Dette skal hun være fuldt indforstået med.
Hun skal m.a.o. være indforstået med, at de privilegier, som sønnen har tilkæmpet sig, overgår til den nye "far", og at sønnen er barnet og skal rette sig efter, hvad de voksne siger.
De voksne skal bogstaveligt stå sammen om denne erklæring, og den skal formodentlig fremsættes mange gange.
Og de voksne skal stå fast på det!
Det bliver især svært for moderen, men der er ingen vej udenom.
Men der skal bruges både "pisk og gulerod". Man skal ikke kun fortælle drengen, hvad han mister ved at give afkald på sine privilegier, men også hvad han vinder ved at "blive barn igen".

Held og lykke! 😉

tak for svaret, ja har hørt lidt om det med enlige mødre og sønner, men havde aldrig troet det var så galt, men det har jeg jo fået bekræftet i min egen lille famile.
Ja pisk og gulerod det prøver vi med , både at straffen er at han mister noget men også guleroden i at få lov til flere ting.
men han har endnu ikke gjort sig fortjent til guleroden.

Han er 9 år, er blevet flyttet til et nyt fremmede land, skal dele sin mor med en anden, som også fortælder ham hvordan ting skal være.
Hvis han nu er helt umulig, går jeres parforhold måske i stykker og alt kunne måske blive som det plejer, såan vil en 9 årie måske tænke.
Tror du burde lade være med, at opdrage på ham og så må moderen tage sig sammen, uden at være urimelig, så kunne du bruge din energi på, at være hans ven sådan en mangler han nok.🙂

Da min moster blev alene, manden døde, så overtog sønnen kommandoen. Blev en tyran som sin far. Han havde jo set, hvordan man gjorde. Så søster fik bank og moderen turde ikke sige noget. Og sådan blev det. Naturligvis blev de uvenner, som voksne. Og datteren besøger næsten ikke moderen.
Jeg tror den ide er god, "med pisk og gulerod".

Det kan være at kommunen kan støtte jer til at blive en happy kernefamilie !